“Det er en af de største skolepolitiske myter at flere timer giver mere faglighed.” 

Sådan skriver undervisningsordfører Jacob Mark (SF) på det sociale medie Twitter og kritiserer regeringens udspil til en ny folkeskolereform, der blev præsenteret tirsdag i sidste uge. Regering vil stryge noget af den understøttende undervisning, der skulle skabe variation i skoledagen, og som blev indført med folkeskolereformen i 2014.  

I stedet ønsker regeringen, at eleverne får flere timer i naturvidenskabelige fag. På den måde lægger regeringen op til en kortere skoledag, men med flere undervisningstimer. 

Det er en af de største skolepolitiske myter at flere timer giver mere faglighed. Nu begår regeringen igen den fejl. Det handler ikke om antallet af timer men kvaliteten i. Derfor skal vi have timer med to voksne, færre elever i klasserne og mere tid til forberedelse #dkpol

— Jacob Mark (@jacobmark_sf) 11. september 2018

Flere undervisningstimer vil dog ikke gøre eleverne dygtigere, mener Jacob Mark. Til gengæld vil det batte noget for fagligheden, hvis folkeskoleeleverne fik “timer med to voksne, færre elever i klasserne og mere tid til (lærernes, red.) forberedelse,” som undervisningsordføreren skriver i et opslag på Twitter. 

Om regeringens udspil vil gøre danske folkeskoleelever klogere, er ikke undersøgt. Men det er nu slet ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn. Det er derimod dokumenteret gennem forskning, siger to forskere til TjekDet. 

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

Karakterer stiger med timetallet 

Jacob Marks påstand står nemlig i skarp kontrast til en ny undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed står bag. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), og konklusionen lyder, at flere undervisningstimer i folkeskolen øger elevernes karakterer. Og den konklusion er undersøgelsen ikke ene om.

Eskil Heinesen

Forskningsleder hos Rockwool Fondens Forskningsenhed.

“Det er ikke en myte, at flere undervisningstimer øger fagligheden. Ganske mange analyser peger på, at alt andet lige så vil en stigning i antallet af timer have en positiv effekt på læring,” siger Eskil Heinesen, forskningsleder hos Rockwool Fondens Forskningsenhed. 

Han er medforfatter til den nye undersøgelse, der viser, at hvis antallet af undervisningstimer i for eksempel dansk eller matematik øges med en enkelt time om ugen gennem et helt skoleforløb fra 1. til 9. klasse, så vil elevernes karakter i det fag i gennemsnit stige med godt 0,2 karakterpoint. 

LÆS OGSÅ: Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole?

En karakter, der er 0,2 højere lyder jo ikke af alverden. Men resultatet fortæller, at flere timer rent faktisk gør, at eleverne lærer mere. Og det tyder på, at den omdiskuterede folkeskolereform på det punkt har været gavnlig for skoleelevernes faglighed, siger Eskil Heinesen. 

“Den del af folkeskolereformen, der går ud på at øge antallet af undervisningstimer, må man formode har en klar positiv effekt på elevernes læring,” siger han og tilføjer, at undersøgelsen dog er baseret på data fra før folkeskolereformen fra 2014. Derfor kan den ikke sige noget om virkningen af hverken den understøttende undervisning eller andre tiltag, som blev indført i forbindelse med reformen. 

Flere timer er bedre end en lærer mere 

Der er intet besynderligt i, at eleverne bliver klogere af at have flere undervisningstimer. Og der er nok ikke mange, der tror på, at eleverne ville lære mere af kun at have et par ugentlige timers undervisning af høj kvalitet, siger Simon Calmar Andersen, professor ved Institut for Statskundskab og Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet. “Nej, det er ikke en myte. Det er relativt veldokumenteret, at flere undervisningstimer er positivt for elevers læring. Det vil også være godt at øge kvaliteten af undervisning. Men det er forkert at sige, at det ikke handler om antallet af timer,” siger han. 

LÆS OGSÅ: Forskere: Ren spekulation at sige lærere favoriserer piger ved eksamen

Ifølge Jacob Mark ville det blandt andet være bedre for eleverne, hvis man skar nogle af timerne væk og i stedet havde to lærere i undervisningen. Men også det kan Simon Calmar Andersen afvise. 

“Det er undersøgt, og to voksne i klassen viste sig også at være positivt for eleverne. Men det var ikke lige så gavnligt som flere undervisningstimer. Eleverne vil få et større fagligt udbytte af to timer med én lærer end en time med to lærere,” siger han. 

Naturligvis er der en grænse for, hvor mange timer der vil være gavnlige for elevernes læring. Puklede eleverne med brøker og tyske verber fra morgen til aften, ville de ikke blive endnu dygtigere. Men den øvre grænse for nyttige undervisningstimer er ikke overskredet med folkeskolereformens øgede undervisning, vurderer Simon Calmar Andersen. 

Undervisningsordfører, Jacob Mark (SF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jacob Mark: Opslag handler om kvaliteten af undervisningen

Ifølge forskere er det altså ikke en myte, at flere timer giver mere faglighed. Men overfor TjekDet fastholder Jacob Mark, at flere skoletimer ikke vil give bedre faglige resultater.

"Selvfølgelig betyder antallet af timer noget, for hvor meget eleverne lærer. Der er forskel på, om en elev har 5 eller 25 timer. Men jeg mener, at når eleverne i forvejen har mange timer, så er det kvaliteten af de timer, eleverne får, der betyder noget. Siden 2013 har man haft for meget fokus på kvantitet og for lidt fokus på, hvor god kvaliteten af timerne er," siger han.

LÆS OGSÅ: Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men...

Efter at have studeret Rockwool Fondens og VIVEs nye undersøgelse medgiver Jacob Mark dog, at der snarere er tale om en diskussion end om en myte.

"Jeg havde ikke før set nogen forskning, der fandt en sammenhæng mellem flere timer og bedre faglige resultater. På det tidspunkt, jeg skriver ordet myte, havde jeg ikke set nogen forskning, der skulle kunne underbygge den påstand, at eleverne bliver mere dygtige af endnu flere timer. Men jeg mener nu stadig, at timetallet fylder alt for meget i den politiske debat," siger Jakob Mark og peger på, at andre undersøgelser som PIRLS og TIMSS, der er store internationale undersøgelser af skoleelevers læseevne og matematiske færdigheder, ikke har kunnet finde sammenhænge mellem timetal og faglige resultater.