Får 97 % af danske grise kappet halen ulovligt?

Der er tale om rutinemæssig halekupering, når 97 procent af de danske grise får klippet halen. Og det er ulovligt, lyder budskabet i en kampagne fra Dyrenes Beskyttelse. Men den udlægning holder ikke, slår eksperter og myndigheder fast.

Fakta

“Rutinemæssig halekupering er forbudt (...). Alligevel får 97% af alle grise klippet halerne af. Det svarer til, at en gris får klippet halen af - hvert sekund - i Danmark. Helt rutinemæssigt.”

Sådan lyder en af mærkesagerne i kampagnen “Burgrise - nej tak”, som Dyrenes Beskyttelse står bag. 

Der er bred enighed om, at cirka 97 procent af alle danske grise bliver halekuperet. Men er det virkelig rigtigt, at det sker rutinemæssigt, og dermed ulovligt, når 97 procent af de danske grise får klippet halerne?

Nej, den udlægning afviser Birte Broberg, der er veterinærinspektør i Fødevarestyrelsen, som er den offentlige myndighed, der fører tilsyn med landmændene.

“Man kan ikke sige, at 97 procent får klippet halen ulovligt,” slår hun fast.

Hun peger på, at Dyrenes Beskyttelse i sin kampagne helt ignorerer, at der faktisk er undtagelser til det forbud, der generelt forbyder halekupering. I loven står der nemlig, at man gerne må halekupere sine grise, hvis man har en god grund til det.

Og den slags undtagelser i lovgivning er helt almindeligt, fortæller Jens Evald, som er professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

"Generelt gælder for mange områder, herunder landbrugslovgivningen, at der er hovedregler, der brydes af dispensationsmuligheder såfremt visse betingelser er opfyldt,” siger han og forholder sig udelukkende til det rent juridiske og ikke den konkrete påstand, vi faktatjekker her.

Hvad betyder rutinemæssigt?

Den konkrete tvist består i, om der er tale om rutinemæssig - og dermed ulovlig - halekupering.

Slår man op i bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr, står der ganske rigtigt  “svin må ikke halekuperes rutinemæssigt.” Men lige derefter fremgår det også, at grise kan halekuperes, hvis “der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget.”

Det er denne præcisering, som Fødevarestyrelsen lægger vægt på, når de skal vurdere, om landmændene overtræder loven, når de klipper grisenes haler.

“Vi forstår rutinemæssigt som, ‘hvis man ikke har tænkt over, hvorfor man gør det,’ siger Birte Broberg og tilføjer, at den enkelte landmand skal kunne dokumentere, at han har gjort noget for at mindske halekupering.

Den dokumentation kan være, at landmændene er bevidste om mængden af foder eller, at de giver grisene legetøj, der kan være med til at aktivere grisene, så de ikke bider hinanden i halerne.

Og selvom det kan lyde mærkeligt, at der ikke nødvendigvis er tale om rutinemæssig halekupering, selvom hele 97 procent af grisene får klippet halerne, er Fødevarestyrelsens tolkning af loven på linje med EU-lovgivningen.

“Hvis du ser ned gennem Europa, så bliver det tolket på samme måde, som vi tolker det. Danmark er ikke ene om at halekupere svin,” siger Birte Broberg.

Hun bakkes op af Jens Peter Nielsen, som er professor ved center for forskning i svineproduktion og -sundhed på Københavns Universitet. Han slår fast, at man ikke kan konkludere, om svinene får klippet halerne rutinemæssigt ved at se på, hvor mange grise, der halekuperes. Afgørelsen af, om der er tale om rutinemæssigt og dermed ulovligt handler alene om, hvad landmanden gør for at sikre grisenes trivsel i stalden.

“Bekendtgørelsen vedrører ikke den nationale procentdel (de 97 procent, red.) af halekuperede grise. Den vedrører, hvad landmanden skal gøre i stalden,” siger Jens Peter Nielsen.

Den pointe understreges af, at i nærheden af 99 procent af både konventionelle og økologiske produktioner oplever skader i form af halebid, siger Jens Peter Nielsen. Men han kritiserer dog samtidig lovgivningen for at være uklar.

