Bjørn Lomborg anvender forskning forkert i økologi-kritik

I en video fremfører Bjørn Lomborg en stærk kritik af økologi. Det kræver langt mere landbrugsjord, hvis verden skal brødfødes af udelukkende økologiske fødevarer, forklarer han. Men det er ikke hele sandheden, viser vores faktatjek.

“... økologiske landbrug skal bruge meget mere land for at producere de samme mængder mad."

Citat: Bjørn Lomborg i en video på Youtube d. 25. maj 2017.

I Danmark og andre meget udviklede landbrugslande er økologi en mindre produktiv dyrkningsform, men i udviklingslandene - som producerer omkring halvdelen af verdens fødevarer - er økologi mindst ligeså produktivt.  

Bjørn Lomborg, er direktør i Copenhagen Consensus Center og verdenskendt for sin holdning om, at forskere og miljøforkæmpere overdriver deres påstande om konsekvenserne af klimaforandringerne og for sine kritiske holdninger til økologisk landbrugsproduktion.

Og netop hans holdninger til økologi præsenterer han i en video. Men flere forskere afviser, at økologisk landbrug altid er mindre effektivt, som Bjørn Lomborg påstår i videoen. Det er nemlig ikke tilfældet i udviklingslandene, der tegner sig for cirka halvdelen af verdens fødevareproduktion. Det vender vi tilbage til.

I stedet begynder vi i Samvirke - Coop’s medlemsblad, der læses af over en million danskere. Oktoberudgavens tema er økologi, og på medlemsbladets forside har en person iklædt gasmaske og beskyttelsesdragt en tallerkenfuld konventionelt dyrket salat stående foran sig.

Forsiden satte en voldsom debat i gang, og mindst 25 brugsuddelere fjernede bladet fra deres butikker. Forsiden skabte endda så meget debat, at Coop droppede en planlagt annonce for økologi, fordi der allerede var skabt nok opmærksomhed.

Og her træder Bjørn Lomborg, der er formand for den amerikanske tænketank Copenhagen Consensus Center, ind på scenen. I et opslag på Facebook skriver han:

“Samvirkes forside er simpelthen uanstændig”.

Han uddyber kritikken ved at skrive, at “økologi ikke er sundere, ikke er bedre for dyr, men helt sikkert er værre for miljøet og verdens fattige.” Og så henviser han til en video, han offentliggjorde tidligere på året. I videoen fremlægger Bjørn Lomborg nogle af de fordele, som økologisk landbrug og økologiske fødevarer normalt tilskrives, og tilsyneladende punkterer dem efterfølgende én for én med henvisning til videnskabelige studier.

Ifølge forskere er der hold i flere af Bjørn Lomborgs pointer, men hans kritik halter på ét væsentligt område. Det drejer sig om behovet for at øge landbrugsarealet, hvis flere fødevarer skal produceres økologisk.

I videoen siger Bjørn Lomborg følgende:

“Ved at undlade at anvende gødning og pesticider, er økologisk landbrug meget, meget mindre effektivt end konventionelt landbrug, hvilket betyder, at (...) økologiske landbrug skal bruge meget mere land for at producere de samme mængder mad.”

Men her strammer Bjørn Lomborg videnskabens konklusioner mere, end de kan bære. For han undlader at fortælle, at økologisk landbrug kan være mere produktivt i udviklingslande. Og udviklingslande står for cirka halvdelen af verdens fødevareproduktion.

Økologi er både mere og mindre produktivt

At økologisk landbrug faktisk har potentiale til at øge produktionen i udviklingslandene skyldes forskellige forhold. Dels er det billigere at anlægge eller udbygge et landbrug, fordi der ikke skal investeres i gødning og pesticider. Og samtidig styrker økologi kvaliteten af jorden, hvilket øger afgrødernes modstandsdygtighed i forhold til ekstreme vejrforhold. Det siger Andreas de Neergaard, Ph.d. i Agroøkologi, professor og prodekan på Københavns Universitet.

