Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Flere af Folketingets partier må i øjeblikket lægge navn og logo til falske politiske annoncer på Facebook, der er forklædt, som var det partierne selv, der stod bag. Dermed rammer de til tider falske budskaber de danske vælgere på en måde, hvor de er mere sårbare for at blive påvirket.

“Det her er jo ikke budskaber, man ser, mens man sidder i sofaen og ser tv-avisen, hvor man har god tid til at tænke sig om. Det her er noget, man ser på sociale medier i den saglige strøm, som man skøjter igennem. Derfor tænker man formodentlig mindre over det, så budskaberne har større chance for at synke ind,” siger Jakob Linaa Jensen, der er chefforsker og docent i sociale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Og mens man sandsynligvis er mindre kritisk overfor de budskaber, man falder over på Facebook, er man sandsynligvis også mere tilbøjelig til at kommentere og dele videre – ligeledes uden at tænke sig alt for meget om. Det tyder debattrådene under flere af de memer på, hvor blandt andre Joachim B. Olsen portræteres med politiske budskaber eller citater, der bringes uden for kontekst eller er decideret falske.

Jakob Linaa Jensen

“Hvis du ser sådan en tråd, så står der 800 forbandelser mod ham, som folk kalder “den forbandede kuglestøder”. Det er fuldstændig rystende, hvad normale mennesker, der passer deres børn og går på arbejde, kan finde på at skrive på sociale medier. Når nogen sluger det, kan det selvfølgelig få indflydelse på det kommende valg,” siger Jakob Linaa Jensen. 

Facebook belønner opslag, der rammer følelser

Selv om metoden med at sætte et billede af en politiker sammen med et citat kan virke næsten for simpel i en moderne valgkamp, er det faktisk et meget effektivt greb. Facebook ‘belønner’ nemlig opslag, der appellerer til brugernes følelser.

“Det her format egner sig godt til at game (udnytte, red) Facebooks algoritme, fordi det appellerer til, at folk spreder det, og det er nemt at afkode et billede og én sætning. Det får sat algoritmen i kog, så indholdet kan sprede sig bredt. Og det kan være udfordringen ved den her type kommunikation, det passer godt til de mekanismer, som ligger i Facebook,” siger Aske Kammer.

Aske Kammer

Selv om et enkelt falsk budskab næppe har stor betydning, kan de godt ende med at gøre skade, hvis omfanget bliver voldsomt.

“Støder folk på tilpas mange falske budskaber i løbet af valgkampen, vil de til sidst også tvivle på de budskaber, der rent faktisk kommer fra partierne,” siger Aske Kammer.

De falske memer kan altså få os til at tvivle eller på anden måde påvirke den måde, vi går til det kommende valg. Skaden bliver dog sandsynligvis ikke så stor, som den kunne have været.

“Jeg tror sagtens, det kan have en effekt. Men heldigvis er falske nyheder ikke ligeså stort et problem herhjemme som i udlandet, fordi vi er meget kritiske. Vi er opdraget til at sætte spørgsmålstegn ved alt,” siger Jakob Linaa Jensen.

Dem man griner af, tjener man

Troels Runge

Vi ved ikke med sikkerhed, hvad de her falske politiske budskaber gør ved os – men måske kan de faktisk ende med at gavne dem, der bliver sværtet, gjort grin med eller udstillet som hykleriske eller onde.

“Man kan drive trafik over til dem, man sværter. Folk kan finde på at tænke ‘siger han virkelig det’ og så klikke sig hen på hans profil og finde ud af, hvad han i virkeligheden mener. På den måde kan man ende med at tjene, dem man griner af,” siger Troels Runge, der er ph.d.-studerende og forsker i sociale medier på IT-Universitetet.

Den vurdering er Robert Ormrod enig i. Han er lektor på Aarhus Universitet og forsker i politisk marketing. Hvis samfundet sørger for, at befolkningen er kritiske overfor det, de læser på internettet, kan de falske memer faktisk vise sig at have en positiv effekt. De kan nemlig pirre en nysgerrighed hos modtageren, siger han.

Robert Ormrod

“På en måde er det en god ting, at folk laver de memer. Det kan nemlig få folk til at søge information om, hvad partiet i virkeligheden mener. På den måde kan det ende med at have den modsatte effekt,” siger Robert Ormrod.

Memer kan dog også være enormt negative for et parti eller politiker, hvis de udstiller en politisk skandale – men hvis de blot gengiver et hjørne af et partis politik eller fordrejer en politikers holdning, gør de ikke den store skade.

“Det er vanskeligt at skabe en dårlig situation alene ved at kommunikere gennem memer, men man kan forstærke en skandale,” siger Troels Runge.

Få mennesker påvirkes meget, mange mennesker påvirkes lidt

Det er altså uklart, hvordan de mange memer med mere eller mindre fordrejede politiske budskaber påvirker vælgerne. Faktisk taler meget for, at kun en mindre gruppe bliver påvirket, fortæller Frederik Hjorth, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han forsker i digital desinformation.

“Rigtig meget forskning viser, at det primært er politisk yderligtgående personer, primært på højrefløjen og i højere grad ældre end yngre borgere, der bliver eksponeret for falske nyheder. Det samme gælder selve spredningen, men her er der ikke et lige så stærkt grundlag,” siger Frederik Hjorth.

Selv om en mindre gruppe altså godt kan blive ramt massivt af den slags fabrikerede budskaber, skal vi i det store hele ikke frygte, at valgkampen bliver spoleret, lyder hans vurdering.

Frederik Georg Hjorth

“I absolutte termer fylder det ikke ret meget, men der er visse dele af befolkningen, som i betydelig grad eksponeres for det her. Så man skal tænke på det som et meget koncentreret fænomen, der rammer nogle få mennesker. Hos den gruppe kan fake news fylde meget og derfor præge dem meget,” siger Frederik Hjorth og konkluderer:

“Det er oplagt, at det kan betyde noget for den her lille gruppe, altså de politisk yderligtgående og de ældre. Og i et tæt valg kan en lille gruppes adfærd jo i teorien være udslagsgivende, så det giver ikke mening at affeje det her fænomen. Men det spiller en lille rolle for befolkningen som helhed og eventuelt en stor rolle for en lille gruppe,” siger Frederik Hjorth.

LÆS OGSÅ: Falske budskaber forklædt som partiannoncer vil vandalisere valgkampen

LÆS OGSÅ: 'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

LÆS OGSÅ: Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

LÆS OGSÅ: Nej, Johanne Schmidt-Nielsen er ikke sur på de syge og pensionisterne

Forrige artikel Falske budskaber forklædt som partiannoncer vil vandalisere valgkampen  Falske budskaber forklædt som partiannoncer vil vandalisere valgkampen Næste artikel Partier bruger YouTube-stjerner i jagten på de unge vælgere Partier bruger YouTube-stjerner i jagten på de unge vælgere
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.