Regeringens plan for håndtering af russisk propaganda er lige på trapperne

Svenske myndigheder er i fuld gang med at involvere befolkningen i kampen mod russisk desinformation. Hver eneste husstand har modtaget en brochure, der blandt andet indeholder gode råd til at gennemskue fremmede magters informationskampagner. Danske anbefalinger er på vej.

“Stater og organisationer bruger allerede misvisende information for at forsøge at påvirke vores værdier og hvordan vi handler”.

Sådan lyder den klare melding i brochuren "Hvis krisen eller krigen kommer", som de svenske myndigheder har omdelt til 4,8 millioner husstande.

Og lige nu arbejder også den danske regering på en plan, der beskriver, hvordan vi herhjemme skal håndtere eventuelle russiske forsøg på at påvirke Danmark og danskerne, oplyser Udenrigsministeriet til TjekDet.

I den svenske brochure er der flere gode råd til, hvordan man undgår at falde for falsk information, som eksempelvis russerne kunne finde på at påvirke den svenske befolkning med. Blandt andet bør man være opmærksom på, hvem kilden er, hvad formålet med informationen er, og om samme budskab findes andre steder.

Samtidig slår brochuren fast med syvtommersøm, at én helt særlig besked aldrig vil komme fra de svenske myndigheder.

“Hvis Sverige bliver angrebet af et andet land, vil vi aldrig overgive os. Alle oplysninger, der har til formål at få modstanden til at ophøre, er falske.”

Brochuren er udarbejdet af den svenske Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (MSB), der svarer til den danske Beredskabsstyrelse. MSB har udarbejdet brochuren på foranledning af den svenske regering. Det er første gang siden 1961, at myndighederne husstandsomdeler en sådan brochure, men det er vigtigt at have den i fysisk version i tilfælde af strømafbrydelse, påpeger en talsmand fra MSB over for TjekDet.

Vi skal være rustet til det kommende folketingsvalg

Sverige afholder valg til landets parlamentet Riksdagen den 9. september. Og mens de svenske myndigheder åbent oplyser befolkningen om truslen fra fremmede magters propaganda, er det ikke meget vi herhjemme har hørt fra myndighederne. Men de er i gang, forsikrer Udenrigsministeriet.

Den svenske brochure

Regeringen nedsatte nemlig en såkaldt interministeriel taskforce i september sidste år, hvor Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og efterretningstjenesterne i fællesskab arbejder på en plan for, hvordan Danmark skal imødegå påvirkningskampagner fra andre stater. 

Dengang forklarede udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at det især var Ruslands forsøg på at påvirke valghandlinger i andre lande, der havde ansporet regeringen til at nedsætte taskforcen.

”Vores vestlige demokratiske processer og medier er blevet mere skrøbelige over for fake news, misinformationskampagner og andre ufine metoder. Det har vi blandt andet set med Ruslands forsøg på at påvirke demokratiske valg i USA og Frankrig. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Og det er jo heller ikke noget, Danmark er immun over for. Derfor styrker vi indsatsen fra dansk side, ligesom flere af vores partnere også har gjort, så vi bliver bedre rustet til at modgå forsøg på indblanding i vores demokrati,” sagde han til TjekDet.

Og ligesom i Sverige er tidspunktet ikke helt tilfældigt valgt. Danskerne skal nemlig også snart til valg. Senest juni 2019 skal der være afholdt folketingsvalg. Regeringen er dog endnu ikke klar til at sætte dato på, hvornår den danske plan ligger klar, oplyser Udenrigsministeriet.

“Taskforcen har siden september 2017 arbejdet på at analysere og koordinere den danske indsats på området og vil fremlægge sine anbefalinger, når denne proces er afsluttet,” lyder beskeden i et mailsvar fra ministeriet.

Her understreges det også, at det ikke er et spørgsmål om Danmark skal styrke arbejdet med at imødegå russisk desinformation, men et spørgsmål om hvordan arbejdet skal styrkes.

Og der er da også allerede sket lidt, bedyrer Udenrigsministeriet.

“Vi har styrket vores internationale engagement og samarbejde, og vi er i dialog med en lang række lande for at lære af deres erfaringer. Som i mange andre sager har vi også i denne sag været i dialog med Sverige, og ladet os inspirere af nogle af deres tiltag til at håndtere udfordringen.”

Der bør snart komme en plan

Skal danskerne være tilstrækkeligt rustet til at håndtere et informationstryk fra andre lande, bør regeringen snart melde noget ud, vurderer Mette Skak, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet med speciale i Rusland og russisk historie.

