Falske nyheder fyldte mindre ved det amerikanske midtvejsvalg

På de sociale medier fyldte misinformation mindre ved det amerikanske midtvejsvalg end ved præsidentvalget i 2016, viser et amerikansk forskningsprojekt.

Hvor meget misinformation spredes der på de sociale medier? 

Det forsøger en forskergruppe løbende at finde svar på. Siden januar 2016 har de overvåget mængden af halve og hele usandheder på de sociale medier.  

Og i modsætning til fake news-krisen under det amerikanske præsidentvalg i 2016, viser forskernes undersøgelse, at der ikke var mere misinformation på de sociale medier op til det netop overståede midtvejsvalg i USA.

Det skriver Paul Resnick, der er professor ved University of Michigan og en af forskerne bag undersøgelsen, i et indlæg på Nieman Lab, der er et journalistisk forskningsprojekt under det amerikanske Harvard Universitet.  

Overvåger upålidelige hjemmesider 

I projektet har forskerne hver dag indsamlet de 5.000 www-adresser, der er blevet delt mest og har opnået flest andre interaktioner på Facebook og Twitter.  

Forskerne har så fået faktatjekmediet Media Bias/Fact Check til at opdele adresserne i tre kategorier. Nemlig “Upålidelig”, “OK” og “Ukendt”.   

På baggrund af den kategorisering udregner forskerne, hvor stor en andel af de tusindvis af www-adresser, der er upålidelige. Resultatet af beregningen kalder forskerne for en “iffy-quotient”, hvilket kan oversættes til en “upålidelighedskvotient”. 

Da en stor del af de indsamlede hjemmesider bliver kategoriseret som “ukendte”, kan man ikke sige noget præcist om, hvor mange af de ukendte sider, der reelt er “upålidelige”. Til gengæld kan forskerne holde øje med om der kommer flere eller færre.

Mindre misinformation på Facebook 

Ved brug af den beregning nåede forskerne frem til, at spredningen af misinformation steg markant op til præsidentvalget i 2016. Og særligt på Facebook var den gal.  

(Artiklen fortsætter under grafen)

Upålidelighedskvotientens udvikling

Efter præsidentvalget blev det upålidelige indhold igen delt mindre. Men op til den 20. januar 2017, hvor den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump blev indsat i embedet, fik det tvivlsomme indhold igen et boost.  

Og da brugerne på de sociale medier er mere politisk engagerede op til et valg, forventede forskerne, at andelen af misinformation også ville stige op til det netop overståede midtvejsvalg i USA.   

Det skete dog ikke.  

Særligt på Facebook var andelen af meget delte 'upålidelige www-adresser' markant lavere ved midtvejsvalget end ved præsidentvalget for to år siden.  

Sociale platforme bekæmper misinformation 

Men hvorfor fyldte misinformation mindre ved midtvejsvalget end ved præsidentvalget? 

Det ved vi ikke med sikkerhed, skriver Paul Resnick fra University of Michigan i indlægget på Nieman Labs hjemmeside. Men det skyldes, hverken at der er kommet færre sider med misinformation, eller at den amerikanske befolkning er blevet mere kritiske overfor de tvivlsomme kilder.  

I stedet mener han, at forklaringen skal findes hos de sociale mediers egne foranstaltninger mod misinformation. 

For både Twitter og Facebook har i den seneste tid  forsøgt at opspore og rydde ud i falske brugerprofiler, der deler misinformation og propaganda. I Facebooks tilfælde, har det været tale om mindst 583 millioner falske profiler, der blev deaktiveret alene i første kvartal af 2018.  

Derudover fremhæver Paul Resnick det samarbejde, som Facebook har indledt med tredjeparts faktatjekmedier, som en af grundene til at spredningen af misinformation faldt.  

Når Facebooks samarbejdspartnere, som blandt andet tæller TjekDet, konstaterer, at en artikel indeholder falsk eller misinformerende oplysninger, reducerer Facebook spredningen af artiklen, så den bliver mindre synlig på det sociale medie. 

Og netop på grund af de foranstaltninger, faldt mængden af falsk indhold også på Facebook, så andelen i 2018 for første gang var lavere end på Twitter.  

Paul Resnick håber, at deres forskning kan bruges til at holde de sociale medier ansvarlige for det indhold, der bliver spredt på deres platforme.

LÆS OGSÅ: Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger

LÆS OGSÅ: Nye værktøjer afslører, hvem der spreder falske nyheder

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Det er især de ældre, der er udsat for falske nyheder

LÆS OGSÅ: Rapport: Det kan vi lære af franske mediers kamp mod falske nyheder

Forrige artikel Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger Næste artikel Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger
LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

Det handlet om klimaet. Mandag Morgen og TjekDet sender live valgdebat fra klokken 8:30 med Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Anna Libak (V), Rasmus Nordqvist (Alt.) og Morten Helveg Petersen (Rad. V.). Se, følg og kommentér debatten her.

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.