Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’

Interview: Faktatjek nærer så stor udbredelse, at disciplinen er blevet en institution. Det er et skridt på vejen til en politisk kultur, der tager fakta seriøst, mener medieforsker ved Oxford Universitet.

Støder du på et faktatjek i din færden på nettet, så er det ikke bare et stykke journalistik, der går i rette med en usand eller unuanceret påstand. Nej, faktisk er du stødt på en global bevægelse.  

Sådan lød budskabet fra Lucas Graves, der er forsker ved Reuters Institute på Oxford Universitet, og i fredags gæstede konferencen ‘#Misinformation #Propaganda #Fake News – A Danish Perspective' arrangeret af TjekDet og Mandag Morgen i samarbejde med det danske Udenrigsministerium og den amerikanske ambassade i Danmark.  

De seneste år har Lucas Graves, der først var journalist for siden at blive medieforsker, undersøgt faktatjekkernes udbredelse. Og faktatjek har vundet frem i en sådan grad, at det har opnået en status som “demokratisk institution,” sagde han under sin tale på konferencen.  Men hvad faktatjekkernes nyvundne position i det større hele betyder for en faktabaseret offentlig debat, berørte Lucas Graves kun let i sin tale. 

Så det har TjekDet spurgt Oxford-forskeren om.  

Hvad betyder det egentlig, at faktatjek er en demokratisk institution? 

“I mange lande er det blevet en normal del af det politiske liv, at påstande bliver faktatjekket. Det er blevet en del af demokratiske valg og derfor en del af det politiske liv. Ideelt set bliver faktatjekket et journalistisk værktøj, som både borgere og politikere har tiltro til. Og når faktatjekkets autoritet er anerkendt og vinder indpas i en politisk rutine, så er det blevet en demokratisk institution,” siger han. 

Faktatjekkere er på global fremmarch

Antal faktatjekmedier rundt i verden ifølge Reporters Lab ved det amerikanske Duke Universitet. Faktatjekkere buldrer frem i antal og autoritet, siger Lucas Graves om den nye journalistiske disciplin. 

Derudover har faktatjekkere på tværs af landegrænser selv arbejdet for at opnå en større rolle end at være en journalistisk dille. Med det internationale faktatjeknetværk The International Fact-Checking Network (IFCN) forpligter faktatjekkere hinanden til at overholde et sæt regler, der skal sikre at påstande tjekkes på en fair og uafhængig måde. Og det giver faktatjekkerne autoritet og bidrager til betegnelsen som ‘en institution’, siger Lucas Graves  

“Man kan betragte faktatjek, som en undergruppe til journalistik. Når faktatjekkere på tværs af lande mødes er nogle journalister og andre ikke, men de har en ret ensartet forståelse af, hvordan de skal gå til arbejdet, hvordan de kan gøre en forskel, og hvad faktatjekkets etik er for en størrelse. Denne forståelse er på vej frem, og den bliver i stigende grad anerkendt af medier og politikere.” 

Men med faktatjekkernes udbredelse og nyvundne rolle som en demokratisk institution opstår et nyt spørgsmål. For demokratiske institutioner kendes ved, at de er udsat for kontrol og kan blive holdt ansvarlige. Så hvem skal kontrollere faktatjekkerne? 

Også her spiller det internationale faktatjeknetværk en rolle, forklarer Lucas Graves. 

“En del af svaret findes ved, at faktatjekkere holder hinanden ansvarlige gennem blandt andet vedtægterne hos IFCN. Så hvis man faktatjekker i strid med vedtægterne, kan man miste sit medlemskab og miste muligheden for at være Facebookpartner for bare at nævne nogle mulige sanktioner,” siger han og henviser til, at flere faktatjekmedier i en række lande - herunder TjekDet - har indgået samarbejde med Facebook for at assistere det sociale medie med at lue ud i misinformation og desinformation. 

Lucas Graves

“Men også befolkningen, politikere og andre medier holder kontrol med faktatjekkerne. Et faktatjek kan ikke altid være det sidste ord, for selv når faktatjekkere gør deres bedste, kan de lave fejl. Det er sådan set ikke anderledes end for journalister generelt. De holdes ansvarlige af dem, de skriver om, og dem, de skriver til.” 

Sandhedsløfte fra politikere 

Med medlemskab af IFCN, skriver faktatjekkerne blandt andet under på, at de på retfærdig og neutral vis vil udlægge fakta og korrigere påstande, der ikke har hold i virkeligheden. Tvivlsomt er det imidlertid om sådanne retningslinjer er nok til at få befolkningen til at tro på alt, der kommer fra faktatjekkere, mener Lucas Graves.

