Bjørn Lomborg anvender forskning forkert i økologi-kritik

I en video fremfører Bjørn Lomborg en stærk kritik af økologi. Det kræver langt mere landbrugsjord, hvis verden skal brødfødes af udelukkende økologiske fødevarer, forklarer han. Men det er ikke hele sandheden, viser vores faktatjek.

Fakta

Bjørn Lomborg, er direktør i Copenhagen Consensus Center og verdenskendt for sin holdning om, at forskere og miljøforkæmpere overdriver deres påstande om konsekvenserne af klimaforandringerne og for sine kritiske holdninger til økologisk landbrugsproduktion.

Og netop hans holdninger til økologi præsenterer han i en video. Men flere forskere afviser, at økologisk landbrug altid er mindre effektivt, som Bjørn Lomborg påstår i videoen. Det er nemlig ikke tilfældet i udviklingslandene, der tegner sig for cirka halvdelen af verdens fødevareproduktion. Det vender vi tilbage til.

I stedet begynder vi i Samvirke - Coop’s medlemsblad, der læses af over en million danskere. Oktoberudgavens tema er økologi, og på medlemsbladets forside har en person iklædt gasmaske og beskyttelsesdragt en tallerkenfuld konventionelt dyrket salat stående foran sig.

Forsiden satte en voldsom debat i gang, og mindst 25 brugsuddelere fjernede bladet fra deres butikker. Forsiden skabte endda så meget debat, at Coop droppede en planlagt annonce for økologi, fordi der allerede var skabt nok opmærksomhed.

Og her træder Bjørn Lomborg, der er formand for den amerikanske tænketank Copenhagen Consensus Center, ind på scenen. I et opslag på Facebook skriver han:

“Samvirkes forside er simpelthen uanstændig”.

Han uddyber kritikken ved at skrive, at “økologi ikke er sundere, ikke er bedre for dyr, men helt sikkert er værre for miljøet og verdens fattige.” Og så henviser han til en video, han offentliggjorde tidligere på året. I videoen fremlægger Bjørn Lomborg nogle af de fordele, som økologisk landbrug og økologiske fødevarer normalt tilskrives, og tilsyneladende punkterer dem efterfølgende én for én med henvisning til videnskabelige studier.

Ifølge forskere er der hold i flere af Bjørn Lomborgs pointer, men hans kritik halter på ét væsentligt område. Det drejer sig om behovet for at øge landbrugsarealet, hvis flere fødevarer skal produceres økologisk.

I videoen siger Bjørn Lomborg følgende:

“Ved at undlade at anvende gødning og pesticider, er økologisk landbrug meget, meget mindre effektivt end konventionelt landbrug, hvilket betyder, at (...) økologiske landbrug skal bruge meget mere land for at producere de samme mængder mad.”

Men her strammer Bjørn Lomborg videnskabens konklusioner mere, end de kan bære. For han undlader at fortælle, at økologisk landbrug kan være mere produktivt i udviklingslande. Og udviklingslande står for cirka halvdelen af verdens fødevareproduktion.

Økologi er både mere og mindre produktivt

At økologisk landbrug faktisk har potentiale til at øge produktionen i udviklingslandene skyldes forskellige forhold. Dels er det billigere at anlægge eller udbygge et landbrug, fordi der ikke skal investeres i gødning og pesticider. Og samtidig styrker økologi kvaliteten af jorden, hvilket øger afgrødernes modstandsdygtighed i forhold til ekstreme vejrforhold. Det siger Andreas de Neergaard, Ph.d. i Agroøkologi, professor og prodekan på Københavns Universitet.

Så Bjørn Lomborg har ikke fået hele sandheden med i sin video. Men han har ret i, at økologisk produktion er mindre effektiv i eksempelvis Danmark, siger Andreas de Neergaard

“Det er rigtigt, at det økologiske udbytte i Danmark er ca. 25% procent lavere end det konventionelle. Så hvis man ser på det isoleret i en dansk kontekst eller i en højintensiv landbrugskontekst, kræver økologisk produktion mere areal end konventionel,” siger han.

