Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’

Interview: Faktatjek nærer så stor udbredelse, at disciplinen er blevet en institution. Det er et skridt på vejen til en politisk kultur, der tager fakta seriøst, mener medieforsker ved Oxford Universitet.

Støder du på et faktatjek i din færden på nettet, så er det ikke bare et stykke journalistik, der går i rette med en usand eller unuanceret påstand. Nej, faktisk er du stødt på en global bevægelse.  

Sådan lød budskabet fra Lucas Graves, der er forsker ved Reuters Institute på Oxford Universitet, og i fredags gæstede konferencen ‘#Misinformation #Propaganda #Fake News – A Danish Perspective' arrangeret af TjekDet og Mandag Morgen i samarbejde med det danske Udenrigsministerium og den amerikanske ambassade i Danmark.  

De seneste år har Lucas Graves, der først var journalist for siden at blive medieforsker, undersøgt faktatjekkernes udbredelse. Og faktatjek har vundet frem i en sådan grad, at det har opnået en status som “demokratisk institution,” sagde han under sin tale på konferencen.  Men hvad faktatjekkernes nyvundne position i det større hele betyder for en faktabaseret offentlig debat, berørte Lucas Graves kun let i sin tale. 

Så det har TjekDet spurgt Oxford-forskeren om.  

Hvad betyder det egentlig, at faktatjek er en demokratisk institution? 

“I mange lande er det blevet en normal del af det politiske liv, at påstande bliver faktatjekket. Det er blevet en del af demokratiske valg og derfor en del af det politiske liv. Ideelt set bliver faktatjekket et journalistisk værktøj, som både borgere og politikere har tiltro til. Og når faktatjekkets autoritet er anerkendt og vinder indpas i en politisk rutine, så er det blevet en demokratisk institution,” siger han. 

Faktatjekkere er på global fremmarch

Antal faktatjekmedier rundt i verden ifølge Reporters Lab ved det amerikanske Duke Universitet. Faktatjekkere buldrer frem i antal og autoritet, siger Lucas Graves om den nye journalistiske disciplin. 

Derudover har faktatjekkere på tværs af landegrænser selv arbejdet for at opnå en større rolle end at være en journalistisk dille. Med det internationale faktatjeknetværk The International Fact-Checking Network (IFCN) forpligter faktatjekkere hinanden til at overholde et sæt regler, der skal sikre at påstande tjekkes på en fair og uafhængig måde. Og det giver faktatjekkerne autoritet og bidrager til betegnelsen som ‘en institution’, siger Lucas Graves  

“Man kan betragte faktatjek, som en undergruppe til journalistik. Når faktatjekkere på tværs af lande mødes er nogle journalister og andre ikke, men de har en ret ensartet forståelse af, hvordan de skal gå til arbejdet, hvordan de kan gøre en forskel, og hvad faktatjekkets etik er for en størrelse. Denne forståelse er på vej frem, og den bliver i stigende grad anerkendt af medier og politikere.” 

Men med faktatjekkernes udbredelse og nyvundne rolle som en demokratisk institution opstår et nyt spørgsmål. For demokratiske institutioner kendes ved, at de er udsat for kontrol og kan blive holdt ansvarlige. Så hvem skal kontrollere faktatjekkerne? 

Også her spiller det internationale faktatjeknetværk en rolle, forklarer Lucas Graves. 

“En del af svaret findes ved, at faktatjekkere holder hinanden ansvarlige gennem blandt andet vedtægterne hos IFCN. Så hvis man faktatjekker i strid med vedtægterne, kan man miste sit medlemskab og miste muligheden for at være Facebookpartner for bare at nævne nogle mulige sanktioner,” siger han og henviser til, at flere faktatjekmedier i en række lande - herunder TjekDet - har indgået samarbejde med Facebook for at assistere det sociale medie med at lue ud i misinformation og desinformation. 

