En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Internettet har sat os fri. Alle kan komme til orde, og vi er ikke længere underlagt bedrevidende redaktørers luner. Men vi er blevet for frie, lyder analysen fra Jonathan Albright, der er professor og forskningsdirektør på Tow Center for Digital Journalistisk på Columbia University.  

Han var fredag i Danmark i anledning af konferencen ”#Misinformation #Propaganda #Fake News – A Danish Perspective,” hvor han var en af hovedtalerne. Konference var arrangeret af TjekDet og Mandag Morgen i samarbejde med Udenrigsministeriet og den amerikanske ambassade i Danmark. 

”Jeg er ikke en løsningstype. Af en eller anden grund er jeg blevet god til at få øje på problemerne,” indleder Jonathan Albright, da han foran de mere end 200 konferencedeltagere skal præsentere sin analyse af udfordringerne med og løsningerne på ’fake news’. 

Eller det er faktisk løgn. Han starter nemlig med at slå fast, at ”den første regel om fake news er, at der ikke findes fake news.” 

Pointen er, at ’fake news’ er en alt for bred kategori, der slet ikke beskriver, hvilken type af informationsforurening der er tale om. Vi bør derfor bryde ’fake news’ ned og i stedet tale om blandt andet propaganda, misinformation og andre typer af støj i nyhedsstrømmen. Forstår vi ikke udfordringen, får vi aldrig ramt på den. 

Han såede frøet til Cambridge Analytica-skandalen 

Jonathan Albright er en undseelig mand i starten af 40’erne. Han ligner hverken en kriger eller en bidsk jagthund, men det er han. På sin computer tygger han sig gennem tusindvis af videoer på Youtube, facebookopslag og tweets. Han samler alle trådene – altså links af forskellige slags, som han hiver ud af de sociale medier – i regneark. Og senere afslører hans digitale visualiseringer, hvordan misinformation og propaganda bliver spredt på de sociale medier, hvor vi andre deler feriebilleder eller spørger vennerne efter genveje til at blive hjemmets mesterbager.  

Hans meritter er utallige. Når han opdager noget, samler han den nødvendige data og kontakter en journalist, der kan fortælle historien videre til befolkningen.

Det var præcis sådan et tip, der ledte til afsløringen af den meget omtalte Cambridge Analytica-skandale, hvor Facebook måtte erkende, at adskillige millioner personers private data var blevet udnyttet i den amerikanske valgkamp. Cambridge Analytica gik sidenhen konkurs som en direkte konsekvens af afsløringerne.

Artiklen fortsætter under videoen.

Se hele Jonathan Albrights oplæg på konferencen i videoen herover. (Video: Mads Outzen).

Alt indhold er ikke lige godt 

Problemet er ikke, at vi er blevet storforbrugere af sociale medier. Men der er problemer med den måde, de populære platforme fungerer.  

”En stor del af udfordringen skyldes den måde, platformene er designet, særligt måden man liker og deler indhold på,” siger Jonathan Albright. Han lægger især vægt på, hvordan det at kunne udtrykke vrede ved et opslag på Facebook i høj grad er med til at gøre ting virale. Indhold, der skærer befolkningen over i modstandere og tilhængere, opnår enorm spredning, og det polariserer samfundet. 

Når befolkninger bliver polariseret, vælger de mere ekstreme politiske ledere, der træffer beslutninger, som i højere grad splitter befolkningen – og det mindsker tilliden til de politiske beslutninger, det politiske system eller noget så basalt som vores demokratiske valg, lyder analysen fra Jonathan Albright. 

Men det er langt fra det eneste problem med de sociale medier. For Facebook, Twitter, Instagram og de andre har alle det til fælles, at indholdet præsenteres på præcis samme måde. På en papiravis eller en traditionel onlineavis har du en forside, hvor en redaktør har prioriteret indholdet efter, hvor væsentligt det er. Men sådan er det ikke på de sociale medier. 

”Det er et kæmpe problem. Befolkningen kan blive trænet til at være mere kritiske, men når du har en gigant som Facebook, der insisterer på at presse alt indhold ned i de samme kasser, reducerer det Financial Times (anerkendt amerikanske erhvervsavis, red.) til det samme som en tilfældig blog,” siger Jonathan Albright.  

