Redaktionen anbefaler: 10 værktøjer til at faktatjekke billeder

TjekDets faktatjekkere har gennem tiden stødt på uendelig mange falske billeder og videoer på sociale medier. Nu deler vi vores ti bedste værktøjer til billedtjek, så du kan blive din egen faktatjekker.  

Falske og manipulerede billeder flyder rundt på sociale medier. De ligger side om side med sande billeder, og det gør det endnu sværere at skelne godt fra skrot.  

Dit vigtigste redskab er din sunde fornuft. Fuphistorier får nemlig hurtigt ben at gå på, fordi vi ikke er kritiske nok. Og ofte deler vi bare billederne uden at spørge os selv: Kan det virkelig passe?   

Er du i tvivl, så lad være med at dele. Bliv i stedet din egen faktatjekker med TjekDet-redaktionens ti bedste værktøjer til faktatjek af billeder under overskrifterne: 

  • Er billedet manipuleret?
  • Passer billede og tekst sammen?
  • Hvem er kilden bag?
  • Bruger andre billedet? 

 

 

Billedredigering er i dag slet ikke kun for professionelle. Appen FaceTune er for eksempel populær blandt brugere på sociale medier, hvor især unge piger bruger appen til at redigere deres udseende på billeder, som de så deler på for eksempel Instagram. 

Der findes også flere hjemmesider, hvor man kan skrive sit eget budskab på for eksempelvis et skilt, en lagkage eller en bus. Her er TjekDet for eksempel blevet til en særlig ketchup-variant.  

Men hjemmesider og apps, der kan redigere billeder, bliver også brugt til at manipulere med billeder.

Svindlere kan finde på at redigere billeder, som de bruger til at dele falske påstande - og i nogle tilfælde også til at lokke penge ud af uskyldige brugere som dig og mig, der støder på billederne på sociale medier.

Derfor giver vi dig her to gode værktøjer til at finde ud af, om billedet rent faktisk er manipuleret.

 

 

Når et billede bliver gemt i et nyt filformat som .jpg eller .png, bliver billedets kvalitet ofte dårligere. De små fejl i billedet kan være svære at se, men der er hjælp at hente i billedanalyse-værktøjer.

På Fotoforensics eller Forensically uploader du dit billede, og så vil du kunne se de dele af billedet, som har en anden kvalitet end resten. På den måde kan du afgøre, om billedet er blevet manipuleret. 

Lad os tage et eksempel. 

På billedet til venstre herunder holder Nordkoreas leder Kim Jong Un en gammel diskette i hånden - sådan én som i 80'erne og 90'erne fungerede lidt ligesom et USB-stik gør i dag.  

Vi uploader billedet til Fotoforensics, og ser nu på billedet til højre, at området omkring disketten skiller sig ud ved at være farvet hvidt. Det fortæller os, at disketten faktisk er klippet ind i billedet. Billedet er altså manipuleret.

Hvis billedet er i mange farver, eller hvis det er redigeret mange gange, kan det være svært at identificere de redigerede områder. Men prøv dig frem og brug gerne zoom-funktionen.  

 

 

Billedmanipulation kan også handle om, at et billede bliver brugt til at fortælle en helt forkert historie. Med en billedsøgning kan du finde ud af, hvor og hvornår billedet ellers er blevet lagt online. På den måde ser du også, om billedet er blevet manipuleret eller optræder i en forkert kontekst. 

Hvis du bruger browseren Google Chrome, højreklikker du bare på billedet og vælger “søg efter billedet på Google”. Eller du kan klikke dig ind på Google Billeder og uploade dit billede. Nu kan du se hjemmesider, hvor billedet er blevet brugt tidligere.

Du kan ikke uden videre uploade en video. Men tag et screenshot fra et sted i videoen og upload det billede på samme måde i Google Billeder. 

Et eksempel er billede herunder, som en bruger på Facebook brugte til at kritisere dansk politi for at være dobbeltmoralske. Facebookbrugeren påstår nemlig, at bilen på billedet tilhører politiet, og at de danske betjente i så fald holder ulovligt parkeret, imens de er ude og fange fartsyndere. Der er opstillet en fartmåler på vejen henover tunnellen.  


Med en Google billedsøgning kan vi dog hurtigt finde ud af, hvor billedet kommer fra.

