EU i linedans mellem desinformation og censur

Hvordan skal de europæiske demokratier gå til modangreb mod falske nyheder? Det spørgsmål er landet på øverste niveau i EU, men de nemme svar er indtil videre udeblevet.

Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet.

Ud over at være en linje fra en populær dansk julesang, er det også det en præcis beskrivelse af det dilemma, som de europæiske politikere står over for, når de kalder til kamp mod misinformation og falske nyheder.

Opmærksomheden og viljen til at gøre noget ved de falske nyheder er stigende, men angsten er samtidig stor for at begå overgreb på grundlæggende europæiske værdier som ytringsfrihed og den frie adgang til information.

Opgaven med at udstikke kursen for den svære balance er nu landet på bordet hos EU-Kommissær for Digital Økonomi og Samfund, Mariya Gabriel. Hun har indkaldt en ekspertkomité til at rådgive EU-Kommissionen om falske nyheder. Her opridser hun, hvad der er på spil:

“Fake news er ikke et nyt fænomen. Hvad der derimod er nyt, er farten som de falske nyheder spredes med og omfanget af problemet. Sidste år viste eksempler som Brexit og valgene i USA og Frankrig tydeligt, at fake news kan have en meget klar negativ indflydelse på vores demokratiske principper og værdier,” siger hun. 

Efter det amerikanske valg undersøgte forskere fra Stanford University, om falske nyheder havde haft betydning for Trumps valgsejr. De konkluderede, at selvom de fleste falske nyheder favoriserede Trump, så havde det næppe afgørende betydning for udfaldet. I Europa er frygten dog, at det amerikanske valg var startskuddet til noget større, og at vi kun har skimtet begyndelsen på, hvilken indflydelse misinformation kan have for demokratiet.

Selvom kommissæren deler den bekymring, så fortæller hun, at EU stadig er i refleksionsfasen, og at det derfor er for tidligt at fremsætte konkrete forslag til at bekæmpe de falske nyheder. Det har fået kritikere til at anklage kommissionen for at gøre alt for lidt, alt for sent. 

En af de kritikere er Jakub Janda, der leder Kremlin Watch, en afdeling under den tjekkiske tænketank, European Values, der monitorerer misinformation fra Rusland:

“Vi har brug for, at kommissionen handler allerede nu. Men de er først nu ved at begynde deres konsultation, hvilket betyder, at der tidligst vil være konkrete handlinger om et eller halvandet år. Det svarer jo til, at man begyndte at undersøge terrorisme tre år efter det første angreb.“

Ekspertgruppen offentliggør først deres konkrete anbefalinger til marts, men står det til Jakub Janda, bør EU handle allerede nu. Han opfordrer til at give indsatsen mod desinformation fra Rusland mere bid ved at undersøge de netværk, der spreder desinformation og deres finansielle forbindelser til Rusland samt indføre flere diplomatiske sanktioner.

Mens Jakub Janda primært skuer mod Rusland i øst, når han taler om fake news, så skuer andre mod vest og Silicon Valley. Fake news er nemlig ikke så let at afgrænse, og de bedste løsninger afhænger af, hvilken udfordring, der er tale om. Er det statsstøttet desinformation fra Rusland, er det medier, der tjener lette penge på en misvisende overskrift, eller er det lyssky politiske forsøg på at underminere den frie presse?

Nogle falske nyheder falder ind under forskellige europæiske hate speech- eller racismeparagraffer, og er derfor allerede ulovlige. Men en stor del af den misinformation, der findes på nettet, er bare forkert. Og forkert er sjældent lig med ulovligt. Lovgivningsmæssigt er det derfor et mareridt at regulere falske nyheder og misinformation, og erfaringer fra Tyskland viser allerede nu, at det kan være lettere sagt end gjort at afgøre, hvor meget fake news, der må være på nettet.

Europa ved skillevejen

I sommers blev en ny lov vedtaget i den tyske Bundestag, der pålægger de sociale medier en bødestraf på op til 50 millioner euro, hvis ikke de inden for 24 timer fjerner klart ulovligt indhold. Stridspunktet i Facebook-loven – som den populært kaldes – er, at definitionen af hvilket indhold, der strider imod loven, ifølge kritikere er uklar og til fortolkning. Menneskerettighedsorganisationen European Digital Rights advarer derfor mod, at de sociale medier risikerer at overimplementere loven af frygt for bødestraf, hvilket kan have potentielt vidtrækkende konsekvenser for ytringsfriheden.

Hvad gør EU?

EU-Kommissær for Digital Økonomi og Samfund, Mariya Gabriel, har taget initiativ til to nye tiltag, der skal guide EU i kampen mod fake news.

Den første er en offentlig konsultation, hvor EU-borgere frem til februar kan svare på, hvordan de oplever falske nyheder i deres hverdag.

