Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men...

Sammenlignet med 38 andre lande, er de danske folkeskolelæreres startløn i den meget høje ende. Men derefter går det nedad.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Årets overenskomstforhandlinger er i den grad på konfliktkurs. I februar brød forhandlingerne sammen og er nu havnet i forligsinstitutionen. Forinden havde fagforeningerne udpeget grupper af medlemmer, der skulle strejke. Kort efter strejkevarslet valgte de offentlige arbejdsgivere at varsle lockout af omkring 440.000 offentligt ansatte.

Imens taler alle om konflikten mellem lærerne og kommunerne i 2013, hvor lærerne blev lockoutet efter deres overenskomstforhandlinger med Kommunernes Landsforening brød sammen. Den daværende S-R-SF-regering lavede i april 2013 et lovindgreb og gjorde en ende på lærerlockouten, der havde sendt omkring 700.000 skoleelever og 42.000 undervisere på en fire uger lang, men ufrivillig 'ferie'.

En af de store knaster i dette års overenskomstforhandlinger er de offentligt ansattes løn - og dermed også lærernes løn.    

Og en ting er, hvordan lærernes lønseddel ser ud i forhold til andre faggrupper i Danmark. Men hvordan ser danske læreres løn ud i forhold til lærere i andre lande?

En sådan sammenligning skal tages med mange forbehold. Men vi gør nu alligevel forsøget.

Når en nyuddannet skolelærer står med eksamensbeviset i hånden, kan han eller hun se frem til en startløn, der er i top fem, når man sammenligner med andre lande, viser en opgørelse fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Men det ændrer sig efterhånden som karrieren skrider frem.  

NOTE: Tallene er opgjort for år 2015 og indeholder således ikke senere lønstigninger. De enkelte lønniveauer kan læses på flere måder, da visse lande regulerer lønnen efter anciennitet, mens andre gør det efter kvalifikationer – eller i kombination. ”Startløn” kan for nogle lande derfor angive niveau for lærere, der opfylder et minimumskrav til kvalifikationer. Niveauet ”efter 15 år” vil for enkelte lande skulle tolkes som lærere, der opfylder et ”typisk” niveau af kvalifikationer, mens ”højeste løn” i nogle lande tilfalder lærere med meget høj faglighed (ud over normalen) eller mange års ansættelse. Den oplyste løn er et udtryk for den absolutte basisløn uden pension og mulige tillæg. For Danmarks, Luxembourgs og Litauens vedkommende er pensionen af tekniske årsager dog medregnet. 

Tallene i grafikken herover fortæller ikke, hvor meget lærerne reelt tjener i de forskellige lande. Der er nok ikke mange danske lærere, der kan genkende beløbene i grafikken. Lønningerne er nemlig her købekraftskorrigeret, så de passer til landenes pris- og afgiftsniveauer. Det gør man for at kunne sammenligne lønninger mellem lande, hvor der er stor forskel på, hvad for eksempel varer i butikkerne koster - og dermed hvad man kan købe for sin løn. Derfor fremstår de danske lærerlønninger lavere i grafikken, end de i virkeligheden, fordi der er taget højde for de høje danske priser.  

Det ændrer dog ikke på tendenserne. Selvom den danske startløn er forholdsvis høj, når man sammenligner med andre lande, så bliver folkeskolelærerne til gengæld overhalet af de udenlandske kolleger, efterhånden som årene går. Efter 15 år i skoletjenesten vil de danske lærere - ifølge OECD falde fra en 4. til en 8. plads i opgørelsen.

Men rutsjeturen bliver endnu længere i de efterfølgende år, hvor folkeskolelærerne i nogle lande faktisk har mulighed for at nå et endnu højere niveau.

Mens den danske læreres grundløn bliver stående på samme niveau efter de 15 år, så kan en vedholdende lærer i Luxembourg ende med en årsløn på næsten dobbelt så meget som startlønnen. En tendens, der gør sig gældende i flere lande. Også i Schweiz og Sydkorea har lærerne i de offentlige grundskoler mulighed for at nå den dobbelte grundløn i forhold til startlønnen. Luxembourg er dog ubetinget det land, der i løbet af karrieren kaster flest penge i lærernes lønpose. 

Når OECD oplyser, at den danske grundløn forbliver den samme efter 15 år, så skyldes det blandt andet, at man i Danmark fokuserer på, at lærerne hurtigst muligt i karriereforløbet skal nå det højest mulige løntrin. Derfor stiger grundlønnen i Danmark for sidste gang efter 12 års ansættelse. En lønforhøjelse, som i lærerkredse går under navnet "dødslønnen", fordi det er sidste fastlagte stigning i grundlønnen inden pensionsalderen.

OECD har også set på lønudviklingen i perioderne 2010-2013 og 2013-2015.

I næsten en tredjedel af landene faldt lærernes grundløn i begge perioder.

Det gælder blandt andet Østrig, England, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Skotland, Spanien og Portugal.

