Bestemmer regeringen eller EU, om Danmark må have grænsekontrol?

Det er regeringen og ikke EU, der bestemmer, om der skal være kontrol ved grænsen til Tyskland, siger Inger Støjberg. Men det er ikke hele sandheden, vurderer eksperter.

Fakta

“Det er den danske regering og ikke EU-kommissionen, der afgør om grænsekontrollen skal fortsætte.”

Sådan siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til TV 2 den 6. september i år. Kommentaren fra Støjberg kommer, efter at EU’s migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, tidligere på måneden slog fast, at der nu ikke længere er grundlag for grænsekontrol mellem Schengen-landene, da flygtningestrømmen fra især Mellemøsten er taget af.

Men selvom Støjbergs kommentar lyder skråsikker, er der faktisk lidt om snakken. For det danske retsforbehold gør, at Danmark ikke kan blive slæbt i EU-Domstolen, hvis den danske grænsekontrol fortsætter. Men EU vil med al sandsynlighed finde politiske metoder til at få sløjfet Danmarks grænsekontrol, hvis det kommer så vidt.

Så det er med andre ord svært at sige, om Støjberg har ret i sin påstand, fordi der i spørgsmålet om grænsekontrol mod Tyskland både er en juridisk og en politisk side af sagen.

I Schengen på ‘gule plader’

Vi begynder med den juridiske del og ringer til Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Han indleder med at sige, at Støjberg har en pointe.

Det er normalt EU-domstolen, der bestemmer i spørgsmål om EU-ret, men i netop denne sag kan EU-domstolen ikke bestemme over Danmark.

“Domstolen kan ikke komme efter Danmark, hvis Kommissionen beder om det, for det blokerer det danske retsforbehold for. Vi er med i Schengen under forudsætning af, at vi ikke afgiver suverænitet, og det er hele humlen i vores retsforbehold, at vi ikke vil afgive suverænitet,” siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Retsforbeholdet sikrer nemlig, at Danmark er mellemstatsligt medlem af Schengen-samarbejdet eller “med i Schengen på ‘gule plader’”, som Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen siger.

Derfor kan Europa-Kommissionen ikke pudse EU-Domstolen på Danmark, som den kan med andre lande i Schengen-samarbejdet, der samarbejder overstatsligt og på den måde  afgiver suverænitet.

“Støjberg har en god pointe i, at Danmark selv bestemmer, om vi har grænsekontrol eller ej. For det er netop på den betingelse, at vi er kommet med i Schengen-samarbejdet,” siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Rent juridisk har Støjberg altså ret i, at Danmark i kraft af retsforbeholdet kan bryde Schengen-aftalen og blive ved med at have grænsekontrol, selvom EU siger stop. Danmark vil i hvert fald ikke få problemer med EU-Domstolen.

Fakta: Hvad er retsforbeholdet?

LÆS OGSÅ: Tidligere har vi tjekket, om Støjberg har ret i sin påstand om, hvor meget kontanthjælpsmodtagere får udbetalt efter indførslen af kontanthjælpsloftet. 

Politisk modvilje

Men det er naivt at tro, at Danmark kan blæse på Europa-Kommissionens løftede pegefinger uden at løbe ind i politiske problemer. Det mener Gerd Battrup, der er jurist og lektor ved Center for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet.

Det er nemlig helt utænkeligt, at Europa-Kommissionen skulle lade det passere.

“Hvis Danmark bryder aftalen, kan EU jo finde på også at bryde aftalen og ekskludere Danmark fra Schengen. I det tilfælde lever Danmark ikke længere op til kravene til Europol, for det forudsætter nemlig deltagelse i Schengen. Så ville der blive lukket ned for Danmarks adgang til Europol-registrene,” siger Gerd Battrup.

Og udsigten til at ryge ud af Europol-samarbejdet ville hurtigt skabe en klump i halsen på regeringen.

Derudover vil Danmark til hver en tid kunne blive slæbt i enten Den Internationale Domstol eller Den Faste Voldgiftsret, for det blokerer retsforbeholdet ikke for. Og ifølge Gerd Battrup kan en international retssag - eller trussel om samme - pålægge Danmark at løse uenighederne i EU-domstolen på trods af retsforbeholdet. 

