Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk?

Efter fredagsbønnen går utilpassede muslimer på gaden, hvor de er voldelige og begår hærværk. Det skriver næstformand for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, på Twitter. Men hverken politi, myndigheder eller forskere, som TjekDet har talt med, kan genkende billedet i en dansk kontekst.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Jeg har bemærket, at det oftest er efter fredagsbønnen, at utilpassede muslimer går på gaderne og øver vold og hærværk, mens den kristne højmesse oftest har den stik modsatte virkning.”

Sådan lyder en observation fra næstformanden for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, i et opslag på det sociale medie Twitter. Opslaget har skabt stor debat, og flere brugere sætter store spørgsmålstegn ved politikerens påstand.

Flere Twitter-brugere anklager ham for at lyve, mens andre påpeger, at volden og hærværket skyldes alkoholindtag i nattelivet i weekenden. Og flere savner dokumentation for, at fredagsbønnen i landets moskeer får utilpassede muslimer til at begå vold og hærværk.

Søren Espersens opslag

Så er der egentlig hold i Søren Espersens observation?

Forskere, politi og flere andre myndighederne, siger til TjekDet, at de ikke kan genkende, at fredagsbønnen får muslimer i Danmark til at begå vold og hærværk. Men det er derimod ikke et ualmindeligt fænomen i lande i Mellemøsten.

Ingen tal, der kan give svar

Tommy Laursen

Vi begynder hos Danmarks Statistik. Her oplyser de, at der simpelthen ikke findes statistik, der kan påvise en sammenhæng mellem fredagsbøn og kriminalitet blandt muslimer. Det skyldes blandt andet, at man i Danmark ikke registrerer gerningsmænds religiøse baggrund. Det er altså ikke muligt at finde belæg for påstanden i de danske kriminalregistre.

Heller ikke hos SSP København ringer Søren Espersens observation en klokke. SSP er et samarbejde mellem de lokale skoler, kommunens socialforvaltning og politiet, der gennem blandt andet gadeplansarbejde og forebyggelse ude på skolerne forsøger at modvirke kriminalitet blandt unge.

”Det er ikke et billede, jeg har hørt om før, og som jeg kan genkende. Om natten fredag og lørdag foregår der da både vold og hærværk, men det har ikke noget med fredagsbønnen at gøre. Det har at gøre med, at folk er i byen og fester,” siger Tommy Laursen, der er sekretariatschef hos SSP København.

Gert Bisgaard

Og at der rent faktisk er mere vold i weekenden, kan Det Kriminalpræventive Råd bekræfte. Rådet gjorde i 2016 op, hvornår de danske skadestuer hyppigst er besøgt efter voldsepisoder. Her tegner natten efter fredag og lørdag sig for halvdelen af alle voldsskader.  

Og det samme fortæller Østjyllands Politi, der blandt andet dækker Aarhus og omegn, hvor den kontroversielle Grimhøjmoskéen ligger. Men at det skulle være fredagsbønnen, der udløser stigningen i vold og hærværk i weekenderne, er ikke noget de kan genkende.

“Nej, det er ikke noget, vi oplever. Vi fører ikke statistik over det. Men vi har heller ikke på fornemmelsen, at fredagsbønnen fører til vold og hærværk,” siger Gert Bisgaard, der er forebyggelsesleder hos Østjyllands Politi.

Forskere kan ikke genkende billedet

Hverken hos politiet eller i kriminalitetsstatistikker kan vi altså finde opbakning til Søren Espersens påstand. Vi vender os derfor mod forskningens verden.

Brian Arly Jacobsen

Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, kender ikke til forskning, der har fundet en sammenhæng mellem fredagsbøn og kriminalitet begået af danske muslimer.

Han peger desuden på samme forklaring som Danmarks Statistik og Det Kriminalpræventive Råd.

“Jeg har aldrig hørt om en sådan undersøgelse, og hvis tallet skulle være højere efter fredagsbønnen, har det nok noget at gøre med, at det er weekend, ligesom der generelt er mere vold og hærværk fredag og lørdag. Vi har ikke religiøst baseret kriminalitetsstatistik i Danmark,” siger Brian Arly Jacobsen.

