“Min største frygt er, at intet vil ændre sig”

“Dette er sandheden, dette er, hvad der sker. Det er op til jer at beslutte, om vi behøver at gøre det.”

Ordene kom fra den nyudsprungne whistleblower Edward Snowden i et interview den 9. juni 2013. Den 29-årige amerikanske computeranalytiker stod frem for to journalister og et kamera på et lille hotelværelse i Hongkong for at forklare sine handlinger, der med ét gjorde ham til en af vor tids mest betydningsfulde personer. Han fortalte roligt og fattet, at han ikke havde handlet som fjende af USA, men som en ven af demokratiet. Han virkede indforstået med de konsekvenser, afsløringerne kunne få for ham. For ham gjaldt det et højere formål om at starte en debat om masseovervågning i samfundet, som måske kan ændre verden.

[graph title="Edward Joseph Snowden" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/71bee-snowden.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/31d55-snowden.jpg" text="Navn og stilling: Edward Joseph Snowden, computeranalytiker og whistleblower."] [/graph]

”I de kommende måneder – de kommende år – bliver det kun værre, indtil vi til sidst når en tid, hvor politikken vil ændre sig. For det eneste, der begrænser aktiviteterne i overvågningsstaten, er politik,” sagde han velartikuleret og roligt.

På det tidspunkt var han allerede godt i gang med forandringsprocessen. Få dage forinden havde aviserne The Guardian og The Washington Post for første gang bragt artikler baseret på hans læk om USA’s efterretningsvæsen. Siden har en lind strøm af artikler beskrevet den massive og urovækkende overvågning, de amerikanske myndigheder står bag. Data om snart sagt alt og alle indsamles systematisk, lagres og bruges efter forgodtbefindende, langt uden for demokratisk kontrol.

Moralske skrupler ved overvågning

Magasinet Foreign Policy har lige kåret Edward Snowden til den mest indflydelsesrige tænker i 2013. Men den amerikanske befolkning er stadig splittet om, hvorvidt han er en helt eller en forræder.

Han blev født i North Carolina i 1983 og voksede op i et middelklassehjem med en mor, der var kontorassistent, og en far, der var ansat i kystvagten. Familiens naboer og venner beskriver ham som stille, genert og velartikuleret, og hans far kalder ham en følsom og kærlig ung mand med dybe tanker. Han droppede tidligt ud af gymnasiet, men fulgte forskellige onlinekurser og computerstudier, inden han startede sin karriere som dataanalytiker for både CIA og NSA.


Med sin beslutning om at blive whistleblower droppede Edward Snowden et indbringende job i firmaet Booz Allen Hamilton, der arbejdede for USA’s efterretningsvæsen, og indledte i stedet et liv på evig flugt fra samme myndigheder uden forhåbninger om nogensinde at vende tilbage. Som han selv har sagt, så kunne han have fortsat sit liv på Hawaii, hvor han boede, arbejdede og jævnligt indkasserede sin klækkelige løn. Men frem for at ”leve ufrit, men komfortabelt” valgte han at give offentligheden indsigt i, hvordan myndighederne holder øje med os alle.

Kritikere har sagt, at hans motiver mere handler om selvpromovering og om, at han nyder den helgenstatus, han har fået nogle steder. Men selv hævder Edward Snowden at være drevet af moral:

“Jeg kan ikke med god samvittighed tillade den amerikanske regering at ødelægge privatliv, internetfrihed og de grundlæggende frihedsrettigheder for mennesker over hele verden med denne massive overvågningsmaskine, de i hemmelighed er ved at opbygge,” har han sagt.

Alliance med udvalgte journalister

Den famøse junidag på det lille hotelværelse i Hongkong befandt Snowden sig foran to journalister, som han nøje havde udvalgt som samarbejdspartnere. Glenn Greenwald arbejdede som journalist for den engelske avis The Guardian, og Laura Poitras var en kontroversiel dokumentarfilmmager. Forud for mødet var der gået måneder, hvor Snowden nøje havde planlagt fremgangsmåden for sit samfundsomvæltende læk. Han tog kontakt til Glenn Greenwald allerede i slutningen af 2012, men havde i lang tid ikke held med at vinde hans opmærksomhed. I stedet kontaktede han filmmageren Laura Poitras efter at have set hendes dokumentarfilm om en anden whistleblower. Til New York Times har Snowden sagt, at han valgte netop at samarbejde med disse to journalister, fordi de havde rapporteret frygtløst om kontroversielle emner til trods for personlig kritik og forfølgelse. Særligt Laura Poitras havde allerede oplevet at blive intimideret af myndighederne på grund af sit arbejde.

“Hun havde demonstreret det nødvendige mod, personlige erfaringer og færdigheder til at håndtere, hvad der formentlig er den farligste opgave, nogen journalist kan få – at rapportere om hemmelige ugerninger begået af den mest magtfulde regering i verden,” sagde Snowden.

Siden da har både Laura Poitras og Glenn Greenwald ikke beskæftiget sig med meget andet end at håndtere den opgave, som Snowden betroede dem.

Samfundsrystende konsekvenser

Edward Snowden er ikke bare årsag til den største mediehistorie i 2013. Han har også skabt en forandringsbølge, der kan ændre måden, vi indretter vores samfund. Ved at vise, hvad myndighederne er i stand til med moderne teknologi, har han rykket ved bestående magtstrukturer og ved forståelsen af de samfundsrystende kræfter, internettet kan udløse.

Snowden siger selv, at hans største frygt ikke er at blive fanget eller likvideret af CIA, men derimod at hans nøje planlagte læk ikke vil ændre noget, fordi folk er ligeglade eller ikke tør tage kampen op.

”Den største frygt, jeg har om udfaldet for USA af de her afsløringer, er, at intet vil ændre sig. Folk vil se alle de her afsløringer i medierne. De vil kende omfanget af regeringens magt og forsøg på at tage kontrol over det amerikanske og globale samfund. Men de vil ikke være villige til at tage de nødvendige risici og kæmpe for at ændre tingene og tvinge deres repræsentanter til at tage et standpunkt i deres interesse,” sagde han.

Men afsløringerne af overvågningen, der også omhandler telefonaflytning af internationale topledere, har skabt pres på USA’s regering fra især Brasilien, Frankrig og Tyskland. Det har medført indgåelsen af flere bilaterale aftaler om ikke-spionage og en stor udredning til EU’s Ministerråd om konsekvenserne for databeskyttelse ved det amerikanske efterretningsvæsens metoder.

Sagen har ramt midt ned i den igangværende reform af den europæiske databeskyttelseslovgivning, som følges nøje af alverdens myndigheder og virksomheder, fordi reglerne kan få afgørende betydning for, hvordan der globalt set lovgives på området. Det er derfor muligt, at det er fra Europa og ikke USA, at Snowdens afsløringer først skaber nybrud i lovgivningen.

Under alle omstændigheder er der ikke mere, Snowden selv kan gøre for sin sag. Han har sat forandringsbølgen i gang. Derfor har han ret i, at det nu må være op til borgerne selv at bestemme, hvordan de vil forholde sig til den information, han har givet dem.

Forrige artikel Obama brød status quo i Mellemøsten Næste artikel Globalt ikon i kampen for skolegang
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.