Ønsker et klart flertal af danskerne virkelig, at dronningen skal abdicere?

Dagen før dronningens årlige tale til nationen nytårsaften kunne Avisen.dk berette, at et flertal af danskerne mener, at dronning Margrethe skal gå af og overlade tronen til kronprins Frederik. Men belægget for den historie holder ikke vand, lyder dommen fra to eksperter.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har været Danmarks regent síden 1972, men nu ønsker et flertal af danskerne, at hun træder tilbage og lader sin søn, kronprins Frederik, iklæde sig kongekronen. Sådan lyder konklusionen i en artiklen på Avisen.dk. Men artiklens budskab holder ikke, vurderer to eksperter i statistik.

Avisen.dk bringer den opsigtsvækkende historie under overskriften "Klar melding fra et flertal af danskerne: Dronning Margrethe bør gå af". Artiklen bygger på en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke blandt 1.021 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år, der har svaret på, om de mener, "at dronning Margrethe i løbet af 2018 bør abdicere og overlade tronen til kronprins Frederik?"

40 procent af de adspurgte svarer 'ja', 39 procent siger 'nej', mens 21 procent er i tvivl. Og det er på baggrund af de resultater, at danskerne - ifølge Avisen.dk - vil have en udskiftning på tronen i det danske kongehus.

Men avisens udlægning af det resultat er en kende for friskt, vurderer Erik Gahner Larsen, der forsker og underviser i politik ved University of Kent, og Kresten Roland Johansen, der underviser i journalistik og statistik og er forfatter til en bog om samme emne.

De har tre kritikpunkter, der tilsammen gør, at dronningen ikke skal frygte, at 'et flertal af danskerne' vil have, at hun lader sig pensionere.

40 procent er ikke et 'flertal af danskerne'

Af artiklens overskrift fremgår det, at et 'flertal af danskerne' mener, at dronningen skal abdicere. Men det er "ganske enkelt misvisende at kalde de 40 procent for et flertal," siger Erik Gahner Larsen.

"Det er 40% der svarer ja til det pågældende spørgsmål, hvilket ikke er et flertal. Blot fordi der er tale om den svarmulighed, der har størst opbakning, betyder det ikke, at det er et flertal," forklarer han med henvisning til, at 'et flertal' kræver, at mindst halvdelen af dem, der medvirker i undersøgelsen, har svaret ja til spørgsmålet.

Den udlægning bakkes op af Kresten Roland Johansen, der minder om de mange danskere, der ikke vidste, om de skulle svare ja eller nej til spørgsmålet.

"Undersøgelsen viser ikke, at et flertal af danskerne mener, at Margrethe bør gå af i 2018," siger Kresten Roland Johansen og understreger, at man "ikke bare kan se bort fra de 21 procent, der svarer ved ikke."

Der er ikke tale om en 'klar melding'

Et andet problem med avisens konklusion er, at der kun er et procentpoint forskel på, hvor mange der svarer ja og nej. Og statistisk set betyder det, at stillingen er uafgjort.

"Hvis man tager den statistiske usikkerhed i betragtning, hvilket man altid skal med meningsmålinger, er der ikke forskel på andelen, der svarer ja og nej til det pågældende spørgsmål," siger Erik Gahner Larsen.

Kresten Roland Johansen er enig.  

"Hvis man tager højde for den statistiske usikkerhed, er det formentlig et sted mellem 37 og 43 procent af danskerne, der svarer ja til spørgsmålet," siger han.

Dermed er det reelt umuligt at sige, om der er flest danskere, der gerne ser dronningen gå eller blive, konkluderer Kresten Roland Johansen.

"Så overskriften holder heller ikke her," påpeger Kresten Roland Johansen.

Det er uklart, om man er mod dronningen eller for kronprinsen

Det bliver endnu mere problematisk, når man ser på formuleringen af det spørgsmål, som danskerne i undersøgelsen har svaret på.

