“Min største frygt er, at intet vil ændre sig”

“Dette er sandheden, dette er, hvad der sker. Det er op til jer at beslutte, om vi behøver at gøre det.”

Ordene kom fra den nyudsprungne whistleblower Edward Snowden i et interview den 9. juni 2013. Den 29-årige amerikanske computeranalytiker stod frem for to journalister og et kamera på et lille hotelværelse i Hongkong for at forklare sine handlinger, der med ét gjorde ham til en af vor tids mest betydningsfulde personer. Han fortalte roligt og fattet, at han ikke havde handlet som fjende af USA, men som en ven af demokratiet. Han virkede indforstået med de konsekvenser, afsløringerne kunne få for ham. For ham gjaldt det et højere formål om at starte en debat om masseovervågning i samfundet, som måske kan ændre verden.

[graph title="Edward Joseph Snowden" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/71bee-snowden.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/31d55-snowden.jpg" text="Navn og stilling: Edward Joseph Snowden, computeranalytiker og whistleblower."] [/graph]

”I de kommende måneder – de kommende år – bliver det kun værre, indtil vi til sidst når en tid, hvor politikken vil ændre sig. For det eneste, der begrænser aktiviteterne i overvågningsstaten, er politik,” sagde han velartikuleret og roligt.

På det tidspunkt var han allerede godt i gang med forandringsprocessen. Få dage forinden havde aviserne The Guardian og The Washington Post for første gang bragt artikler baseret på hans læk om USA’s efterretningsvæsen. Siden har en lind strøm af artikler beskrevet den massive og urovækkende overvågning, de amerikanske myndigheder står bag. Data om snart sagt alt og alle indsamles systematisk, lagres og bruges efter forgodtbefindende, langt uden for demokratisk kontrol.

Moralske skrupler ved overvågning

Magasinet Foreign Policy har lige kåret Edward Snowden til den mest indflydelsesrige tænker i 2013. Men den amerikanske befolkning er stadig splittet om, hvorvidt han er en helt eller en forræder.

Han blev født i North Carolina i 1983 og voksede op i et middelklassehjem med en mor, der var kontorassistent, og en far, der var ansat i kystvagten. Familiens naboer og venner beskriver ham som stille, genert og velartikuleret, og hans far kalder ham en følsom og kærlig ung mand med dybe tanker. Han droppede tidligt ud af gymnasiet, men fulgte forskellige onlinekurser og computerstudier, inden han startede sin karriere som dataanalytiker for både CIA og NSA.


Med sin beslutning om at blive whistleblower droppede Edward Snowden et indbringende job i firmaet Booz Allen Hamilton, der arbejdede for USA’s efterretningsvæsen, og indledte i stedet et liv på evig flugt fra samme myndigheder uden forhåbninger om nogensinde at vende tilbage. Som han selv har sagt, så kunne han have fortsat sit liv på Hawaii, hvor han boede, arbejdede og jævnligt indkasserede sin klækkelige løn. Men frem for at ”leve ufrit, men komfortabelt” valgte han at give offentligheden indsigt i, hvordan myndighederne holder øje med os alle.

Kritikere har sagt, at hans motiver mere handler om selvpromovering og om, at han nyder den helgenstatus, han har fået nogle steder. Men selv hævder Edward Snowden at være drevet af moral:

“Jeg kan ikke med god samvittighed tillade den amerikanske regering at ødelægge privatliv, internetfrihed og de grundlæggende frihedsrettigheder for mennesker over hele verden med denne massive overvågningsmaskine, de i hemmelighed er ved at opbygge,” har han sagt.

Alliance med udvalgte journalister

Den famøse junidag på det lille hotelværelse i Hongkong befandt Snowden sig foran to journalister, som han nøje havde udvalgt som samarbejdspartnere. Glenn Greenwald arbejdede som journalist for den engelske avis The Guardian, og Laura Poitras var en kontroversiel dokumentarfilmmager. Forud for mødet var der gået måneder, hvor Snowden nøje havde planlagt fremgangsmåden for sit samfundsomvæltende læk. Han tog kontakt til Glenn Greenwald allerede i slutningen af 2012, men havde i lang tid ikke held med at vinde hans opmærksomhed. I stedet kontaktede han filmmageren Laura Poitras efter at have set hendes dokumentarfilm om en anden whistleblower. Til New York Times har Snowden sagt, at han valgte netop at samarbejde med disse to journalister, fordi de havde rapporteret frygtløst om kontroversielle emner til trods for personlig kritik og forfølgelse. Særligt Laura Poitras havde allerede oplevet at blive intimideret af myndighederne på grund af sit arbejde.

“Hun havde demonstreret det nødvendige mod, personlige erfaringer og færdigheder til at håndtere, hvad der formentlig er den farligste opgave, nogen journalist kan få – at rapportere om hemmelige ugerninger begået af den mest magtfulde regering i verden,” sagde Snowden.

Siden da har både Laura Poitras og Glenn Greenwald ikke beskæftiget sig med meget andet end at håndtere den opgave, som Snowden betroede dem.

Samfundsrystende konsekvenser

Edward Snowden er ikke bare årsag til den største mediehistorie i 2013. Han har også skabt en forandringsbølge, der kan ændre måden, vi indretter vores samfund. Ved at vise, hvad myndighederne er i stand til med moderne teknologi, har han rykket ved bestående magtstrukturer og ved forståelsen af de samfundsrystende kræfter, internettet kan udløse.

Snowden siger selv, at hans største frygt ikke er at blive fanget eller likvideret af CIA, men derimod at hans nøje planlagte læk ikke vil ændre noget, fordi folk er ligeglade eller ikke tør tage kampen op.

”Den største frygt, jeg har om udfaldet for USA af de her afsløringer, er, at intet vil ændre sig. Folk vil se alle de her afsløringer i medierne. De vil kende omfanget af regeringens magt og forsøg på at tage kontrol over det amerikanske og globale samfund. Men de vil ikke være villige til at tage de nødvendige risici og kæmpe for at ændre tingene og tvinge deres repræsentanter til at tage et standpunkt i deres interesse,” sagde han.

Men afsløringerne af overvågningen, der også omhandler telefonaflytning af internationale topledere, har skabt pres på USA’s regering fra især Brasilien, Frankrig og Tyskland. Det har medført indgåelsen af flere bilaterale aftaler om ikke-spionage og en stor udredning til EU’s Ministerråd om konsekvenserne for databeskyttelse ved det amerikanske efterretningsvæsens metoder.

Sagen har ramt midt ned i den igangværende reform af den europæiske databeskyttelseslovgivning, som følges nøje af alverdens myndigheder og virksomheder, fordi reglerne kan få afgørende betydning for, hvordan der globalt set lovgives på området. Det er derfor muligt, at det er fra Europa og ikke USA, at Snowdens afsløringer først skaber nybrud i lovgivningen.

Under alle omstændigheder er der ikke mere, Snowden selv kan gøre for sin sag. Han har sat forandringsbølgen i gang. Derfor har han ret i, at det nu må være op til borgerne selv at bestemme, hvordan de vil forholde sig til den information, han har givet dem.

Forrige artikel Obama brød status quo i Mellemøsten Næste artikel Globalt ikon i kampen for skolegang
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.