“Vi skal have fat i nye generationer”

Hvad hedder borgmesteren i Hedensted? Hvis du ikke kender svaret, behøver du ikke at være flov. Kun få danskere vil formentlig kunne svare på spørgsmålet.

Hun hedder Kirsten Terkilsen (V) og har været borgmester siden 2010. Hun er ikke en af de borgmestre, der jævnligt optræder i de landsdækkende medier eller blander sig i den offentlige debat om velfærdssamfundets udvikling. Men tag ikke fejl.

[graph title="Kirsten Terkilsen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/09600-kirsten-terkilsen.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/87231-kirsten-terkilsen.jpg" text="Navn og titel: Kirsten Terkilsen, borgmester i Hedensted."] [/graph]

Kirsten Terkilsen står i spidsen for et paradigmeskifte, der kan komme til at danne skole for mange andre af landets borgmestre og kommunalpolitikere.

Hun har med virkning fra nytår taget livtag med den over 40 år gamle politiske struktur med faste fagudvalg, silotænkning og detaljeret sagsbehandling for i stedet at give byrådsmedlemmerne større spillerum for at tænke ud af boksen og samtidig inddrage både borgere, eksperter og ansatte langt mere i de politiske beslutninger.

”Vi skal have flere energier i spil. Vi skal have fat i nye generationer, som også synes, det er sjovt at drive politik på nye måder, og som kan udvikle en bæredygtig velfærd,” som hun forklarer.

Over hele landet eksperimenterede kommuner i 2013 med nye arbejdsformer, da den typiske kommunalpolitiker er i eksistentiel krise i disse år. Kommunalreformen i 2007 har øget de lokale politikeres arbejdsbyrde dramatisk. Mange når ikke at læse de store sagsbunker eller forstår  ikke indholdet. Den statslige styring af kommunernes velfærdsopgaver er vokset. Det samme er borgernes forventninger til velfærdsservice. De unge vender ryggen til kommunen. Og samtidig har budgetloven lagt kommunerne i økonomiske jernlænker.

Det skal være slut, mener Kirsten Terkilsen, og hun har gjort Hedensted til den kommune, som er gået længst med en vidtgående ændring af udvalgs- og mødestrukturen.

”Når folk går ind i kommunalpolitik, har de ofte noget med sig i bagagen, som de brænder for og gerne vil arbejde med. Men vi har haft den samme struktur siden 1970. Og nu har jeg været med i gamet i mange år og har set, hvordan lyset alt for hurtigt bliver slukket i folks øjne, når de kommer til at sidde i et udvalg i fire år med opgaver, som de slet ikke har relation til eller oprindeligt brændte for.”

Kommunen er vendt på hovedet

Omdrejningspunktet i det nye paradigmeskifte er en ny arbejdsform for de 27 byrådsmedlemmer og en radikalt anderledes møde- og udvalgsstruktur end hidtil.

Hedensted Kommune har vendt strukturen på hovedet for at finde ind til kernen af det, kommunen grundlæggende er sat i verden for at lave. Nu er der defineret fire kerneopgaver, der ligger i hvert sit udvalg: læring, beskæftigelse, social omsorg samt fritid og fællesskab. Se tekstboks på modsatte side. Derudover er der et udvalg for politisk koordination og økonomi. Alle 27 byrådsmedlemmer har hver én – og kun én – plads i et af de fem udvalg.

De fire kerneopgaver

Kun på et enkelt område er alt ved det gamle. For nogle byrådsmedlemmer har haft svært ved at slippe den mere detaljerede sagsbehandling inden for teknik og miljø. Derfor er der fortsat et udvalg for teknik, som har fokus på bl.a. byggemodning, spildevand, vandforsyning samt affald og renovation.

De enkelte udvalg har samme faste mødedag, så medlemmerne også kan møde hinanden på tværs og drøfte fælles udfordringer. På den måde får de mulighed for at blande sig i hinandens arbejde og skal ikke længere bare stemme om en sag, der for længst er tygget grundigt igennem af et udvalg og de kommunale embedsfolk, inden den havner på byrådets dagsorden. Hver måned bliver der holdt en fælles temadrøftelse, og der er mulighed for at nedsætte temagrupper med politikere, virksomheder, borgere, ledere og medarbejdere, der brænder for konkrete ideer.

”Hvis et byrådsmedlem er sat ind på skoleområdet, er man nu ikke længere fastnaglet kun til det område i fire år, men kan hele tiden melde sig ind på andre områder. Det giver større spillerum og mulighed for hele tiden at sætte nye ting i gang på rigtig mange områder. Vi skal i højere grad udvikle en bæredygtig velfærd på tværs af de traditionelle søjler, og vi skal være bedre til at involvere civilsamfundet,” siger Kirsten Terkilsen.

Målet er at få byrådet til at arbejde som en strategisk bestyrelse for en milliardvirksomhed med en årlig omsætning på 3,2 milliarder kr. med fokus på bæredygtig velfærd, vækst og innovation.

Erhvervslivet har inspireret

Kirsten Terkilsen er født og opvokset på en gård i Tørring. Hun er kontoruddannet, arbejdede i mange år som arbejdsmarkedskonsulent og var bl.a. chefkonsulent i rekrutteringsfirmaet Trapez i Aarhus. Hun har 20 års erfaring bag sig som kommunalpolitiker. Heraf 10 år som borgmester i først Tørring-Uldum og siden Hedensted.

Ideen til den nye styreform opstod for et par år siden, da Hedensted arbejdede meget med innovation. Borgere, frivillige og andre dele af civilsamfundet blev hentet ind i projekter, og kommunens fagchefer sad for bordenden på områder, de ikke normalt beskæftigede sig med.

Kirsten Terkilsen er også stærkt inspireret af det lokale erhvervsliv. Med sin baggrund som konsulent er hun meget opmærksom på, at det offentlige og private arbejdsmarked kan lære meget af hinanden. Hun er inspireret af bl.a. stifteren af Aarstiderne, Thomas Harttung, der forvandlede et nedslidt landbrug til økologisk brug med talrige varer på salgslisten. Da det havde svært ved at løbe rundt, skar han sortimentet ned, så Aarstiderne blev til en succesrig og bæredygtig virksomhed.

”Thomas Harttung er bare et eksempel. Vi har lært meget af mange virksomheder og de turnarounds, de har skabt affødt af den økonomiske krise. Alle medlemmer af byrådet har også læst Morten S. Christensen og Anders Senecas bog ”Kend din kerneopgave”. Den har vi brugt som springbræt, og Morten S. Christensen har været med til at give os indsigt i, hvordan man finder ind til kerneopgaverne,” siger Kirsten Terkilsen.

Den nye strategi bliver for alvor rullet ud i år og skal nu ind under huden på de 27 byrødder og de ca. 3.000 ansatte i kommunen.

”2014 er et udviklingsår. Det er et år, hvor vi skal prøve tingene af for at finde en mere permanent platform. Vi kommer både til at gå noget forlæns og baglæns. Vi har ikke den endegyldige facitliste. Men vi har viljen til at prøve det af,” siger Kirsten Terkilsen.

Forrige artikel Eksport til Kina er også velfærd Næste artikel Vil plante Dannebrog i hele verden

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.