Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner

Liberal Alliance vil sænke selskabsskatten til 12,5 procent. Det vil give en almindelig LO-arbejder 6.000 kroner mere i løn om året, fortæller Joachim B. Olsen i en video på Facebook. Lønstigningen er teknisk set rigtig, men regnestykket er behæftet med stor usikkerhed.

Fakta

“Lad os kæmpe sammen om højere realløn til jeres medlemmer!”

Sådan lægger Joachim B. Olsen fra land i en video, som Liberal Alliance fredag den 2. februar lagde på deres Facebook-side. Ifølge Joachim B. Olsen, der er formand for Folketingets Finansudvalg, vil partiets forslag om at sænke selskabsskatten fra 22 til 12,5 procent sikre en lønstigning på 6.000 kroner om året for et almindeligt LO-medlem.

Men hvordan hænger det lige sammen? Og kan man regne med det?

Logikken i forslaget er, at når virksomhederne slipper billigere i selskabsskat, vil de investere flere penge, og de investeringer vil med tiden betyde en højere produktivitet. Det vil i sidste ende betyde, at medarbejderne får mere i løn.

Faktisk kan lønmodtagerne se frem til en betragtelig lønstigning, forsikrer folketingsmedlemmet i videoen.

“I LA ønsker vi at sænke selskabsskatten til 12,5%. En selskabsskat på 12,5 procent vil betyde en reallønsstigning 1,7% om året for en LO-arbejder. Det svarer til, at man får 6.000 kroner mere i lønningsposen hvert eneste år.”

I videoen fremlægges ingen dokumentation for regnestykket, og der henvises heller ikke i opslaget til en kilde, der kan forklare sammenhængen. Derfor kontaktede vi Liberal Alliance på Christiansborg.

Det viser sig, at Joachim B. Olsen har bedt Finansministeriet om at regne på, hvad det vil betyde, hvis man sænker selskabsskatten. Og det er her, han finder de tal, han skal bruge for at regne lønstigningen ud.

I Finansministeriets svar kan man nemlig læse, hvad en sænkning af selskabsskatten vil betyde for statskassen, bruttonationalproduktet, timeløn og arbejdsudbuddet.

Joachim B. Olsen har derefter taget stigningen i timelønnen og ganget med en almindelig LO-medarbejders årsløn for på den måde at finde ud af, hvor meget medarbejderens løn vil stige, hvis selskabsskatten bliver sat ned, som Liberal Alliance foreslår.

Regnestykket ser således ud: En almindelig LO’er tjener i gennemsnit 351.650 kroner om året. 1,7 procent af lønnen svarer til lige knap 6.000 kroner. Det er altså den årlige lønstigning, som LO’erne ifølge Joachim B. Olsen kan glæde sig til.

Men man skal være forsigtig med at bruge tallene fra Finansministeriet. Af notatet fremgår det, at beregningerne er økonomiske skøn, der har en markant usikkerhed. Usikkerheden er særligt stor i dette tilfælde, fordi der er tale om ret store økonomiske ændringer.

I indledningen til svaret står der blandt andet, "at usikkerheden ved skønnene derfor er markant".

Eksperter: Tankegangen holder, men langt fra teori til virkelighed

TjekDet har bedt to professorer i økonomi forholde sig til Liberal Alliances forslag. De anerkender begge to den økonomiske tankegang i forslaget, men samtidig påpeger de, at der er langt fra teori til virkelighed.

“Der er klart et teoretisk argument for, at lønmodtagerne reelt betaler en del af selskabsskatten,” fortæller Niels Johannesen, der er professor MSO ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Ifølge Niels Johannesen kan man altså godt forvente, at lønnen vil stige, hvis selskabsskatten falder. Og en lønstigning på 6.000 kroner er også det bedste bud på en effekt - teoretisk set. Men at stille 6.000 kroner mere i lønningsposen i udsigt, som Joachim B. Olsen gør det i videoen, det er tallene for usikre til at kunne sige noget om, mener han.

“Jeg bliver lidt provokeret, når han står og taler som om, at det er en sandhed, man ikke kan diskutere. For det er klart, at der er masser af usikkerheder. Det er der ingen tvivl om,” siger professoren og kommer med en opfordring til alle politikere, der kaster sig ud i den slags regnestykker.