Resultaterne fra billedsøgningen viser, at billedet oprindeligt stammer fra en hollandsk twitter-profil. Billedet er altså ikke taget i Danmark, og bilen under broen tilhører heller ikke politiet. 

Du kan også søge på billedets historie med hjemmesiden TinEye, som fungerer på samme måde som billedsøgning i Google Billeder. Nogle gange giver TinEye nemlig andre og mere detaljerede resultater. Overvej at bruge funktionen på TinEye, der sorterer billederne i rækkefølge efter nyeste eller ældste. Så kan du finde ud af, hvor og hvornår billedet optrådte første gang. 

Et eksempel på, hvordan man kan faktatjekke med TinEye, er dette billede af en hund, som en dansk mand delte på Facebook. I teksten til billedet forsøgte han at opkræve penge, så hunden kunne få fikset sit ansigt efter en brand.

Med TinEye finder vi dog frem, at billedet blev lagt op første gang i 2015, og at der ikke er grund til at have ondt af hunden. Det er faktisk bare et stykke skinke, der ligger på dens hoved. Det var tilsyneladende morsomt.

 

 

Nogle gange er billedet eller videoen ægte nok, men sammenhængen med teksten er bare helt forkert. Det kan være et gammelt billede, der senere bliver brugt i en ny sammenhæng og med en ny tekst - som i dette eksempel.

En facebookbruger har tidligere delt billedet herunder, hvor han i følgeteksten til opslaget skriver, at et supermarked i Malmö nu dropper at sælge svinekød.  

Men historien var falsk, og billedet taget ude af kontekst. Faktisk forestiller billedet i stedet skilte, der viser vej til den del af butikken, hvor man finder halal-slagtet kød.  

Det er altså vigtigt at se godt efter på billedet. For er der umiddelbart noget, som faktisk bekræfter det, der står i teksten? Hvis ikke skal du passe på med at tage historien for gode varer.

Brug i stedet et af de to følgende værktøjer til at blive klogere på, hvor billedet egentlig stammer fra.

 

 

Et billede gemmer på en hel masse oplysninger, som er guld værd for faktatjekkere som os på TjekDet. Det kan være, hvilken telefon eller kamera der har taget billedet, eller hvor i verden billedet er taget. 

Det kan være relevant viden, hvis et billede foregiver at være taget i Mellemøsten, men egentlig bare er taget i en baghave i Danmark. 

Den type data, der ligger gemt i billedet, hedder EXIF (exchangeable image file format) - og du kan få adgang til dem. Upload dit billedet på enten Jeffreys Image Metadata Viewer eller Verexif, og så kan du i mange tilfælde få adgang til billedets skjulte EXIF-data.

På billedet herunder kan du for eksempel se, at det billedet af Christiansborg er taget den 2. April 2019 kl. 14:51:55, uden blitz og med en iPhone 6S. Værktøjet viser også de geografiske informationer i form af længde- og breddegrader: 55.675081, 12.577528. 

Hvis du plotter koordinaterne ind i Google Maps, ser du, at billedet rigtig nok må være taget foran Christiansborg i København. 

Nogle gange vil du dog slet ikke kunne se billedets data. Det kan ske, hvis billedet er blevet redigeret nogle gange. Og desværre forsvinder EXIF-data, når et billede bliver uploadet på for eksempel Facebook.  

I så fald kan du prøve at lave en Google billedsøgning og finde billedet på en anden hjemmeside, hvor billedet måske stadigvæk har data gemt i sig. 

 

 

Uploader du en video til Youtube, vælger du helt selv, hvilken dato der skal stå, at videoen er blevet uploadet. Men det kan gøre det svært for faktatjekkere at finde ud af, hvornår videoen så rent faktisk er lagt op på Youtube.

Det kan Amnesty Internationals Youtube DataViewer hjælpe dig med. Hjemmesiden fortæller dig, hvilken dato og hvad tid videoen rent faktisk er blevet uploadet på Youtube. 

Kombiner dit resultat med en Google Billedsøgning af et screenshot fra videoen. Måske Google kan fortælle dig, at videoen er blevet brugt til at fortælle en helt anden historie.

For eksempel stod der i teksten til videoen herunder, at den forestiller en gruppe muslimer i et svensk indkøbscenter, der protesterer mod den kristne tro ved at angribe et juletræ. Umiddelbart ser det ud til, at videoen blev lagt på Youtube i november 2016.

