Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’

Interview: Faktatjek nærer så stor udbredelse, at disciplinen er blevet en institution. Det er et skridt på vejen til en politisk kultur, der tager fakta seriøst, mener medieforsker ved Oxford Universitet.

Støder du på et faktatjek i din færden på nettet, så er det ikke bare et stykke journalistik, der går i rette med en usand eller unuanceret påstand. Nej, faktisk er du stødt på en global bevægelse.  

Sådan lød budskabet fra Lucas Graves, der er forsker ved Reuters Institute på Oxford Universitet, og i fredags gæstede konferencen ‘#Misinformation #Propaganda #Fake News – A Danish Perspective' arrangeret af TjekDet og Mandag Morgen i samarbejde med det danske Udenrigsministerium og den amerikanske ambassade i Danmark.  

De seneste år har Lucas Graves, der først var journalist for siden at blive medieforsker, undersøgt faktatjekkernes udbredelse. Og faktatjek har vundet frem i en sådan grad, at det har opnået en status som “demokratisk institution,” sagde han under sin tale på konferencen.  Men hvad faktatjekkernes nyvundne position i det større hele betyder for en faktabaseret offentlig debat, berørte Lucas Graves kun let i sin tale. 

Så det har TjekDet spurgt Oxford-forskeren om.  

Hvad betyder det egentlig, at faktatjek er en demokratisk institution? 

“I mange lande er det blevet en normal del af det politiske liv, at påstande bliver faktatjekket. Det er blevet en del af demokratiske valg og derfor en del af det politiske liv. Ideelt set bliver faktatjekket et journalistisk værktøj, som både borgere og politikere har tiltro til. Og når faktatjekkets autoritet er anerkendt og vinder indpas i en politisk rutine, så er det blevet en demokratisk institution,” siger han. 

Faktatjekkere er på global fremmarch

Antal faktatjekmedier rundt i verden ifølge Reporters Lab ved det amerikanske Duke Universitet. Faktatjekkere buldrer frem i antal og autoritet, siger Lucas Graves om den nye journalistiske disciplin. 

Derudover har faktatjekkere på tværs af landegrænser selv arbejdet for at opnå en større rolle end at være en journalistisk dille. Med det internationale faktatjeknetværk The International Fact-Checking Network (IFCN) forpligter faktatjekkere hinanden til at overholde et sæt regler, der skal sikre at påstande tjekkes på en fair og uafhængig måde. Og det giver faktatjekkerne autoritet og bidrager til betegnelsen som ‘en institution’, siger Lucas Graves  

“Man kan betragte faktatjek, som en undergruppe til journalistik. Når faktatjekkere på tværs af lande mødes er nogle journalister og andre ikke, men de har en ret ensartet forståelse af, hvordan de skal gå til arbejdet, hvordan de kan gøre en forskel, og hvad faktatjekkets etik er for en størrelse. Denne forståelse er på vej frem, og den bliver i stigende grad anerkendt af medier og politikere.” 

Men med faktatjekkernes udbredelse og nyvundne rolle som en demokratisk institution opstår et nyt spørgsmål. For demokratiske institutioner kendes ved, at de er udsat for kontrol og kan blive holdt ansvarlige. Så hvem skal kontrollere faktatjekkerne? 

Også her spiller det internationale faktatjeknetværk en rolle, forklarer Lucas Graves. 

“En del af svaret findes ved, at faktatjekkere holder hinanden ansvarlige gennem blandt andet vedtægterne hos IFCN. Så hvis man faktatjekker i strid med vedtægterne, kan man miste sit medlemskab og miste muligheden for at være Facebookpartner for bare at nævne nogle mulige sanktioner,” siger han og henviser til, at flere faktatjekmedier i en række lande - herunder TjekDet - har indgået samarbejde med Facebook for at assistere det sociale medie med at lue ud i misinformation og desinformation. 