Heller ikke Niels Valdemar Vinding, postdoc. ved samme institut, kender til videnskabelige studier, der skulle vise en sammenhæng mellem fredagsbønnen og kriminalitet begået af muslimer i Danmark. Han forsker i, hvilken magt imamer besidder, og hvordan de påvirker de besøgende i moskéen.

Niels Valdemar Vinding

“At lave en kobling mellem kriminalitet, fredag eftermiddage og en etnisk religiøs minoritet, er en kobling mellem hele tre variable (kriminalitet, tidspunkt og religiøs minoritet, red.). Og de tre variable har jeg aldrig nogensinde set kædet sammen. Jeg tror heller ikke, at man vil kunne finde en sådan sammenhæng i Danmark. Overhovedet,” siger han og understreger, at han bestemt ville kende til en sådan undersøgelse, hvis den fandtes.

Finder sted i muslimske lande

Thomas Hoffmann, der er professor ved Teologisk Institut på Københavns Universitet, kan heller ikke få øje på, at der skulle være en sammenhæng mellem vold og fredagsbøn i Danmark.

Til gengæld er det almindeligt i flere lande i Mellemøsten, påpeger han.

Thomas Hoffmann

“Der er masser af forskning, der viser, at der i Mellemøsten kan være en stærk sammenhæng mellem fredagsbønnen og demonstrationer, der kan udvikle sig til decideret vold og uroligheder. Sammenhængen er selvfølgelig ikke en naturlov, for fredagsbøn og fredelig adfærd er trods alt det herskende billede,” siger han.

Det kan altså være, at Søren Espersen havde lande i Mellemøsten i tankerne, da han formulerede sit opslag på Twitter, selv om han ikke nævner Mellemøsten i opslaget. Er det tilfældet, så har en stor håndfuld Twitter-brugere imidlertid misforstået hans opslag.

Søren Espersen: “Folk må opfatte det, som de vil”

Da vi kontakter Søren Espersen for at få svar på, om hans opslag handler om muslimer i Danmark eller i Mellemøsten, fortæller han, at han mener, observationen gør sig gældende i mange lande, herunder Danmark.

“Der er mange modbydelige moskéer i Danmark, hvor der prædikes had og vold. Der har været masser af retssager, hvor folk er blevet dømt,” siger Søren Espersen.

Men det er jo ikke det samme som at muslimer går på gaden og udøver vold og hærværk efter fredagsbønnen?

“Det gjorde for eksempel Omar Abdel Amid El-Hussein, som skød ved Krudttønden og ved Københavns Synagoge. Han havde været i moské.”

Søren Espersen, næstformand, Dansk Folkeparti. Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix.

Ifølge Søren Espersen handler opslaget altså om terrorisme og imamer, der opfordrer til vold, selv om det ikke fremgår af hans Twitter-opslag.

Men kommentarfelterne under Søren Espersens opslag på Twitter bærer præg af, at brugere opfatter opslaget som en henvisning til, at fredagsbøn generelt fører til vold, hærværk og gadeuorden blandt muslimer - og altså en noget anden problematik end terror.   

Er opslaget på Twitter så ikke formuleret tvetydigt?

“Det er muligt, at det er tvetydigt. Det gør ikke det fjerneste indtryk på mig, at det bliver forstået forkert. Folk må opfatte det, som de vil. Jeg bliver ikke fornærmet,” siger Søren Espersen.

LÆS OGSÅ: Hvor mange muslimer er der i Danmark?

LÆS OGSÅ: Venstre vildleder om kontanthjælpsloftets effekt på indvandrere

LÆS OGSÅ: Er det farligt at køre i bus under ramadanen?

LÆS OGSÅ: SF-politiker fordrejer LA-forslag om statsborgerskab

LÆS OGSÅ: Hvorfor var det kun DF, der stemte for at afvise asylansøgere ved grænsen?

Forrige artikel Venstre vildleder om kontanthjælpsloftets effekt på indvandrere Venstre vildleder om kontanthjælpsloftets effekt på indvandrere Næste artikel Var der bevæbnede sharia-vagter på Rådhuspladsen i København? Var der bevæbnede sharia-vagter på Rådhuspladsen i København?
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.