Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men...

Sammenlignet med 38 andre lande, er de danske folkeskolelæreres startløn i den meget høje ende. Men derefter går det nedad.

Årets overenskomstforhandlinger er i den grad på konfliktkurs. I februar brød forhandlingerne sammen og er nu havnet i forligsinstitutionen. Forinden havde fagforeningerne udpeget grupper af medlemmer, der skulle strejke. Kort efter strejkevarslet valgte de offentlige arbejdsgivere at varsle lockout af omkring 440.000 offentligt ansatte.

Imens taler alle om konflikten mellem lærerne og kommunerne i 2013, hvor lærerne blev lockoutet efter deres overenskomstforhandlinger med Kommunernes Landsforening brød sammen. Den daværende S-R-SF-regering lavede i april 2013 et lovindgreb og gjorde en ende på lærerlockouten, der havde sendt omkring 700.000 skoleelever og 42.000 undervisere på en fire uger lang, men ufrivillig 'ferie'.

En af de store knaster i dette års overenskomstforhandlinger er de offentligt ansattes løn - og dermed også lærernes løn.    

Og en ting er, hvordan lærernes lønseddel ser ud i forhold til andre faggrupper i Danmark. Men hvordan ser danske læreres løn ud i forhold til lærere i andre lande?

En sådan sammenligning skal tages med mange forbehold. Men vi gør nu alligevel forsøget.

Når en nyuddannet skolelærer står med eksamensbeviset i hånden, kan han eller hun se frem til en startløn, der er i top fem, når man sammenligner med andre lande, viser en opgørelse fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Men det ændrer sig efterhånden som karrieren skrider frem.  

NOTE: Tallene er opgjort for år 2015 og indeholder således ikke senere lønstigninger. De enkelte lønniveauer kan læses på flere måder, da visse lande regulerer lønnen efter anciennitet, mens andre gør det efter kvalifikationer – eller i kombination. ”Startløn” kan for nogle lande derfor angive niveau for lærere, der opfylder et minimumskrav til kvalifikationer. Niveauet ”efter 15 år” vil for enkelte lande skulle tolkes som lærere, der opfylder et ”typisk” niveau af kvalifikationer, mens ”højeste løn” i nogle lande tilfalder lærere med meget høj faglighed (ud over normalen) eller mange års ansættelse. Den oplyste løn er et udtryk for den absolutte basisløn uden pension og mulige tillæg. For Danmarks, Luxembourgs og Litauens vedkommende er pensionen af tekniske årsager dog medregnet. 

Tallene i grafikken herover fortæller ikke, hvor meget lærerne reelt tjener i de forskellige lande. Der er nok ikke mange danske lærere, der kan genkende beløbene i grafikken. Lønningerne er nemlig her købekraftskorrigeret, så de passer til landenes pris- og afgiftsniveauer. Det gør man for at kunne sammenligne lønninger mellem lande, hvor der er stor forskel på, hvad for eksempel varer i butikkerne koster - og dermed hvad man kan købe for sin løn. Derfor fremstår de danske lærerlønninger lavere i grafikken, end de i virkeligheden, fordi der er taget højde for de høje danske priser.  

Det ændrer dog ikke på tendenserne. Selvom den danske startløn er forholdsvis høj, når man sammenligner med andre lande, så bliver folkeskolelærerne til gengæld overhalet af de udenlandske kolleger, efterhånden som årene går. Efter 15 år i skoletjenesten vil de danske lærere - ifølge OECD falde fra en 4. til en 8. plads i opgørelsen.

Men rutsjeturen bliver endnu længere i de efterfølgende år, hvor folkeskolelærerne i nogle lande faktisk har mulighed for at nå et endnu højere niveau.

Mens den danske læreres grundløn bliver stående på samme niveau efter de 15 år, så kan en vedholdende lærer i Luxembourg ende med en årsløn på næsten dobbelt så meget som startlønnen. En tendens, der gør sig gældende i flere lande. Også i Schweiz og Sydkorea har lærerne i de offentlige grundskoler mulighed for at nå den dobbelte grundløn i forhold til startlønnen. Luxembourg er dog ubetinget det land, der i løbet af karrieren kaster flest penge i lærernes lønpose. 

Når OECD oplyser, at den danske grundløn forbliver den samme efter 15 år, så skyldes det blandt andet, at man i Danmark fokuserer på, at lærerne hurtigst muligt i karriereforløbet skal nå det højest mulige løntrin. Derfor stiger grundlønnen i Danmark for sidste gang efter 12 års ansættelse. En lønforhøjelse, som i lærerkredse går under navnet "dødslønnen", fordi det er sidste fastlagte stigning i grundlønnen inden pensionsalderen.

OECD har også set på lønudviklingen i perioderne 2010-2013 og 2013-2015.

I næsten en tredjedel af landene faldt lærernes grundløn i begge perioder.

Det gælder blandt andet Østrig, England, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Skotland, Spanien og Portugal.

I en mindre gruppe af lande, nemlig Danmark, Ungarn, Portugal og Tyrkiet, faldt lønningerne i perioden 2010-2013, blot for igen at stige i perioden 2013-2015. Mens lønstigninger i Ungarn og Tyrkiet udlignede faldet i den forudgående periode, var dette ikke tilfælde i Danmark og Portugal. Og niveauet i 2015 var endda lavere end i 2010 – især i Portugal.

Der skal tages en hel del forbehold, når man forsøger at sammenligne skolelærernes lønniveauer i de enkelte lande. Blandt andet tager OECD udgangspunkt i den "arbejdsmarkeds- eller statsregulerede grundløn", som det hedder i undersøgelsen - uden for eksempel pension og eventuelle personlige tillæg. Dette gælder dog ikke for Danmark, hvor pensionen af tekniske årsager er medregnet. Det har ikke været muligt for OECD at fraregne visse typer ”tillæg”, der i nogle lande tilsyneladende er en fast, udefineret andel af lønnen. Det kan for eksempel være overarbejdsbetaling, rabat på offentlig transport, tillæg til lærejob i udkantsområder og så videre. OECD's opgørelse tager heller ikke højde for, at der er stor forskel på skat, afgifter og krav om egenbetaling til sociale ydelser og arbejdsløshedskasse i de enkelte lande.

I nogle lande er det kvalifikationer, der ligger til grund for lønreguleringer, i andre lande følger lønnen den enkelte lærers anciennitet. Og i nogle lande begge dele.

Alt i alt giver statistikkerne et pejlemærke, men man skal være forsigtig med konsekvente sammenligninger.

Sådan ser lønnen ud med danske briller

Vender vi blikket mod hjemstavnen, ser på den reelle løn - det vil sige ikke købekraftskorrigeret - og tager alle dele af lønnen med, så tjener en folkeskolelærer i gennemsnit 511.404 kroner om året per. fuldtidsansat, før skat, inklusiv pension, feriepenge og diverse mulige tillæg. Det svarer til en månedsløn på 42.617 kroner.

Men gennemsnitslønnen er ikke ens over hele landet. 

Lærerne i Region Hovedstaden ser det højeste beløb på deres lønseddel, nemlig 43.201 krooner per måned eller 518.412 kroner om året. Den laveste gennemsnitsløn finder vi i Region Midtjylland, nemlig 41.205 kroner om måneden - svarende til 506.460 kroner per år.

Altså en lønforskel på over 12.000 kroner om året - fra den ene ende af landet til den anden, viser de seneste tal fra december 2017.

Og når vi nu er i gang med at fordele lønnen, så viser den danske lønstatistik også, at de lavest lønnede har en månedsløn på 37.265 kroner - svarende til 447.180 kroner per år - mens de højest lønnede har en gennemsnitlig månedsløn på 46.935 kroner eller 563.220 kroner årligt - alt inklusiv.

Gennemsnitlønningerne er baseret på både normal- og specialområdet. Det vil sige, at nogle lærere får ekstra tillæg for arbejde med børn og unge med særlige behov og arbejde på skæve tidspunkter. Og det trækker gennemsnitslønnen op.

Lærernes lønsystem er i øvrigt indrettet sådan, at deres kvalifikationsløn stiger efter 4, 8 og 12 års ansættelse. Herefter stiger lønnen kun i kraft af generelle lønreguleringer og eventuelt i kraft af lokale løntillæg.

TjekDet har også set på, hvordan lønudviklingen har været i de senere år i hele den danske offentlige sektor i forhold til andre lande. Retter vi øjnene mod Europa viser tal, at offentlige lønstigninger de seneste ti år har været væsentlig højere i blandt andet Sverige og Norge end i Danmark.

Et andet stridspunkt i årets overenskomstforhandlinger er de offentligt ansattes 29 minutters betalte spisepause. Fagforeningerne mener, at spisepausen er en del af overenskomsten for de ansatte i staten. De offentlige arbejdsgivere er uenige og har været det længe, understreger de. Vi har kigget nærmere på, hvad der er op og ned i den strid

LÆS OGSÅ: Svenske og norske lønninger er langt foran de danske

LÆS OGSÅ: Lockouten truer: Hvad er op og ned i striden om spisepausen?

LÆS OGSÅ: Er lønningerne for de højtuddannede steget eksplosivt på kun et år?

LÆS OGSÅ: De rige tjener mere og mere... eller er det de fattige?

LÆS OGSÅ: Hvad tjener en sosu-hjælper egentlig?

LÆS OGSÅ: Mangler der arbejdskraft i Danmark eller ej? Vi knuser tallene og gør status

LÆS OGSÅ: Løber læger og sygeplejersker to procent hurtigere hvert år?

Forrige artikel Borgmester anbefaler letbane med ikke-eksisterende økonomisk gevinst Borgmester anbefaler letbane med ikke-eksisterende økonomisk gevinst Næste artikel Er kvinder og mænd i Rwanda virkelig mere ligestillede end i Danmark? Er kvinder og mænd i Rwanda virkelig mere ligestillede end i Danmark?