Derudover har hun nedsat en ekspertgruppe, der til marts præsenterer en rapport med tre fokusområder:

  • Afgrænse og definere hvad fake news er, undersøge EU-borgernes opmærksomhed på misinformation og tilliden til medier i Europa
  • Vurdere hvilke best practises, der allerede findes i de europæiske lande, og hvilke tiltag platformene, medierne og civilsamfundet allerede har taget.
  • Rådgive kommissionen om mulige fremtidige tiltag, der kan styrke EU-borgernes adgang til pålidelig information og hindre spredningen af misinformation på nettet.

Kilde: EU-Kommissionen

I 2016 fulgte EU det tyske eksempel, og indgik en frivillig aftale med blandt andet YouTube og Facebook, der pålagde platformene at fjerne ulovligt indhold såsom hate speech. Den frivillige aftale blev i september i år konkretiseret i specifikke retningslinjer for, hvordan platformene skal samarbejde med de nationale myndigheder, men indtil videre har EU ikke været tilfreds med resultaterne. Kommissær Mariya Gabriel mødes den 9. januar med topchefer fra platformene, og hvis ikke de kan vise tilfredsstillende fremgang, er meldingen, at man vil følge tyskerne og lovgive sig ud af problemet.

Når EU er tilbageholdende med at regulere, så hænger det også sammen med, at det i praksis vil være en radikal strømlining af de enkelte medlemslandes medielovgivning. En sådan øvelse risikerer at løbe ind i stor modstand, og har langt fra opbakning fra alle medlemslandene.

Går EU ad reguleringsvejen i sit forsøg på at komme fake news til livs, vil det ifølge Courtney Radsch være en stor fejl. Hun er talsperson for the Committee to Protect Journalists (CPJ), en amerikansk NGO, der promoverer pressefrihed. Hun er meget bekymret over implikationerne af den lovgivning, der er gennemført i Tyskland:

“Loven lægger ansvaret på de sociale platforme til at fjerne indholdet på meget kort tid uden retfærdig rettergang, gennemsigtighed, offentligt tilsyn eller muligheder for at klage. Tyskland er et af de toneangivende lande i Europa, så når de indfører lovgivning som denne, så gøder det jorden for andre lande i Europa og resten af verden til at også gøre det samme”. 

Netop fordi CPJ frygter for konsekvenserne for øget regulering, har organisationen søgt om en plads i Mariya Gabriels ekspertkomite. I december udgav CPJ en undersøgelse, der viser at antallet af journalister, der er blevet fængslet på anklager om fake news, er fordoblet mellem 2016 og 2017. Selvom det er er lande som Tyrkiet og Egypten, der fører an i fængslingen af journalister, advarer Courtney Radsch om, at det også bør bekymre i Europa:

“Det er uklart, hvordan kommissionen definerer fake news. Også i Europa er brugen af de her upræcise termer med til åbne spillefladen for manipulation og misbrug af repressive regimer til at undertrykke journalister”. 

EU lægger arm med Silicon Valley

I Europaparlamentet er danske Morten Løkkegaard (V) blandt dem, der har fulgt området for fake news tættest. Han har senest været pennefører på et nyt udspil til bekæmpelse af fake news for den liberale gruppe, ALDE: 

“Vi har erkendt, at det kan blive nødvendigt at gøre mere for at påvirke de store amerikanske tech-giganter som Google og Facebook. Det hænger sammen med, at de i forvejen er under lup i Europa, hvor min kollega Margrethe Vestager (R) er i gang med at gøre dem klart, at det free spin, som de har haft i et par år, ikke går længere. De skal leve op til deres ansvar både finansielt, medøkonomisk, politisk og som medieaktører”

I udspillet er der fokus på uddannelse af særligt børn og unge til at navigere mellem sandt og falsk på nettet samt støtte til kvalitetsjournalistik, men ALDE lægger også op til at firmaerne bag de sociale medier i første omgang skal regulere sig selv. Hvis ikke det viser sig effektivt, så er Morten Løkkegaard dog klar til at tage fløjlshandskerne af:

“Måske er løsningen at forlange, at man får indsigt i deres algoritmer. Det helt store problem er jo, at så længe de sidder på teknikken, så diskuterer vi lidt med en blind makker. Det er ikke så behageligt som lovgiver, for der vil vi gerne arbejde på et oplyst grundlag,” fortæller Morten Løkkegaard. Han kalder det dog et kæmpe dilemma, for som liberal ser han det som sidste udvej at skulle ty til regulering.

Inden det kommer så vidt, så vil Morten Løkkegaard først satse på at uddanne europæerne til at være mere kritiske mediebrugere. Dermed ligger han i tråd med Mariya Gabriel og alle andre eksperter og politikere, som Mandag Morgen har talt med, der alle siger, at den klart bedste løsning er, hvis falske nyheder kan tackles med større fokus på kildekritik. Om sund skepsis kan komme problemet til livs, vil der nok være mange, der har en sund skepsis til.

LÆS OGSÅ: Kommissær i sandhedens tjeneste

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: Nu vil EU have danskernes hjælp til at bekæmpe falske nyheder

Forrige artikel Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet Næste artikel Kommissær i sandhedens tjeneste Kommissær i sandhedens tjeneste