Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook

For tiden kan du på Facebook få svar på, hvilken jobtitel, der passer til dig, kun baseret på, hvordan dit ansigt ser ud. Men inden du får afklaret dine karriereovervejelser gennem den slags tests, så bør du overveje, om du vitterlig vil sætte dit digitale privatliv til salg for at få svaret. For det er faktisk, hvad der sker, når du tager testen.

Hvis du er i tvivl om, hvad fremtiden bringer med hensyn til job og karriere, så kan du med fordel tage en test på Facebook, der - baseret på dit profilbillede - kan fortælle dig, om du bliver tandlæge, musiker, forsker eller noget helt fjerde.

Andre tests kan fortælle dig, hvordan du kommer til at se ud som gammel, hvordan du ser ud på en hollywood-plakat og hvilken karakter fra Friends, du minder mest om. Men inden du finder ud af, om du i virkeligheden er mest til hovedret eller dessert, bør du dog lige overveje, hvad du siger ja til.  

For selvom de mange quizzer, tests og tjenester ofte er gratis at bruge, bør du netop her huske på et nyt mundheld fra den digitale verden: If you are not paying for the product, you are the product.

Du giver nemlig ofte virksomheden bag testen adgang til dine private data. Det vil sige, at de får adgang til dine billeder, din e-mail, hvad du deler, hvor du bor, er opvokset, hvilken uddannelse du har, hvor du har været, hvem du har været sammen med, hvilke sider eller grupper du følger på Facebook, dine kommentarer til opslag, og hvilke opslag du “synes godt om”.

Og netop hvilke opslag en Facebookbruger “synes godt om”, kan afsløre meget om brugeren. Forskere påviste i år 2013, at en dataanalyse af en brugers “likes” kan afsløre noget om personens hobbyer, interesser, seksuelle orientering og politiske holdninger. Analysen bruger “likes” til at lede efter mønstre, som i første omgang måske ikke er tydelige. I princippet kan analysen påvise, at personer, der foretrækker krøllede pomfritter har en høj intelligens.

En virksomhed eller en person kan altså få adgang til en stor del af dit digitale liv på Facebook. Derfor bør man altid overveje, hvad man giver virksomhederne lov til, siger Anja Bechmann, der er leder af forskningscenteret AU Datalab og fellow ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet.

For man bliver i princippet advaret, inden man giver lov.

“Når du installerer en app på Facebook, så siger du ja til, hvad den må, og hvad den ikke må. Der kommer et billede op, hvor der står, hvad den gør. Og det er så det, du giver den lov til.”

Men derfra er det svært at vide, hvad der sker med dine data.

 

En uigennemsigtig industri

“En app skal overholde Facebooks brugerbetingelser og appens egen privatlivspolitik, som brugeren har godkendt, når han eller hun installerer den. Der står i deres privatlivspolitik, om de har lov til at sælge data videre, men det er ikke til at vide, om de følger deres privatlivspolitik. Det, der er svært ved databroker-industrien (indsamling og videresalg af private data på nettet, red.), er, at den ikke er gennemsigtig. Så du har jo kun deres ord på, hvad der står i deres privatlivspolitik,” fortæller Anja Bechmann.

Men forskeren har dog et bud på, hvad de kan blive brugt til.

“Hvis scenariet er, at de sælger det videre, så er det er nogle lukrative data at få fat i, hvis det både er dit ansigt, din e-mail, din offentlige profil og dit netværk, der følger med.”

“Når virksomheden bag testen har de personlige data sammen med puljen af billeder, så kan de sælge det til tredjeparter. Og det kan for eksempel betyde, at produkter og services med indbyggede ansigtsgenkendelses-algoritmer får nogle brugbare data, og det er ret essentielt for at produktudvikle digitale løsninger. På den måde bliver de ret meget værd,” fortæller Anja Bechmann.

Og virksomheden bag testen, der kan fortælle dig om det oplagte job, er særdeles aktiv på Facebook.

“Nametest (virksomheden bag jobtesten, red.) er kendt for at have mange tests. Og testvirksomheder står for nogle af de links, der bliver delt mest på tværs af folks newsfeeds. De er oppe på linje med Politiken, Berlingske og BT i nogle perioder.”

“Folk er vilde med det. Det handler jo om selvportrættering og om, hvordan man fremstår i forhold til andre i ens netværk,” fortæller Anja Bechmann.

