Aktive borgere skal løfte velfærden

Aktive borgere er den vigtigste faktor, hvis den store velfærdsligning skal gå op. Sådan er budskabet fra Mandag Morgens Velfærdspanel. Men politikerne har svært ved at nå borgerne med budskabet om at tage større ansvar for sin egen og andres velfærd. Det opfattes ofte som en slet skjult spareøvelse. Skal borgernes ressourcer mobiliseres, er der brug for at skære dagsordenen fri af “kriseretorikken”. 

Aktive borgere er den vigtigste faktor, hvis den store velfærdsligning skal gå op. Det er budskabet fra Mandag Morgens Velfærdspanel, som består af ca. 3.000 af velfærdssamfundets nøglepersoner fra den offentlige, private og frivillige sektor. Når det gælder om at løse velfærdssamfundets problemer, vurderer de, at der er større potentiale i aktive borgere end i f.eks. velfærdsteknologi og offentlig-privat samarbejde. Se figur 1.

Men hvis potentialet skal forløses, er der brug for at skære dagsordenen fri af “kriseretorikken”. Mere aktive borgere er grundlæggende en positiv fortælling om, hvordan den enkelte dansker selv kan tage et større ansvar for sin egen og andres velfærd. Det giver bedre livskvalitet for den enkelte og kan være med til at skabe helt nye løsninger, der passer bedre til det individuelle behov.

Alligevel volder det velfærdslederne store problemer at promovere dagsordenen til borgerne. Fordi aktive borgere kan lette noget af presset på de offentlige budgetter, bliver politikernes opfordringer om at tage ansvar ofte opfattet som en slet skjult spareøvelse. Se figur 2.

Aktive borgere er nr. 1

Figur 1 | Forstør

”I hvor høj grad oplever du, at følgende redskaber kan bidrage til at løse den svære situation?

Velfærdsledere ser aktive borgere som det væsentligste middel til at løse Danmarks økonomiske og demografiske udfordringer.

Note: 1 Der er modtaget 1.034 besvarelser., Note: 2 Personer, der har svaret ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” på spørgsmålet ”Om få år mangler vi ikke blot økonomiske midler men også hænder i det danske velfærdssamfund. I hvor høj grad vurderer du, at følgende redskaber kan bidrage til at løse den svære situation?”, Kilde: Mandag Morgen.

“Den store udfordring er dominansen fra besparelsesdagsordenen, fordi interessen for de aktive borgere ligner et opportunt modspil til økonomiens tilstand. Det kan godt være, det er anledningen, men det er ikke begrundelsen,” siger landsformand for Ergoterapeutforeningen, Gunner Gamborg. Han er medlem af styregruppen i projektet Den Aktive Borger, hvor Mandag Morgen er gået sammen med en række kommuner, organisationer og uddannelsesinstitutioner om at udvikle en fælles forståelse af, hvordan man kan fremme, at borgerne bliver mere aktive. Se tekstboks.

Sune Bang, som er direktør i Kommunikationsbureauet København og har mange års erfaring med at rådgive virksomheder om forandringskommunikation, medgiver, at det er en svær dagsorden. Han fastholder dog, at hvis den formidles rigtigt, bliver den økonomiske krise et naturligt springbræt til forandring. “Du skal tale udfordringerne op, så alle danskere er med på, at vi må gøre noget. Men derefter skal du sætte kraftigt ind med de gode eksempler. Når du har en brændende platform som den økonomiske krise, har du et spillerum for massive forandringer,” siger han.

Det handler ikke kun om penge

66 pct. af velfærdspanelet mener, at de fleste borgere kan løfte flere velfærdsopgaver, end de gør i dag. Blot 25 pct. mener, at det kun er de ressourcestærke danskere, der skal have mere ansvar. Se figur 3.

Hvor mantraet i den universelle velfærdsmodel traditionelt har været, at borgerne skal være uafhængige og selvhjulpne for at få et godt liv, er budskabet nu, at danskerne skal pleje og udnytte deres netværk, hvis de vil bevare kvaliteten af velfærdsydelserne og styrke deres livssituation.

“Uafhængighed er godt, men forbundethed er bedre. Man kan godt holdes i live, når man som gammel, socialt udsat eller syg modtager traditionelle velfærdsydelser. Men i et godt liv indgår der et element af at være forbundet med andre og at være aktivt deltagende,” siger Gunner Gamborg.

