Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner

Liberal Alliance vil sænke selskabsskatten til 12,5 procent. Det vil give en almindelig LO-arbejder 6.000 kroner mere i løn om året, fortæller Joachim B. Olsen i en video på Facebook. Lønstigningen er teknisk set rigtig, men regnestykket er behæftet med stor usikkerhed.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

“Lad os kæmpe sammen om højere realløn til jeres medlemmer!”

Sådan lægger Joachim B. Olsen fra land i en video, som Liberal Alliance fredag den 2. februar lagde på deres Facebook-side. Ifølge Joachim B. Olsen, der er formand for Folketingets Finansudvalg, vil partiets forslag om at sænke selskabsskatten fra 22 til 12,5 procent sikre en lønstigning på 6.000 kroner om året for et almindeligt LO-medlem.

Men hvordan hænger det lige sammen? Og kan man regne med det?

Logikken i forslaget er, at når virksomhederne slipper billigere i selskabsskat, vil de investere flere penge, og de investeringer vil med tiden betyde en højere produktivitet. Det vil i sidste ende betyde, at medarbejderne får mere i løn.

Faktisk kan lønmodtagerne se frem til en betragtelig lønstigning, forsikrer folketingsmedlemmet i videoen.

“I LA ønsker vi at sænke selskabsskatten til 12,5%. En selskabsskat på 12,5 procent vil betyde en reallønsstigning 1,7% om året for en LO-arbejder. Det svarer til, at man får 6.000 kroner mere i lønningsposen hvert eneste år.”

I videoen fremlægges ingen dokumentation for regnestykket, og der henvises heller ikke i opslaget til en kilde, der kan forklare sammenhængen. Derfor kontaktede vi Liberal Alliance på Christiansborg.

Det viser sig, at Joachim B. Olsen har bedt Finansministeriet om at regne på, hvad det vil betyde, hvis man sænker selskabsskatten. Og det er her, han finder de tal, han skal bruge for at regne lønstigningen ud.

I Finansministeriets svar kan man nemlig læse, hvad en sænkning af selskabsskatten vil betyde for statskassen, bruttonationalproduktet, timeløn og arbejdsudbuddet.

Joachim B. Olsen har derefter taget stigningen i timelønnen og ganget med en almindelig LO-medarbejders årsløn for på den måde at finde ud af, hvor meget medarbejderens løn vil stige, hvis selskabsskatten bliver sat ned, som Liberal Alliance foreslår.

Regnestykket ser således ud: En almindelig LO’er tjener i gennemsnit 351.650 kroner om året. 1,7 procent af lønnen svarer til lige knap 6.000 kroner. Det er altså den årlige lønstigning, som LO’erne ifølge Joachim B. Olsen kan glæde sig til.

Men man skal være forsigtig med at bruge tallene fra Finansministeriet. Af notatet fremgår det, at beregningerne er økonomiske skøn, der har en markant usikkerhed. Usikkerheden er særligt stor i dette tilfælde, fordi der er tale om ret store økonomiske ændringer.

I indledningen til svaret står der blandt andet, "at usikkerheden ved skønnene derfor er markant".

Eksperter: Tankegangen holder, men langt fra teori til virkelighed

TjekDet har bedt to professorer i økonomi forholde sig til Liberal Alliances forslag. De anerkender begge to den økonomiske tankegang i forslaget, men samtidig påpeger de, at der er langt fra teori til virkelighed.

“Der er klart et teoretisk argument for, at lønmodtagerne reelt betaler en del af selskabsskatten,” fortæller Niels Johannesen, der er professor MSO ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Ifølge Niels Johannesen kan man altså godt forvente, at lønnen vil stige, hvis selskabsskatten falder. Og en lønstigning på 6.000 kroner er også det bedste bud på en effekt - teoretisk set. Men at stille 6.000 kroner mere i lønningsposen i udsigt, som Joachim B. Olsen gør det i videoen, det er tallene for usikre til at kunne sige noget om, mener han.

“Jeg bliver lidt provokeret, når han står og taler som om, at det er en sandhed, man ikke kan diskutere. For det er klart, at der er masser af usikkerheder. Det er der ingen tvivl om,” siger professoren og kommer med en opfordring til alle politikere, der kaster sig ud i den slags regnestykker.

“Jeg ville ønske, at der var en politisk kultur, hvor man var mere åben omkring, at den slags beregninger er usikre. Men sådan er virkeligheden bare sjældent i dag. Det er sjældent noget, folk bruger særlig meget krudt på.”

På Aarhus Universitet bekræfter økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen sin kollegas vurdering af regnestykket.