Europa-Kommissionen ville altså ikke se med milde øjne på Danmarks ulydighed og formentlig stramme den politiske skrue om den danske grænsekontrol. Så selvom Danmarks medlemskab i Schengen-samarbejdet omfatter et forbehold, så vil det få politiske konsekvenser, hvis Danmark trodser aftalen og bevarer grænsekontrollen.

Vi kan ikke vide, hvordan det vil foregå, men i sidste ende ville EU nok få vredet armen rundt på Danmark i en sådan grad, at Danmark ville være nødt til at opløse grænsekontrollen igen, vurderer Gerd Battrup.

Ny aftale betyder nye problemer for regeringen

Hidtil har Schengen-landene kun kunnet indføre grænsekontrol i seks måneder ad gangen i op til to år. Det har Danmark benyttet sig af siden januar sidste år og dermed opbrugt mulighederne for forlængelse efter de nuværende regler.

Men Europa-Kommission er tilsyneladende blødt op på spørgsmålet om grænsekontrol, efter Danmark sammen med fire andre Schengen-lande - Tyskland, Frankrig, Norge og Østrig - er løbet til Bruxelles med brændende ønsker om at få forlænget grænsekontrollen.

For med et nyt forslag giver Europa-Kommissionen nu alligevel medlemslandene mulighed for at kontrollere egne grænser og selv kunne beslutte om grænsekontrollen skal forlænges i op til tre år.

Men med den luksus følger til gengæld yderligere krav, siger Gerd Battrup.

“Med forslaget vil medlemsstaterne få lov til at indføre grænsekontrol på eget initiativ i længere tid, men nu skal de så virkelig også kunne dokumentere, at der er grund til det,“ siger hun.

Og det kan vise sig, at en terrortrussel ikke vil være en tilstrækkelig grund til at forlænge grænsekontrollen. For med det nye forslag stiller Europa-Kommissionen større krav til, at medlemsstaterne leverer saglige begrundelser for at indføre grænsekontrol, som Europa-Kommissionen i sidste ende skal godkende, siger Gerd Battrup.

“Med det nye forslag får Kommissionen væsentligt bedre redskaber til at gå ind i beslutningsprocessen om, hvorvidt der foreligger tilstrækkelig grund til at indføre grænsekontrol. Og Kommissionen vil nok pege på andre midler end grænsekontrol, der vil være mere relevante til at forebygge den fare, som medlemsstaterne vil afhjælpe. De midler vil typisk være øget politiovervågning i hele landet og ikke kun i grænseområdet,” siger hun.

Ifølge Marlene Wind, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, er det usikkert, om Danmark overhovedet vil kunne få tilladelse til at have grænsekontrol med Europa-Kommissionens nye forslag.

"Initiativet til grænsekontrol vil godt nok komme fra medlemstaterne selv, men hvad nytter det, hvis de selv skal dokumentere truslen? Det her er slet ikke et tag-selv-bord af grænsekontrol, som Europa-Kommissionen åbner for. Kommissionen vil kun se grænsekontrol som en sidste udvej, og der skal foreligge en solid grund til det," siger Marlene Wind.

LÆS OGSÅ: Er der "massivt flertal" for permanent grænsekontrol?

LÆS OGSÅ: DF-politiker fordrejer kommissionsformands ord: 'Alle lande skal tvinges med i euroen'

LÆS OGSÅ: EU kan ikke tvinge Danmark med i euroen

LÆS OGSÅ: Har man 14.500 udbetalt, når man er på kontanthjælp? Ja, mener Inger Støjberg...

Artiklen er opdateret 3. oktober - 13.58: Gerd Battrup var citeret for at sige, at EU vil suspendere Danmark fra Schengen-samarbejdet, hvis grænsekontrollen fortsætter. Men EU-Rådet vil i stedet ekskludere Danmark. Det er nu rettet.

Artiklen er opdateret 3. oktober - 15.54: Artiklen er opdateret med et citat af Marlene Wind.

Forrige artikel Borgmesterkandidat kludrer i regnestykke om skattestigning Borgmesterkandidat kludrer i regnestykke om skattestigning Næste artikel Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.