I en mindre gruppe af lande, nemlig Danmark, Ungarn, Portugal og Tyrkiet, faldt lønningerne i perioden 2010-2013, blot for igen at stige i perioden 2013-2015. Mens lønstigninger i Ungarn og Tyrkiet udlignede faldet i den forudgående periode, var dette ikke tilfælde i Danmark og Portugal. Og niveauet i 2015 var endda lavere end i 2010 – især i Portugal.

Der skal tages en hel del forbehold, når man forsøger at sammenligne skolelærernes lønniveauer i de enkelte lande. Blandt andet tager OECD udgangspunkt i den "arbejdsmarkeds- eller statsregulerede grundløn", som det hedder i undersøgelsen - uden for eksempel pension og eventuelle personlige tillæg. Dette gælder dog ikke for Danmark, hvor pensionen af tekniske årsager er medregnet. Det har ikke været muligt for OECD at fraregne visse typer ”tillæg”, der i nogle lande tilsyneladende er en fast, udefineret andel af lønnen. Det kan for eksempel være overarbejdsbetaling, rabat på offentlig transport, tillæg til lærejob i udkantsområder og så videre. OECD's opgørelse tager heller ikke højde for, at der er stor forskel på skat, afgifter og krav om egenbetaling til sociale ydelser og arbejdsløshedskasse i de enkelte lande.

I nogle lande er det kvalifikationer, der ligger til grund for lønreguleringer, i andre lande følger lønnen den enkelte lærers anciennitet. Og i nogle lande begge dele.

Alt i alt giver statistikkerne et pejlemærke, men man skal være forsigtig med konsekvente sammenligninger.

Sådan ser lønnen ud med danske briller

Vender vi blikket mod hjemstavnen, ser på den reelle løn - det vil sige ikke købekraftskorrigeret - og tager alle dele af lønnen med, så tjener en folkeskolelærer i gennemsnit 511.404 kroner om året per. fuldtidsansat, før skat, inklusiv pension, feriepenge og diverse mulige tillæg. Det svarer til en månedsløn på 42.617 kroner.

Men gennemsnitslønnen er ikke ens over hele landet. 

Lærerne i Region Hovedstaden ser det højeste beløb på deres lønseddel, nemlig 43.201 krooner per måned eller 518.412 kroner om året. Den laveste gennemsnitsløn finder vi i Region Midtjylland, nemlig 41.205 kroner om måneden - svarende til 506.460 kroner per år.

Altså en lønforskel på over 12.000 kroner om året - fra den ene ende af landet til den anden, viser de seneste tal fra december 2017.

Og når vi nu er i gang med at fordele lønnen, så viser den danske lønstatistik også, at de lavest lønnede har en månedsløn på 37.265 kroner - svarende til 447.180 kroner per år - mens de højest lønnede har en gennemsnitlig månedsløn på 46.935 kroner eller 563.220 kroner årligt - alt inklusiv.

Gennemsnitlønningerne er baseret på både normal- og specialområdet. Det vil sige, at nogle lærere får ekstra tillæg for arbejde med børn og unge med særlige behov og arbejde på skæve tidspunkter. Og det trækker gennemsnitslønnen op.

Lærernes lønsystem er i øvrigt indrettet sådan, at deres kvalifikationsløn stiger efter 4, 8 og 12 års ansættelse. Herefter stiger lønnen kun i kraft af generelle lønreguleringer og eventuelt i kraft af lokale løntillæg.

TjekDet har også set på, hvordan lønudviklingen har været i de senere år i hele den danske offentlige sektor i forhold til andre lande. Retter vi øjnene mod Europa viser tal, at offentlige lønstigninger de seneste ti år har været væsentlig højere i blandt andet Sverige og Norge end i Danmark.

Et andet stridspunkt i årets overenskomstforhandlinger er de offentligt ansattes 29 minutters betalte spisepause. Fagforeningerne mener, at spisepausen er en del af overenskomsten for de ansatte i staten. De offentlige arbejdsgivere er uenige og har været det længe, understreger de. Vi har kigget nærmere på, hvad der er op og ned i den strid

LÆS OGSÅ: Svenske og norske lønninger er langt foran de danske

LÆS OGSÅ: Lockouten truer: Hvad er op og ned i striden om spisepausen?

LÆS OGSÅ: Er lønningerne for de højtuddannede steget eksplosivt på kun et år?

LÆS OGSÅ: De rige tjener mere og mere... eller er det de fattige?

LÆS OGSÅ: Hvad tjener en sosu-hjælper egentlig?

LÆS OGSÅ: Mangler der arbejdskraft i Danmark eller ej? Vi knuser tallene og gør status

LÆS OGSÅ: Løber læger og sygeplejersker to procent hurtigere hvert år?

Forrige artikel Hvor overvægtige er danskerne egentlig? Hvor overvægtige er danskerne egentlig? Næste artikel Er kvinder og mænd i Rwanda virkelig mere ligestillede end i Danmark? Er kvinder og mænd i Rwanda virkelig mere ligestillede end i Danmark?
Er du være sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du være sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i et populært facebookopslag med tusindvis af interaktioner. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.