Er Sverige virkelig Europas ’voldtægtshovedstad’?

I Sverige er antallet af anmeldte voldtægter markant højere end resten af Europa. Men hvorfor har Sverige angiveligt rekord i voldtægtssager?

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

Sverige bliver ofte udråbt som det land i verden, hvor der begås flest voldtægter. Og kaster man et blik på statistikkerne, ser det da også ud til, at der er noget om det. I 2016 modtog svensk politi 67 anmeldelser om voldtægt pr. 100.000 indbyggere, mens det samme tal i Danmark var langt lavere, nemlig 17 anmeldelser pr. 100.000 indbyggere.

Målt på antallet af politianmeldelser begås der altså tilsyneladende utroligt mange voldtægter i Sverige sammenlignet med Danmark.

De svenske tal for seksualforbrydelser er da også ofte genstand for debat uden for de svenske landegrænser. Senest blev Sverige i den grad sat på verdenskortet, da den amerikanske præsident Donald Trump under et vælgermøde i Florida den 21. februar talte om "det der skete i Sverige". Det forårsagede stor forvirring, for ingen vidste helt, hvad han talte om. Det bragte de svenske voldtægtsstatistikker på banen igen.

I den forbindelse kom den tidligere leder af det britiske euroskeptiske parti UKIP, Nigel Farage, i et radioprogram for skade at sige, at Sverige er Europas - ja, måske endda verdens - "voldtægtshovedstad", hvilket han i øvrigt sagde skyldes, at Sverige er blandt de lande i Europa, der har givet flest unge mandlige flygtninge opholdstilladelse.

Men de svenske tal for voldtægter kan slet ikke sammenlignes med for eksempel de danske. Hvorfor? Det vender vi tilbage til.

Lad os først se på de tørre statistikker i henholdsvis Danmark og Sverige. Antallet af anmeldte seksualforbrydelser i Sverige har været stigende over en årrække. Det samme gælder antallet af anmeldte voldtægter, der dog har ligget nogenlunde stabilt siden 2008. Det er dog tydeligt, at antallet af anmeldelser er langt højere end i Danmark. I 2016 registrerede dansk politi kun en fjerdedel så mange voldtægter som i Sverige.

Sidste år var der i Danmark i øvrigt en større stigning i antallet af anmeldelser - fra 10 pr. 100.000 indbyggere i 2015 til 17 pr. 100.000 indbyggere i 2016. Den store stigning forklarer Rigspolitiet blandt andet med, at man indførte en ny måde at registrere voldtægtssager på. Derfor ved vi ikke, om der rent faktisk var en stigning i det konkrete antal anmeldelser af voldtægter i Danmark sidste år.

Den markante stigning i antallet af voldtægter i Sverige efter 2005 har også en logisk forklaring. I 2005 blev den svenske lovgivning om voldtægt nemlig strammet. Voldtægtsbegrebet blev udvidet, og det betød, at hændelser, der tidligere blev rubriceret som seksuel tvang eller udnyttelse nu også faldt under voldtægtskategorien.

Svenskerne tæller flere voldtægter

Der er tre overordnede grunde til, at vi som nævnt ikke kan bruge statistikkerne til at udpege Sverige som et af de lande i verden, hvor der begås flest voldtægter.

Først og fremmest handler det om noget så simpelt som, hvordan svenskerne tæller anmeldelser af voldtægter. Det gør de nemlig på en helt anden måde end de fleste andre lande, herunder Danmark. De svenske myndigheder tæller én voldtægt som én selvstændig hændelse. Det vil med andre ord sige, at bliver en svensk kvinde voldtaget af sin mand syv gange i løbet af for eksempel en uge, tæller det som syv voldtægtssager i den svenske statistik. I Danmark ville det kun tælle som én sag.

Men det er ikke alene den helt anderledes måde at opgøre antallet på, der får de svenske voldtægtstal til at blive langt højere end i Danmark. Den juridiske definition af, hvornår et overgreb betragtes som en voldtægt, er bredere i Sverige end i for eksempel Danmark.

I Sverige inddeles voldtægter i tre kategorier: Den hårdeste er "grov voldtægt" og omfatter seksuelle overgreb, der også består af fysisk vold, mens der også er to yderligere kategorier: "almindelig voldtægt" og "mindre grov voldtægt". Sidstnævnte omfatter for eksempel brug af psykiske trusler forud for seksuel omgang. Så selvom der altså ikke er tale om fysisk vold, er det altså stadig en voldtægt i følge svensk lov.

En tredje årsag der kan forklare de højere svenske voldtægtstal, er kulturelt betinget. Den svenske befolknings generelle forståelse af, hvornår et overgreb bør betragtes som en voldtægt, har rykket sig over de seneste år og adskiller sig fra de fleste andre lande. Det påvirker også antallet af anmeldelser, fordi flere hurtigere får opfattelsen af, at de er blevet udsat for seksualforbrydelser - og derfor vil svenskere formodentlig være mere tilbøjelige til at gå til politiet, hvis de mener sig udsat for voldtægt.

"Der er stor åbenhed omkring voldtægtsforbrydelser i Sverige, og det betyder generelt mindre tolerance over for den slags forbrydelser og mindre skyden skylden på ofret. Og det gør, at andelen af voldtægter, der bliver anmeldt, er større end i en del andre lande," forklarer Susanne Lekengård, der er kommunikationschef i det svenske kriminalpræventive råd, Brå.

Dansk definition på voldtægt har nærmet sig den svenske

Men den altoverskyggende grund til, at statistikken over anmeldelser af voldtægter i Sverige adskiller sig så markant fra andre lande, er altså, at opgørelsesmetoden er anderledes.