Lucas Graves

“Men også befolkningen, politikere og andre medier holder kontrol med faktatjekkerne. Et faktatjek kan ikke altid være det sidste ord, for selv når faktatjekkere gør deres bedste, kan de lave fejl. Det er sådan set ikke anderledes end for journalister generelt. De holdes ansvarlige af dem, de skriver om, og dem, de skriver til.” 

Sandhedsløfte fra politikere 

Med medlemskab af IFCN, skriver faktatjekkerne blandt andet under på, at de på retfærdig og neutral vis vil udlægge fakta og korrigere påstande, der ikke har hold i virkeligheden. Tvivlsomt er det imidlertid om sådanne retningslinjer er nok til at få befolkningen til at tro på alt, der kommer fra faktatjekkere, mener Lucas Graves.

Sidste år vakte et dansk studie opsigt, da forskere fra Aarhus Universitet konkluderede, at lokalpolitikere og befolkning i øvrigt ikke lod sig overbevise af fakta. Tværtimod insisterede deltagerne i studiet endnu mere på deres holdning, selv om den beviseligt var usand. 

Selvom faktatjekkere forsøger at være neutrale, risikerer man vel, at befolkningen kun tror på de faktatjek, der passer ind i deres politiske overbevisning? 

“Ja, det gør man. Og der er faktisk også beviser for, at det foregår på den måde. Vi ved, at folk deler faktatjek på sociale medier, der understøtter deres egen politiske holdning. Og de ignorerer faktatjek, der modsiger deres politiske holdning. 

Hvad gør faktatjek så godt?

“Verden er ikke et perfekt sted, og man har samme problem med journalistik generelt. Men man må bare håbe, at der er nogle, der er åbne og villige til at skifte holdning som følge af noget, de læser. Og andre gange kan faktatjek have en direkte indflydelse på politikere ved at sige, ‘her er fakta, og det gør det, du sagde, forkert,’ og så hænder det jo, at politikere retter ind.” 

 


Se hele Lukas Graves oplæg fra konferencen (Video: Mads Outzen).

 

Og netop når faktatjek får politikere til at ændre adfærd, så er den politiske kultur ført i retningen af en mere faktabaseret offentlig debat, hvor faktatjekkere udgør en autoritet. Ifølge Lucas Graves er kulturændringen ikke en fuldendt kur mod mis- og desinformation, men et væsentligt skridt. 

Hvis faktatjek kommer til at fylde mere, risikerer man så ikke en pedantisk og fejlfikseret journalistik, hvor der ikke er plads til følelser, holdninger eller visioner? 

“Jo, det kan der sagtens være noget om. Men lige nu er misforståelser, fejltagelser og misinformation altså en større bekymring. I en verden, hvor vi er overforsigtige og kontrollerer os selv for meget, vil både politik og journalistik være hæmmet. Det er muligt at være for pedantisk og bekymret om fakta, men jeg mener ikke, at det er et problem i øjeblikket. 

Hvad er det næste skridt for faktatjekkere, som de selv kan tage? 

“Der er faktatjekkere i Serbien, der interviewer kandidater inden valg og forsøger at få dem til at afgive et løfte på, at de ikke vil fyre falske påstande af, og hvis en påstand bliver fundet falsk, at de så vil korrigere den. Så der er faktatjekkere, som aktivt adresserer spørgsmålet om faktuel ansvarlighed hos politikere.” 

Jeg kunne forestille mig, at danske politikere ville blive fornærmet over at skulle afgive sådan et løfte inden en valgkamp. Tror du, det vil kunne fungere i et land som Danmark? 

“Nej, det virker ikke over alt. Og faktatjek tager forskellige skikkelser forskellige steder i verden, fordi politisk og journalistisk kultur er så forskellig. Flere steder har man problemer med at få politikere til at tage telefonen, når faktatjekkere ringer. Et mildere løfte kunne være, at politikere sagde: ‘Når faktatjekkere ringer og spørger, hvorfra jeg har min information eller statistik, så svarer jeg prompte og i god tro.’ Det vil måske være mindre fornærmende for de danske politikere,” siger han.

LÆS OGSÅ: En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger

Forrige artikel Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda Næste artikel En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen
De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.