“Vi skal have fat i nye generationer”

Hvad hedder borgmesteren i Hedensted? Hvis du ikke kender svaret, behøver du ikke at være flov. Kun få danskere vil formentlig kunne svare på spørgsmålet.

Hun hedder Kirsten Terkilsen (V) og har været borgmester siden 2010. Hun er ikke en af de borgmestre, der jævnligt optræder i de landsdækkende medier eller blander sig i den offentlige debat om velfærdssamfundets udvikling. Men tag ikke fejl.

[graph title="Kirsten Terkilsen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/09600-kirsten-terkilsen.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/87231-kirsten-terkilsen.jpg" text="Navn og titel: Kirsten Terkilsen, borgmester i Hedensted."] [/graph]

Kirsten Terkilsen står i spidsen for et paradigmeskifte, der kan komme til at danne skole for mange andre af landets borgmestre og kommunalpolitikere.

Hun har med virkning fra nytår taget livtag med den over 40 år gamle politiske struktur med faste fagudvalg, silotænkning og detaljeret sagsbehandling for i stedet at give byrådsmedlemmerne større spillerum for at tænke ud af boksen og samtidig inddrage både borgere, eksperter og ansatte langt mere i de politiske beslutninger.

”Vi skal have flere energier i spil. Vi skal have fat i nye generationer, som også synes, det er sjovt at drive politik på nye måder, og som kan udvikle en bæredygtig velfærd,” som hun forklarer.

Over hele landet eksperimenterede kommuner i 2013 med nye arbejdsformer, da den typiske kommunalpolitiker er i eksistentiel krise i disse år. Kommunalreformen i 2007 har øget de lokale politikeres arbejdsbyrde dramatisk. Mange når ikke at læse de store sagsbunker eller forstår  ikke indholdet. Den statslige styring af kommunernes velfærdsopgaver er vokset. Det samme er borgernes forventninger til velfærdsservice. De unge vender ryggen til kommunen. Og samtidig har budgetloven lagt kommunerne i økonomiske jernlænker.

Det skal være slut, mener Kirsten Terkilsen, og hun har gjort Hedensted til den kommune, som er gået længst med en vidtgående ændring af udvalgs- og mødestrukturen.

”Når folk går ind i kommunalpolitik, har de ofte noget med sig i bagagen, som de brænder for og gerne vil arbejde med. Men vi har haft den samme struktur siden 1970. Og nu har jeg været med i gamet i mange år og har set, hvordan lyset alt for hurtigt bliver slukket i folks øjne, når de kommer til at sidde i et udvalg i fire år med opgaver, som de slet ikke har relation til eller oprindeligt brændte for.”

Kommunen er vendt på hovedet

Omdrejningspunktet i det nye paradigmeskifte er en ny arbejdsform for de 27 byrådsmedlemmer og en radikalt anderledes møde- og udvalgsstruktur end hidtil.

Hedensted Kommune har vendt strukturen på hovedet for at finde ind til kernen af det, kommunen grundlæggende er sat i verden for at lave. Nu er der defineret fire kerneopgaver, der ligger i hvert sit udvalg: læring, beskæftigelse, social omsorg samt fritid og fællesskab. Se tekstboks på modsatte side. Derudover er der et udvalg for politisk koordination og økonomi. Alle 27 byrådsmedlemmer har hver én – og kun én – plads i et af de fem udvalg.

De fire kerneopgaver

Kun på et enkelt område er alt ved det gamle. For nogle byrådsmedlemmer har haft svært ved at slippe den mere detaljerede sagsbehandling inden for teknik og miljø. Derfor er der fortsat et udvalg for teknik, som har fokus på bl.a. byggemodning, spildevand, vandforsyning samt affald og renovation.

De enkelte udvalg har samme faste mødedag, så medlemmerne også kan møde hinanden på tværs og drøfte fælles udfordringer. På den måde får de mulighed for at blande sig i hinandens arbejde og skal ikke længere bare stemme om en sag, der for længst er tygget grundigt igennem af et udvalg og de kommunale embedsfolk, inden den havner på byrådets dagsorden. Hver måned bliver der holdt en fælles temadrøftelse, og der er mulighed for at nedsætte temagrupper med politikere, virksomheder, borgere, ledere og medarbejdere, der brænder for konkrete ideer.

”Hvis et byrådsmedlem er sat ind på skoleområdet, er man nu ikke længere fastnaglet kun til det område i fire år, men kan hele tiden melde sig ind på andre områder. Det giver større spillerum og mulighed for hele tiden at sætte nye ting i gang på rigtig mange områder. Vi skal i højere grad udvikle en bæredygtig velfærd på tværs af de traditionelle søjler, og vi skal være bedre til at involvere civilsamfundet,” siger Kirsten Terkilsen.

Målet er at få byrådet til at arbejde som en strategisk bestyrelse for en milliardvirksomhed med en årlig omsætning på 3,2 milliarder kr. med fokus på bæredygtig velfærd, vækst og innovation.

Erhvervslivet har inspireret

Kirsten Terkilsen er født og opvokset på en gård i Tørring. Hun er kontoruddannet, arbejdede i mange år som arbejdsmarkedskonsulent og var bl.a. chefkonsulent i rekrutteringsfirmaet Trapez i Aarhus. Hun har 20 års erfaring bag sig som kommunalpolitiker. Heraf 10 år som borgmester i først Tørring-Uldum og siden Hedensted.

Ideen til den nye styreform opstod for et par år siden, da Hedensted arbejdede meget med innovation. Borgere, frivillige og andre dele af civilsamfundet blev hentet ind i projekter, og kommunens fagchefer sad for bordenden på områder, de ikke normalt beskæftigede sig med.

Kirsten Terkilsen er også stærkt inspireret af det lokale erhvervsliv. Med sin baggrund som konsulent er hun meget opmærksom på, at det offentlige og private arbejdsmarked kan lære meget af hinanden. Hun er inspireret af bl.a. stifteren af Aarstiderne, Thomas Harttung, der forvandlede et nedslidt landbrug til økologisk brug med talrige varer på salgslisten. Da det havde svært ved at løbe rundt, skar han sortimentet ned, så Aarstiderne blev til en succesrig og bæredygtig virksomhed.

”Thomas Harttung er bare et eksempel. Vi har lært meget af mange virksomheder og de turnarounds, de har skabt affødt af den økonomiske krise. Alle medlemmer af byrådet har også læst Morten S. Christensen og Anders Senecas bog ”Kend din kerneopgave”. Den har vi brugt som springbræt, og Morten S. Christensen har været med til at give os indsigt i, hvordan man finder ind til kerneopgaverne,” siger Kirsten Terkilsen.

Den nye strategi bliver for alvor rullet ud i år og skal nu ind under huden på de 27 byrødder og de ca. 3.000 ansatte i kommunen.

”2014 er et udviklingsår. Det er et år, hvor vi skal prøve tingene af for at finde en mere permanent platform. Vi kommer både til at gå noget forlæns og baglæns. Vi har ikke den endegyldige facitliste. Men vi har viljen til at prøve det af,” siger Kirsten Terkilsen.

Forrige artikel Eksport til Kina er også velfærd Næste artikel Vil plante Dannebrog i hele verden

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?