“Der står, at der skal være sket skade på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget. Men det er jo et vidt begreb. Der kan være forskel på, om det sker en enkelt gang med en overfladisk skramme, som giver et lille sår. Eller om de i værste tilfælde bider i selve haleknoglen, så grisen får knoglebetændelse og måske også bylder, som kan føre til aflivning.”

Fødevarestyrelsen kontrollerer årligt fem procent af svineavlerne, men der findes ikke noget tal for, hvor mange af dem, der får anmærkninger for ulovlig halekupering.

I den seneste dyrevelfærdskontrol fra 2016 fik 110 ud af 284 landmænd en påtale om, at de skulle ændre forholdene for deres grise, fortæller Birte Broberg. Samlet set blev der altså givet påtaler til knap 39 procent af de landmænd, der sidste år fik besøg af Fødevarestyrelsens kontrol. Dette tal er altså ikke kun påtaler for halekupering, men inkluderer for eksempel også, at nogle syge grise ikke får passende behandling og at nogle landmænd ikke fører optegnelser over hvilke grise, der får medicin. Dermed er der - umiddelbart - langt op til, at 97 procent af landmændenes grise skulle få klippet halen ulovligt.

I 2010 foretog EU-kommissionen uanmeldte kontroller på tre danske svinefarme. Her fandt de, at alle tre farme foretog rutinemæssig halekupering. Men heller ikke i EU findes der systematiske registreringer over hvilke og hvor mange danske landmænd, der klipper halen af deres grise ulovligt.

Dyrenes Beskyttelse præciserer kampagnen

Dyrenes Beskyttelse laver altså en forkert kobling mellem andelen af grise, der får klippet halen og betegnelsen rutinemæssigt og dermed ulovligt. TjekDet retter derfor henvendelse til organisationen for at høre, hvorfor de laver en kampagne med et budskab, der afvises af både myndighederne og eksperter.

Henvendelsen får Dyrenes Beskyttelse til at rette kampagnen, så der i stedet for “helt rutinemæssigt” står, at “det giver indtryk af en rutine i den danske svineproduktion”.

Før rettelsen stod følgende på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside:

Nu er teksten rettet til følgende formulering:

Kilde: Dyrenes Beskyttelses kampagneside "Burgrise - Nej tak" 

“Rutinemæssig halekupering er forbudt og har været det mere end 20 år. Alligevel får 97% af alle grise klippet halerne af. Det svarer til, at en gris får klippet halen af - hvert sekund- i Danmark. Det giver indtryk af en rutine i den danske svineproduktion.”

Ingen fra Dyrenes Beskyttelse har lyst til at stille op til interview, men pressechef Claus Nielsen har sendt følgende svar på mail:

Mener I, at 97% danske grise bliver halekuperet rutinemæssigt og dermed ulovligt?

“Nej.”

Han holder dog fast i, at 97 procent tyder på, at halekupering sker rutinemæssigt.

Hvorfor har I ændret teksten på jeres hjemmeside?

Det har vi heller ikke. Vi har præciseret en enkelt formulering på sitet. Vi mener, at når praktisk taget alle grise i konventionelle stalde bliver halekuperet, så tyder det på, at rutinemæssig halekupering finder sted. Det er trods alt over 30 mio. haler om året, eller hvad der svarer til ca. én hvert sekund, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det fremgår nu tydeligt af teksten.

Dyrenes Beskyttelse er ikke alene om at komme galt af sted i landbrugsdebatten. Eksempelvis har Bjørn Lomborg anvendt forskning forkert i økologi-kritik og Fordele bag Alternativets ønske om 100 procent økologi viste sig at være gætværk.

Forrige artikel Umyndige udviklingshæmmede kan ikke sådan lige få stemmeret til folketingsvalg Umyndige udviklingshæmmede kan ikke sådan lige få stemmeret til folketingsvalg Næste artikel Viser nyt studie virkelig, at kvinder er bedre til at køre bil end mænd? Viser nyt studie virkelig, at kvinder er bedre til at køre bil end mænd?
De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.