“Jeg ville ønske, at der var en politisk kultur, hvor man var mere åben omkring, at den slags beregninger er usikre. Men sådan er virkeligheden bare sjældent i dag. Det er sjældent noget, folk bruger særlig meget krudt på.”

På Aarhus Universitet bekræfter økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen sin kollegas vurdering af regnestykket.

“Det er korrekt, at man vil forvente, at en lavere selskabsskat – på sigt i hvert fald – vil føre til højere reallønninger,” skriver han i en mail til TjekDet, hvor han dog understreger, at der er “stor usikkerhed om disse effekter”.

Så selvom Joachim B. Olsen altså har regnet rigtigt, skal man passe gevaldigt på med at tage tallene alt for konkret.

“Samlet set kan man konkludere, at man ikke kan udelukke, at Joachim B. Olsen har ret (på lang sigt), men der er en del usikkerheder om størrelsesordenen af effekterne på reallønnen og mulige effekter på de samlede skatteindtægter, som gør billedet lidt mere uklart end fremstillet af Joachim B. Olsen,” skriver Bo Sandemann Rasmussen.

Joachim B. Olsen: Alle ved, at økonomiske beregninger er usikre

Joachim B. Olsen glæder sig over, at de to økonomiprofessorer godkender hans regnestykke, men han mener ikke, at han burde have været tydeligere omkring usikkerheden på effekterne af at sænke selskabsskatten.

“Det er klart, at der er usikkerhed forbundet med sådanne beregninger. Men der er det værd at bide mærke i, at usikkerheden går begge veje, så det kan blive mindre, men det kan også blive højere. De her tal er jo et udtryk for det bedste bud. Sådan er det nu en gang.”

Joachim B. Olsen henviser til, at skiftende regeringer lægger beregninger fra Finansministeriet til grund for deres politik, og at folk godt ved, at der er usikkerhed på økonomiske beregninger. Derfor er der ingen grund til at oplyse om usikkerheden i den video, han lægger på Facebook.

“Nej, det synes jeg ikke. Jeg benytter et svar, jeg har fået fra Finansministeriet, som siger, hvad effekten af vores politik vil være. Man ved, der er en usikkerhed på den slags svar, og den usikkerhed går begge veje,” siger han.

Det koster 12 milliarder kroner

Forslaget vil altså rent teoretisk godt kunne betyde, at den gennemsnitlige LO’er får omkring 6.000 kroner mere i lønningsposen om året. Penge, der naturligvis skal betales skat af. Selvom beløbet er behæftet med en meget stor usikkerhed, er det på nuværende tidspunkt det bedste bud på effekten af så drastisk en nedsættelse af selskabsskatten. Men der er en anden udfordring ved forslaget.

Gennemføres Liberal Alliances ønske om at sænke selskabsskatten til 12,5 procent, vil det nemlig koste statskassen omkring 12 milliarder kroner, skønner Finansministeriet i notatet. Og i det beløb er forslagets positive effekter på økonomien indregnet.

Men det er ikke noget problem, forklarer Joachim B. Olsen.

“De 12 milliarder skal selvfølgelig finansieres. Men pengene er allerede fundet, for vi har et stort råderum i økonomien på godt 30 milliarder. Man kunne gøre det i morgen, hvis der var politisk flertal for det.”

LÆS OGSÅ: Bliver bilerejerne brandbeskattet, som Joachim B. Olsen påstår?

LÆS OGSÅ: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."

LÆS OGSÅ: Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

LÆS OGSÅ: Borgmesterkandidat kludrer i regnestykke om skattestigning

LÆS OGSÅ: Tågesnak om ekstra, nye eller flere medarbejdere til SKAT

Forrige artikel Mangler der arbejdskraft i Danmark eller ej? Vi knuser tallene og gør status Mangler der arbejdskraft i Danmark eller ej? Vi knuser tallene og gør status Næste artikel Kan Facebook-afstemning få DF dømt for racisme? Kan Facebook-afstemning få DF dømt for racisme?
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.