Sidste år vakte et dansk studie opsigt, da forskere fra Aarhus Universitet konkluderede, at lokalpolitikere og befolkning i øvrigt ikke lod sig overbevise af fakta. Tværtimod insisterede deltagerne i studiet endnu mere på deres holdning, selv om den beviseligt var usand. 

Selvom faktatjekkere forsøger at være neutrale, risikerer man vel, at befolkningen kun tror på de faktatjek, der passer ind i deres politiske overbevisning? 

“Ja, det gør man. Og der er faktisk også beviser for, at det foregår på den måde. Vi ved, at folk deler faktatjek på sociale medier, der understøtter deres egen politiske holdning. Og de ignorerer faktatjek, der modsiger deres politiske holdning. 

Hvad gør faktatjek så godt?

“Verden er ikke et perfekt sted, og man har samme problem med journalistik generelt. Men man må bare håbe, at der er nogle, der er åbne og villige til at skifte holdning som følge af noget, de læser. Og andre gange kan faktatjek have en direkte indflydelse på politikere ved at sige, ‘her er fakta, og det gør det, du sagde, forkert,’ og så hænder det jo, at politikere retter ind.” 

 


Se hele Lukas Graves oplæg fra konferencen (Video: Mads Outzen).

 

Og netop når faktatjek får politikere til at ændre adfærd, så er den politiske kultur ført i retningen af en mere faktabaseret offentlig debat, hvor faktatjekkere udgør en autoritet. Ifølge Lucas Graves er kulturændringen ikke en fuldendt kur mod mis- og desinformation, men et væsentligt skridt. 

Hvis faktatjek kommer til at fylde mere, risikerer man så ikke en pedantisk og fejlfikseret journalistik, hvor der ikke er plads til følelser, holdninger eller visioner? 

“Jo, det kan der sagtens være noget om. Men lige nu er misforståelser, fejltagelser og misinformation altså en større bekymring. I en verden, hvor vi er overforsigtige og kontrollerer os selv for meget, vil både politik og journalistik være hæmmet. Det er muligt at være for pedantisk og bekymret om fakta, men jeg mener ikke, at det er et problem i øjeblikket. 

Hvad er det næste skridt for faktatjekkere, som de selv kan tage? 

“Der er faktatjekkere i Serbien, der interviewer kandidater inden valg og forsøger at få dem til at afgive et løfte på, at de ikke vil fyre falske påstande af, og hvis en påstand bliver fundet falsk, at de så vil korrigere den. Så der er faktatjekkere, som aktivt adresserer spørgsmålet om faktuel ansvarlighed hos politikere.” 

Jeg kunne forestille mig, at danske politikere ville blive fornærmet over at skulle afgive sådan et løfte inden en valgkamp. Tror du, det vil kunne fungere i et land som Danmark? 

“Nej, det virker ikke over alt. Og faktatjek tager forskellige skikkelser forskellige steder i verden, fordi politisk og journalistisk kultur er så forskellig. Flere steder har man problemer med at få politikere til at tage telefonen, når faktatjekkere ringer. Et mildere løfte kunne være, at politikere sagde: ‘Når faktatjekkere ringer og spørger, hvorfra jeg har min information eller statistik, så svarer jeg prompte og i god tro.’ Det vil måske være mindre fornærmende for de danske politikere,” siger han.

LÆS OGSÅ: En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger

Forrige artikel Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda Næste artikel En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen
Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Får du en mail fra "Elgiganten" med en kundeundersøgelse og vilde tilbud, så skal du passe på. Det er fup, advarer Forbrugerrådet. Og det er ikke første gang, at elektronikkædens navn misbruges i falsk kampagne. Det skete også i maj måned i år.

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Mascha Vang har sagt farvel til livet som blogger og tv-stjerne for at hellige sig sit skønhedsprodukt. Sådan lyder nyheden i en artikel, der angiveligt er skrevet af Ekstra-Bladet. Men artiklen er fup – og har intet med hverken bloggeren eller avisen at gøre.  

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Folketinget havde på dagsordenen fredag et borgerforslag om en aldersgrænse for omskæring. Især rituel omskæring har været en central del af debatten. Vi har tidligere faktatjekket, hvor mange der egentlig bliver omskåret i Danmark.

Sagde Trump:

Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

Californien har de seneste uger været hærget af historiske skovbrande. Nu har præsident Donald Trump angiveligt sagt, at de californiske myndigheder burde tage ved lære af grønlænderne, de har nemlig aldrig den slags problemer. Men citatet stammer fra en satirisk spalte.