"Selv hvis man havde præcist den samme juridiske voldtægtsdefinition, så ville det jo stadig være usammenligneligt," siger Stinne Bech, der er policy-teamleder i Amnesty Danmark, til TjekDet.

De forskellige definitioner af voldtægt har dog også betydning ifølge Stinne Bech. Men så milevidt forskellig fra den danske definition er den svenske dog heller ikke.

"Det er klart, at det også har betydning, at man i Sverige har en bredere definition af, hvad voldtægt er. Men i Danmark fik vi jo også udvidet vores begreb i 2013, hvor vi fik formuleringen om forsvarsløse ofre ind. Så der har vi også fået udvidet vores paragraf, så den kommer tættere på at ligne den svenske paragraf. Men den svenske er stadige bredere end den danske," fastslår hun.

Johanna Olseryd, der er forsker i det svenske kriminalpræventive råd, Brå, mener heller ikke, at det giver mening at sammenligne de svenske og danske voldtægtsstatistikker.

“Jeg ville i hvert fald ikke sammenligne dem direkte”, siger hun.

Så selvom der ser ud til at være mange flere voldtægter i Sverige end i Danmark, vurderer Johanna Olseryd, at de svenske voldtægtstal ikke nødvendigvis er så langt fra de danske.

“Den store forskel ligger jo først og fremmest i, hvordan statistikkerne bliver gjort op. Andre afgørende faktorer er, hvordan lovgivningen er formuleret og sandsynligheden for, om ofret vil anmelde hændelsen til politiet. Men siden forskellene på, hvordan det svenske og det danske samfund er indrettet, er så små, vil jeg tro, at niveauet af overgreb er nogenlunde det samme,” forklarer Johanna Olseryd.

Antallet af voldtægter kan være langt højere

Tallene for både Sverige og Danmark viser formodentlig ikke hele virkeligheden. Forskere taler om såkaldte mørketal, der dækker over forbrydelser, som aldrig kommer til politiets kendskab og derfor heller ikke registreres.

Justitsministeriet forsøgte sidste år at kortlægge mørketallene i en offerundersøgelse. Her konkluderede man, at et sted mellem 3.400 og 5.000 kvinder hvert år i perioden 2008 til 2015 blev udsat for – eller forsøg på – det, som i rapporten kaldes tvangssamleje. Til sammenligning lød antallet af anmeldelser for voldtægt og lignende i 2015 på 480.

Hvis vi overhovedet skal pege på et land i verden, der kan have den største andel af voldtægter, så behøver vi måske bare at kigge lidt indad. I Grønland modtog politiet i 2016 omkring 268 anmeldelser om voldtægt pr. 100.000 indbyggere, viser seneste opgørelse fra Grønlands Politi. Et tal, der ligger eksorbitant højere end i både Danmark og Sverige. Men det tal må være genstand for et nyt faktatjek ved en senere lejlighed.

Tidslinje: Sådan har svensk lovs definition af voldtægt ændret sig

I 2005 blev voldtægtsbegrebet redefineret og udvidet til også at gælde trusler og tvang. Derudover blev udnyttelse af personer i hjælpeløs tilstand (bevidstløs, sovende, beruset eller på anden vis påvirket af euforiserende stoffer) tilføjet til voldtægtsparagraffen.
Formålet var at forstærke og tydeliggøre retten til personlig og seksuel integritet og seksuel selvbestemmelse.

I 2013 blev voldtægtsbestemmelsen udvidet yderligere ved at begrebet "hjælpeløs tilstand" blev erstattet med "særskilt udsatte situationer", med hvilket der menes situationer, hvor ofret møder overgrebet med passivitet af den ene eller anden årsag.

I 2014-2016 blev en komité nedsat, der havde til formål at lave en udredning under navnet "En stærkere beskyttelse af den seksuelle integritet." Fra udredningen kom forslaget om, at en bestemmelse om samtykke skal indføres i lovgivningen. Hovedformålet med tilføjelsen skulle være en normativ virkning ved at tydeliggøre, at en seksuel handling, som ikke sker frivilligt, er et overgreb.

numposts="5"> 

Forrige artikel Blev en amerikansk familie jagtet af menneskesmuglere i Ikea? Blev en amerikansk familie jagtet af menneskesmuglere i Ikea? Næste artikel Kan CO2-indholdet i atmosfæren stige, selvom udledningen falder? Kan CO2-indholdet i atmosfæren stige, selvom udledningen falder?
Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget. 

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Muslimer beslutter sig for at bede midt på London Bridge i det centrale London og blokerer dermed for trafikken i den travle millionby, påstår flere opslag på sociale medier. Men trafikken holdt allerede stille på grund af en lovlig demonstration.

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hele 2,1 millioner personer i Danmark er på overførselsindkomst, skriver tænketanken Cepos. Men faktisk er antallet af danskere på overførselsindkomst blot 702.600 - det laveste i 12 år, skriver Danmarks Statistik. Begge dele er korrekt. Få forklaringen her.

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Når du køber dansk kylling, betaler du halalafgift. Dermed køber du udbredelse af islam, hellig krig og terror sammen med din kylling, skriver Torbjørn Fristed, der er kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti. Men det er forkert, siger forskere og Landbrug & Fødevarer.

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Europa-Kommissionen har lavet et hemmeligt dokument, der vil gøre FN’s globale aftale om migration bindende for EU's medlemslande, lyder en påstand, der i øjeblikket spreder sig på nettet. Men EU-dokumentet er ikke hemmeligt, og det gør heller ikke FN-aftalen bindende for medlemslandene, fastslår juridiske eksperter.