Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

Regeringen er nu klar med en plan for, hvordan vi imødegår fremmede magters forsøg på at påvirke det kommende folketingsvalg. Det skal blandt andet ske ved en markant styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste og dialog med medier og Folketingets partier.

Afdækning af påvirkningsforsøg, et udvidet beredskab, en styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FET), samt tættere dialog med blandt andet medierne og Folketingets partier om håndteringen af truslen fra påvirkningskampagner.

Det er nogle af elementerne i regeringens nye handlingsplan, som skal ruste Danmark til bedre at modstå fjendtlige udenlandske forsøg på at påvirke vores demokrati og samfund

Planen blev fremlagt af justitsminister Søren Pape Poulsen (Kons.), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fredag, og den kommer forud for folketingsvalget, der skal finde sted senest til juni næste år.

Claus Hjort Frederiksen lægger ikke skjul på, at han især ser Rusland som en trussel.

”Vi har efterhånden set en række eksempler på, at Kreml forsøger at påvirke demokratiske valg i Vesten med kampagner, der fokuserer på at skabe splid og uenighed i befolkningen. De fokuserer på allerede eksisterende politiske dilemmaer eller søger sågar at fremme synspunkter på begge sider af en konflikt – alene med det formål at skabe splid og underminere tilliden til vores institutioner, myndigheder og i sidste ende til hinanden," siger Claus Hjort Frederiksen.

Også Anders Samuelsen peger på russiske aktiviteter mod Danmark

"De russiske påvirkningskampagner omkring USA’s og også Frankrigs valg viser, at det er nødvendigt at være på forkant med udviklingen. Det er derfor, vi handler nu. Den danske befolkning skal fortsat have fuld tillid til vores demokrati," siger Anders Samuelsen.

Begge fremhæver, at de danske myndigheder løbende ser eksempler på informationspåvirkning, men de vil ikke give eksempler, konkretisere omfanget eller sige noget om, hvem der står bag.

Kommende folketingsvalg udløser beredskab

Planen indeholder 11 initiativer, der skal fungere som værn mod for eksempel fremmede magters forsøg på at sprede falsk information om Danmark og danskerne, cyberangreb og forstyrre valghandlinger. Initiativerne vil regeringen iværksætte forud for det kommende folketingsvalg.

Udover løbende at skæve til erfaringer i udlandet, har Udenrigsministeriet allerede igangsat en øget monitorering af desinformation rettet mod Danmark.

Regeringen vil også fremsætte et lovforslag, der skal opdatere det strafferetlige værn mod fremmede efterretningstjenesters påvirkningskampagner mod Danmark.

Alle opstillingsberettigede partier tilbydes rådgivning om risikoen for udenlandsk påvirkning. Det gælder også cyberangreb. 

Økonomi- og Indenrigsministeriet, der forestår afviklingen af valget, får særligt beredskab, der skal have fokus på, at der ikke sker forsøg på påvirkning af selve valghandlingen.  

Regeringen har i sit finanslovsforslag (s. 21) allerede afsat 43 millioner kroner årligt i perioden 2019-2022 til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Pengene skal bruges til at "styrke PET’s evne og kapacitet til at forebygge, overvåge og imødegå trusler mod Danmark". Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) blev styrket på cyberområdet under det seneste forsvarsforlig.

Derudover er der ikke flere penge med til at løse de 11 initiativer. De enkelte myndigheder skal selv finde pengene inden for de nuværende rammer.

“Det her er ikke så meget en pengeting. Det er mere en liste over, hvad vi skal have gjort. Noget af det ligger i efterretningstjenesterne, og så handler det om at prioritere de opgaver, der er vigtigst,” siger justitsminister Søren Pape Poulsen til TjekDet.

Medier skal spille en væsentlig rolle

Endelig vil regeringen invitere både nyhedsmedier og sociale medier til et samarbejde. 

“Medierne bliver tilbudt samtaler med specialister fra efterretningstjenesterne, der kan fortælle, hvad man skal være opmærksom på. For hvis der er nogen, der når danskerne, er det jo medierne. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at man tilbyder medierne – der er ingen tvang – information om, hvad de skal være opmærksomme på. Det er mere det, der er pointen,” siger Søren Pape Poulsen.

Justitsministeren understreger dog, at medierne ikke skal forvente daglige mails fra efterretningstjenesterne under en valgkamp.

Strategien har været længe undervejs

Tilbage i september 2017 begyndte regeringen arbejdet med at imødegå påvirkningskampagner og misinformation. Det skete i første omgang med nedsættelsen af en tværministerielt taskforce bestående af chefer fra Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, PET og FE, der sammen skulle koordinere reaktionen på større misinformationsforsøg i en erkendelse af, at truslerne ofte rammer på tværs af ressortområder.

Sideløbende med arbejdet i den centralt placerede taskforce, blev de danske ambassader rundt om i verden også inddraget. Deres opgave er at monitorere sociale og lokale medier for at følge mediedækningen af Danmark og spotte misvisende eller manipulerende historier med potentiale til at skade Danmarks omdømme.

Ambassadørerne har fået store frihedsgrader til på eget initiativ at gå offensivt ud i lokale og sociale medier og dementere eller nuancere misvisende historier om Danmark uden nødvendigvis at spilde dyrebar tid på at koordinere med departementet i København på forhånd. 

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur

LÆS OGSÅ: Bots fylder i den danske Rusland-debat på Twitter

Forrige artikel Regeringen præsenterer plan for håndtering af udenlandsk propaganda Regeringen præsenterer plan for håndtering af udenlandsk propaganda Næste artikel Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed
Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Et opslag på Facebook anbefaler alle mænd i alderen 18-40 år at tage en graviditetstest for at tjekke, om de har testikelkræft. Men to kræftlæger mener, at man skal være påpasselig med at følge denne anbefaling.