Den aktive borger

På Velfærdens Innovationsdag 19. januar lancerer Mandag Morgen og 18 organisationer rapporten “Den aktive borger – hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet”.
Rapporten analyserer, hvordan flere borgere kan blive mere aktive i skabelsen af egen og andres velfærd, og den giver en række konkrete værktøjer til kommuner, institutioner og organisationer, der vil skabe mere aktive borgere. Analysen er koncentreret om tre områder:

  • Hverdagsrehabilitering: Der findes nærmest ikke den kommune, der i dag ikke arbejder med hverdagsrehabilitering på ældreområdet. Tankegangen er at gøre borgeren i stand til at kunne træne og tage vare på sig selv i egne omgivelser. Den kan genfindes på bl.a. arbejdsmarkeds-, sundheds- og det socialpsykiatriske område.
  • Velfærdsteknologi og digitalisering: Teknologiske løsninger åbner for en helt ny rolle til borgeren: skoleelever, der undervises via mobiltelefonen, husejere, der ansøger om byggetilladelse på nettet, patienter, der selv måler deres lungekapacitet. Eksemplerne vokser år for år.
  • Frivillighed: Initiativer, hvor frivillige løfter velfærdsopgaver, nyder voksende interesse. Traditionelt har foreningslivet spillet en stor rolle i Danmark – særligt på kulturområdet. Men de frivillige har i dag bevæget sig ind på alle de store velfærdsområder som ældre, uddannelse, sundhed og hele det ­sociale område.

Rapporten offentliggøres 19. januar og kan downloades gratis
www.mm.dk.

Han mener, at velfærdssamfundets primære opgave er at identificere og anerkende samtlige ressourcer i og omkring den enkelte borger, så flest muligt får noget ud af dem. “Besparelsespotentialet bliver det hurtigt forståelige argument. Men det drivende er, at man får nogle bedre liv til borgerne. Et samfund skal ikke pacificere sine borgere, hvis de har ressourcer, der kan anvendes,” siger Gunner Gamborg.

Frem til 1970 var kommunen først og fremmest en myndighed. 1970’ernes oprør imod autoriteter og den tidligere formand for Fremskridtspartiet, Mogens Glistrups, krig imod skrankepaverne tvang det offentlige til at genopfinde sig selv. Kommunen blev i højere grad en servicevirksomhed, og borgerne blev til kunder.

Med finanskrisen er de offentlige institutioner atter tvunget til at ændre rolle. “Finanskrisen gør, at det offentlige ikke bare kan vokse. Vi kan ikke klare alle problemer og ydelserne i det offentlige med skatten. Det er blevet begyndelsen på en ny samfundstrend: Politikerne skal ikke bare lytte til borgerne – de skal stille forventninger til dem,” siger Lisbeth Binderup, kommunaldirektør i Skanderborg Kommune.

Den aktive borger er en bred betegnelse, og de fleste kommuner arbejder allerede med aktive borgere på flere niveauer: På ældreområdet har Fredericia Kommunes projekt “Længst muligt i eget liv” dannet skole, og flere kommuner fokuserer nu på at gøre de ældre mere selvhjulpne. Samtidig åbner ny teknologi og digitalisering mulighed for, at borgere f.eks. kan modtage undervisning i hjemmet, ansøge om byggetilladelse på nettet, måle lungekapacitet med en elektronisk kuffert osv. Dertil kommer en voksende interesse for, hvordan borgere og frivillige organisationer kan spille en langt mere aktiv rolle i udviklingen af den lokale velfærd – fra den sociale indsats til kultur- og fritidsinitiativer.

Bare en spareøvelse

Figur 2 | Forstør

”I hvilken grad oplever du, at borgerne opfatter det som en spareøvelse, når de bliver opfordret til at være mere aktive?”

85 pct. af velfærdslederne frygter, at borgerne opfatter opfordringer til aktivitet som en spareøvelse.

Kilde: Mandag Morgen.

Gunner Gamborg efterlyser dog en samlet strategi for den aktive borger – et modstykke til den sunde borgers KRAM-faktorer. “Vi bør flytte fokus fra individets helbredsforhold til viden om de samlede rammer, der afgør, om man fungerer i hverdagen. Helbred er selvfølgelig en vigtig faktor for aktivitet, men hvordan du bor, og hvilke netværk du er del af, er også forudsætninger for at være et aktivt menneske og medborger,” siger han.

Det kommer til at gøre ondt

Borgerne skal bl.a. stimuleres til at tage mere vare på deres nærmiljøer. Landsbyer, bolignetværk, skoler og andre fællesskaber skal hjælpe hinanden. Fra 2012 udvider Skanderborg Kommune derfor kontraktstyringen, som regulerer de offentlige institutioners mål og resultater. Det bliver dermed et mål for alle kommunens institutioner at indgå partnerskaber med aktive borgere. Kommunaldirektøren forklarer, at det ikke betyder, at borgerne skal til at arbejde frivilligt. De skal i stedet tage mere aktiv del i de fællesskaber og institutioner, som de allerede er en del af. Skolen stiller f.eks. allerede krav om, at forældre skal hjælpe deres børn med at lave lektier. Nu lægger kommunen op til, at forældrene skal yde bidrag, der kommer hele klassen og skolen til nytte, så det er fællesskabet og ikke bare egne interesser, man yder en indsats for.

“Både forældre og børn skal gøre en aktiv indsats for hele den institution, de er en del af. Vi kender det allerede fra ordensduksen og skolepatruljen. Det samme koncept kan videreudvikles på andre områder,” siger Lisbeth Binderup.

Det kan dog godt blive en udfordring at rodfæste budskabet hos borgerne. Det mener Ole Thyssen, professor, dr.phil. ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS. Det er nemlig et opgør med den velfærdsmodel, vi har oparbejdet siden Anden Verdenskrig.

Alle kan løfte mere

Figur 3 | Forstør

“Dialogen mellem A og B fortsætter. Hvis du skal dømme ud fra nedenstående udsagn, hvem er du så mest enig med?”

66 pct. af velfærdslederne mener, at langt de fleste borgere kan løfte lidt flere velfærdsopgaver, end de gør i dag. Kun 25 pct. mener, at det kun er de ressource-stærke borgere, der kan løfte flere velfærdsopgaver.

Kilde: Mandag Morgen.

“Vi har fået indrettet os en velfærdsmodel baseret på rettigheder. Samfundets grundlæggende forventning er ikke længere, at du selv skal klare det, men at du har ret til hjælp. Dermed får vi borgere, der konstant føler sig svigtede, hvis det offentlige ikke træder til,” siger han.

Ifølge en undersøgelse, som YouGov Zapera har foretaget for Mandag Morgen, mener færre end hver tredje dansker, at det er rimeligt, at borgerne skal løfte flere opgaver i fremtiden. Se figur 4.

Det er, ifølge Ole Thyssen, udtryk for en usund velfærdsmodel, som ikke desto mindre holdes i live af en uhensigtsmæssig dynamik mellem politikere, borgere, fagprofessionelle og medier.

“Jeg bruger tit billedet med et hjul, som mange hænder holder i gang: Politikerne lover mere og mere for at blive valgt. Borgerne forventer mere og mere for det kryds de sætter. De professionelle påpeger problemer, som de sjovt nok selv er svaret på. Og massemedierne svælger i historier om svigtede grupper,” siger han, og forklarer, at ingen kan stoppe hjulet alene. Der skal en fælles mentalitetsændring til.

Der skal fortælles historier

En af de grupper, der spiller en nøglerolle i at formidle forandringen af velfærdssamfundet, er lederne i offentlige, private og frivillige velfærdserhverv. De skal tydeliggøre og eksemplificere de udfordringer, vi står over for i opretholdelsen af en velfungerende velfærdsmodel.

Borgerne er ikke med

Figur 4 | Forstør

“Forestil dig en dialog mellem to personer – A og B. Hvem er du mest enig med?”

Kun hver tredje borger mener, det er rimeligt, at borgerne overtager ansvaret fra den offentlige sektor.

Note: 1 N=1.010. , Kilde: Mandag Morgen


Kommunikationsrådgiveren Sune Bang giver følgende råd til velfærdslederne:

  • Tal udfordringen op. For at danskerne skal acceptere at spille en mere aktiv rolle, er det nødvendigt, at alle forstår, hvad konsekvenserne kan blive, hvis velfærdsmodellen ikke genopfindes.  “Lederne skal fortælle, at der er udsigt til meget store nedskæringer. Her er det godt at være meget konkret. De skal fortælle, hvad det vil betyde for børnehaven og plejehjemmet. Borgerne skal have et klart billede af, hvor galt det kan gå,” siger Sune Bang.
  • Italesæt fællesskabet. Velfærdslederne skal samtidig kommunikere, at vi også alle kan bidrage til løsningen. Et godt eksempel er, ifølge Sune Bang, S og SFs 12 minutter-kampagne, som opfordrede alle danskere til at arbejde 12 minutter mere om dagen som alternativ til tilbagetrækningsreformen. De brandede kampagnen på, at det er mere solidarisk, at alle bidrager til at lappe hullet i statskassen, mens tilbagetrækningsreformen ville ramt skævt. “Der var en masse udfordringer i kampagnen, men der var også en konkret løsning, som alle kunne bidrage til: Vi kan opretholde vores alle sammens velfærd, hvis du arbejder 12 minutter mere,” siger Sune Bang.
  • Fortæl de gode personhistorier. Der er utallige eksempler på, at borgeres ekstra indsats har skabt bedre velfærd til gavn for alle parter. Den ældre dame, der bliver trænet op til selv at kunne handle ind i Føtex, lille Mette der lærer morfar at betjene computeren, pensionister der lærer nydanske unge dansk – og samtidig får en ny mening med tilværelsen. Det er de eksempler, der skal frem, hvis borgerne skal blive en fast del af en bæredygtig velfærdsmodel. “Det er vigtigt at sætte ansigt på dem, der vinder på forandringerne. Borgerne skal hele tiden kunne se den konkrete værdi,” siger han.

I Skanderborg Kommune er de meget opmærksomme på, at der skal en mentalitetsændring til:

“Hvis vi ser på Grækenland og Italien, har det været et stort problem, at borgere og politikere ikke har haft respekt for og tillid til hinanden. Det gør det danske samfund stærkt, at borgere og politikere er tæt på hinanden. Den stærke forbindelse skal bevares. Hvis borgerne læner sig tilbage og kræver, at politikerne yder en service, de ikke har råd til, bliver det svært at bevare sammenhængskraften,” siger Lisbeth Binderup.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu