Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk?

Efter fredagsbønnen går utilpassede muslimer på gaden, hvor de er voldelige og begår hærværk. Det skriver næstformand for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, på Twitter. Men hverken politi, myndigheder eller forskere, som TjekDet har talt med, kan genkende billedet i en dansk kontekst.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Jeg har bemærket, at det oftest er efter fredagsbønnen, at utilpassede muslimer går på gaderne og øver vold og hærværk, mens den kristne højmesse oftest har den stik modsatte virkning.”

Sådan lyder en observation fra næstformanden for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, i et opslag på det sociale medie Twitter. Opslaget har skabt stor debat, og flere brugere sætter store spørgsmålstegn ved politikerens påstand.

Flere Twitter-brugere anklager ham for at lyve, mens andre påpeger, at volden og hærværket skyldes alkoholindtag i nattelivet i weekenden. Og flere savner dokumentation for, at fredagsbønnen i landets moskeer får utilpassede muslimer til at begå vold og hærværk.

Søren Espersens opslag

Så er der egentlig hold i Søren Espersens observation?

Forskere, politi og flere andre myndighederne, siger til TjekDet, at de ikke kan genkende, at fredagsbønnen får muslimer i Danmark til at begå vold og hærværk. Men det er derimod ikke et ualmindeligt fænomen i lande i Mellemøsten.

Ingen tal, der kan give svar

Tommy Laursen

Vi begynder hos Danmarks Statistik. Her oplyser de, at der simpelthen ikke findes statistik, der kan påvise en sammenhæng mellem fredagsbøn og kriminalitet blandt muslimer. Det skyldes blandt andet, at man i Danmark ikke registrerer gerningsmænds religiøse baggrund. Det er altså ikke muligt at finde belæg for påstanden i de danske kriminalregistre.

Heller ikke hos SSP København ringer Søren Espersens observation en klokke. SSP er et samarbejde mellem de lokale skoler, kommunens socialforvaltning og politiet, der gennem blandt andet gadeplansarbejde og forebyggelse ude på skolerne forsøger at modvirke kriminalitet blandt unge.

”Det er ikke et billede, jeg har hørt om før, og som jeg kan genkende. Om natten fredag og lørdag foregår der da både vold og hærværk, men det har ikke noget med fredagsbønnen at gøre. Det har at gøre med, at folk er i byen og fester,” siger Tommy Laursen, der er sekretariatschef hos SSP København.

Gert Bisgaard

Og at der rent faktisk er mere vold i weekenden, kan Det Kriminalpræventive Råd bekræfte. Rådet gjorde i 2016 op, hvornår de danske skadestuer hyppigst er besøgt efter voldsepisoder. Her tegner natten efter fredag og lørdag sig for halvdelen af alle voldsskader.  

Og det samme fortæller Østjyllands Politi, der blandt andet dækker Aarhus og omegn, hvor den kontroversielle Grimhøjmoskéen ligger. Men at det skulle være fredagsbønnen, der udløser stigningen i vold og hærværk i weekenderne, er ikke noget de kan genkende.

“Nej, det er ikke noget, vi oplever. Vi fører ikke statistik over det. Men vi har heller ikke på fornemmelsen, at fredagsbønnen fører til vold og hærværk,” siger Gert Bisgaard, der er forebyggelsesleder hos Østjyllands Politi.

Forskere kan ikke genkende billedet

Hverken hos politiet eller i kriminalitetsstatistikker kan vi altså finde opbakning til Søren Espersens påstand. Vi vender os derfor mod forskningens verden.

Brian Arly Jacobsen

Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, kender ikke til forskning, der har fundet en sammenhæng mellem fredagsbøn og kriminalitet begået af danske muslimer.

Han peger desuden på samme forklaring som Danmarks Statistik og Det Kriminalpræventive Råd.

“Jeg har aldrig hørt om en sådan undersøgelse, og hvis tallet skulle være højere efter fredagsbønnen, har det nok noget at gøre med, at det er weekend, ligesom der generelt er mere vold og hærværk fredag og lørdag. Vi har ikke religiøst baseret kriminalitetsstatistik i Danmark,” siger Brian Arly Jacobsen.