“Det er korrekt, at man vil forvente, at en lavere selskabsskat – på sigt i hvert fald – vil føre til højere reallønninger,” skriver han i en mail til TjekDet, hvor han dog understreger, at der er “stor usikkerhed om disse effekter”.

Så selvom Joachim B. Olsen altså har regnet rigtigt, skal man passe gevaldigt på med at tage tallene alt for konkret.

“Samlet set kan man konkludere, at man ikke kan udelukke, at Joachim B. Olsen har ret (på lang sigt), men der er en del usikkerheder om størrelsesordenen af effekterne på reallønnen og mulige effekter på de samlede skatteindtægter, som gør billedet lidt mere uklart end fremstillet af Joachim B. Olsen,” skriver Bo Sandemann Rasmussen.

Joachim B. Olsen: Alle ved, at økonomiske beregninger er usikre

Joachim B. Olsen glæder sig over, at de to økonomiprofessorer godkender hans regnestykke, men han mener ikke, at han burde have været tydeligere omkring usikkerheden på effekterne af at sænke selskabsskatten.

“Det er klart, at der er usikkerhed forbundet med sådanne beregninger. Men der er det værd at bide mærke i, at usikkerheden går begge veje, så det kan blive mindre, men det kan også blive højere. De her tal er jo et udtryk for det bedste bud. Sådan er det nu en gang.”

Joachim B. Olsen henviser til, at skiftende regeringer lægger beregninger fra Finansministeriet til grund for deres politik, og at folk godt ved, at der er usikkerhed på økonomiske beregninger. Derfor er der ingen grund til at oplyse om usikkerheden i den video, han lægger på Facebook.

“Nej, det synes jeg ikke. Jeg benytter et svar, jeg har fået fra Finansministeriet, som siger, hvad effekten af vores politik vil være. Man ved, der er en usikkerhed på den slags svar, og den usikkerhed går begge veje,” siger han.

Det koster 12 milliarder kroner

Forslaget vil altså rent teoretisk godt kunne betyde, at den gennemsnitlige LO’er får omkring 6.000 kroner mere i lønningsposen om året. Penge, der naturligvis skal betales skat af. Selvom beløbet er behæftet med en meget stor usikkerhed, er det på nuværende tidspunkt det bedste bud på effekten af så drastisk en nedsættelse af selskabsskatten. Men der er en anden udfordring ved forslaget.

Gennemføres Liberal Alliances ønske om at sænke selskabsskatten til 12,5 procent, vil det nemlig koste statskassen omkring 12 milliarder kroner, skønner Finansministeriet i notatet. Og i det beløb er forslagets positive effekter på økonomien indregnet.

Men det er ikke noget problem, forklarer Joachim B. Olsen.

“De 12 milliarder skal selvfølgelig finansieres. Men pengene er allerede fundet, for vi har et stort råderum i økonomien på godt 30 milliarder. Man kunne gøre det i morgen, hvis der var politisk flertal for det.”

LÆS OGSÅ: Bliver bilerejerne brandbeskattet, som Joachim B. Olsen påstår?

LÆS OGSÅ: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."

LÆS OGSÅ: Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

LÆS OGSÅ: Borgmesterkandidat kludrer i regnestykke om skattestigning

LÆS OGSÅ: Tågesnak om ekstra, nye eller flere medarbejdere til SKAT

Forrige artikel Mangler der arbejdskraft i Danmark eller ej? Vi knuser tallene og gør status Mangler der arbejdskraft i Danmark eller ej? Vi knuser tallene og gør status Næste artikel Kan Facebook-afstemning få DF dømt for racisme? Kan Facebook-afstemning få DF dømt for racisme?
Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget. 

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Muslimer beslutter sig for at bede midt på London Bridge i det centrale London og blokerer dermed for trafikken i den travle millionby, påstår flere opslag på sociale medier. Men trafikken holdt allerede stille på grund af en lovlig demonstration.

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hele 2,1 millioner personer i Danmark er på overførselsindkomst, skriver tænketanken Cepos. Men faktisk er antallet af danskere på overførselsindkomst blot 702.600 - det laveste i 12 år, skriver Danmarks Statistik. Begge dele er korrekt. Få forklaringen her.

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Når du køber dansk kylling, betaler du halalafgift. Dermed køber du udbredelse af islam, hellig krig og terror sammen med din kylling, skriver Torbjørn Fristed, der er kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti. Men det er forkert, siger forskere og Landbrug & Fødevarer.

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Europa-Kommissionen har lavet et hemmeligt dokument, der vil gøre FN’s globale aftale om migration bindende for EU's medlemslande, lyder en påstand, der i øjeblikket spreder sig på nettet. Men EU-dokumentet er ikke hemmeligt, og det gør heller ikke FN-aftalen bindende for medlemslandene, fastslår juridiske eksperter.