Det er bare ikke nuanceret kun at forholde sig til en dansk eller europæisk kontekst, når man ser på muligheden for at brødføde verden med økologiske fødevarer.

“Hvis man ser på udviklingslande - som jo producerer halvdelen af verdens fødevarer - ligger de langt under det potentielle landbrugsudbytte. Det vil sige, at både økologisk, konventionelt, GMO og andre former for landbrug meget nemt kan fordoble, tredoble eller firedoble udbytterne. Desuden er der ret meget evidens for, at man kan skyde det økologiske udbytte væsentligt mere i vejret hos fattige småbønder, fordi den vej til udvikling kræver forholdsvist små investeringer”, siger Andreas de Neergaard.

Han bakkes op af Erik Steen Kristensen, der er leder af institut for agroøkologi ved Aarhus Universitet. Økologi kræver rigtignok mere plads i vestlige landbrug, men der er væsentlige undtagelser, når man kigger på resten af verden.

”Økologiske dyrkningsmetoder kan nogle steder – f.eks. i Afrika og andre steder med tropisk klima - faktisk give et større udbytte per hektar,” siger han.

Bjørn Lomborg fordrejer dokumentationen

De danske forskere afviser altså Bjørn Lomborgs udsagn om, at økologisk produktion med sikkerhed kræver et større areal, men hvor har Bjørn Lomborg egentlig påstanden fra?

Det forklarer han i videoen.

“Et stort studie i Europa fandt, at for at producere det samme antal liter mælk økologisk, behøver du 59 procent mere landbrugsjord,” siger Bjørn Lomborg samtidig med, at der vises et link til det studie, der skulle dokumentere udsagnet.

Vi har forelagt videoen for Hanna L. Tuomisto, der er seniorforsker ved Helsinki Universitet og forfatter til det studie, Bjørn Lomborg henviser til.

Hun er ikke imponeret over danskerens brug af hendes forskning. Især ikke, når han bruger hendes studie til at påstå, at vejen til større produktion i udviklingslandene nødvendigvis må gå via flere pesticider og gødning. Det er nemlig ikke rigtigt, siger Hanna L. Tuomisto.

“Faktisk kan økologiske dyrkningsmetoder forbedre jordkvaliteten, så økologisk landbrug kan øge udbyttet i udviklingslande,” og det er netop en af konklusionerne i det forskningsstudie, Bjørn Lomborg henviser til. Men den del nævner han ikke i videoen.

“Hovedpointen i økologisk landbrug er, at man gerne vil tage vare på jorden og forbedre den langsigtede produktivitet. Det udelader Lomborg i sin video. I mit studie viste jeg, at jordens organiske stoffer er højere i økologisk landbrug, hvilket er godt. Grundlæggende set er det sådan, at når jordkvaliteten er god, er jorden mere modstandsdygtig over for miljømæssige forandringer såsom tørke og kraftige regnfald, så den langsigtede produktivitet er højere,” siger Hanna L. Tuomisto.

Hanna L. Tuomisto understreger i øvrigt, at man ikke kan bruge hendes studie til at sige noget generelt om forskellen på, hvor produktivt henholdsvis økologisk og konventionelt landbrug er. Derfor giver det ingen mening at tale om, hvor meget ekstra land der skulle inddrages til landbrugsjord, hvis man ville opretholde samme produktion via udelukkende økologisk dyrkning.

Bjørn Lomborg har via en kommunikationsassistent afvist at stille op til et interview om videoens indhold med den begrundelse, at han prioriterer medier, der har mindst et par hundrede tusinde daglige læsere.

Rettelse d. 25. oktober kl. 18.04: Artiklens oprindelige overskrift kunne give indtryk af, at Bjørn Lomborg har snydt med videnskabelige resultater. Det er ikke tilfældet. Overskriften er derfor rettet. Vi beklager.

LÆS OGSÅ: Er alle norske burlaks giftige?

LÆS OGSÅ: Glad historie om mindre dansk madspild er noget tynd

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

Forrige artikel Må gravide drikke tre øl om ugen? Må gravide drikke tre øl om ugen? Næste artikel Alternativets formand vrøvler om egen succes Alternativets formand vrøvler om egen succes
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.