Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

Regeringen er nu klar med en plan for, hvordan vi imødegår fremmede magters forsøg på at påvirke det kommende folketingsvalg. Det skal blandt andet ske ved en markant styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste og dialog med medier og Folketingets partier.

Afdækning af påvirkningsforsøg, et udvidet beredskab, en styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FET), samt tættere dialog med blandt andet medierne og Folketingets partier om håndteringen af truslen fra påvirkningskampagner.

Det er nogle af elementerne i regeringens nye handlingsplan, som skal ruste Danmark til bedre at modstå fjendtlige udenlandske forsøg på at påvirke vores demokrati og samfund

Planen blev fremlagt af justitsminister Søren Pape Poulsen (Kons.), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fredag, og den kommer forud for folketingsvalget, der skal finde sted senest til juni næste år.

Claus Hjort Frederiksen lægger ikke skjul på, at han især ser Rusland som en trussel.

”Vi har efterhånden set en række eksempler på, at Kreml forsøger at påvirke demokratiske valg i Vesten med kampagner, der fokuserer på at skabe splid og uenighed i befolkningen. De fokuserer på allerede eksisterende politiske dilemmaer eller søger sågar at fremme synspunkter på begge sider af en konflikt – alene med det formål at skabe splid og underminere tilliden til vores institutioner, myndigheder og i sidste ende til hinanden," siger Claus Hjort Frederiksen.

Også Anders Samuelsen peger på russiske aktiviteter mod Danmark

"De russiske påvirkningskampagner omkring USA’s og også Frankrigs valg viser, at det er nødvendigt at være på forkant med udviklingen. Det er derfor, vi handler nu. Den danske befolkning skal fortsat have fuld tillid til vores demokrati," siger Anders Samuelsen.

Begge fremhæver, at de danske myndigheder løbende ser eksempler på informationspåvirkning, men de vil ikke give eksempler, konkretisere omfanget eller sige noget om, hvem der står bag.

Kommende folketingsvalg udløser beredskab

Planen indeholder 11 initiativer, der skal fungere som værn mod for eksempel fremmede magters forsøg på at sprede falsk information om Danmark og danskerne, cyberangreb og forstyrre valghandlinger. Initiativerne vil regeringen iværksætte forud for det kommende folketingsvalg.

Udover løbende at skæve til erfaringer i udlandet, har Udenrigsministeriet allerede igangsat en øget monitorering af desinformation rettet mod Danmark.

Regeringen vil også fremsætte et lovforslag, der skal opdatere det strafferetlige værn mod fremmede efterretningstjenesters påvirkningskampagner mod Danmark.

Alle opstillingsberettigede partier tilbydes rådgivning om risikoen for udenlandsk påvirkning. Det gælder også cyberangreb. 

Økonomi- og Indenrigsministeriet, der forestår afviklingen af valget, får særligt beredskab, der skal have fokus på, at der ikke sker forsøg på påvirkning af selve valghandlingen.  

Regeringen har i sit finanslovsforslag (s. 21) allerede afsat 43 millioner kroner årligt i perioden 2019-2022 til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Pengene skal bruges til at "styrke PET’s evne og kapacitet til at forebygge, overvåge og imødegå trusler mod Danmark". Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) blev styrket på cyberområdet under det seneste forsvarsforlig.

Derudover er der ikke flere penge med til at løse de 11 initiativer. De enkelte myndigheder skal selv finde pengene inden for de nuværende rammer.

“Det her er ikke så meget en pengeting. Det er mere en liste over, hvad vi skal have gjort. Noget af det ligger i efterretningstjenesterne, og så handler det om at prioritere de opgaver, der er vigtigst,” siger justitsminister Søren Pape Poulsen til TjekDet.

Medier skal spille en væsentlig rolle

Endelig vil regeringen invitere både nyhedsmedier og sociale medier til et samarbejde. 

“Medierne bliver tilbudt samtaler med specialister fra efterretningstjenesterne, der kan fortælle, hvad man skal være opmærksom på. For hvis der er nogen, der når danskerne, er det jo medierne. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at man tilbyder medierne – der er ingen tvang – information om, hvad de skal være opmærksomme på. Det er mere det, der er pointen,” siger Søren Pape Poulsen.

Justitsministeren understreger dog, at medierne ikke skal forvente daglige mails fra efterretningstjenesterne under en valgkamp.

Strategien har været længe undervejs

Tilbage i september 2017 begyndte regeringen arbejdet med at imødegå påvirkningskampagner og misinformation. Det skete i første omgang med nedsættelsen af en tværministerielt taskforce bestående af chefer fra Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, PET og FE, der sammen skulle koordinere reaktionen på større misinformationsforsøg i en erkendelse af, at truslerne ofte rammer på tværs af ressortområder.

Sideløbende med arbejdet i den centralt placerede taskforce, blev de danske ambassader rundt om i verden også inddraget. Deres opgave er at monitorere sociale og lokale medier for at følge mediedækningen af Danmark og spotte misvisende eller manipulerende historier med potentiale til at skade Danmarks omdømme.

Ambassadørerne har fået store frihedsgrader til på eget initiativ at gå offensivt ud i lokale og sociale medier og dementere eller nuancere misvisende historier om Danmark uden nødvendigvis at spilde dyrebar tid på at koordinere med departementet i København på forhånd. 

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur

LÆS OGSÅ: Bots fylder i den danske Rusland-debat på Twitter

Forrige artikel Regeringen præsenterer plan for håndtering af udenlandsk propaganda Regeringen præsenterer plan for håndtering af udenlandsk propaganda Næste artikel Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.