Grov manipulation hænger partileder ud: Tag gruppevoldtægt som en oplevelse

En stærkt manipuleret valgplakat hænger Radikale Venstres politiske leder Morten Østergaard ud som tilhænger af gruppevoldtægt. Udåden rokker ved tilliden til politikere og vores dyrebare demokrati, siger partiets pressechef.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Gruppevoldtægt? - Tag det som en oplevelse!"

Sådan lyder budskabet angiveligt fra den radikale leder, Morten Østergaard. Budskabet bliver i form og farver serveret som en kampagneplakat fra Radikale Venstre selv. Og det får folk i det røde felt på Facebook.

“Han skulle selv prøve det?” skriver en af de facebookbrugere, som har delt billedet.

“Morten Østergaard, formand for det Radikale Venstre, synes det er helt ok, at danske piger/unge kvinder gruppevoldtages!!! Føj for helvede, siger jeg bare. Skam dig din ulækre person”, skriver en anden facebookbruger, der også har delt billedet.

“Den mand er altså ikke værdig som politiker han er jo binde gal ved ikk hvad den plakat skal sige os herude i den virkelige verden. Men den er så grov mod dem der har været udsat for dette som efterhånden en del piger /kvinder har måtte opleve”, skriver en tredje i en kommentar.

Og sådan bliver det ved.

Men budbudskabet er løgn. Morten Østergaard har selvfølgelig aldrig sagt det, kampagneplakaten påstår, siger de Radikales pressechef Eva Tingkær til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet

Manipuleret kampagneplakat

Ikke første falske budskab på sociale medier

Den falske kampagneplakat er blot det nyeste skud på en efterhånden velvoksen stamme af manipulerede budskaber fra danske politikere, der spredes som noget, der ligner valgplakater. Og vi kan godt forvente at se endnu flere i fremtiden, mener Aske Kammer, der er lektor på ITU og forsker i sociale medier.

Aske Kammer

“Jeg forventer, at vi kommer til at støde på flere af den slags memer, for det er meget nem kommunikation at producere og distribuere. Det behøver ikke være store kampagner, men kan blot være med formål om at nedgøre et bestemt parti eller underminere dets troværdighed,” har Aske Kammer tidligere sagt til TjekDet om fænomenet.

Selv om metoden med at sætte et billede af en politiker sammen med et citat kan virke næsten for simpel i en moderne valgkamp, er det faktisk et meget effektivt greb. Facebook ‘belønner’ nemlig opslag, der appellerer til brugernes følelser.

“Det her format egner sig godt til at game (udnytte, red) Facebooks algoritme, fordi det appellerer til, at folk spreder det, og det er nemt at afkode et billede og én sætning. Det får sat algoritmen i kog, så indholdet kan sprede sig bredt. Og det kan være udfordringen ved den her type kommunikation, det passer godt til de mekanismer, som ligger i Facebook,” siger Aske Kammer.

Kan rokke ved tilliden til politikerne

Det er ikke første gang, at Morten Østergaard bliver portrætteret sammen med et falsk citat på en plakat, der bruger Radikale Venstres design. Det samme er sket for en række andre danske politikere. Det er en udvikling, som Eva Tingkær er godt træt af. Hun frygter, det kan skade tilliden til politikere.

Troels Runge

”Det er en meget trist udvikling, at så groft manipulerede billeder og fake news er blevet en fast bestanddel af valg. Det kan vi se verden over – og det er sørgeligt nok også en del af det danske valg, at der cirkulerer falske og manipulerede budskaber uden en afsender, der giver sig til kende. Det rokker ved noget fundamentalt, nemlig tilliden til politikere og vores dyrebare demokrati,” mener hun.

Det er svært at sige, hvad konsekvenserne af den slags falske kampagneplakater egentlig er. På den ene side kan folk tro på budskabet – som kommentarerne til det falske Morten Østergaard-citatet er et tydeligt eksempel på. På den anden side kan et falsk budskab få folk til at søge mere viden, og på den måde faktisk ende med at gavne dem, det er meningen at udstille.

“Man kan drive trafik over til dem, man sværter. Folk kan finde på at tænke ‘siger han virkelig det’, og så klikke sig hen på hans profil og finde ud af, hvad han i virkeligheden mener. På den måde kan man ende med at tjene, dem man griner af,” har Troels Runge, der er ph.d.-studerende og forsker i sociale medier på IT-Universitetet tidligere sagt til TjekDet.

Billedet cirkulerer adskillige steder på Facebook. Men det er ikke lykkes TjekDet at finde ud af, hvem der har lavet den manipulerede kampagneplakat og delte det første gang på det sociale medie. 

Forrige artikel Flere end 11.000 borgere er bekymrede, men 5G fører næppe til komplet sterilitet Flere end 11.000 borgere er bekymrede, men 5G fører næppe til komplet sterilitet Næste artikel Forskere afliver absurd påstand: Cyklister bidrager ikke med 513 mia. euro Forskere afliver absurd påstand: Cyklister bidrager ikke med 513 mia. euro
Når løgne og fake news bliver til det normale

Når løgne og fake news bliver til det normale

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.  

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Et satellitfoto, der viser Australien i omfattende flammer, florerer i stor stil på sociale medier. Folk fra nær og fjern bruger det skræmmende foto til at vise sympati for australierne og understrege naturbrandenes omfang. Men billedet er ikke en retvisende fremstilling af omfanget af de mange brande. 

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig, og den har i øvrigt flere år på bagen.

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Helt uden at være klar over det deler adskillige danskere på sociale medier lige nu reklamer for absurd billige Ray-Ban-solbriller. Og der skulle angiveligt være tale om den ægte vare. Men det hele er fup. De digitale spor fører os blandt andet til Kina.