Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’

Interview: Faktatjek nærer så stor udbredelse, at disciplinen er blevet en institution. Det er et skridt på vejen til en politisk kultur, der tager fakta seriøst, mener medieforsker ved Oxford Universitet.

Støder du på et faktatjek i din færden på nettet, så er det ikke bare et stykke journalistik, der går i rette med en usand eller unuanceret påstand. Nej, faktisk er du stødt på en global bevægelse.  

Sådan lød budskabet fra Lucas Graves, der er forsker ved Reuters Institute på Oxford Universitet, og i fredags gæstede konferencen ‘#Misinformation #Propaganda #Fake News – A Danish Perspective' arrangeret af TjekDet og Mandag Morgen i samarbejde med det danske Udenrigsministerium og den amerikanske ambassade i Danmark.  

De seneste år har Lucas Graves, der først var journalist for siden at blive medieforsker, undersøgt faktatjekkernes udbredelse. Og faktatjek har vundet frem i en sådan grad, at det har opnået en status som “demokratisk institution,” sagde han under sin tale på konferencen.  Men hvad faktatjekkernes nyvundne position i det større hele betyder for en faktabaseret offentlig debat, berørte Lucas Graves kun let i sin tale. 

Så det har TjekDet spurgt Oxford-forskeren om.  

Hvad betyder det egentlig, at faktatjek er en demokratisk institution? 

“I mange lande er det blevet en normal del af det politiske liv, at påstande bliver faktatjekket. Det er blevet en del af demokratiske valg og derfor en del af det politiske liv. Ideelt set bliver faktatjekket et journalistisk værktøj, som både borgere og politikere har tiltro til. Og når faktatjekkets autoritet er anerkendt og vinder indpas i en politisk rutine, så er det blevet en demokratisk institution,” siger han. 

Faktatjekkere er på global fremmarch

Antal faktatjekmedier rundt i verden ifølge Reporters Lab ved det amerikanske Duke Universitet. Faktatjekkere buldrer frem i antal og autoritet, siger Lucas Graves om den nye journalistiske disciplin. 

Derudover har faktatjekkere på tværs af landegrænser selv arbejdet for at opnå en større rolle end at være en journalistisk dille. Med det internationale faktatjeknetværk The International Fact-Checking Network (IFCN) forpligter faktatjekkere hinanden til at overholde et sæt regler, der skal sikre at påstande tjekkes på en fair og uafhængig måde. Og det giver faktatjekkerne autoritet og bidrager til betegnelsen som ‘en institution’, siger Lucas Graves  

“Man kan betragte faktatjek, som en undergruppe til journalistik. Når faktatjekkere på tværs af lande mødes er nogle journalister og andre ikke, men de har en ret ensartet forståelse af, hvordan de skal gå til arbejdet, hvordan de kan gøre en forskel, og hvad faktatjekkets etik er for en størrelse. Denne forståelse er på vej frem, og den bliver i stigende grad anerkendt af medier og politikere.” 

Men med faktatjekkernes udbredelse og nyvundne rolle som en demokratisk institution opstår et nyt spørgsmål. For demokratiske institutioner kendes ved, at de er udsat for kontrol og kan blive holdt ansvarlige. Så hvem skal kontrollere faktatjekkerne? 

Også her spiller det internationale faktatjeknetværk en rolle, forklarer Lucas Graves. 

“En del af svaret findes ved, at faktatjekkere holder hinanden ansvarlige gennem blandt andet vedtægterne hos IFCN. Så hvis man faktatjekker i strid med vedtægterne, kan man miste sit medlemskab og miste muligheden for at være Facebookpartner for bare at nævne nogle mulige sanktioner,” siger han og henviser til, at flere faktatjekmedier i en række lande - herunder TjekDet - har indgået samarbejde med Facebook for at assistere det sociale medie med at lue ud i misinformation og desinformation. 

Lucas Graves

“Men også befolkningen, politikere og andre medier holder kontrol med faktatjekkerne. Et faktatjek kan ikke altid være det sidste ord, for selv når faktatjekkere gør deres bedste, kan de lave fejl. Det er sådan set ikke anderledes end for journalister generelt. De holdes ansvarlige af dem, de skriver om, og dem, de skriver til.” 

