Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner

Liberal Alliance vil sænke selskabsskatten til 12,5 procent. Det vil give en almindelig LO-arbejder 6.000 kroner mere i løn om året, fortæller Joachim B. Olsen i en video på Facebook. Lønstigningen er teknisk set rigtig, men regnestykket er behæftet med stor usikkerhed.

Fakta

“Lad os kæmpe sammen om højere realløn til jeres medlemmer!”

Sådan lægger Joachim B. Olsen fra land i en video, som Liberal Alliance fredag den 2. februar lagde på deres Facebook-side. Ifølge Joachim B. Olsen, der er formand for Folketingets Finansudvalg, vil partiets forslag om at sænke selskabsskatten fra 22 til 12,5 procent sikre en lønstigning på 6.000 kroner om året for et almindeligt LO-medlem.

Men hvordan hænger det lige sammen? Og kan man regne med det?

Logikken i forslaget er, at når virksomhederne slipper billigere i selskabsskat, vil de investere flere penge, og de investeringer vil med tiden betyde en højere produktivitet. Det vil i sidste ende betyde, at medarbejderne får mere i løn.

Faktisk kan lønmodtagerne se frem til en betragtelig lønstigning, forsikrer folketingsmedlemmet i videoen.

“I LA ønsker vi at sænke selskabsskatten til 12,5%. En selskabsskat på 12,5 procent vil betyde en reallønsstigning 1,7% om året for en LO-arbejder. Det svarer til, at man får 6.000 kroner mere i lønningsposen hvert eneste år.”

I videoen fremlægges ingen dokumentation for regnestykket, og der henvises heller ikke i opslaget til en kilde, der kan forklare sammenhængen. Derfor kontaktede vi Liberal Alliance på Christiansborg.

Det viser sig, at Joachim B. Olsen har bedt Finansministeriet om at regne på, hvad det vil betyde, hvis man sænker selskabsskatten. Og det er her, han finder de tal, han skal bruge for at regne lønstigningen ud.

I Finansministeriets svar kan man nemlig læse, hvad en sænkning af selskabsskatten vil betyde for statskassen, bruttonationalproduktet, timeløn og arbejdsudbuddet.

Joachim B. Olsen har derefter taget stigningen i timelønnen og ganget med en almindelig LO-medarbejders årsløn for på den måde at finde ud af, hvor meget medarbejderens løn vil stige, hvis selskabsskatten bliver sat ned, som Liberal Alliance foreslår.

Regnestykket ser således ud: En almindelig LO’er tjener i gennemsnit 351.650 kroner om året. 1,7 procent af lønnen svarer til lige knap 6.000 kroner. Det er altså den årlige lønstigning, som LO’erne ifølge Joachim B. Olsen kan glæde sig til.

Men man skal være forsigtig med at bruge tallene fra Finansministeriet. Af notatet fremgår det, at beregningerne er økonomiske skøn, der har en markant usikkerhed. Usikkerheden er særligt stor i dette tilfælde, fordi der er tale om ret store økonomiske ændringer.

I indledningen til svaret står der blandt andet, "at usikkerheden ved skønnene derfor er markant".

Eksperter: Tankegangen holder, men langt fra teori til virkelighed

TjekDet har bedt to professorer i økonomi forholde sig til Liberal Alliances forslag. De anerkender begge to den økonomiske tankegang i forslaget, men samtidig påpeger de, at der er langt fra teori til virkelighed.

“Der er klart et teoretisk argument for, at lønmodtagerne reelt betaler en del af selskabsskatten,” fortæller Niels Johannesen, der er professor MSO ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Ifølge Niels Johannesen kan man altså godt forvente, at lønnen vil stige, hvis selskabsskatten falder. Og en lønstigning på 6.000 kroner er også det bedste bud på en effekt - teoretisk set. Men at stille 6.000 kroner mere i lønningsposen i udsigt, som Joachim B. Olsen gør det i videoen, det er tallene for usikre til at kunne sige noget om, mener han.

“Jeg bliver lidt provokeret, når han står og taler som om, at det er en sandhed, man ikke kan diskutere. For det er klart, at der er masser af usikkerheder. Det er der ingen tvivl om,” siger professoren og kommer med en opfordring til alle politikere, der kaster sig ud i den slags regnestykker.