Lucas Graves

“Men også befolkningen, politikere og andre medier holder kontrol med faktatjekkerne. Et faktatjek kan ikke altid være det sidste ord, for selv når faktatjekkere gør deres bedste, kan de lave fejl. Det er sådan set ikke anderledes end for journalister generelt. De holdes ansvarlige af dem, de skriver om, og dem, de skriver til.” 

Sandhedsløfte fra politikere 

Med medlemskab af IFCN, skriver faktatjekkerne blandt andet under på, at de på retfærdig og neutral vis vil udlægge fakta og korrigere påstande, der ikke har hold i virkeligheden. Tvivlsomt er det imidlertid om sådanne retningslinjer er nok til at få befolkningen til at tro på alt, der kommer fra faktatjekkere, mener Lucas Graves.

Sidste år vakte et dansk studie opsigt, da forskere fra Aarhus Universitet konkluderede, at lokalpolitikere og befolkning i øvrigt ikke lod sig overbevise af fakta. Tværtimod insisterede deltagerne i studiet endnu mere på deres holdning, selv om den beviseligt var usand. 

Selvom faktatjekkere forsøger at være neutrale, risikerer man vel, at befolkningen kun tror på de faktatjek, der passer ind i deres politiske overbevisning? 

“Ja, det gør man. Og der er faktisk også beviser for, at det foregår på den måde. Vi ved, at folk deler faktatjek på sociale medier, der understøtter deres egen politiske holdning. Og de ignorerer faktatjek, der modsiger deres politiske holdning. 

Hvad gør faktatjek så godt?

“Verden er ikke et perfekt sted, og man har samme problem med journalistik generelt. Men man må bare håbe, at der er nogle, der er åbne og villige til at skifte holdning som følge af noget, de læser. Og andre gange kan faktatjek have en direkte indflydelse på politikere ved at sige, ‘her er fakta, og det gør det, du sagde, forkert,’ og så hænder det jo, at politikere retter ind.” 

 


Se hele Lukas Graves oplæg fra konferencen (Video: Mads Outzen).

 

Og netop når faktatjek får politikere til at ændre adfærd, så er den politiske kultur ført i retningen af en mere faktabaseret offentlig debat, hvor faktatjekkere udgør en autoritet. Ifølge Lucas Graves er kulturændringen ikke en fuldendt kur mod mis- og desinformation, men et væsentligt skridt. 

Hvis faktatjek kommer til at fylde mere, risikerer man så ikke en pedantisk og fejlfikseret journalistik, hvor der ikke er plads til følelser, holdninger eller visioner? 

“Jo, det kan der sagtens være noget om. Men lige nu er misforståelser, fejltagelser og misinformation altså en større bekymring. I en verden, hvor vi er overforsigtige og kontrollerer os selv for meget, vil både politik og journalistik være hæmmet. Det er muligt at være for pedantisk og bekymret om fakta, men jeg mener ikke, at det er et problem i øjeblikket. 

Hvad er det næste skridt for faktatjekkere, som de selv kan tage? 

“Der er faktatjekkere i Serbien, der interviewer kandidater inden valg og forsøger at få dem til at afgive et løfte på, at de ikke vil fyre falske påstande af, og hvis en påstand bliver fundet falsk, at de så vil korrigere den. Så der er faktatjekkere, som aktivt adresserer spørgsmålet om faktuel ansvarlighed hos politikere.” 

Jeg kunne forestille mig, at danske politikere ville blive fornærmet over at skulle afgive sådan et løfte inden en valgkamp. Tror du, det vil kunne fungere i et land som Danmark? 

“Nej, det virker ikke over alt. Og faktatjek tager forskellige skikkelser forskellige steder i verden, fordi politisk og journalistisk kultur er så forskellig. Flere steder har man problemer med at få politikere til at tage telefonen, når faktatjekkere ringer. Et mildere løfte kunne være, at politikere sagde: ‘Når faktatjekkere ringer og spørger, hvorfra jeg har min information eller statistik, så svarer jeg prompte og i god tro.’ Det vil måske være mindre fornærmende for de danske politikere,” siger han.

LÆS OGSÅ: En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger

Forrige artikel Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger Næste artikel En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.