Sandhedsløfte fra politikere 

Med medlemskab af IFCN, skriver faktatjekkerne blandt andet under på, at de på retfærdig og neutral vis vil udlægge fakta og korrigere påstande, der ikke har hold i virkeligheden. Tvivlsomt er det imidlertid om sådanne retningslinjer er nok til at få befolkningen til at tro på alt, der kommer fra faktatjekkere, mener Lucas Graves.

Sidste år vakte et dansk studie opsigt, da forskere fra Aarhus Universitet konkluderede, at lokalpolitikere og befolkning i øvrigt ikke lod sig overbevise af fakta. Tværtimod insisterede deltagerne i studiet endnu mere på deres holdning, selv om den beviseligt var usand. 

Selvom faktatjekkere forsøger at være neutrale, risikerer man vel, at befolkningen kun tror på de faktatjek, der passer ind i deres politiske overbevisning? 

“Ja, det gør man. Og der er faktisk også beviser for, at det foregår på den måde. Vi ved, at folk deler faktatjek på sociale medier, der understøtter deres egen politiske holdning. Og de ignorerer faktatjek, der modsiger deres politiske holdning. 

Hvad gør faktatjek så godt?

“Verden er ikke et perfekt sted, og man har samme problem med journalistik generelt. Men man må bare håbe, at der er nogle, der er åbne og villige til at skifte holdning som følge af noget, de læser. Og andre gange kan faktatjek have en direkte indflydelse på politikere ved at sige, ‘her er fakta, og det gør det, du sagde, forkert,’ og så hænder det jo, at politikere retter ind.” 

 


Se hele Lukas Graves oplæg fra konferencen (Video: Mads Outzen).

 

Og netop når faktatjek får politikere til at ændre adfærd, så er den politiske kultur ført i retningen af en mere faktabaseret offentlig debat, hvor faktatjekkere udgør en autoritet. Ifølge Lucas Graves er kulturændringen ikke en fuldendt kur mod mis- og desinformation, men et væsentligt skridt. 

Hvis faktatjek kommer til at fylde mere, risikerer man så ikke en pedantisk og fejlfikseret journalistik, hvor der ikke er plads til følelser, holdninger eller visioner? 

“Jo, det kan der sagtens være noget om. Men lige nu er misforståelser, fejltagelser og misinformation altså en større bekymring. I en verden, hvor vi er overforsigtige og kontrollerer os selv for meget, vil både politik og journalistik være hæmmet. Det er muligt at være for pedantisk og bekymret om fakta, men jeg mener ikke, at det er et problem i øjeblikket. 

Hvad er det næste skridt for faktatjekkere, som de selv kan tage? 

“Der er faktatjekkere i Serbien, der interviewer kandidater inden valg og forsøger at få dem til at afgive et løfte på, at de ikke vil fyre falske påstande af, og hvis en påstand bliver fundet falsk, at de så vil korrigere den. Så der er faktatjekkere, som aktivt adresserer spørgsmålet om faktuel ansvarlighed hos politikere.” 

Jeg kunne forestille mig, at danske politikere ville blive fornærmet over at skulle afgive sådan et løfte inden en valgkamp. Tror du, det vil kunne fungere i et land som Danmark? 

“Nej, det virker ikke over alt. Og faktatjek tager forskellige skikkelser forskellige steder i verden, fordi politisk og journalistisk kultur er så forskellig. Flere steder har man problemer med at få politikere til at tage telefonen, når faktatjekkere ringer. Et mildere løfte kunne være, at politikere sagde: ‘Når faktatjekkere ringer og spørger, hvorfra jeg har min information eller statistik, så svarer jeg prompte og i god tro.’ Det vil måske være mindre fornærmende for de danske politikere,” siger han.

LÆS OGSÅ: En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger

Forrige artikel Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda Næste artikel En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen
Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet siden 2008, mens de rigestes kun er steget med én procent, ifølge Anders Samuelsen. Men Mellemfolkeligt Samvirke mener, at uligheden mellem top og bund er steget. To forskere forklarer, hvorfor begge dele er sandt.  

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Debatten om daginstitutionerne fylder i medierne op til det kommende folketingsvalg. Og ikke alle forældre køber, at børn trives i vuggestuer. Men danske forældre indtager faktisk den europæiske førsteplads i at få de mindste passet i daginstitution, fortæller EU-tal. 

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.