En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Internettet har sat os fri. Alle kan komme til orde, og vi er ikke længere underlagt bedrevidende redaktørers luner. Men vi er blevet for frie, lyder analysen fra Jonathan Albright, der er professor og forskningsdirektør på Tow Center for Digital Journalistisk på Columbia University.  

Han var fredag i Danmark i anledning af konferencen ”#Misinformation #Propaganda #Fake News – A Danish Perspective,” hvor han var en af hovedtalerne. Konference var arrangeret af TjekDet og Mandag Morgen i samarbejde med Udenrigsministeriet og den amerikanske ambassade i Danmark. 

”Jeg er ikke en løsningstype. Af en eller anden grund er jeg blevet god til at få øje på problemerne,” indleder Jonathan Albright, da han foran de mere end 200 konferencedeltagere skal præsentere sin analyse af udfordringerne med og løsningerne på ’fake news’. 

Eller det er faktisk løgn. Han starter nemlig med at slå fast, at ”den første regel om fake news er, at der ikke findes fake news.” 

Pointen er, at ’fake news’ er en alt for bred kategori, der slet ikke beskriver, hvilken type af informationsforurening der er tale om. Vi bør derfor bryde ’fake news’ ned og i stedet tale om blandt andet propaganda, misinformation og andre typer af støj i nyhedsstrømmen. Forstår vi ikke udfordringen, får vi aldrig ramt på den. 

Han såede frøet til Cambridge Analytica-skandalen 

Jonathan Albright er en undseelig mand i starten af 40’erne. Han ligner hverken en kriger eller en bidsk jagthund, men det er han. På sin computer tygger han sig gennem tusindvis af videoer på Youtube, facebookopslag og tweets. Han samler alle trådene – altså links af forskellige slags, som han hiver ud af de sociale medier – i regneark. Og senere afslører hans digitale visualiseringer, hvordan misinformation og propaganda bliver spredt på de sociale medier, hvor vi andre deler feriebilleder eller spørger vennerne efter genveje til at blive hjemmets mesterbager.  

Hans meritter er utallige. Når han opdager noget, samler han den nødvendige data og kontakter en journalist, der kan fortælle historien videre til befolkningen.

Det var præcis sådan et tip, der ledte til afsløringen af den meget omtalte Cambridge Analytica-skandale, hvor Facebook måtte erkende, at adskillige millioner personers private data var blevet udnyttet i den amerikanske valgkamp. Cambridge Analytica gik sidenhen konkurs som en direkte konsekvens af afsløringerne.

Artiklen fortsætter under videoen.

Se hele Jonathan Albrights oplæg på konferencen i videoen herover. (Video: Mads Outzen).

Alt indhold er ikke lige godt 

Problemet er ikke, at vi er blevet storforbrugere af sociale medier. Men der er problemer med den måde, de populære platforme fungerer.  

”En stor del af udfordringen skyldes den måde, platformene er designet, særligt måden man liker og deler indhold på,” siger Jonathan Albright. Han lægger især vægt på, hvordan det at kunne udtrykke vrede ved et opslag på Facebook i høj grad er med til at gøre ting virale. Indhold, der skærer befolkningen over i modstandere og tilhængere, opnår enorm spredning, og det polariserer samfundet. 

Når befolkninger bliver polariseret, vælger de mere ekstreme politiske ledere, der træffer beslutninger, som i højere grad splitter befolkningen – og det mindsker tilliden til de politiske beslutninger, det politiske system eller noget så basalt som vores demokratiske valg, lyder analysen fra Jonathan Albright. 

Men det er langt fra det eneste problem med de sociale medier. For Facebook, Twitter, Instagram og de andre har alle det til fælles, at indholdet præsenteres på præcis samme måde. På en papiravis eller en traditionel onlineavis har du en forside, hvor en redaktør har prioriteret indholdet efter, hvor væsentligt det er. Men sådan er det ikke på de sociale medier. 

”Det er et kæmpe problem. Befolkningen kan blive trænet til at være mere kritiske, men når du har en gigant som Facebook, der insisterer på at presse alt indhold ned i de samme kasser, reducerer det Financial Times (anerkendt amerikanske erhvervsavis, red.) til det samme som en tilfældig blog,” siger Jonathan Albright.  

Dermed bliver alt indhold på de sociale medier, som millioner af mennesker bruger som deres (primære) kilde til nyheder og information om verden, præsenteret med præcis samme vægt. Alt indhold er blevet lige vigtigt. Men alt indhold er ikke lige godt. 

”Hele pointen med sociale medier var at udfordre gatekeepernes magt. Og nu står vi så med det modsatte problem – vi er havnet i den helt anden grøft, hvor der er så få gatekeepere, at platformene præsenterer al information med samme vægt fuldstændig uafhængigt af kilden,” siger Columbia-professoren.  

Den manglende sortering i indholdet gør det nemt for radikale politiske bevægelser eller folk med lyssky forretningsmodeller at komme til at fylde meget på de sociale medier. Og dermed i vores bevidsthed – bevidst eller ubevidst.  

Vi skal gøre os fri af algoritmerne 

Og nu bevæger vi os fra Jonathan Albrights absolutte ekspertiseområde – nemlig at finde og udstille problemerne – til det, han med sine egne ord ikke duer til. Løsningerne. 

For når valgkamp efter valgkamp er truet af påvirkning fra fremmede magter eller utroværdige budskaber fra radikale politiske grupper, er der brug for handling.

Jonathan Albright mener, at der er brug for, at vi gør os mere frie af de algoritmer, der styrer indholdet på sociale medier og søgemaskiner som eksempelvis Google. 

”Vi skal forsøge at stole mindre på algoritmer, når vi søger efter information. I stedet skal vi tale med hinanden, så vi får indblik i konteksten og bliver bedre til at skelne fakta fra fiktion,” siger han. 

Hvordan gør man så det? Jo, vi skal simpelthen bare være mere offline. Det er så klicheagtigt, at det nærmest gør ondt at skrive som konklusion på et langt interview med en internetkriger som Jonathan Albright, men ikke desto mindre er det hans vigtigste pointe.  

Vi skal simpelthen bare være mere offline, siger manden, hvis arbejde udelukkende foregår online. Vi skal gå på biblioteket og snakke mere sammen uden at have øjnene rettet mod vores smartphones.  

Og da han skal konkretisere sit bud på en løsning foran de 200 forventningsfulde konferencedeltagere foreslår han, at Facebook skal indføre et nyt tiltag. 

”En tillids-emoji på Facebook ville være en god ting - så kunne man vise, at man har tillid til indholdet uden at reagere med følelser,” lyder hans afsluttende bemærkning til de fremmødte.  

På tomandshånd er hans budskab dog langt mere ærligt. I stedet for at foreslå lappeløsninger på en udfordring, der løber af sporet med 100 kilometer i timen, erkender han sine egne begrænsninger.  

”Jeg kan ikke give en dig en løsning. Faktisk tror jeg ikke, der findes en på nuværende tidspunkt. Men for at nå frem til en løsning, må vi blive bedre til at forstå, hvad det er, der sker.” 

Og til det findes der få bedre end Jonathan Albright. 

Alle slides fra Jonathan Albrights tale på konferencen findes her.

LÆS OGSÅ: Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger

Forrige artikel Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’ Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’ Næste artikel Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland
Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.