“Vi skal have fat i nye generationer”

Hvad hedder borgmesteren i Hedensted? Hvis du ikke kender svaret, behøver du ikke at være flov. Kun få danskere vil formentlig kunne svare på spørgsmålet.

Hun hedder Kirsten Terkilsen (V) og har været borgmester siden 2010. Hun er ikke en af de borgmestre, der jævnligt optræder i de landsdækkende medier eller blander sig i den offentlige debat om velfærdssamfundets udvikling. Men tag ikke fejl.

[graph title="Kirsten Terkilsen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/09600-kirsten-terkilsen.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/87231-kirsten-terkilsen.jpg" text="Navn og titel: Kirsten Terkilsen, borgmester i Hedensted."] [/graph]

Kirsten Terkilsen står i spidsen for et paradigmeskifte, der kan komme til at danne skole for mange andre af landets borgmestre og kommunalpolitikere.

Hun har med virkning fra nytår taget livtag med den over 40 år gamle politiske struktur med faste fagudvalg, silotænkning og detaljeret sagsbehandling for i stedet at give byrådsmedlemmerne større spillerum for at tænke ud af boksen og samtidig inddrage både borgere, eksperter og ansatte langt mere i de politiske beslutninger.

”Vi skal have flere energier i spil. Vi skal have fat i nye generationer, som også synes, det er sjovt at drive politik på nye måder, og som kan udvikle en bæredygtig velfærd,” som hun forklarer.

Over hele landet eksperimenterede kommuner i 2013 med nye arbejdsformer, da den typiske kommunalpolitiker er i eksistentiel krise i disse år. Kommunalreformen i 2007 har øget de lokale politikeres arbejdsbyrde dramatisk. Mange når ikke at læse de store sagsbunker eller forstår  ikke indholdet. Den statslige styring af kommunernes velfærdsopgaver er vokset. Det samme er borgernes forventninger til velfærdsservice. De unge vender ryggen til kommunen. Og samtidig har budgetloven lagt kommunerne i økonomiske jernlænker.

Det skal være slut, mener Kirsten Terkilsen, og hun har gjort Hedensted til den kommune, som er gået længst med en vidtgående ændring af udvalgs- og mødestrukturen.

”Når folk går ind i kommunalpolitik, har de ofte noget med sig i bagagen, som de brænder for og gerne vil arbejde med. Men vi har haft den samme struktur siden 1970. Og nu har jeg været med i gamet i mange år og har set, hvordan lyset alt for hurtigt bliver slukket i folks øjne, når de kommer til at sidde i et udvalg i fire år med opgaver, som de slet ikke har relation til eller oprindeligt brændte for.”

Kommunen er vendt på hovedet

Omdrejningspunktet i det nye paradigmeskifte er en ny arbejdsform for de 27 byrådsmedlemmer og en radikalt anderledes møde- og udvalgsstruktur end hidtil.

Hedensted Kommune har vendt strukturen på hovedet for at finde ind til kernen af det, kommunen grundlæggende er sat i verden for at lave. Nu er der defineret fire kerneopgaver, der ligger i hvert sit udvalg: læring, beskæftigelse, social omsorg samt fritid og fællesskab. Se tekstboks på modsatte side. Derudover er der et udvalg for politisk koordination og økonomi. Alle 27 byrådsmedlemmer har hver én – og kun én – plads i et af de fem udvalg.

De fire kerneopgaver

Kun på et enkelt område er alt ved det gamle. For nogle byrådsmedlemmer har haft svært ved at slippe den mere detaljerede sagsbehandling inden for teknik og miljø. Derfor er der fortsat et udvalg for teknik, som har fokus på bl.a. byggemodning, spildevand, vandforsyning samt affald og renovation.

De enkelte udvalg har samme faste mødedag, så medlemmerne også kan møde hinanden på tværs og drøfte fælles udfordringer. På den måde får de mulighed for at blande sig i hinandens arbejde og skal ikke længere bare stemme om en sag, der for længst er tygget grundigt igennem af et udvalg og de kommunale embedsfolk, inden den havner på byrådets dagsorden. Hver måned bliver der holdt en fælles temadrøftelse, og der er mulighed for at nedsætte temagrupper med politikere, virksomheder, borgere, ledere og medarbejdere, der brænder for konkrete ideer.

”Hvis et byrådsmedlem er sat ind på skoleområdet, er man nu ikke længere fastnaglet kun til det område i fire år, men kan hele tiden melde sig ind på andre områder. Det giver større spillerum og mulighed for hele tiden at sætte nye ting i gang på rigtig mange områder. Vi skal i højere grad udvikle en bæredygtig velfærd på tværs af de traditionelle søjler, og vi skal være bedre til at involvere civilsamfundet,” siger Kirsten Terkilsen.

Målet er at få byrådet til at arbejde som en strategisk bestyrelse for en milliardvirksomhed med en årlig omsætning på 3,2 milliarder kr. med fokus på bæredygtig velfærd, vækst og innovation.

Erhvervslivet har inspireret

Kirsten Terkilsen er født og opvokset på en gård i Tørring. Hun er kontoruddannet, arbejdede i mange år som arbejdsmarkedskonsulent og var bl.a. chefkonsulent i rekrutteringsfirmaet Trapez i Aarhus. Hun har 20 års erfaring bag sig som kommunalpolitiker. Heraf 10 år som borgmester i først Tørring-Uldum og siden Hedensted.

Ideen til den nye styreform opstod for et par år siden, da Hedensted arbejdede meget med innovation. Borgere, frivillige og andre dele af civilsamfundet blev hentet ind i projekter, og kommunens fagchefer sad for bordenden på områder, de ikke normalt beskæftigede sig med.

Kirsten Terkilsen er også stærkt inspireret af det lokale erhvervsliv. Med sin baggrund som konsulent er hun meget opmærksom på, at det offentlige og private arbejdsmarked kan lære meget af hinanden. Hun er inspireret af bl.a. stifteren af Aarstiderne, Thomas Harttung, der forvandlede et nedslidt landbrug til økologisk brug med talrige varer på salgslisten. Da det havde svært ved at løbe rundt, skar han sortimentet ned, så Aarstiderne blev til en succesrig og bæredygtig virksomhed.

”Thomas Harttung er bare et eksempel. Vi har lært meget af mange virksomheder og de turnarounds, de har skabt affødt af den økonomiske krise. Alle medlemmer af byrådet har også læst Morten S. Christensen og Anders Senecas bog ”Kend din kerneopgave”. Den har vi brugt som springbræt, og Morten S. Christensen har været med til at give os indsigt i, hvordan man finder ind til kerneopgaverne,” siger Kirsten Terkilsen.

Den nye strategi bliver for alvor rullet ud i år og skal nu ind under huden på de 27 byrødder og de ca. 3.000 ansatte i kommunen.

”2014 er et udviklingsår. Det er et år, hvor vi skal prøve tingene af for at finde en mere permanent platform. Vi kommer både til at gå noget forlæns og baglæns. Vi har ikke den endegyldige facitliste. Men vi har viljen til at prøve det af,” siger Kirsten Terkilsen.

Forrige artikel Eksport til Kina er også velfærd Næste artikel Vil plante Dannebrog i hele verden
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.