Men da vi plotter videoen ind i Amnestys Metadata Viewer, opdager, at videoen allerede blev uploadet til Youtube i januar 2016.

Faktatjeksiden Snopes.com har da også lavet faktatjekket og fundet ud af, at optagelsen faktisk er fra et indkøbscenter i den egyptiske by Kairo. Her er det en tradition at plyndre juletræet, inden det skal smides ud. 

Et andet godt værktøj til at få et overblik over både de skjulte og synlige data om videoer er InVID, som er et program, man kan tilføje til blandt andet browserne Google Chrome og Firefox. Programmet kan lave analyser af videoer, der deles på YouTube, Facebook og Twitter. Man indsætter linket til videoen, hvorefter programmet præsenterer dig for en oversigt over forskellige data som for eksempel, hvor videoen er optaget, hvornår den er uploadet, længde, spredning og så videre.

Programmet kan også opdele en video i enkeltbilleder (fotos). Det er rigtig smart, fordi det giver dig mulighed for at søge videre i billedarkiver som Google Billeder og TinEye. Herunder har vi taget en YouTube-video med Barack Obama. InVID har herefter opdelt videoen i forskellige billeder (frames). 

 

 

Falske facebookprofiler bliver ofte brugt til at sprede falske billeder og historier. Er du i tvivl om, hvorvidt billedet og budskabet er ægte, så tag detektiv-luppen med rundt på brugerens profil.   

Mange af de falske profiler på sociale medier er nemlig oprettet af personer, der ikke vil genkendes, og som bare bruger deres profil til at sprede halve eller hele usandheder i opslag.  

Denne facebookprofil blev for eksempel oprettet, da Danmark vandt VM i håndbold i begyndelsen af 2019. 

Profilen påstår at tilhøre landsholdsspilleren og verdensmesteren i håndbold Magnus Landin, men profilen er faktisk falsk. 

Opslaget fra den falske Magnus Landin virker måske ikke, som om det gør en kat fortræd. Men ofte er motiverne bag de falske profiler faktisk at tjene penge. På sigt har fupmagerne nemlig mulighed for at spamme følgerne af de falske profiler. De kan bruge profilerne til at sælge produkter, der intet har med håndbold at gøre, eller fuppe dig til at bestille varer, der aldrig kommer frem. 

Men de falske profiler kan også bruges til at lave fupkonkurrencer, til at lokke personlige oplysninger ud af facebookbrugere eller til at sprede politiske budskaber lynhurtigt og enkelt. 

Og når bagmændene på et tidspunkt synes, de har lokket nok følgere i fælden, så ændrer de ofte navnet på facebooksiden. Det kan være årsagen til, at du pludselig ser opslag fra en facebookside, som du slet kan huske, at du har sagt ja til at følge.

Her får du fire værktøjer til at undersøge kilden bag billedet. 

 

 

Nogle gange kan man selv opdage, at der er tale om en svindler eller en såkaldt ‘troll’, som man kalder personer, der bruger deres profiler til provokere folk og fremkalde hidsige diskussioner.

Kan du sætte kryds ved ét eller flere kendetegn herunder? Så er det måske en troll-profil, der står bag billedet på Facebook. 

  • Profilbillede? Der er sjældent et profilbillede af en person, men måske i stedet af en kat eller et gammelt maleri.  
  • Billeder? Personen deler ikke (ret mange) billeder.  
  • Venner? Har få eller ekstremt mange venner.  
  • Agenda? Opslagene på profilen handler ofte om det samme. Det vil sige, at han eller hun måske har en agenda.  
  • Ny profil? Facebookprofilen er måske oprettet for nylig og har ikke ret mange opslag - og slet ikke gamle opslag.  
  • Sammenhæng? Der er ikke sammenhæng mellem oplysningerne om profilen. Et sted oplyser personen måske at være single, men du kan finde billeder fra et bryllup. Eller personen oplyser at bo i den australske storby Sydney, men oplyser samtidig at arbejde i den indiske by Mumbai.  
  • Personlige oplysninger? Hvor meget fortæller personen om sig selv. Står der meget lidt, er det måske, fordi personen ikke vil genkendes.  