Ifølge forskeren bør man være kritisk i forhold til de her virksomheders forretningsmodel.

“Hvis det ikke er reklame eller abonnement, så er det nok noget andet, de tjener penge på,” siger Anja Bechmann.

Og dét er Anette Høyrup, der er seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk, enig i.

“Man skal ikke tro, at de her quizzer er lavet for folks blå øjnes skyld. Man kan godt gå ud fra, at der ligger en forretningsmodel bag, hvor man indsamler oplysninger.”


Billede: På Facebook faldbydes brugerne løbende mange forskellige quizzer og tests. Fælles for langt hovedparten er, at de kræver adgang til dine personlige oplysninger på din Facebookside. Oplysninger som videresælges til kommercielle formål.

 

“Log ind med Facebook”

Ifølge Anette Høyrup er det ikke ikke kun på Facebook, man skal være opmærksom.

“Vi er også kritiske, når vi ser tjenester uden for Facebook, hvor man bliver bedt om at logge ind via Facebook. Fordi det altså er nøglen til et hav af private data,” fortæller Anette Høyrup.

Der er ifølge Anette Høyrup dog stor forskel på, hvor meget data man udleverer til de forskellige apps og tjenester.

“Der er ikke alle apps, der kræver at få adgang til dine data. Det er selvfølgelig op til den enkelte, hvad man gør, men man bør være kritisk i forhold til, hvilke data man deler. Det gælder både, når man tager en test, men også når man bliver bedt om at logge ind via Facebook.”

Hvis man allerede er kommet til at sige ja til et hav af tests og tjenester på Facebook, så er det til gengæld ikke for sent at gøre noget ved det. (Se faktaboks nederst)

“Det er en god idé at rydde op engang imellem i de apps, man har installeret, fordi de kan ligge og høste data i baggrunden,” forklarer Anette Høyrup.

“Man har en ret til at slette sine oplysninger efter persondataloven. Så hvis man ikke bruger tjenesten mere, så har man også ret til at få slettet sine data.”

Og det samme gælder Facebook.

“Facebook er underlagt dansk ret, uanset at det er en amerikansk tjeneste. Om de så overholder det, det er et andet spørgsmål.”

Undgå at firmaer får adgang til dine oplysninger

Downloader du apps, eller logger du ind på websites med din Facebook-konto?

Apps og websites, du logger på med dit Facebook-login, får adgang til nogle af dine oplysninger. Det kan være oplysninger som navn, profilbillede, alder, køn, din venneliste og de opslag, du deler.

Undgå at apps og websites har adgang til alle eller nogle af dine oplysninger.  

Sådan gør du:

1. Tryk på trekanten øverst i højre hjørne på din profil.
2. Gå ind under ”Indstillinger”.
3. Klik på ”Apps” i menuen til venstre. Her kan du se, hvilke apps og websites, der har adgang til dine oplysninger.
4. Tryk på de specifikke apps og websites for at redigere i, hvilke informationer du vil dele. Her kan du slå notifikationer fra og kontrollere, hvilke oplysninger appen må bruge.
5. Vælg ”Rediger” i den grå firkant ”Apps, websites og plugins”. Her kan du på én gang deaktivere alle apps, websites og plugins, der bruger dine oplysninger.
6. Blokerer du apps og websites fra firmaer, kan de ikke længere hente oplysninger om dig gennem Facebook. Husk, at firmaer tidligere kan have gemt oplysninger som for eksempel din e-mail.

Apps og websites du tidligere har haft adgang til med dit Facebook-login, kan du ikke længere logge på, hvis du deaktiverer apps eller websites på Facebook. Du skal oprette nye logins med en e-mail. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Læs mere: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Vil danske direktører have verdenskendt fysikers hoved på et fad?

LÆS OGSÅ: Analyse afdækker prisen for en smædekampagne med falske nyheder

LÆS OGSÅ: De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig

LÆS OGSÅ: Det er fup! Norwegian står ikke klar med gratis flybilletter

LÆS OGSÅ: Falske nyheder kan være en indbringende forretning 

Forrige artikel Har advarsel om udenlandsk voicemail-fup hold i virkeligheden? Har advarsel om udenlandsk voicemail-fup hold i virkeligheden? Næste artikel Phishing-advarsel: Udbetaling Danmark advarer om falske mails i omløb Phishing-advarsel: Udbetaling Danmark advarer om falske mails i omløb