Heller ikke Niels Valdemar Vinding, postdoc. ved samme institut, kender til videnskabelige studier, der skulle vise en sammenhæng mellem fredagsbønnen og kriminalitet begået af muslimer i Danmark. Han forsker i, hvilken magt imamer besidder, og hvordan de påvirker de besøgende i moskéen.

Niels Valdemar Vinding

“At lave en kobling mellem kriminalitet, fredag eftermiddage og en etnisk religiøs minoritet, er en kobling mellem hele tre variable (kriminalitet, tidspunkt og religiøs minoritet, red.). Og de tre variable har jeg aldrig nogensinde set kædet sammen. Jeg tror heller ikke, at man vil kunne finde en sådan sammenhæng i Danmark. Overhovedet,” siger han og understreger, at han bestemt ville kende til en sådan undersøgelse, hvis den fandtes.

Finder sted i muslimske lande

Thomas Hoffmann, der er professor ved Teologisk Institut på Københavns Universitet, kan heller ikke få øje på, at der skulle være en sammenhæng mellem vold og fredagsbøn i Danmark.

Til gengæld er det almindeligt i flere lande i Mellemøsten, påpeger han.

Thomas Hoffmann

“Der er masser af forskning, der viser, at der i Mellemøsten kan være en stærk sammenhæng mellem fredagsbønnen og demonstrationer, der kan udvikle sig til decideret vold og uroligheder. Sammenhængen er selvfølgelig ikke en naturlov, for fredagsbøn og fredelig adfærd er trods alt det herskende billede,” siger han.

Det kan altså være, at Søren Espersen havde lande i Mellemøsten i tankerne, da han formulerede sit opslag på Twitter, selv om han ikke nævner Mellemøsten i opslaget. Er det tilfældet, så har en stor håndfuld Twitter-brugere imidlertid misforstået hans opslag.

Søren Espersen: “Folk må opfatte det, som de vil”

Da vi kontakter Søren Espersen for at få svar på, om hans opslag handler om muslimer i Danmark eller i Mellemøsten, fortæller han, at han mener, observationen gør sig gældende i mange lande, herunder Danmark.

“Der er mange modbydelige moskéer i Danmark, hvor der prædikes had og vold. Der har været masser af retssager, hvor folk er blevet dømt,” siger Søren Espersen.

Men det er jo ikke det samme som at muslimer går på gaden og udøver vold og hærværk efter fredagsbønnen?

“Det gjorde for eksempel Omar Abdel Amid El-Hussein, som skød ved Krudttønden og ved Københavns Synagoge. Han havde været i moské.”

Søren Espersen, næstformand, Dansk Folkeparti. Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix.

Ifølge Søren Espersen handler opslaget altså om terrorisme og imamer, der opfordrer til vold, selv om det ikke fremgår af hans Twitter-opslag.

Men kommentarfelterne under Søren Espersens opslag på Twitter bærer præg af, at brugere opfatter opslaget som en henvisning til, at fredagsbøn generelt fører til vold, hærværk og gadeuorden blandt muslimer - og altså en noget anden problematik end terror.   

Er opslaget på Twitter så ikke formuleret tvetydigt?

“Det er muligt, at det er tvetydigt. Det gør ikke det fjerneste indtryk på mig, at det bliver forstået forkert. Folk må opfatte det, som de vil. Jeg bliver ikke fornærmet,” siger Søren Espersen.

LÆS OGSÅ: Hvor mange muslimer er der i Danmark?

LÆS OGSÅ: Venstre vildleder om kontanthjælpsloftets effekt på indvandrere

LÆS OGSÅ: Er det farligt at køre i bus under ramadanen?

LÆS OGSÅ: SF-politiker fordrejer LA-forslag om statsborgerskab

LÆS OGSÅ: Hvorfor var det kun DF, der stemte for at afvise asylansøgere ved grænsen?

Forrige artikel Faldt den canadiske premierministers øjenbryn af for rullende kamera? Faldt den canadiske premierministers øjenbryn af for rullende kamera? Næste artikel Var der bevæbnede sharia-vagter på Rådhuspladsen i København? Var der bevæbnede sharia-vagter på Rådhuspladsen i København?
Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.