Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Flere af Folketingets partier må i øjeblikket lægge navn og logo til falske politiske annoncer på Facebook, der er forklædt, som var det partierne selv, der stod bag. Dermed rammer de til tider falske budskaber de danske vælgere på en måde, hvor de er mere sårbare for at blive påvirket.

“Det her er jo ikke budskaber, man ser, mens man sidder i sofaen og ser tv-avisen, hvor man har god tid til at tænke sig om. Det her er noget, man ser på sociale medier i den saglige strøm, som man skøjter igennem. Derfor tænker man formodentlig mindre over det, så budskaberne har større chance for at synke ind,” siger Jakob Linaa Jensen, der er chefforsker og docent i sociale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Og mens man sandsynligvis er mindre kritisk overfor de budskaber, man falder over på Facebook, er man sandsynligvis også mere tilbøjelig til at kommentere og dele videre – ligeledes uden at tænke sig alt for meget om. Det tyder debattrådene under flere af de memer på, hvor blandt andre Joachim B. Olsen portræteres med politiske budskaber eller citater, der bringes uden for kontekst eller er decideret falske.

Jakob Linaa Jensen

“Hvis du ser sådan en tråd, så står der 800 forbandelser mod ham, som folk kalder “den forbandede kuglestøder”. Det er fuldstændig rystende, hvad normale mennesker, der passer deres børn og går på arbejde, kan finde på at skrive på sociale medier. Når nogen sluger det, kan det selvfølgelig få indflydelse på det kommende valg,” siger Jakob Linaa Jensen. 

Facebook belønner opslag, der rammer følelser

Selv om metoden med at sætte et billede af en politiker sammen med et citat kan virke næsten for simpel i en moderne valgkamp, er det faktisk et meget effektivt greb. Facebook ‘belønner’ nemlig opslag, der appellerer til brugernes følelser.

“Det her format egner sig godt til at game (udnytte, red) Facebooks algoritme, fordi det appellerer til, at folk spreder det, og det er nemt at afkode et billede og én sætning. Det får sat algoritmen i kog, så indholdet kan sprede sig bredt. Og det kan være udfordringen ved den her type kommunikation, det passer godt til de mekanismer, som ligger i Facebook,” siger Aske Kammer.

Aske Kammer

Selv om et enkelt falsk budskab næppe har stor betydning, kan de godt ende med at gøre skade, hvis omfanget bliver voldsomt.

“Støder folk på tilpas mange falske budskaber i løbet af valgkampen, vil de til sidst også tvivle på de budskaber, der rent faktisk kommer fra partierne,” siger Aske Kammer.

De falske memer kan altså få os til at tvivle eller på anden måde påvirke den måde, vi går til det kommende valg. Skaden bliver dog sandsynligvis ikke så stor, som den kunne have været.

“Jeg tror sagtens, det kan have en effekt. Men heldigvis er falske nyheder ikke ligeså stort et problem herhjemme som i udlandet, fordi vi er meget kritiske. Vi er opdraget til at sætte spørgsmålstegn ved alt,” siger Jakob Linaa Jensen.

Dem man griner af, tjener man

Troels Runge

Vi ved ikke med sikkerhed, hvad de her falske politiske budskaber gør ved os – men måske kan de faktisk ende med at gavne dem, der bliver sværtet, gjort grin med eller udstillet som hykleriske eller onde.

“Man kan drive trafik over til dem, man sværter. Folk kan finde på at tænke ‘siger han virkelig det’ og så klikke sig hen på hans profil og finde ud af, hvad han i virkeligheden mener. På den måde kan man ende med at tjene, dem man griner af,” siger Troels Runge, der er ph.d.-studerende og forsker i sociale medier på IT-Universitetet.

Den vurdering er Robert Ormrod enig i. Han er lektor på Aarhus Universitet og forsker i politisk marketing. Hvis samfundet sørger for, at befolkningen er kritiske overfor det, de læser på internettet, kan de falske memer faktisk vise sig at have en positiv effekt. De kan nemlig pirre en nysgerrighed hos modtageren, siger han.

Robert Ormrod

“På en måde er det en god ting, at folk laver de memer. Det kan nemlig få folk til at søge information om, hvad partiet i virkeligheden mener. På den måde kan det ende med at have den modsatte effekt,” siger Robert Ormrod.

