“Min største frygt er, at intet vil ændre sig”

“Dette er sandheden, dette er, hvad der sker. Det er op til jer at beslutte, om vi behøver at gøre det.”

Ordene kom fra den nyudsprungne whistleblower Edward Snowden i et interview den 9. juni 2013. Den 29-årige amerikanske computeranalytiker stod frem for to journalister og et kamera på et lille hotelværelse i Hongkong for at forklare sine handlinger, der med ét gjorde ham til en af vor tids mest betydningsfulde personer. Han fortalte roligt og fattet, at han ikke havde handlet som fjende af USA, men som en ven af demokratiet. Han virkede indforstået med de konsekvenser, afsløringerne kunne få for ham. For ham gjaldt det et højere formål om at starte en debat om masseovervågning i samfundet, som måske kan ændre verden.

[graph title="Edward Joseph Snowden" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/71bee-snowden.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/31d55-snowden.jpg" text="Navn og stilling: Edward Joseph Snowden, computeranalytiker og whistleblower."] [/graph]

”I de kommende måneder – de kommende år – bliver det kun værre, indtil vi til sidst når en tid, hvor politikken vil ændre sig. For det eneste, der begrænser aktiviteterne i overvågningsstaten, er politik,” sagde han velartikuleret og roligt.

På det tidspunkt var han allerede godt i gang med forandringsprocessen. Få dage forinden havde aviserne The Guardian og The Washington Post for første gang bragt artikler baseret på hans læk om USA’s efterretningsvæsen. Siden har en lind strøm af artikler beskrevet den massive og urovækkende overvågning, de amerikanske myndigheder står bag. Data om snart sagt alt og alle indsamles systematisk, lagres og bruges efter forgodtbefindende, langt uden for demokratisk kontrol.

Moralske skrupler ved overvågning

Magasinet Foreign Policy har lige kåret Edward Snowden til den mest indflydelsesrige tænker i 2013. Men den amerikanske befolkning er stadig splittet om, hvorvidt han er en helt eller en forræder.

Han blev født i North Carolina i 1983 og voksede op i et middelklassehjem med en mor, der var kontorassistent, og en far, der var ansat i kystvagten. Familiens naboer og venner beskriver ham som stille, genert og velartikuleret, og hans far kalder ham en følsom og kærlig ung mand med dybe tanker. Han droppede tidligt ud af gymnasiet, men fulgte forskellige onlinekurser og computerstudier, inden han startede sin karriere som dataanalytiker for både CIA og NSA.


Med sin beslutning om at blive whistleblower droppede Edward Snowden et indbringende job i firmaet Booz Allen Hamilton, der arbejdede for USA’s efterretningsvæsen, og indledte i stedet et liv på evig flugt fra samme myndigheder uden forhåbninger om nogensinde at vende tilbage. Som han selv har sagt, så kunne han have fortsat sit liv på Hawaii, hvor han boede, arbejdede og jævnligt indkasserede sin klækkelige løn. Men frem for at ”leve ufrit, men komfortabelt” valgte han at give offentligheden indsigt i, hvordan myndighederne holder øje med os alle.

Kritikere har sagt, at hans motiver mere handler om selvpromovering og om, at han nyder den helgenstatus, han har fået nogle steder. Men selv hævder Edward Snowden at være drevet af moral:

“Jeg kan ikke med god samvittighed tillade den amerikanske regering at ødelægge privatliv, internetfrihed og de grundlæggende frihedsrettigheder for mennesker over hele verden med denne massive overvågningsmaskine, de i hemmelighed er ved at opbygge,” har han sagt.

Alliance med udvalgte journalister

Den famøse junidag på det lille hotelværelse i Hongkong befandt Snowden sig foran to journalister, som han nøje havde udvalgt som samarbejdspartnere. Glenn Greenwald arbejdede som journalist for den engelske avis The Guardian, og Laura Poitras var en kontroversiel dokumentarfilmmager. Forud for mødet var der gået måneder, hvor Snowden nøje havde planlagt fremgangsmåden for sit samfundsomvæltende læk. Han tog kontakt til Glenn Greenwald allerede i slutningen af 2012, men havde i lang tid ikke held med at vinde hans opmærksomhed. I stedet kontaktede han filmmageren Laura Poitras efter at have set hendes dokumentarfilm om en anden whistleblower. Til New York Times har Snowden sagt, at han valgte netop at samarbejde med disse to journalister, fordi de havde rapporteret frygtløst om kontroversielle emner til trods for personlig kritik og forfølgelse. Særligt Laura Poitras havde allerede oplevet at blive intimideret af myndighederne på grund af sit arbejde.

“Hun havde demonstreret det nødvendige mod, personlige erfaringer og færdigheder til at håndtere, hvad der formentlig er den farligste opgave, nogen journalist kan få – at rapportere om hemmelige ugerninger begået af den mest magtfulde regering i verden,” sagde Snowden.

Siden da har både Laura Poitras og Glenn Greenwald ikke beskæftiget sig med meget andet end at håndtere den opgave, som Snowden betroede dem.

Samfundsrystende konsekvenser

Edward Snowden er ikke bare årsag til den største mediehistorie i 2013. Han har også skabt en forandringsbølge, der kan ændre måden, vi indretter vores samfund. Ved at vise, hvad myndighederne er i stand til med moderne teknologi, har han rykket ved bestående magtstrukturer og ved forståelsen af de samfundsrystende kræfter, internettet kan udløse.

Snowden siger selv, at hans største frygt ikke er at blive fanget eller likvideret af CIA, men derimod at hans nøje planlagte læk ikke vil ændre noget, fordi folk er ligeglade eller ikke tør tage kampen op.

”Den største frygt, jeg har om udfaldet for USA af de her afsløringer, er, at intet vil ændre sig. Folk vil se alle de her afsløringer i medierne. De vil kende omfanget af regeringens magt og forsøg på at tage kontrol over det amerikanske og globale samfund. Men de vil ikke være villige til at tage de nødvendige risici og kæmpe for at ændre tingene og tvinge deres repræsentanter til at tage et standpunkt i deres interesse,” sagde han.

Men afsløringerne af overvågningen, der også omhandler telefonaflytning af internationale topledere, har skabt pres på USA’s regering fra især Brasilien, Frankrig og Tyskland. Det har medført indgåelsen af flere bilaterale aftaler om ikke-spionage og en stor udredning til EU’s Ministerråd om konsekvenserne for databeskyttelse ved det amerikanske efterretningsvæsens metoder.

Sagen har ramt midt ned i den igangværende reform af den europæiske databeskyttelseslovgivning, som følges nøje af alverdens myndigheder og virksomheder, fordi reglerne kan få afgørende betydning for, hvordan der globalt set lovgives på området. Det er derfor muligt, at det er fra Europa og ikke USA, at Snowdens afsløringer først skaber nybrud i lovgivningen.

Under alle omstændigheder er der ikke mere, Snowden selv kan gøre for sin sag. Han har sat forandringsbølgen i gang. Derfor har han ret i, at det nu må være op til borgerne selv at bestemme, hvordan de vil forholde sig til den information, han har givet dem.

Forrige artikel Obama brød status quo i Mellemøsten Næste artikel Globalt ikon i kampen for skolegang

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.