Nej, det er ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn

At flere timer i skolen giver mere faglighed, hører til blandt de helt store myter i skolepolitik, skriver undervisningsordfører Jacob Mark (SF). Men der er absolut ikke tale om en myte, fastslår forskere. Det er faktisk veldokumenteret, at flere skoletimer gør eleverne dygtigere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Artiklen er opdateret den 18. september - 10.25

Det er i artiklen præciseret, at vi faktatjekker, om det generelt er en myte, at flere timer giver dygtigere elever. Det er altså ikke virkningen af regeringens seneste folkeskoleudspil, vi undersøger.

“Det er en af de største skolepolitiske myter at flere timer giver mere faglighed”

Sagt af: Undervisningsordfører Jacob Mark (SF) på Twitter den 11. september 2018.


Det er ikke en myte, at flere skoletimer alt andet lige giver dygtigere børn. Der er nemlig ny dansk forskning, der viser, at eleverne faktisk bliver klogere af at have flere undervisningstimer. Men der er dog en grænse for, hvor mange timer der vil være gavnlige for elevernes læring. Og den forskning, der er lavet på området, bygger på data fra før folkeskolereformen i 2014, og er således ikke en evaluering af hverken folkeskolereformen eller regeringens seneste folkeskoleudspil. 

“Det er en af de største skolepolitiske myter at flere timer giver mere faglighed.” 

Sådan skriver undervisningsordfører Jacob Mark (SF) på det sociale medie Twitter og kritiserer regeringens udspil til en ny folkeskolereform, der blev præsenteret tirsdag i sidste uge. Regering vil stryge noget af den understøttende undervisning, der skulle skabe variation i skoledagen, og som blev indført med folkeskolereformen i 2014.  

I stedet ønsker regeringen, at eleverne får flere timer i naturvidenskabelige fag. På den måde lægger regeringen op til en kortere skoledag, men med flere undervisningstimer. 

Flere undervisningstimer vil dog ikke gøre eleverne dygtigere, mener Jacob Mark. Til gengæld vil det batte noget for fagligheden, hvis folkeskoleeleverne fik “timer med to voksne, færre elever i klasserne og mere tid til (lærernes, red.) forberedelse,” som undervisningsordføreren skriver i et opslag på Twitter. 

Om regeringens udspil vil gøre danske folkeskoleelever klogere, er ikke undersøgt. Men det er nu slet ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn. Det er derimod dokumenteret gennem forskning, siger to forskere til TjekDet. 

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

Karakterer stiger med timetallet 

Jacob Marks påstand står nemlig i skarp kontrast til en ny undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed står bag. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), og konklusionen lyder, at flere undervisningstimer i folkeskolen øger elevernes karakterer. Og den konklusion er undersøgelsen ikke ene om.

Eskil Heinesen

“Det er ikke en myte, at flere undervisningstimer øger fagligheden. Ganske mange analyser peger på, at alt andet lige så vil en stigning i antallet af timer have en positiv effekt på læring,” siger Eskil Heinesen, forskningsleder hos Rockwool Fondens Forskningsenhed. 

Han er medforfatter til den nye undersøgelse, der viser, at hvis antallet af undervisningstimer i for eksempel dansk eller matematik øges med en enkelt time om ugen gennem et helt skoleforløb fra 1. til 9. klasse, så vil elevernes karakter i det fag i gennemsnit stige med godt 0,2 karakterpoint. 

LÆS OGSÅ: Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole?

En karakter, der er 0,2 højere lyder jo ikke af alverden. Men resultatet fortæller, at flere timer rent faktisk gør, at eleverne lærer mere. Og det tyder på, at den omdiskuterede folkeskolereform på det punkt har været gavnlig for skoleelevernes faglighed, siger Eskil Heinesen. 

“Den del af folkeskolereformen, der går ud på at øge antallet af undervisningstimer, må man formode har en klar positiv effekt på elevernes læring,” siger han og tilføjer, at undersøgelsen dog er baseret på data fra før folkeskolereformen fra 2014. Derfor kan den ikke sige noget om virkningen af hverken den understøttende undervisning eller andre tiltag, som blev indført i forbindelse med reformen. 

Simon Calmar Andersen

Flere timer er bedre end en lærer mere 

Der er intet besynderligt i, at eleverne bliver klogere af at have flere undervisningstimer. Og der er nok ikke mange, der tror på, at eleverne ville lære mere af kun at have et par ugentlige timers undervisning af høj kvalitet, siger Simon Calmar Andersen, professor ved Institut for Statskundskab og Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet. “Nej, det er ikke en myte. Det er relativt veldokumenteret, at flere undervisningstimer er positivt for elevers læring. Det vil også være godt at øge kvaliteten af undervisning. Men det er forkert at sige, at det ikke handler om antallet af timer,” siger han. 

