Falske nyheder fyldte mindre ved det amerikanske midtvejsvalg

På de sociale medier fyldte misinformation mindre ved det amerikanske midtvejsvalg end ved præsidentvalget i 2016, viser et amerikansk forskningsprojekt.

Hvor meget misinformation spredes der på de sociale medier? 

Det forsøger en forskergruppe løbende at finde svar på. Siden januar 2016 har de overvåget mængden af halve og hele usandheder på de sociale medier.  

Og i modsætning til fake news-krisen under det amerikanske præsidentvalg i 2016, viser forskernes undersøgelse, at der ikke var mere misinformation på de sociale medier op til det netop overståede midtvejsvalg i USA.

Det skriver Paul Resnick, der er professor ved University of Michigan og en af forskerne bag undersøgelsen, i et indlæg på Nieman Lab, der er et journalistisk forskningsprojekt under det amerikanske Harvard Universitet.  

Overvåger upålidelige hjemmesider 

I projektet har forskerne hver dag indsamlet de 5.000 www-adresser, der er blevet delt mest og har opnået flest andre interaktioner på Facebook og Twitter.  

Forskerne har så fået faktatjekmediet Media Bias/Fact Check til at opdele adresserne i tre kategorier. Nemlig “Upålidelig”, “OK” og “Ukendt”.   

På baggrund af den kategorisering udregner forskerne, hvor stor en andel af de tusindvis af www-adresser, der er upålidelige. Resultatet af beregningen kalder forskerne for en “iffy-quotient”, hvilket kan oversættes til en “upålidelighedskvotient”. 

Da en stor del af de indsamlede hjemmesider bliver kategoriseret som “ukendte”, kan man ikke sige noget præcist om, hvor mange af de ukendte sider, der reelt er “upålidelige”. Til gengæld kan forskerne holde øje med om der kommer flere eller færre.

Mindre misinformation på Facebook 

Ved brug af den beregning nåede forskerne frem til, at spredningen af misinformation steg markant op til præsidentvalget i 2016. Og særligt på Facebook var den gal.  

(Artiklen fortsætter under grafen)

Upålidelighedskvotientens udvikling

Efter præsidentvalget blev det upålidelige indhold igen delt mindre. Men op til den 20. januar 2017, hvor den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump blev indsat i embedet, fik det tvivlsomme indhold igen et boost.  

Og da brugerne på de sociale medier er mere politisk engagerede op til et valg, forventede forskerne, at andelen af misinformation også ville stige op til det netop overståede midtvejsvalg i USA.   

Det skete dog ikke.  

Særligt på Facebook var andelen af meget delte 'upålidelige www-adresser' markant lavere ved midtvejsvalget end ved præsidentvalget for to år siden.  

Sociale platforme bekæmper misinformation 

Men hvorfor fyldte misinformation mindre ved midtvejsvalget end ved præsidentvalget? 

Det ved vi ikke med sikkerhed, skriver Paul Resnick fra University of Michigan i indlægget på Nieman Labs hjemmeside. Men det skyldes, hverken at der er kommet færre sider med misinformation, eller at den amerikanske befolkning er blevet mere kritiske overfor de tvivlsomme kilder.  

I stedet mener han, at forklaringen skal findes hos de sociale mediers egne foranstaltninger mod misinformation. 

For både Twitter og Facebook har i den seneste tid  forsøgt at opspore og rydde ud i falske brugerprofiler, der deler misinformation og propaganda. I Facebooks tilfælde, har det været tale om mindst 583 millioner falske profiler, der blev deaktiveret alene i første kvartal af 2018.  

Derudover fremhæver Paul Resnick det samarbejde, som Facebook har indledt med tredjeparts faktatjekmedier, som en af grundene til at spredningen af misinformation faldt.  

Når Facebooks samarbejdspartnere, som blandt andet tæller TjekDet, konstaterer, at en artikel indeholder falsk eller misinformerende oplysninger, reducerer Facebook spredningen af artiklen, så den bliver mindre synlig på det sociale medie. 

Og netop på grund af de foranstaltninger, faldt mængden af falsk indhold også på Facebook, så andelen i 2018 for første gang var lavere end på Twitter.  

Paul Resnick håber, at deres forskning kan bruges til at holde de sociale medier ansvarlige for det indhold, der bliver spredt på deres platforme.

LÆS OGSÅ: Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger

LÆS OGSÅ: Nye værktøjer afslører, hvem der spreder falske nyheder

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Det er især de ældre, der er udsat for falske nyheder

LÆS OGSÅ: Rapport: Det kan vi lære af franske mediers kamp mod falske nyheder

Forrige artikel Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger Næste artikel Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger
Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Facebook er sølet til af falske politiske budskaber, der er forklædt som partiernes egen kommunikation. Blandt andet bliver Radikale Venstres politiske leder taget til indtægt for at gå ind for barnebrude.

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

I Danmark smider vi mere i skraldespanden end noget andet sted i EU, skriver EU’s statistikkontor, Eurostat, i en nyhed som flere medier videregiver. Men kontorets opgørelse kan slet ikke bruges som belæg for at placere Danmark øverst på EU’s skraldetrone, viser faktatjek.

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

“Hvem vil gerne skrive med mig?” spørger Rasmus Seebach i et facebookopslag til stor glæde for flere fans. Men det er slet ikke popstjernen, der står bag. Både dette og flere lignende opslag stammer nemlig fra en falsk profil. 

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Host op med godt 5.000 kroner, eller vi sender yderst private billeder af dig til familie, venner og kolleger. Sådan lyder budskabet i en afpresningsmail, som er tikket ind i tusinder af danskeres indbakke den seneste tid. Men du kan roligt slette mailen, for den er nemlig ren bluf.

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

KOMMENTAR: Astrid Haug tager fejl, når hun spår, at de klassiske medier bliver valgkampens tabere. De vil være politikernes foretrukne kanal, og befolkningens tillid til de klassiske medier ligger langt over tilliden til blandt andet Facebook, skriver Lisbeth Knudsen.