Mette Skak

“Netop fordi Danmark snart skal til valg, og vi ved, at der har været problemer med meget direkte russisk indblanding i valghandlinger i Frankrig, hvor russerne åbenlyst forsøgte at spolere Emmanuel Macrons præsidentkampagne, og vi har set det i USA og i Tyskland. Derfor vil det kun være et udtryk for rettidig omhu, hvis regeringen går ud med nogle officielle retningslinjer og gør befolkningen opmærksom på, at russerne kan finde på at påvirke befolkningen på den ene eller anden måde,” siger Mette Skak.

Man skal dog ikke forvente, at regeringen vil fare ud og husstandsomdele en brochure ligesom i Sverige, mener hun. Hun påpeger, at myndighederne i Danmark ikke har tænkt sig at være ene om at løfte opgaven med at oplyse befolkningen om Ruslands potentielle indblanding i det danske valg.

“Regeringens operationelle strategi lader til at være, at man i høj grad sætter sin lid til, at journalister, medier og forskere bidrager til at gøre befolkningen opmærksom på, at russerne kan finde på at sætte ting i gang, så vi kan risikere at se spøjse ting i det offentlige rum. Det skal befolkningen helst være forberedt på,” siger hun.

Medier og uddannelse gør Danmark stærkt

Det er dog slet ikke sikkert, at danskerne kommer til at opleve russisk indblanding.

Hvilke lande den desinformationen rettes mod, er styret af dels de russiske interesser i landet og dels landets evne til at modstå et russisk forsøg på at påvirke. Og netop her står Danmark ret godt, fordi danskerne er ret så veloplyste. 

“Vi er slet ikke så dårligt rustet. Det hænger sammen med vores tradition for lødige og ganske fornuftige, men selvfølgelig ikke ufejlbarlige public service-medier. Dertil kommer folkeskolen og hele uddannelsessektorens måde at lære de unge om demokrati og kildekritik, og hvordan verden er skruet sammen,” mener Mette Skak.

Den holdning deler Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han ser kun en meget lille trussel mod Danmark og mener derfor også, at regeringens forholdvist tilbageholdende strategi står fint mål med trusselniveauet.

Flemming Splidsboel Hansen

“Det er lidt symbolsk, det regeringen gør. Men man vil vise, at man er opmærksom på udfordringen. Jeg tror, det er en sund og fornuftig tilgang til det, for man skal heller ikke gøre det værre, end det er. Men samtidig giver det god mening at markere, at man har fokus rettet på dét, der kan komme fra Rusland,” siger han.

Og mens taskforcen arbejder på den officielle strategi, har Danmark faktisk allerede bidraget med arbejdskraft til at håndtere russisk desinformation rundt om i Europa.

“Udenrigsministeriets indsats viser et tungt fokus på Rusland, og det afspejler regeringens prioritering. Vi har jo allerede set, at Udenrigsministeriet sender embedsfolk til East StratCom og til Center for Cybersikkerhed i Tallinn. Og i forbindelse med Forsvarsforliget sendes folk til Center for Hybride Trusler i Helsinki,” siger Flemming Splidsboel Hansen.

Han forventer også, at taskforcen snart går ud med nogle offentlige anbefalinger, så medierne og befolkningen kan stå bedst muligt rustet til at gennemføre et frit og demokratisk valg til både Europa-Parlamentet og Folketinget, der begge skal finde sted i løbet af det kommende års tid.

“Vi må forvente, at taskforcen kommer med sine anbefalinger i god tid før folketingsvalget, og at de giver nogle anbefalinger til medier og andre om, hvad man skal holde øje med. Og noget om, hvilke temaer man forventer, at russerne vil forsøge at påvirke og hvad man har set i andre lande,” vurderer Flemming Splidsboel Hansen.

Definition af desinformation

 I rapporten 'Information Disorder: Toward an interdisciplinary framework for research and policy making' til Europarådet opdeler man fake news-problematikken i tre forskellige typer. Malinformation er svært at oversætte til dansk, men i praksis er hævnporno et godt eksempel.

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur

LÆS OGSÅ: Bots fylder i den danske Rusland-debat på Twitter

Forrige artikel Danskerne føler sig velinformerede om indvandring og integration - men medierne er for negative Danskerne føler sig velinformerede om indvandring og integration - men medierne er for negative Næste artikel Facebook vil trække annoncørerne bag politiske reklamer frem i lyset Facebook vil trække annoncørerne bag politiske reklamer frem i lyset
Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Mange danskere modtager i øjeblikket en sms, hvor det hævdes, at der ligger en pakke og venter. Modtageren skal bare lige betale et par kroner, så kommer pakken. Men det hele er et svindelnummer, advarer Forbrugerrådet. Og det er langt fra første gang, at fupmagere forsøger at lokke med mystiske pakker.

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

Ny undersøgelse viser, at danskerne oftere søger vejledning om livets store spørgsmål hos clairvoyante end hos præster, fortalte DR i både TV-avisen og P1 Morgen. Men det kan man nu ikke konkludere, fortæller analyseinstituttet bag undersøgelsen.