Så Bjørn Lomborg har ikke fået hele sandheden med i sin video. Men han har ret i, at økologisk produktion er mindre effektiv i eksempelvis Danmark, siger Andreas de Neergaard

“Det er rigtigt, at det økologiske udbytte i Danmark er ca. 25% procent lavere end det konventionelle. Så hvis man ser på det isoleret i en dansk kontekst eller i en højintensiv landbrugskontekst, kræver økologisk produktion mere areal end konventionel,” siger han.

Det er bare ikke nuanceret kun at forholde sig til en dansk eller europæisk kontekst, når man ser på muligheden for at brødføde verden med økologiske fødevarer.

“Hvis man ser på udviklingslande - som jo producerer halvdelen af verdens fødevarer - ligger de langt under det potentielle landbrugsudbytte. Det vil sige, at både økologisk, konventionelt, GMO og andre former for landbrug meget nemt kan fordoble, tredoble eller firedoble udbytterne. Desuden er der ret meget evidens for, at man kan skyde det økologiske udbytte væsentligt mere i vejret hos fattige småbønder, fordi den vej til udvikling kræver forholdsvist små investeringer”, siger Andreas de Neergaard.

Han bakkes op af Erik Steen Kristensen, der er leder af institut for agroøkologi ved Aarhus Universitet. Økologi kræver rigtignok mere plads i vestlige landbrug, men der er væsentlige undtagelser, når man kigger på resten af verden.

”Økologiske dyrkningsmetoder kan nogle steder – f.eks. i Afrika og andre steder med tropisk klima - faktisk give et større udbytte per hektar,” siger han.

Bjørn Lomborg fordrejer dokumentationen

De danske forskere afviser altså Bjørn Lomborgs udsagn om, at økologisk produktion med sikkerhed kræver et større areal, men hvor har Bjørn Lomborg egentlig påstanden fra?

Det forklarer han i videoen.

“Et stort studie i Europa fandt, at for at producere det samme antal liter mælk økologisk, behøver du 59 procent mere landbrugsjord,” siger Bjørn Lomborg samtidig med, at der vises et link til det studie, der skulle dokumentere udsagnet.

Vi har forelagt videoen for Hanna L. Tuomisto, der er seniorforsker ved Helsinki Universitet og forfatter til det studie, Bjørn Lomborg henviser til.

Hun er ikke imponeret over danskerens brug af hendes forskning. Især ikke, når han bruger hendes studie til at påstå, at vejen til større produktion i udviklingslandene nødvendigvis må gå via flere pesticider og gødning. Det er nemlig ikke rigtigt, siger Hanna L. Tuomisto.

“Faktisk kan økologiske dyrkningsmetoder forbedre jordkvaliteten, så økologisk landbrug kan øge udbyttet i udviklingslande,” og det er netop en af konklusionerne i det forskningsstudie, Bjørn Lomborg henviser til. Men den del nævner han ikke i videoen.

“Hovedpointen i økologisk landbrug er, at man gerne vil tage vare på jorden og forbedre den langsigtede produktivitet. Det udelader Lomborg i sin video. I mit studie viste jeg, at jordens organiske stoffer er højere i økologisk landbrug, hvilket er godt. Grundlæggende set er det sådan, at når jordkvaliteten er god, er jorden mere modstandsdygtig over for miljømæssige forandringer såsom tørke og kraftige regnfald, så den langsigtede produktivitet er højere,” siger Hanna L. Tuomisto.

Hanna L. Tuomisto understreger i øvrigt, at man ikke kan bruge hendes studie til at sige noget generelt om forskellen på, hvor produktivt henholdsvis økologisk og konventionelt landbrug er. Derfor giver det ingen mening at tale om, hvor meget ekstra land der skulle inddrages til landbrugsjord, hvis man ville opretholde samme produktion via udelukkende økologisk dyrkning.

Bjørn Lomborg har via en kommunikationsassistent afvist at stille op til et interview om videoens indhold med den begrundelse, at han prioriterer medier, der har mindst et par hundrede tusinde daglige læsere.

Rettelse d. 25. oktober kl. 18.04: Artiklens oprindelige overskrift kunne give indtryk af, at Bjørn Lomborg har snydt med videnskabelige resultater. Det er ikke tilfældet. Overskriften er derfor rettet. Vi beklager.

LÆS OGSÅ: Er alle norske burlaks giftige?

LÆS OGSÅ: Glad historie om mindre dansk madspild er noget tynd

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

Forrige artikel Må gravide drikke tre øl om ugen? Må gravide drikke tre øl om ugen? Næste artikel Alternativets formand vrøvler om egen succes Alternativets formand vrøvler om egen succes
  • Anmeld

    Steffen Mortensen

    Fifler I med faktachecket?

    1) "fifler med videnskaben" - er det ikke noget strammet?

    2) "Ifølge forskere er der hold i flere af Bjørn Lomborgs pointer, men hans kritik halter på ét væsentligt område. "
    Ville det ikke være relevant, hvis I fortalte, hvilke pointer der er hold i. Det er vel også relevant i et faktatjek?

    3) Lomborg har tidligere svaret på denne kritik/argument: "Et mere professionelt, økologisk landbrug vil være mere effektivt end de nuværende lavproduktive landbrug, vi ser mange steder i den tredje verden i dag. Men det er naturligvis ikke i sig selv et argument for økologi. Faktisk vil konventionelt landbrug i den tredje verden kunne give en endnu større produktionsfremgang end økologi." https://lomborg.blogs.berlingske.dk/2014/09/30/politikens-vanvittige-kaerlighedserklaering-til-okologi/

    Hvordan forholdt jeres interviewpersoner sig til dette forhold?


  • Anmeld

    Rasmus Kerrn-Jespersen

    Svar fra TjekDet

    Hej Steffen,

    1) Fifler var et forkert ordvalg. Det er rettet.

    2) Udgangspunktet for TjekDet er at rydde op i den offentlige debat, så den ikke baseres på forkerte og unuancerede fakta. Derfor har artiklen ikke fokus på alle oplysningerne i videoen, men alene en væsentlig og tvivlsom påstand.

    3) Vi har forelagt tre forskere videoen og bedt dem forholde sig til Bjørn Lomborgs udsagn om arealbehov for henholdsvis konventionelt og økologisk landbrug. Vi bringer deres svar i artiklen. Det kan sagtens være, at Bjørn Lomborg har en pointe i sit blogindlæg på Berlingske, men som udgangspunkt må vi forlade os på forskernes vurdering af hans udsagn. Og ingen af dem, vi har talt med, har frembragt den pointe.

    Venlig hilsen

    Rasmus, TjekDet

  • Anmeld

    Joern Berthelsen · Husmand

    Vedr. artikel om Lomborg og økologi

    Jeg interesserer mig fagligt for økologi og naturvenligt landbrug. Vil gerne læse jeres referencer til artiklen med Lomborg

    Hej - spændende artikel - interesserer mig for natur og økologi og vil gerne læse nogle af jeres reference som I bygger artiklen på.




  • Anmeld

    Tage Vestergaard · Pensionist.

    Der er meget, Bjørn Lomborg overser.