Dermed bliver alt indhold på de sociale medier, som millioner af mennesker bruger som deres (primære) kilde til nyheder og information om verden, præsenteret med præcis samme vægt. Alt indhold er blevet lige vigtigt. Men alt indhold er ikke lige godt. 

”Hele pointen med sociale medier var at udfordre gatekeepernes magt. Og nu står vi så med det modsatte problem – vi er havnet i den helt anden grøft, hvor der er så få gatekeepere, at platformene præsenterer al information med samme vægt fuldstændig uafhængigt af kilden,” siger Columbia-professoren.  

Den manglende sortering i indholdet gør det nemt for radikale politiske bevægelser eller folk med lyssky forretningsmodeller at komme til at fylde meget på de sociale medier. Og dermed i vores bevidsthed – bevidst eller ubevidst.  

Vi skal gøre os fri af algoritmerne 

Og nu bevæger vi os fra Jonathan Albrights absolutte ekspertiseområde – nemlig at finde og udstille problemerne – til det, han med sine egne ord ikke duer til. Løsningerne. 

For når valgkamp efter valgkamp er truet af påvirkning fra fremmede magter eller utroværdige budskaber fra radikale politiske grupper, er der brug for handling.

Jonathan Albright mener, at der er brug for, at vi gør os mere frie af de algoritmer, der styrer indholdet på sociale medier og søgemaskiner som eksempelvis Google. 

”Vi skal forsøge at stole mindre på algoritmer, når vi søger efter information. I stedet skal vi tale med hinanden, så vi får indblik i konteksten og bliver bedre til at skelne fakta fra fiktion,” siger han. 

Hvordan gør man så det? Jo, vi skal simpelthen bare være mere offline. Det er så klicheagtigt, at det nærmest gør ondt at skrive som konklusion på et langt interview med en internetkriger som Jonathan Albright, men ikke desto mindre er det hans vigtigste pointe.  

Vi skal simpelthen bare være mere offline, siger manden, hvis arbejde udelukkende foregår online. Vi skal gå på biblioteket og snakke mere sammen uden at have øjnene rettet mod vores smartphones.  

Og da han skal konkretisere sit bud på en løsning foran de 200 forventningsfulde konferencedeltagere foreslår han, at Facebook skal indføre et nyt tiltag. 

”En tillids-emoji på Facebook ville være en god ting - så kunne man vise, at man har tillid til indholdet uden at reagere med følelser,” lyder hans afsluttende bemærkning til de fremmødte.  

På tomandshånd er hans budskab dog langt mere ærligt. I stedet for at foreslå lappeløsninger på en udfordring, der løber af sporet med 100 kilometer i timen, erkender han sine egne begrænsninger.  

”Jeg kan ikke give en dig en løsning. Faktisk tror jeg ikke, der findes en på nuværende tidspunkt. Men for at nå frem til en løsning, må vi blive bedre til at forstå, hvad det er, der sker.” 

Og til det findes der få bedre end Jonathan Albright. 

Alle slides fra Jonathan Albrights tale på konferencen findes her.

LÆS OGSÅ: Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger

Forrige artikel Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’ Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’ Næste artikel Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland
Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Får du en mail fra "Elgiganten" med en kundeundersøgelse og vilde tilbud, så skal du passe på. Det er fup, advarer Forbrugerrådet. Og det er ikke første gang, at elektronikkædens navn misbruges i falsk kampagne. Det skete også i maj måned i år.

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Mascha Vang har sagt farvel til livet som blogger og tv-stjerne for at hellige sig sit skønhedsprodukt. Sådan lyder nyheden i en artikel, der angiveligt er skrevet af Ekstra-Bladet. Men artiklen er fup – og har intet med hverken bloggeren eller avisen at gøre.  

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Folketinget havde på dagsordenen fredag et borgerforslag om en aldersgrænse for omskæring. Især rituel omskæring har været en central del af debatten. Vi har tidligere faktatjekket, hvor mange der egentlig bliver omskåret i Danmark.

Sagde Trump:

Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

Californien har de seneste uger været hærget af historiske skovbrande. Nu har præsident Donald Trump angiveligt sagt, at de californiske myndigheder burde tage ved lære af grønlænderne, de har nemlig aldrig den slags problemer. Men citatet stammer fra en satirisk spalte.