 

 

Måske er du i tvivl om, hvorvidt en bruger på Facebook er politisk motiveret i en bestemt retning. Hvis brugeren for eksempel både liker et bestemt parti, deltager i politiske arrangementer, der passer til partiets politik og kommenterer andre politikere med de samme holdninger, så tegner der sig måske et billede, som kan hjælpe dig med at forstå brugerens motiv til at dele bestemte billeder. 

Værktøjet Stalkscan var engang en rigtig sladrehank, når det handlede om at kortlægge netop sådanne offentligt tilgængelige oplysninger på personers facebookprofiler. Da Facebook i juni 2019 indskrænkede søgemulighederne, virkede Stalkscan og en række andre lignende værktøjer ikke længere.

Der findes dog nye alternativer - omend de ikke giver helt samme brugervenlighed og overblik.

'FB Search' ser umiddelbart ikke ud af noget særligt. Men har du først lært at bruge det, kan du for eksempel få et bedre overblik over, hvad en bestemt facebookbruger skriver om - og hvor han eller hun gør det. I al sin enkelthed får du en lang oversigt over opslag, som personen har lavet på Facebook - dog kun opslag, der er offentligt tilgængelige.

Første gang du bruger værktøjet, så prøv det af på din egen facebookprofil. Det kræver, at du først finder ud af, hvilket unikt-ID-nummer, din facebookprofil har. Nogle gange kan det ses i url'en, der vises i din browser, når du står på din egen facebookprofil - for eksempel https://www.facebook.com/profile.php?id=XXXXXXXX. Kan du ikke se ID-nummeret på dig selv - eller den facebookprofil, du vil undersøge - så kan du finde nummeret ved at bruge værktøjet her.

Nu kan du indsætte ID-nummeret i 'FB Search'. Her kan du se et lille eksempel på, hvordan værktøjet blandt andet ser ud i praksis. Vi har indsat ID-nummeret på statsminister Mette Frederiksens facebookprofil som et eksempel.  

Når du har indsat ID-nummeret klikker på du på "Open URL in a new window". Herefter får den en lang oversigt over opslag, som en bruger har lavet rundt omkring på Facebook.

Bemærk! Det er kun offentligt tilgængelige opslag, du får adgang til. Og i øvrigt kræver FB Search, at du på forhånd er logget ind på Facebook i et andet browservindue.

 

 

Du har måske set et lille blåt hak til højre for navnet på nogle profiler på sociale medier. Det kalder Facebook selv et verificeringsbadge, som viser, at en profil er autentisk.

Hvis det lille blå mærke er til stede på en profil, bekræfter det nemlig, at der er tale om en ægte konto, der tilhører den offentlige person, berømthed eller virksomhed, som fremgår på siden. Det blå mærke kan man selvfølgelig ikke selv bare sætte på. Det er noget, som Facebook selv styrer og undersøger.

Her har vi for eksempel fundet frem til Margrethe Vestagers facebookprofil, Donald Trumps twitterprofil og Cardi B's instagramkonto. Vi ved, at de tre profiler faktisk tilhører de tre personer, fordi de alle har de små blå hak til højre for deres navn. 

 

 

Er billedet delt af en instagramprofil? Så kan det være spændende at undersøge denne profil i dybden. Med nogle få tips kan du ved hjælp af Googles søgefelt finde ud af, hvad profilen ellers kommenterer på Instagram. 

Lad os tage et eksempel.

I år satte det britiske medie Bellingcat sig for at hjælpe det hollandske politi med at lede efter en straffefange, som flygtede fra et fængsel i Holland i 2011. Den vigtigste kilde i sagen blev fangens instagramkonto med navnet 'shahin.mzr'.

Mediets søgning efter instagramkontoen blev foretaget i Googles søgefelt og så sådan her ud: 

Ved hjælp af google-søgningen på hans brugernavn, hvor Google er blevet bedt om kun at søge på Instagram, fandt Bellingcat blandt andet frem til et billede af to knive, som Shahin tidligere havde kommenteret.

Fangen havde skrevet på knivforhandlerens Instagram for at købe en kniv, og det blev et af flere vigtige spor i efterforskningen. Hvis du vil læse mere, så har Bellingcat selv skrevet en artikel om, hvordan de med billedsøgninger opklarede sagen.