    Når Bjørn Lomborg nu igen støttet af amerikanske interesser angriber økologisk landbrugsproduktion, så der der flere ting, han slet ikke får med i sine betragtninger. Det traditionelle landbrug får flere kilo korn ud af et areal. Et traditionelt stykke korn vokser sig større og tungere end et, der kommer fra en økologisk mark, men er værdien af indholdet i kornet også større? Sandsynligvis er indholdet i det mindre økologiske kornstykke mindst lige så højt som det traditionelt dyrkede, som får en masse fyldstof.
    Og er der brug for den store produktion, som Lomborg forfægter? Fyldstoffet som nævnt ovenfor kan i højeste grad tænkes at være medvirkende til, at mange i de landbrugsindustraliserede lande er overvægtige. Det kan være sundhedsmæssigt gavnligt med mindre af den traditionelle kornproduktion - og såvist også anden planteproduktion, der fejludvikles, fordi det presses til vækst.
    Og hvad med omkostningerne til den traditionelle kødproduktion, er der taget højde for dem? Og knyttet hertil: Tælles det med, at de tidligt industrialiserede lande nærmest har stjålet en masse værdifuldt foder fra oversøiske områder?
    Fremtiden kræver mere rationel ernæring end den hidtil forløbne i de landbrugsindustrialiserede lande. Det kan den mindre produktion af økologiske landbrugsvarer med samme værdiindhold medvirke til.
    Andre har beskrevet andre ting, Lomborg overser eller fejlvurderer.

  • Anmeld

    Finn Okkels · Hortnom

    Faktaflop - læsning i kaffegrums?

    Dette såkaldte ”faktatjek” er kørt helt af sporet og et sørgeligt eksempel på hvor galt selv ”faktatjek” kan gå.
    Jeg er tidligere økologisk landmand og kan baseret på praktisk erfaring garantere for at udbyttet i det økologiske jordbrug ofte er 25-40% lavere end i det konventionelle landbrug her i Danmark (og i virkeligheden meget dårligere når man ser pr produceret fødevareenhed uden hjælp fra det konventionelle jordbrug). Hvis man omlagde de økologiske marker til konventionel drift ville et areal på størrelse med Falster kunne udlægges til vild natur uden at påvirke den danske landbrugsproduktion. I praksis er det et tilsvarende areal med regnskov der må fældes og opdyrkes for at bevare verdensproduktionen af landbrugsprodukter efterhånden som der dyrkes lav-produktivt økologisk jordbrug i Danmark. Er det egentlig specielt ”økologisk” og bæredygtigt?
    Man kunne måske have taget udgangspunkt i sund fornuft i forbindelse med fakta-tjekket: det økologiske jordbrug i Danmark modtager enorme økologi-tilskud oveni alle de almindelige landbrugstilskud og desuden er de økologiske varer betydeligt dyrere end de konventionelle. Det er jo fuldstændigt naivt at man så kan tro at udbyttet i det økologiske jordbrug er det samme som i det konventionelle jordbrug. Den højere pris og alle milliarderne i tilskud er jo kompensation for det lavere udbytte – og kompensation for forbrugernes aversion mod at betale den pris de økologiske produkter reelt koster. Det er således de konventionelle forbrugere der via skatten betaler for at økologiske forbrugere kan tilskyndes til at købe økologiske produkter.
    De konventionelle jorde i Danmark er langt mere frugtbare end de økologiske. Faktisk er de konventionelle marker mere frugtbare end nogensinde. Man taler om at økologisk jordbrug giver bedre "jordkvalitet" (specielt i udviklinglandene), men jordkvalitet er altså ikke et objektivt og videnskabeligt veldefineret begreb så når man påstår ”jordkvaliteten” kan forbedres med økologisk jordbrug er det blot tågesnak og historiefortælling. Og hvorfor foretrækker man som økologer at basere det man mener økologisk jordbrug kan bidrage med på tågesnak – og hvorfor reagerer ”faktatjekkerne” ikke på det? Det økologerne her gør ville svare til at en madforsker vil definere madkvalitet som madens fiberindhold og derefter påstår at det er vildt sundt for mennesker at spise savsmuld og træspåner. Noget af det økologerne måske tænker på i denne sammenhæng er muligvis jordens kulstof- eller humusindhold, men der er intet der tyder på at økologisk jordbrug er den bedste løsning hvis man vil øge jordens humusindhold. Helt afgørende for jordens humusindhold er det desuden om det enkelte landbrug nedmulder halmen mv (som så danner humus) eller om det enkelte landbrug opsamler halmen til energiproduktion på kraftværker mv. Om man gør det ene eller andet har meget stor betydning for jordens indhold af humus, men det har intet at gøre med om jorden er dyrket økologisk eller ej. Men set i et bæredygtighedsperspektiv må man jo nok sige at producerer man både en kæmpestor afgrøde og også en enorm biomasse (halm) til energiproduktion (fra den samme afgrøde) er det jo nok temmelig meget bedre at bruge halmen til energiformål end til at opnå en marginal jordforbedring i form af øget indhold af humus i jorden (som i øvrigt ikke påvirker udbyttet væsentlig i Danmark så selv hvis økologisk jordbrug kunne noget særligt her, var det ikke et argument imod det Bjørn Lomborg siger).
    Det er helt velkendt at der i det økologiske jordbrug foregår udpining af jorden, hvilket fører til misvækst/lavt udbytte i de økologiske afgrøder. For at undgå den mest markante misvækst er det tilladt de økologiske landbrug at importere 35- 50% af gødningsstofferne (gylle) som de bruger fra det konventionelle jordbrug, men alligevel har man det meget lave udbytte/misvækst i det økologiske jordbrug i Danmark. I et økologisk jordbrug hvor man ikke snyder med de grundlæggende principper ville man skulle have mange flere marker med bælgplanter såsom kløver, lucerne og ærter, hvilket ville sænke produktionen af økologiske fødevarer fra det økologiske jordbrug betydeligt (man ville få endnu lavere udbytte af fødevarer pr hektar med økologiske landbrug). Desuden vil det give en massiv forurening med kvælstof hvis man i det økologiske jordbrug begynder at producerer kvælstofgødningen via bælgplanteafgrøder. Når man i det økologiske jordbrug ikke har nok gødning (specielt kvælstofgødning) får man også alt for lidt protein og man kan ikke ”brødføde” sine egne økologiske husdyr