LÆS OGSÅ: Forskere: Ren spekulation at sige lærere favoriserer piger ved eksamen

Ifølge Jacob Mark ville det blandt andet være bedre for eleverne, hvis man skar nogle af timerne væk og i stedet havde to lærere i undervisningen. Men også det kan Simon Calmar Andersen afvise. 

“Det er undersøgt, og to voksne i klassen viste sig også at være positivt for eleverne. Men det var ikke lige så gavnligt som flere undervisningstimer. Eleverne vil få et større fagligt udbytte af to timer med én lærer end en time med to lærere,” siger han. 

Naturligvis er der en grænse for, hvor mange timer der vil være gavnlige for elevernes læring. Puklede eleverne med brøker og tyske verber fra morgen til aften, ville de ikke blive endnu dygtigere. Men den øvre grænse for nyttige undervisningstimer er ikke overskredet med folkeskolereformens øgede undervisning, vurderer Simon Calmar Andersen. 

Undervisningsordfører, Jacob Mark (SF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jacob Mark: Opslag handler om kvaliteten af undervisningen

Ifølge forskere er det altså ikke en myte, at flere timer giver mere faglighed. Men overfor TjekDet fastholder Jacob Mark, at flere skoletimer ikke vil give bedre faglige resultater.

"Selvfølgelig betyder antallet af timer noget, for hvor meget eleverne lærer. Der er forskel på, om en elev har 5 eller 25 timer. Men jeg mener, at når eleverne i forvejen har mange timer, så er det kvaliteten af de timer, eleverne får, der betyder noget. Siden 2013 har man haft for meget fokus på kvantitet og for lidt fokus på, hvor god kvaliteten af timerne er," siger han.

LÆS OGSÅ: Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men...

Efter at have studeret Rockwool Fondens og VIVEs nye undersøgelse medgiver Jacob Mark dog, at der snarere er tale om en diskussion end om en myte.

"Jeg havde ikke før set nogen forskning, der fandt en sammenhæng mellem flere timer og bedre faglige resultater. På det tidspunkt, jeg skriver ordet myte, havde jeg ikke set nogen forskning, der skulle kunne underbygge den påstand, at eleverne bliver mere dygtige af endnu flere timer. Men jeg mener nu stadig, at timetallet fylder alt for meget i den politiske debat," siger Jakob Mark og peger på, at andre undersøgelser som PIRLS og TIMSS, der er store internationale undersøgelser af skoleelevers læseevne og matematiske færdigheder, ikke har kunnet finde sammenhænge mellem timetal og faglige resultater.

Initiativerne i regeringens nye folkeskoleudspil

1. Flere fagtimer i folkeskolen
2. Igangsættelse af læsekampagne
3. Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen
4. Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning
5. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder
6. Præcisering af brugen af § 16b
7. Forsøg med selvstyrende skoler

Kilde: Undervisningsministeriet

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

LÆS OGSÅ: Forskere: Ren spekulation at sige lærere favoriserer piger ved eksamen

LÆS OGSÅ: Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole?

LÆS OGSÅ: Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men...

Forrige artikel Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole? Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole? Næste artikel Er antallet af migranter i EU faldet til Er antallet af migranter i EU faldet til "Gladsaxe-niveau"?
Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Adskillige velmenende danskere deler lige nu en tekst på de sociale medier, hvor Rigshospitalet angiveligt efterspørger tøj til deres hjemløse patienter, så de kan holde varmen, når de bliver udskrevet. Men hospitalet hverken indsamler eller modtager tøj.

Skal en elbil køre 219.000 km for at være grønnere end en dieselbil?

Skal en elbil køre 219.000 km for at være grønnere end en dieselbil?

Ifølge et østrigsk studie skal en elbil køre 219.000 kilometer, før den er grønnere end en dieselbil, skriver Jyllands-Posten. Men tallet stammer slet ikke fra det østrigske studie. I stedet står en interesseorganisation for tyske bilejere bag tallet, der ifølge forskere er overdrevet.

De glemsomme har (stadig) ikke en højere intelligens

De glemsomme har (stadig) ikke en højere intelligens

En viral historie fra 2018, der påstår, at glemsomhed er tegn på høj intelligens, har fået fornyet liv, efter en genudgivelse af artiklen har fået flere tusinde delinger på Facebook. Men det er stadig noget vrøvl.

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre.