Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

Regeringen er nu klar med en plan for, hvordan vi imødegår fremmede magters forsøg på at påvirke det kommende folketingsvalg. Det skal blandt andet ske ved en markant styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste og dialog med medier og Folketingets partier.

Afdækning af påvirkningsforsøg, et udvidet beredskab, en styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FET), samt tættere dialog med blandt andet medierne og Folketingets partier om håndteringen af truslen fra påvirkningskampagner.

Det er nogle af elementerne i regeringens nye handlingsplan, som skal ruste Danmark til bedre at modstå fjendtlige udenlandske forsøg på at påvirke vores demokrati og samfund

Planen blev fremlagt af justitsminister Søren Pape Poulsen (Kons.), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fredag, og den kommer forud for folketingsvalget, der skal finde sted senest til juni næste år.

Claus Hjort Frederiksen lægger ikke skjul på, at han især ser Rusland som en trussel.

”Vi har efterhånden set en række eksempler på, at Kreml forsøger at påvirke demokratiske valg i Vesten med kampagner, der fokuserer på at skabe splid og uenighed i befolkningen. De fokuserer på allerede eksisterende politiske dilemmaer eller søger sågar at fremme synspunkter på begge sider af en konflikt – alene med det formål at skabe splid og underminere tilliden til vores institutioner, myndigheder og i sidste ende til hinanden," siger Claus Hjort Frederiksen.

Også Anders Samuelsen peger på russiske aktiviteter mod Danmark

"De russiske påvirkningskampagner omkring USA’s og også Frankrigs valg viser, at det er nødvendigt at være på forkant med udviklingen. Det er derfor, vi handler nu. Den danske befolkning skal fortsat have fuld tillid til vores demokrati," siger Anders Samuelsen.

Begge fremhæver, at de danske myndigheder løbende ser eksempler på informationspåvirkning, men de vil ikke give eksempler, konkretisere omfanget eller sige noget om, hvem der står bag.

Kommende folketingsvalg udløser beredskab

Planen indeholder 11 initiativer, der skal fungere som værn mod for eksempel fremmede magters forsøg på at sprede falsk information om Danmark og danskerne, cyberangreb og forstyrre valghandlinger. Initiativerne vil regeringen iværksætte forud for det kommende folketingsvalg.

Udover løbende at skæve til erfaringer i udlandet, har Udenrigsministeriet allerede igangsat en øget monitorering af desinformation rettet mod Danmark.

Regeringen vil også fremsætte et lovforslag, der skal opdatere det strafferetlige værn mod fremmede efterretningstjenesters påvirkningskampagner mod Danmark.

Alle opstillingsberettigede partier tilbydes rådgivning om risikoen for udenlandsk påvirkning. Det gælder også cyberangreb. 

Økonomi- og Indenrigsministeriet, der forestår afviklingen af valget, får særligt beredskab, der skal have fokus på, at der ikke sker forsøg på påvirkning af selve valghandlingen.  

Regeringen har i sit finanslovsforslag (s. 21) allerede afsat 43 millioner kroner årligt i perioden 2019-2022 til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Pengene skal bruges til at "styrke PET’s evne og kapacitet til at forebygge, overvåge og imødegå trusler mod Danmark". Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) blev styrket på cyberområdet under det seneste forsvarsforlig.

Derudover er der ikke flere penge med til at løse de 11 initiativer. De enkelte myndigheder skal selv finde pengene inden for de nuværende rammer.

“Det her er ikke så meget en pengeting. Det er mere en liste over, hvad vi skal have gjort. Noget af det ligger i efterretningstjenesterne, og så handler det om at prioritere de opgaver, der er vigtigst,” siger justitsminister Søren Pape Poulsen til TjekDet.

Medier skal spille en væsentlig rolle

Endelig vil regeringen invitere både nyhedsmedier og sociale medier til et samarbejde. 

“Medierne bliver tilbudt samtaler med specialister fra efterretningstjenesterne, der kan fortælle, hvad man skal være opmærksom på. For hvis der er nogen, der når danskerne, er det jo medierne. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at man tilbyder medierne – der er ingen tvang – information om, hvad de skal være opmærksomme på. Det er mere det, der er pointen,” siger Søren Pape Poulsen.

Justitsministeren understreger dog, at medierne ikke skal forvente daglige mails fra efterretningstjenesterne under en valgkamp.

Strategien har været længe undervejs

Tilbage i september 2017 begyndte regeringen arbejdet med at imødegå påvirkningskampagner og misinformation. Det skete i første omgang med nedsættelsen af en tværministerielt taskforce bestående af chefer fra Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, PET og FE, der sammen skulle koordinere reaktionen på større misinformationsforsøg i en erkendelse af, at truslerne ofte rammer på tværs af ressortområder.

Sideløbende med arbejdet i den centralt placerede taskforce, blev de danske ambassader rundt om i verden også inddraget. Deres opgave er at monitorere sociale og lokale medier for at følge mediedækningen af Danmark og spotte misvisende eller manipulerende historier med potentiale til at skade Danmarks omdømme.

Ambassadørerne har fået store frihedsgrader til på eget initiativ at gå offensivt ud i lokale og sociale medier og dementere eller nuancere misvisende historier om Danmark uden nødvendigvis at spilde dyrebar tid på at koordinere med departementet i København på forhånd. 

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur

LÆS OGSÅ: Bots fylder i den danske Rusland-debat på Twitter

Forrige artikel Regeringen præsenterer plan for håndtering af udenlandsk propaganda Regeringen præsenterer plan for håndtering af udenlandsk propaganda Næste artikel Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed
Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.