med egne fodermidler i det økologiske jordbrug. Det problem løser man bl.a. ved at bruge industrifisk som foder (og gødning) i det økologiske jordbrug. Dette industrifiskeri på havets vilde fiskebestande betegnes af Greenpeace som rovfiskeri fordi det udrydder fødegrundlaget for vores konsumfisk (og det ægte økologiske princip er jo at mennesker spiser de vilde fisk og at vilde fiskebestande ikke bruges som unaturligt foder til vore husdyr). Man ved selvfølgelig godt at det er helt hen i skoven og imod dyrenes natur at fodre f.eks. høns og grises med fisk, men fordi man er så hårdt presset med fodermangel i det økologiske jordbrug overskrider man også her alle mulige økologiske, etiske, æstetiske (dårlig fiskesmag) og fornuftige principper. Det allerværste er at det store forbrug af fiskefoder i det økologiske jordbrug er en af hovedårsager til at økologiske fødevarer indeholder meget højere mængder af dioxin end de konventionelle fødevarer (det er så det man kalder ”giftfri” fødevarer). F.eks. indeholder økologiske æg 2-3 gange højere koncentration af dioxin end selv æg fra burhøns. Dioxin regnes som regel for at være verdens mest sundhedsskadelige stof og er forsterskadende (alligevel er der nogle der ligefrem anbefaler gravide at spise ”økologisk”) . Importen af fiskeprodukter som foder i det økologiske jordbrug fører jo også til en indirekte import af gødningsstoffer til det økologiske jordbrug – og fiskeprodukter må også anvendes som gødning i det økologiske jordbrug. Det økologiske jordbrug er således baseret principper og gødning som slet ikke er økologiske – og alligevel har man lavt udbytte, udpining af jorden, misvækst.
    På denne måde er det jo tydeligt at det økologiske jordbrug ikke er bæredygtigt og overtrådte man ikke de økologiske principper ved at importere gylle og fodre dyrene med unaturligt foder ville det økologiske jordbrug have et langt dårlige udbytte (end de 25-35% dårligere det er i forhold til det konventionelle jordbrug i dag).
    Det er i øvrigt klart dokumenteret at den jordbrugsform der opbygger allermest humus i jorden (giver bedste ”jordkvalitet” og er mest miljøvenligt er det såkaldte pløjefri jordbrug, specielt det pløjefri jordbrug hvor man uden harvning sår direkte i stubben fra den foregående afgrøde. Den jordbrugsform hører under det konventionelle jordbrug, da den bygger på at man fjerner det fremvoksende ukrudt med ugiftige sprøjtemidler. Det er således forkert at hævde at økologisk jordbrug har en fordel når det drejer om at forbedre ”jordkvaliteten”. Under praktiske forhold skades den økologiske jord kraftigt af de ret ekstreme jordbehandlingsmetoder man er nødt til at bruge for at bekæmpe f.eks. kvikgræs (den mest skadelige ukrudtsplante) i det økologiske jordbrug. En økologisk kvikgræsbekæmpelsesmetode består i gentagne harvninger og udtørringer af jorden hvorved kvikgræsset til sidst udsultes, men under vejs er der sket en enorm forurening med dieselpartikler, CO2 og regnorme, humlebier, edderkopper mv. der lever i jorden er blevet næsten udryddet. Ligeledes dræbes og udryddes også viber, lærker og andre truede og fredede fugle der har redder i de økologiske marker når de harves eller behandles med ukrudtsstrigler.
    Det er påfaldende at man her ”faktatjekker” Bjørn Lomborgs video ved at kontakte folk der har økologi som deres levebrød. Det svarer jo til at spørge en kreationistisk præst eller PhD-”forsker” (som f.eks. miljø- og fødevareministerminister Esben Lunde-Larsen) om det kan passe at gud ikke har skabt verden. Det er jo ikke uvildige sandhedsvidner, hvad der jo også tydeligvis fremgår af deres svar. Kan man forvente at ”forskere” der har økologi som deres interesseområde vil sige at økologisk jordbrug er håbløst og noget der hørte til i middelalderen - og at Bjørn Lomborg har ret? Hvor naive og uprofessionelle kan det tillades at ”faktatjekkere” må være?
    Økologerne og faktatjekkerne har tilmed misforstået det de påstår er forkert i Bjørn Lomborgs video. For når udbyttet i det økologiske jordbrug i Danmark er 25-35% lavere end udbyttet i de konventionelle landbrug (når man sammenligner afgrøde til afgrøde) er det jo under forhold hvor man må importere op til 35-50% gylle fra det konventionelle jordbrug og f.eks. bruger fisk fra vilde fiskebestande som foder og man medregner jo ikke at for f.eks. at dyrke en hvedemark økologisk også skal dyrke en bælgplanteafgrøde inden og den optager jo selvfølgelig også et areal. Men disse ting har hverken faktatjekkeren eller de såkaldte økologiske ”forskere” taget i betragtning, men det gør Bjørn Lomborg jo netop når han taler om hvor meget mere landbrugsareal der skal til for at producere en liter økologisk mælk i forhold til en konventionel liter mælk. Det er ganske ukompliceret at regne ud at Bjørn Lomborg har ret og det ved dem der bidrager som ”eksperter” til faktatjekket selvfølgelig også godt, men de ønsker jo ikke at deres interesseområde og levebrød kommer til at fremstå som forældet og middelalderagtigt eller som noget der holdes kunstigt i live med alle mulige tilskud og overtrædelser af de økologiske principper.
