Københavns fondsbørs er i dag 61 virksomheder fattigere end i år 2000. Fondsbørsen er ikke længere stedet, hvor nye vækstvirksomheder henter kapital. Tendensen er global. I kampen for nye arbejdspladser tager politikere i USA og Storbritannien nu drastiske midler i brug for at vende derouten. Herhjemme appellerer børsen også om politisk hjælp.