Vil du selv finde en brugers kommentarer på Instagram, skal du altså skrive brugernavn og site på denne måde i Googles søgefelt: 

"Brugernavn" site:Instagram.com

Du kan også bruge Google til at søge på andre sociale medier som for eksempel Twitter. Her ser søgningen ud således:

"Brugernavn" site:Twitter.com

 

 

Hvis du ser et utroligt godt billede eller hører en utrolig god historie på sociale medier, er det måske også for utroligt til at være sandt.  

Se for eksempel dette billede, som en bruger delte på Facebook med en tilhørende tekst om, at deltagere i Pride i Stockholm forulemper børn.   

Vi foretager en billedsøgning på Google, og ser, at billedet kun optræder på andre faktatjekmedier. Vi klikker os ind på hjemmesiderne, hvor forskellige svenske faktatjekkere vurderer, at billedet er falsk.

I stedet refererer de til dette billede, hvor barnet ikke længere er i billedet:

I en Google billedsøgning på det nye billede uden barnet finder vi ud af, at dette billede er brugt i flere artikler. Det stammer dog ikke fra Stockholm, men er derimod taget til Pride i Paris i 2007.

Det første billede var altså rigtig nok for utroligt til at være sandt.

Prøv selv at finde ud af, hvor dit billede oprindeligt stammer fra. Findes det kun ét sted, og er det ikke fra et etableret medie, du kender, er der stor sandsynlighed for, at billedet eller historien bag er falsk. Disse to værktøjer kan hjælpe dig på vej. 

 

 

Er der et logo på billedet, som du ikke kender? Hjemmesiden Logos har en stor samling af logoer fra virksomheder og mediehuse rundt omkring i verden. Du uploader billedet eller videoen til hjemmesiden, og så viser maskinen dig, hvor logoet kan stamme fra. 

Et eksempel er dette billede, som florerede på Facebook med et link til en artikel om, at Chili Klaus har investeret i bitcoins i stor stil.

Billedet forestiller rigtignok Chili Klaus, og hjemmesidens design ligner til forveksling det kendte medie Berlingske. 

Men zoomer du lidt ind, kan du se, at logoet faktisk hedder "Berlininsky business", som er et fupsite. Og uploader du billedet i Logos søgemaskine, får du da heller ingen resultater. Det er, fordi historien er falsk.

OBS! I dansk kontekst er hjemmesidens logokartotek endnu ikke helt opdateret. Blandt andet findes hverken DR's eller TV2’s logoer i systemet. Men brug gerne hjemmesiden til at undersøge udenlandske logoer. 

Vi prøver i stedet at uploade et billede fra det anerkendte medie CNN, og her finder Logos deres logo uden problemer. 

   

 

 

Du kan også tjekke, om nogle af de mange faktatjekmedier har skrevet om billedet eller videoen. Det kunne for eksempel være TjekDet. Har vi eller andre skrevet om billedet og erklæret det falsk, så er der i hvert fald god grund til ikke at dele det på de sociale medier.  

Her er nogle af de mest kendte faktatjekmedier:  

Hvis du vil se flere faktatjekmedier, så opdaterer det amerikanske universitet Duke University løbende en oversigt over faktatjekmedier i hele verden.   

Den anerkendte amerikanske organisation for journalistik og medier Poynter Institute har også samlet en række faktatjekmedier i et netværk. Her har alle deltagende medier lovet at arbejde efter nogle bestemte retningslinjer, der skal sikre, at et faktatjek har en høj kvalitet. TjekDet er medlem af netværket.  

Held og lykke med dit billedtjek - ønskes du af hele TjekDets redaktion!

 Foto: Arthur Cammelbeeck

Forrige artikel Hvorfor står der altid DEL, LIKE, TAG DINE VENNER i konkurrencer på Facebook? Hvorfor står der altid DEL, LIKE, TAG DINE VENNER i konkurrencer på Facebook? Næste artikel Guide: Undgå at blive fuppet i sommervarmen Guide: Undgå at blive fuppet i sommervarmen
Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins

Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins

Journalist og forfatter, Jørgen Leth, har investeret store summer i en platform, der skal hjælpe danske familiers økonomi. Sådan lyder en historie i en falsk artikel, der lige nu florerer internettet. Men artiklen er blot seneste udgave af en lang række om kendte danskere. 

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd.