Politikernes interesse for dine personlige oplysninger på sociale medier vokser

Sagen om muligt misbrug af 50 millioner Facebook-brugeres personlige oplysninger til kampagner for Donald Trump og Brexit har fået politikere til at efterlyse klarere regler for dataetik. Samtidig er der en stigende interesse for social medie-data fra netop politiske partier og organisationer, fortæller dansk virksomhed, der har erfaring med brug af sådanne data i dansk politik.

Mikael Lemberg, produktchef i den danske softwarevirksomhed Falcon.io, har førstehåndserfaring med brug af data i dansk politik.

For 10 år siden, i perioden 2007 til 2009, sad han i Hillerød Byråd, valgt for Socialdemokratiet. For at skabe den mest effektive valgkamp op til kommunalvalget i 2009 købte partiet dataydelser fra en virksomhed, der kunne fortælle noget om befolkningen og demografien i lokalområdet.

Virksomheden kunne via offentlige data fortælle noget om den generelle alder, indkomst, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning i forskellige boligområder i byen. De data kunne partiet så bruge til at finde de rigtige byrådskandidater til at dele foldere ud i de forskellige bydele op til kommunalvalget.

I et område med overvægt af arbejdere måtte kandidaten, der bankede på døren, gerne være en håndværker, som kunne tale ind i smedens hjerte. I et område med lidt mere velpolstrede funktionærer måtte kandidaten gerne være en akademiker, som kontorfolkene kunne spejle sig i.

”Data har nærmest altid været et vigtigt element i dansk politik. I Staunings tid kom data via mavefornemmelser. For ti år siden blev de indhentet på gammeldags maner ved manuelt at indhente og bearbejde data fra officielle kanaler. I dag hentes data lynhurtigt fra platforme, der scanner de sociale medier for trends og udviklinger,” fortæller Mikael Lemberg.

Data i realtid

Data er blevet big business for politiske partier, ngo-organisationer og virksomheder overalt i verden – ikke mindst i Danmark. Og det er især data fra de sociale medier, som er attraktive for kunderne fordi de kan fortælle noget om udviklingen her og nu – i realtid.

”Vores platform kan fortælle politikerne, hvad der rører sig lige nu, om en sag er ved at udvikle sig i en positiv eller negativ retning. Det kan politikerne lynhurtigt reagere på i deres kommunikation, og dermed kan de måske tage dårlige sager i opløbet,” fortæller Mikael Lemberg, der har mange politiske partier og ngo-organisationer som kunder i Falcon.io.

LÆS OGSÅ: Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook

Falcon.io er et af de danske firmaer, der har udviklet dataværktøjer, som virksomheder, organisationer og politikere kan bruge i deres markedsføring. Virksomheden har haft vokseværk de seneste seks år og har i dag omkring 250 medarbejdere i seks lande.

Falcon.io leverer deres social media-platform og deres værktøjer til hele verden, men det er kunderne, der bestemmer, hvordan værktøjerne bruges.

”Vi hjælper med oplæring, men vi yder som sådan ingen konsulentydelse i forbindelse med vores produkt,” siger Mikkel Plæhn, der er Director of Growth Marketing i Falcon.io.

Han vil ikke ud med, hvilke politikere eller partier i Danmark, der lige nu, godt et år før folketingsvalget, er kunder hos virksomheden.

”De fleste kunder er forsat store virksomheder, men der er en stigende interesse fra politisk og organisationsmæssig side. Vi leverer et værktøj, som både virksomheder, politikere og organisationer kan bruge til at effektivisere deres markedsføring,” siger Mikkel Plæhn.

Og værktøjerne bliver flittigt brugt i bestræbelserne på at vinde markedsandele, hvad enten det handler om øl eller politiske budskaber.

”I modsætning til Cambridge Analytica er vi certificerede i vores samarbejde med de sociale medier som Twitter, Facebook, Instagram og LinkedIn. Dermed bevæger vi os inden for rammerne af de etiske og lovlige retningslinjer, der eksisterer i disse virksomheder, og vores kunder kan være sikre på, at vores platform ikke bevæger sig ud på ulovlig grund i vores søgninger og leverancer af data,” Mikael Lemberg.

Facebook i søgelyset

Skandalesagen om det private britiske konsulentfirma Cambridge Analyticas påståede misbrug af 50 millioner Facebook-brugeres private oplysninger viser noget om værdien af data i dag.

Cambridge Analytica har tætte forbindelser til Trump-administrationen og den amerikanske højrefløj. Britiske og amerikanske medier har afsløret, at firmaet i 2014 – sandsynligvis ulovligt – har misbrugt 50 millioner Facebook-brugeres personlige profiler til at lave markedsføring for Trump i valgkampen op til præsidentvalget i 2016.

Whistlebloweren, Christopher Wylie, der arbejdede for Cambridge Analytica indtil 2014, har desuden fortalt, hvordan firmaet brugte beskidte trick til at servicere deres kunders ønsker.

Det handler om alt fra afpresning til brug af falske id-papirer og brug af honeytraps i form af sexarbejdere. Alt sammen iscenesat af virksomhedens topchef, Alexander Nix, der tirsdag aften blev suspenderet med øjeblikkelig virkning.

Sagen har også kastet en skygge over Facebook, der har fået barberet næsten 300 milliarder kroner af markedsværdien, siden skandalesagen begyndte at rulle i starten af ugen. Politikere og omverdenen stiller spørgsmål ved, om brugerne kan have tillid til Facebooks sikkerhedsforanstaltninger, når så mange millioner brugeres information på denne måde tilsyneladende er kommet i de forkerte hænder.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

Facebooks grundlægger og ejer, Mark Zuckerberg, er indledningsvist blevet kritiseret for ikke at kommentere sagen. Han har siden lagt en post på sin Facebookprofil, som gør rede for, hvordan brugernes data er kommet i hænderne på Cambridge Analytica, og hvordan Facebook vil minimere risikoen for den slags misbrug fremover.

Og i et interview med CNN uddyber han:

”Det her var et kæmpe brud på tilliden, og jeg er rigtig ked af, at det er sket. Vi har et grundlæggende ansvar for at beskytte folks data, og hvis vi ikke kan gøre det, så fortjener vi ikke at have muligheden for betjene folk,” siger Mark Zuckerberg til CNN, og understreger, at virksomheden nu vil gå alle dataadgange efter i sømmene.

”Vi skal sikre, at der ikke er flere ’Cambridge Analytica’ eller andre, som misbruger adgangen til data, derude. Så vi går nu i gang med at undersøge enhver app, som har haft adgang til store mængder information, før vi lukkede ned for det. Og hvis vi opdager nogen mistænkelig aktivitet, så foretager vi en fuld undersøgelse for at sikre, at ingen misbruger data. Det er det ansvar vi har over for brugerne,” siger Zuckerberg.

Grænser for data

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digital tranformation på CBS, udtalte for nylig til MM Next, at der nu skal sættes grænser for tech-giganter som Facebook og Google, som er blevet ekstremt magtfulde og dominerer samfundsudviklingen.

I gårsdagens udgave af Kristeligt Dagblad underbygger han sin holdning med henvisning til skandalesagen:

”Uden helt at have forstået det ser vi opblomstringen af helt nye forretningsmodeller og økonomier eller former for kapitalisme, som tager udgangspunkt i at skabe værdi ud af digitale spor. Men der er en kæmpe underskov af aktører, der bruger de teknikker til at undergrave demokratiske processer og skabe vrangforestillinger hos folk gennem misinformation. Dataene er sluppet ud af hænderne på dem, der kontrollerede det i starten. Det bliver derfor tiltagende vigtigere at finde ud af, hvordan vi sætter etiske rammer,” siger han til bladet.

LÆS OGSÅ: Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej

Mikael Lemberg og Mikkel Plæhn fra Falcon.io understreger, at deres virksomhed holder sig på måtten, både når det gælder lovligheden af deres social media-platform, og når det gælder etikken, som den er formuleret hos tech-giganterne, og som den bliver italesat i samfundet.

”Det er jo ikke nyt, at politikere forsøger at kommunikere bedst muligt til forskellige grupper af mennesker. Vores værktøjer gør det blot langt hurtigere og nemmere og mere præcist at kunne formulere budskaber, der rammer målgruppen på den rigtige måde. Det sker helt lovligt og etisk forsvarligt,” siger Mikael Lemberg.

”Der, hvor jeg ser en trussel mod demokratiet, er, hvis politikerne begynder at ændre deres holdninger efter, hvad de mange data kan vise om vælgernes holdninger. Hvis politikerne først begynder at indtage synspunkter efter, hvad vælgerne ifølge de mange data mener, så bliver det vendt på hovedet. Politikere skal have en holdning og så argumentere for den over for vælgerne og håbe på, at man via argumenter kan få vælgerne med på holdningen. I den retning er det jo fint at bruge data til at kunne målrette denne kommunikation, og sådan foregår det også efter min overbevisning i dag i langt de fleste tilfælde i dansk politik,” siger Mikael Lemberg.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Hvordan fik et datafirma fat i 50 millioner Facebookbrugeres personlige oplysninger?

LÆS OGSÅ: Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook

LÆS OGSÅ: Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej

LÆS OGSÅ: Facebook vil ikke vise dine data for alle

LÆS OGSÅ: Facebook går jo ikke væk, så hvad gør vi så?

Forrige artikel Hvor overvægtige er danskerne egentlig? Hvor overvægtige er danskerne egentlig? Næste artikel Vandt Brøndby grundspillet i Superligaen med dommernes hjælp? Vandt Brøndby grundspillet i Superligaen med dommernes hjælp?
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.