    Det er tydeligt at de to ”forskere” der har økologi som deres levebrød ikke ønsker at tage udgangspunkt i forholdene i Danmark (hvor de tydeligvis godt ved at økologisk jordbrug har et alt for lavt udbytte), men så begynder med noget tågesnak om forholdene hos fattige bønder i udviklingslandene. Her er folkene der har økologi som deres levebrød dog helt på vildspor, for det emne er grundigt undersøgt af nogle af verdens mest kompetente forskere (på nobelprisniveau) og de kommer altså ikke frem til at vore lokale øko-orakler har ret, men derimod at Bjørn Lomborg har ret.
    En af de fornemmeste forskere indenfor dette område er nobelpristageren Norman Borlaug, som står bag ”Den Grønne Revolution” https://da.wikipedia.org/wiki/Norman_Borlaug . Den Grønne Revolution handler om brug af intens planteforædling, indførsel af pesticider og brug af kunstgødning i landbrugsproduktionen i fattige udviklingslande. Som følge af at man har introduceret nye højtydende plantesorter (der kan udnytte en masse kunstgødning), pesticider og kunstgødning er mange af de store udviklingslande holdt op med at være plaget af hungersnød og nogle er ligefrem blevet fødevareeksporterende. http://www.independent.co.uk/news/obituaries/professor-norman-borlaug-nobel-prize-winning-scientist-who-boosted-worldwide-crop-production-and-1788519.html
    Efter nobelpristager Norman Borlaug’s beregninger skulle kun 4 mia. mennesker kunne leve på de landbrugsarealer som findes i dag, hvis de var økologisk dyrkede. Dvs. indførsel af økologisk jordbrug vil betyde at 2-3 milliarder mennesker vil dø eller man må udrydde al vild natur her på Jorden. Man kan åbenbart være meget large med et par milliarder menneskeliv hvis man er fundamentalistisk nok med hensyn til økologisk jordbrug. Faktisk er der store ligheder mellem den måde fortalerne for økologisk jordbrug optræder på og det jordbrug som Lysenko i Sovjetunionen påstod var vejen frem ( se https://en.wikipedia.org/wiki/Lysenkoism ) . Tab af milliarder af menneskeliv betyder ikke meget hvis man er fanatisk og kynisk nok og af økologi-ideologiske eller andre lommefilosofiske grunde vil påtvinge udviklingslandene økologisk jordbrug. Heldigvis har verdens mest kompetente forskere indenfor området for længst advaret os mod denne udvikling.
    Det er særdeles pinligt at man kan i et ”faktatjek” end ikke er bekendt med en af verdens største personligheder og en af verden største bedrifter (Den Grønne Revolution), som selv skolebørn lærer om. Hvordan kan ”faktatjekkere” være så uvidendende og uprofessionelle?
    I stedet for at bare at tjekke almindeligt tilgængelige informationer spørger ”faktatjekkerne” åbenbart folk der har økologi som deres levevej og som støttes af økologiske initiativer. Det virker dybt useriøst.
    Formodentlig er ”faktatjekkerne” heller ikke klar over at en af de former for økologisk jordbrug som modtager statsstøtte og som må mærke deres produkter med Ø-mærket (biodynamisk jordbrug) bygger på overtro såsom at et nedgravet kohorn kan overføre ”vitalkræfter” til afgrøden, at planeternes stilling på himlen afgør hvornår det er bedst at så en afgrøde og afgrødernes og fødevarernes kvalitet kan analyseres med biokrystallationsmetoden, ”hvor et ekstrakt af en afgrøde/fødevare danner et billede, når opløsningen af kobberklorid inddampes” . ”Billedets orden og harmoni er et udtryk for produktets livskraft og modenhed” (citater fra : http://www.biodynamisk.dk/sider/forskning.html ). En lige så god analyse af de økologiske produkters vitalitet og livskraft kunne man også lave ved at læse i kaffegrums.
    Er det mon læsning i kaffegrums og ikke videnskabelige fakta faktatjekkerne, økologi-professoren og lederen af institut for agroøkologi har baseret dette ”faktatjek” på? Hvordan kan det være at ”faktatjekkerne” er himmelråbende uprofessionelle og i den grad lader sig narre af fortalere for et økologisk jordbrug der på nogle punkter minder om hvad der foregik i den mørke middelalder.
    Stram op – og træk denne underlødige faktatjek-artikel tilbage hurtigst muligt.