“Jeg ville ønske, at der var en politisk kultur, hvor man var mere åben omkring, at den slags beregninger er usikre. Men sådan er virkeligheden bare sjældent i dag. Det er sjældent noget, folk bruger særlig meget krudt på.”

På Aarhus Universitet bekræfter økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen sin kollegas vurdering af regnestykket.

“Det er korrekt, at man vil forvente, at en lavere selskabsskat – på sigt i hvert fald – vil føre til højere reallønninger,” skriver han i en mail til TjekDet, hvor han dog understreger, at der er “stor usikkerhed om disse effekter”.

Så selvom Joachim B. Olsen altså har regnet rigtigt, skal man passe gevaldigt på med at tage tallene alt for konkret.

“Samlet set kan man konkludere, at man ikke kan udelukke, at Joachim B. Olsen har ret (på lang sigt), men der er en del usikkerheder om størrelsesordenen af effekterne på reallønnen og mulige effekter på de samlede skatteindtægter, som gør billedet lidt mere uklart end fremstillet af Joachim B. Olsen,” skriver Bo Sandemann Rasmussen.

Joachim B. Olsen: Alle ved, at økonomiske beregninger er usikre

Joachim B. Olsen glæder sig over, at de to økonomiprofessorer godkender hans regnestykke, men han mener ikke, at han burde have været tydeligere omkring usikkerheden på effekterne af at sænke selskabsskatten.

“Det er klart, at der er usikkerhed forbundet med sådanne beregninger. Men der er det værd at bide mærke i, at usikkerheden går begge veje, så det kan blive mindre, men det kan også blive højere. De her tal er jo et udtryk for det bedste bud. Sådan er det nu en gang.”

Joachim B. Olsen henviser til, at skiftende regeringer lægger beregninger fra Finansministeriet til grund for deres politik, og at folk godt ved, at der er usikkerhed på økonomiske beregninger. Derfor er der ingen grund til at oplyse om usikkerheden i den video, han lægger på Facebook.

“Nej, det synes jeg ikke. Jeg benytter et svar, jeg har fået fra Finansministeriet, som siger, hvad effekten af vores politik vil være. Man ved, der er en usikkerhed på den slags svar, og den usikkerhed går begge veje,” siger han.

Det koster 12 milliarder kroner

Forslaget vil altså rent teoretisk godt kunne betyde, at den gennemsnitlige LO’er får omkring 6.000 kroner mere i lønningsposen om året. Penge, der naturligvis skal betales skat af. Selvom beløbet er behæftet med en meget stor usikkerhed, er det på nuværende tidspunkt det bedste bud på effekten af så drastisk en nedsættelse af selskabsskatten. Men der er en anden udfordring ved forslaget.

Gennemføres Liberal Alliances ønske om at sænke selskabsskatten til 12,5 procent, vil det nemlig koste statskassen omkring 12 milliarder kroner, skønner Finansministeriet i notatet. Og i det beløb er forslagets positive effekter på økonomien indregnet.

Men det er ikke noget problem, forklarer Joachim B. Olsen.

“De 12 milliarder skal selvfølgelig finansieres. Men pengene er allerede fundet, for vi har et stort råderum i økonomien på godt 30 milliarder. Man kunne gøre det i morgen, hvis der var politisk flertal for det.”

LÆS OGSÅ: Bliver bilerejerne brandbeskattet, som Joachim B. Olsen påstår?

LÆS OGSÅ: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."

LÆS OGSÅ: Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

LÆS OGSÅ: Borgmesterkandidat kludrer i regnestykke om skattestigning

LÆS OGSÅ: Tågesnak om ekstra, nye eller flere medarbejdere til SKAT

Forrige artikel Mangler der arbejdskraft i Danmark eller ej? Vi knuser tallene og gør status Mangler der arbejdskraft i Danmark eller ej? Vi knuser tallene og gør status Næste artikel Kan Facebook-afstemning få DF dømt for racisme? Kan Facebook-afstemning få DF dømt for racisme?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.