Nej, det er ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn

At flere timer i skolen giver mere faglighed, hører til blandt de helt store myter i skolepolitik, skriver undervisningsordfører Jacob Mark (SF). Men der er absolut ikke tale om en myte, fastslår forskere. Det er faktisk veldokumenteret, at flere skoletimer gør eleverne dygtigere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Artiklen er opdateret den 18. september - 10.25

Det er i artiklen præciseret, at vi faktatjekker, om det generelt er en myte, at flere timer giver dygtigere elever. Det er altså ikke virkningen af regeringens seneste folkeskoleudspil, vi undersøger.

“Det er en af de største skolepolitiske myter at flere timer giver mere faglighed”

Sagt af: Undervisningsordfører Jacob Mark (SF) på Twitter den 11. september 2018.


Det er ikke en myte, at flere skoletimer alt andet lige giver dygtigere børn. Der er nemlig ny dansk forskning, der viser, at eleverne faktisk bliver klogere af at have flere undervisningstimer. Men der er dog en grænse for, hvor mange timer der vil være gavnlige for elevernes læring. Og den forskning, der er lavet på området, bygger på data fra før folkeskolereformen i 2014, og er således ikke en evaluering af hverken folkeskolereformen eller regeringens seneste folkeskoleudspil. 

“Det er en af de største skolepolitiske myter at flere timer giver mere faglighed.” 

Sådan skriver undervisningsordfører Jacob Mark (SF) på det sociale medie Twitter og kritiserer regeringens udspil til en ny folkeskolereform, der blev præsenteret tirsdag i sidste uge. Regering vil stryge noget af den understøttende undervisning, der skulle skabe variation i skoledagen, og som blev indført med folkeskolereformen i 2014.  

I stedet ønsker regeringen, at eleverne får flere timer i naturvidenskabelige fag. På den måde lægger regeringen op til en kortere skoledag, men med flere undervisningstimer. 

Flere undervisningstimer vil dog ikke gøre eleverne dygtigere, mener Jacob Mark. Til gengæld vil det batte noget for fagligheden, hvis folkeskoleeleverne fik “timer med to voksne, færre elever i klasserne og mere tid til (lærernes, red.) forberedelse,” som undervisningsordføreren skriver i et opslag på Twitter. 

Om regeringens udspil vil gøre danske folkeskoleelever klogere, er ikke undersøgt. Men det er nu slet ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn. Det er derimod dokumenteret gennem forskning, siger to forskere til TjekDet. 

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

Karakterer stiger med timetallet 

Jacob Marks påstand står nemlig i skarp kontrast til en ny undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed står bag. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), og konklusionen lyder, at flere undervisningstimer i folkeskolen øger elevernes karakterer. Og den konklusion er undersøgelsen ikke ene om.

Eskil Heinesen

“Det er ikke en myte, at flere undervisningstimer øger fagligheden. Ganske mange analyser peger på, at alt andet lige så vil en stigning i antallet af timer have en positiv effekt på læring,” siger Eskil Heinesen, forskningsleder hos Rockwool Fondens Forskningsenhed. 

Han er medforfatter til den nye undersøgelse, der viser, at hvis antallet af undervisningstimer i for eksempel dansk eller matematik øges med en enkelt time om ugen gennem et helt skoleforløb fra 1. til 9. klasse, så vil elevernes karakter i det fag i gennemsnit stige med godt 0,2 karakterpoint. 

LÆS OGSÅ: Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole?

En karakter, der er 0,2 højere lyder jo ikke af alverden. Men resultatet fortæller, at flere timer rent faktisk gør, at eleverne lærer mere. Og det tyder på, at den omdiskuterede folkeskolereform på det punkt har været gavnlig for skoleelevernes faglighed, siger Eskil Heinesen. 

“Den del af folkeskolereformen, der går ud på at øge antallet af undervisningstimer, må man formode har en klar positiv effekt på elevernes læring,” siger han og tilføjer, at undersøgelsen dog er baseret på data fra før folkeskolereformen fra 2014. Derfor kan den ikke sige noget om virkningen af hverken den understøttende undervisning eller andre tiltag, som blev indført i forbindelse med reformen. 

