“Vi skal have fat i nye generationer”

Hvad hedder borgmesteren i Hedensted? Hvis du ikke kender svaret, behøver du ikke at være flov. Kun få danskere vil formentlig kunne svare på spørgsmålet.

Hun hedder Kirsten Terkilsen (V) og har været borgmester siden 2010. Hun er ikke en af de borgmestre, der jævnligt optræder i de landsdækkende medier eller blander sig i den offentlige debat om velfærdssamfundets udvikling. Men tag ikke fejl.

[graph title="Kirsten Terkilsen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/09600-kirsten-terkilsen.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/87231-kirsten-terkilsen.jpg" text="Navn og titel: Kirsten Terkilsen, borgmester i Hedensted."] [/graph]

Kirsten Terkilsen står i spidsen for et paradigmeskifte, der kan komme til at danne skole for mange andre af landets borgmestre og kommunalpolitikere.

Hun har med virkning fra nytår taget livtag med den over 40 år gamle politiske struktur med faste fagudvalg, silotænkning og detaljeret sagsbehandling for i stedet at give byrådsmedlemmerne større spillerum for at tænke ud af boksen og samtidig inddrage både borgere, eksperter og ansatte langt mere i de politiske beslutninger.

”Vi skal have flere energier i spil. Vi skal have fat i nye generationer, som også synes, det er sjovt at drive politik på nye måder, og som kan udvikle en bæredygtig velfærd,” som hun forklarer.

Over hele landet eksperimenterede kommuner i 2013 med nye arbejdsformer, da den typiske kommunalpolitiker er i eksistentiel krise i disse år. Kommunalreformen i 2007 har øget de lokale politikeres arbejdsbyrde dramatisk. Mange når ikke at læse de store sagsbunker eller forstår  ikke indholdet. Den statslige styring af kommunernes velfærdsopgaver er vokset. Det samme er borgernes forventninger til velfærdsservice. De unge vender ryggen til kommunen. Og samtidig har budgetloven lagt kommunerne i økonomiske jernlænker.

Det skal være slut, mener Kirsten Terkilsen, og hun har gjort Hedensted til den kommune, som er gået længst med en vidtgående ændring af udvalgs- og mødestrukturen.

”Når folk går ind i kommunalpolitik, har de ofte noget med sig i bagagen, som de brænder for og gerne vil arbejde med. Men vi har haft den samme struktur siden 1970. Og nu har jeg været med i gamet i mange år og har set, hvordan lyset alt for hurtigt bliver slukket i folks øjne, når de kommer til at sidde i et udvalg i fire år med opgaver, som de slet ikke har relation til eller oprindeligt brændte for.”

Kommunen er vendt på hovedet

Omdrejningspunktet i det nye paradigmeskifte er en ny arbejdsform for de 27 byrådsmedlemmer og en radikalt anderledes møde- og udvalgsstruktur end hidtil.

Hedensted Kommune har vendt strukturen på hovedet for at finde ind til kernen af det, kommunen grundlæggende er sat i verden for at lave. Nu er der defineret fire kerneopgaver, der ligger i hvert sit udvalg: læring, beskæftigelse, social omsorg samt fritid og fællesskab. Se tekstboks på modsatte side. Derudover er der et udvalg for politisk koordination og økonomi. Alle 27 byrådsmedlemmer har hver én – og kun én – plads i et af de fem udvalg.

De fire kerneopgaver

Kun på et enkelt område er alt ved det gamle. For nogle byrådsmedlemmer har haft svært ved at slippe den mere detaljerede sagsbehandling inden for teknik og miljø. Derfor er der fortsat et udvalg for teknik, som har fokus på bl.a. byggemodning, spildevand, vandforsyning samt affald og renovation.

De enkelte udvalg har samme faste mødedag, så medlemmerne også kan møde hinanden på tværs og drøfte fælles udfordringer. På den måde får de mulighed for at blande sig i hinandens arbejde og skal ikke længere bare stemme om en sag, der for længst er tygget grundigt igennem af et udvalg og de kommunale embedsfolk, inden den havner på byrådets dagsorden. Hver måned bliver der holdt en fælles temadrøftelse, og der er mulighed for at nedsætte temagrupper med politikere, virksomheder, borgere, ledere og medarbejdere, der brænder for konkrete ideer.

”Hvis et byrådsmedlem er sat ind på skoleområdet, er man nu ikke længere fastnaglet kun til det område i fire år, men kan hele tiden melde sig ind på andre områder. Det giver større spillerum og mulighed for hele tiden at sætte nye ting i gang på rigtig mange områder. Vi skal i højere grad udvikle en bæredygtig velfærd på tværs af de traditionelle søjler, og vi skal være bedre til at involvere civilsamfundet,” siger Kirsten Terkilsen.

Målet er at få byrådet til at arbejde som en strategisk bestyrelse for en milliardvirksomhed med en årlig omsætning på 3,2 milliarder kr. med fokus på bæredygtig velfærd, vækst og innovation.

Erhvervslivet har inspireret

Kirsten Terkilsen er født og opvokset på en gård i Tørring. Hun er kontoruddannet, arbejdede i mange år som arbejdsmarkedskonsulent og var bl.a. chefkonsulent i rekrutteringsfirmaet Trapez i Aarhus. Hun har 20 års erfaring bag sig som kommunalpolitiker. Heraf 10 år som borgmester i først Tørring-Uldum og siden Hedensted.

Ideen til den nye styreform opstod for et par år siden, da Hedensted arbejdede meget med innovation. Borgere, frivillige og andre dele af civilsamfundet blev hentet ind i projekter, og kommunens fagchefer sad for bordenden på områder, de ikke normalt beskæftigede sig med.

Kirsten Terkilsen er også stærkt inspireret af det lokale erhvervsliv. Med sin baggrund som konsulent er hun meget opmærksom på, at det offentlige og private arbejdsmarked kan lære meget af hinanden. Hun er inspireret af bl.a. stifteren af Aarstiderne, Thomas Harttung, der forvandlede et nedslidt landbrug til økologisk brug med talrige varer på salgslisten. Da det havde svært ved at løbe rundt, skar han sortimentet ned, så Aarstiderne blev til en succesrig og bæredygtig virksomhed.

”Thomas Harttung er bare et eksempel. Vi har lært meget af mange virksomheder og de turnarounds, de har skabt affødt af den økonomiske krise. Alle medlemmer af byrådet har også læst Morten S. Christensen og Anders Senecas bog ”Kend din kerneopgave”. Den har vi brugt som springbræt, og Morten S. Christensen har været med til at give os indsigt i, hvordan man finder ind til kerneopgaverne,” siger Kirsten Terkilsen.

Den nye strategi bliver for alvor rullet ud i år og skal nu ind under huden på de 27 byrødder og de ca. 3.000 ansatte i kommunen.

”2014 er et udviklingsår. Det er et år, hvor vi skal prøve tingene af for at finde en mere permanent platform. Vi kommer både til at gå noget forlæns og baglæns. Vi har ikke den endegyldige facitliste. Men vi har viljen til at prøve det af,” siger Kirsten Terkilsen.

Forrige artikel Eksport til Kina er også velfærd Næste artikel Vil plante Dannebrog i hele verden
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.