Spørgsmålsformuleringen i undersøgelsen lød: Mener du, at dronning Margrethe i løbet af 2018 bør abdicere og overlade tronen til kronprins Frederik?

Den formulering er tvetydig, fordi den indeholder to elementer. For det første, om dronningen bør abdicere i 2018 og for det andet, om hun bør overlade tronen til kronprins Frederik.

"Så danskerne svarer på kombinationen af de to elementer. Det er umuligt at sige, om ja-svarene primært udtrykker mistillid til dronningen, eller stor tillid til Frederik eller en kombination af disse to og/eller alle mulige andre ting," siger Kresten Roland Johansen.

Erik Gahner Larsen er enig i kritikken af spørgsmålsformuleringen.

"Det er uklart, hvad folk helt præcist svarer ja og nej til. Hvis man svarer nej, betyder det så, at man ikke vil overlade tronen til kronprins Frederik i 2018? Sådan som spørgsmålet er formuleret, kan man ikke sige noget om, hvad det helt præcist er, deltagerne i meningsmålingen har svaret ja til. Dette kan også forklare den store andel af personer, der har svaret 'ved ikke' i meningsmålingen."  

Avisen.dk præciserer artikel

Forelagt eksperternes kritik af, at avisen.dk udlægger de 40 procent som "et flertal af danskere", erkender Nicolai Kampmann, der er ansvarshavende chefredaktør på Avisen.dk, at artiklens overskrift godt kunne have været mere præcis.

"Det er journalistisk, så vi oversætter deltagerne i rundspørgen til at være danskerne, og dermed når vi frem til vores overskrift. I bagklogskabens klare lys kunne vi godt have deklareret tydeligere, at 'flertallet' er fraregnet de 21 procent, der svarer 'ved ikke' og dermed ikke forholder sig til spørgsmålet," siger Nicolai Kampmann.

Men eksperterne kritiserede også, at det i artiklen bliver udlagt som om, at der er flere, som svarer ja end nej til spørgsmålet. Og det på trods af, at den statistiske usikkerhed tilsiger, at de to grupper faktisk er lige store.

"Det er selvfølgelig ekstremt tæt, men igen må jeg sige, at vi jo laver journalistik. Vi skal lave en overskrift, som skaber opmærksomhed omkring vores historie. Jeg synes egentlig, at vi deklarerer tallene fint i artiklen," svarer Nicolai Kampmann som dog tager til efterretning, at den statistiske usikkerhed burde fremgå af artiklen.

Nicolai Kampmann medgiver til gengæld, at spørgsmålsformuleringen ikke giver mulighed for at sige, om respondenternes 'ja' er et udtryk for et ønske om at slippe af med dronning Margrethe eller et ønske om at lade kronprins Frederik komme til.

"Det kan vi ikke sige noget om. Så skulle man have lavet et ekstra spørgsmål, men det har vi ikke gjort. Derfor lader vi kongehusekspert Lars Hovbakke Søren tolke resultatet af målingen, så vi ikke selv skal gætte på, hvorfor respondenterne har svaret, som de har."

Efter TjekDets henvendelse er følgende præcisering føjet til artiklen: "Opdateret: Det er præciseret, at flertallet er fraregnet kategorien "ved ikke" og altså er blandt dem, der har forholdt sig til spørgsmålet."

LÆS OGSÅ: Er store bøffer den direkte vej til mere sex?

LÆS OGSÅ: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit

LÆS OGSÅ: Bakker danskerne op om den europæiske konvention om menneskerettigheder?

LÆS OGSÅ: Medier misforstår dansk topplacering i international rapport

Forrige artikel Sommerhuse kunne være reddet: EU forbyder ikke nødvendigvis kystsikring ved Lønstrup Sommerhuse kunne være reddet: EU forbyder ikke nødvendigvis kystsikring ved Lønstrup Næste artikel Her gør vi status på Løkkes valgløfter: 146 af 283 er gennemført Her gør vi status på Løkkes valgløfter: 146 af 283 er gennemført
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.