Memer kan dog også være enormt negative for et parti eller politiker, hvis de udstiller en politisk skandale – men hvis de blot gengiver et hjørne af et partis politik eller fordrejer en politikers holdning, gør de ikke den store skade.

“Det er vanskeligt at skabe en dårlig situation alene ved at kommunikere gennem memer, men man kan forstærke en skandale,” siger Troels Runge.

Få mennesker påvirkes meget, mange mennesker påvirkes lidt

Det er altså uklart, hvordan de mange memer med mere eller mindre fordrejede politiske budskaber påvirker vælgerne. Faktisk taler meget for, at kun en mindre gruppe bliver påvirket, fortæller Frederik Hjorth, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han forsker i digital desinformation.

“Rigtig meget forskning viser, at det primært er politisk yderligtgående personer, primært på højrefløjen og i højere grad ældre end yngre borgere, der bliver eksponeret for falske nyheder. Det samme gælder selve spredningen, men her er der ikke et lige så stærkt grundlag,” siger Frederik Hjorth.

Selv om en mindre gruppe altså godt kan blive ramt massivt af den slags fabrikerede budskaber, skal vi i det store hele ikke frygte, at valgkampen bliver spoleret, lyder hans vurdering.

Frederik Georg Hjorth

“I absolutte termer fylder det ikke ret meget, men der er visse dele af befolkningen, som i betydelig grad eksponeres for det her. Så man skal tænke på det som et meget koncentreret fænomen, der rammer nogle få mennesker. Hos den gruppe kan fake news fylde meget og derfor præge dem meget,” siger Frederik Hjorth og konkluderer:

“Det er oplagt, at det kan betyde noget for den her lille gruppe, altså de politisk yderligtgående og de ældre. Og i et tæt valg kan en lille gruppes adfærd jo i teorien være udslagsgivende, så det giver ikke mening at affeje det her fænomen. Men det spiller en lille rolle for befolkningen som helhed og eventuelt en stor rolle for en lille gruppe,” siger Frederik Hjorth.

LÆS OGSÅ: Falske budskaber forklædt som partiannoncer vil vandalisere valgkampen

LÆS OGSÅ: 'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

LÆS OGSÅ: Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

LÆS OGSÅ: Nej, Johanne Schmidt-Nielsen er ikke sur på de syge og pensionisterne

Forrige artikel Falske budskaber forklædt som partiannoncer vil vandalisere valgkampen  Falske budskaber forklædt som partiannoncer vil vandalisere valgkampen Næste artikel Partier bruger YouTube-stjerner i jagten på de unge vælgere Partier bruger YouTube-stjerner i jagten på de unge vælgere
Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Facebook er sølet til af falske politiske budskaber, der er forklædt som partiernes egen kommunikation. Blandt andet bliver Radikale Venstres politiske leder taget til indtægt for at gå ind for barnebrude.

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

I Danmark smider vi mere i skraldespanden end noget andet sted i EU, skriver EU’s statistikkontor, Eurostat, i en nyhed som flere medier videregiver. Men kontorets opgørelse kan slet ikke bruges som belæg for at placere Danmark øverst på EU’s skraldetrone, viser faktatjek.

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

“Hvem vil gerne skrive med mig?” spørger Rasmus Seebach i et facebookopslag til stor glæde for flere fans. Men det er slet ikke popstjernen, der står bag. Både dette og flere lignende opslag stammer nemlig fra en falsk profil. 

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Host op med godt 5.000 kroner, eller vi sender yderst private billeder af dig til familie, venner og kolleger. Sådan lyder budskabet i en afpresningsmail, som er tikket ind i tusinder af danskeres indbakke den seneste tid. Men du kan roligt slette mailen, for den er nemlig ren bluf.

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

KOMMENTAR: Astrid Haug tager fejl, når hun spår, at de klassiske medier bliver valgkampens tabere. De vil være politikernes foretrukne kanal, og befolkningens tillid til de klassiske medier ligger langt over tilliden til blandt andet Facebook, skriver Lisbeth Knudsen.

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer fra Danmark, lyder budskabet fra Dansk Folkeparti i en video på Facebook, og sidste år skulle hele 17.867 udlændinge ifølge partiet være flyttet til ikke-vestlige lande. Men det tal er slet ikke retvisende, siger Danmarks Statistik, der står bag tallet.