Simon Calmar Andersen

Flere timer er bedre end en lærer mere 

Der er intet besynderligt i, at eleverne bliver klogere af at have flere undervisningstimer. Og der er nok ikke mange, der tror på, at eleverne ville lære mere af kun at have et par ugentlige timers undervisning af høj kvalitet, siger Simon Calmar Andersen, professor ved Institut for Statskundskab og Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet. “Nej, det er ikke en myte. Det er relativt veldokumenteret, at flere undervisningstimer er positivt for elevers læring. Det vil også være godt at øge kvaliteten af undervisning. Men det er forkert at sige, at det ikke handler om antallet af timer,” siger han. 

LÆS OGSÅ: Forskere: Ren spekulation at sige lærere favoriserer piger ved eksamen

Ifølge Jacob Mark ville det blandt andet være bedre for eleverne, hvis man skar nogle af timerne væk og i stedet havde to lærere i undervisningen. Men også det kan Simon Calmar Andersen afvise. 

“Det er undersøgt, og to voksne i klassen viste sig også at være positivt for eleverne. Men det var ikke lige så gavnligt som flere undervisningstimer. Eleverne vil få et større fagligt udbytte af to timer med én lærer end en time med to lærere,” siger han. 

Naturligvis er der en grænse for, hvor mange timer der vil være gavnlige for elevernes læring. Puklede eleverne med brøker og tyske verber fra morgen til aften, ville de ikke blive endnu dygtigere. Men den øvre grænse for nyttige undervisningstimer er ikke overskredet med folkeskolereformens øgede undervisning, vurderer Simon Calmar Andersen. 

Undervisningsordfører, Jacob Mark (SF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jacob Mark: Opslag handler om kvaliteten af undervisningen

Ifølge forskere er det altså ikke en myte, at flere timer giver mere faglighed. Men overfor TjekDet fastholder Jacob Mark, at flere skoletimer ikke vil give bedre faglige resultater.

"Selvfølgelig betyder antallet af timer noget, for hvor meget eleverne lærer. Der er forskel på, om en elev har 5 eller 25 timer. Men jeg mener, at når eleverne i forvejen har mange timer, så er det kvaliteten af de timer, eleverne får, der betyder noget. Siden 2013 har man haft for meget fokus på kvantitet og for lidt fokus på, hvor god kvaliteten af timerne er," siger han.

LÆS OGSÅ: Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men...

Efter at have studeret Rockwool Fondens og VIVEs nye undersøgelse medgiver Jacob Mark dog, at der snarere er tale om en diskussion end om en myte.

"Jeg havde ikke før set nogen forskning, der fandt en sammenhæng mellem flere timer og bedre faglige resultater. På det tidspunkt, jeg skriver ordet myte, havde jeg ikke set nogen forskning, der skulle kunne underbygge den påstand, at eleverne bliver mere dygtige af endnu flere timer. Men jeg mener nu stadig, at timetallet fylder alt for meget i den politiske debat," siger Jakob Mark og peger på, at andre undersøgelser som PIRLS og TIMSS, der er store internationale undersøgelser af skoleelevers læseevne og matematiske færdigheder, ikke har kunnet finde sammenhænge mellem timetal og faglige resultater.

Initiativerne i regeringens nye folkeskoleudspil

1. Flere fagtimer i folkeskolen
2. Igangsættelse af læsekampagne
3. Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen
4. Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning
5. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder
6. Præcisering af brugen af § 16b
7. Forsøg med selvstyrende skoler

Kilde: Undervisningsministeriet

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

LÆS OGSÅ: Forskere: Ren spekulation at sige lærere favoriserer piger ved eksamen

LÆS OGSÅ: Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole?

LÆS OGSÅ: Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men...

Forrige artikel Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole? Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole? Næste artikel Er antallet af migranter i EU faldet til Er antallet af migranter i EU faldet til "Gladsaxe-niveau"?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.