De sidste 5-10 år er der opstået en omfattende networking-industri med et stort antal markedsspillere. Modsat mange andre forretningskoncepter kræver det nemlig ikke den store startkapital at slå sig op som udbyder af netværk. Hvis deltagerne mødes hos hinanden og udbyderens eneste opgave er at “facilitere” erfaringsudvekslingen, er det muligt for selv ganske små konsulentfirmaer at drive forretning på at organisere netværk.

Det er især de åbne og fagligt orienterede grupper for ledere i den private sektor, der kan skabe big money. Se også figur 1. Med gennemsnitlige deltagergebyr mellem 12.000 og 26.000 kr. for 4-6 netværksmøder er der basis for at stable ganske fornuftige forretninger på benene. Især fordi efterspørgslen har været støt stigende de seneste år – også under finanskrisen.

“Men konkurrencen er også skærpet markant de seneste 5 år,” understreger Susanne Bonfils, netværkschef hos Center for Ledelse – en af markedets store spillere.

Center for Ledelse, der også udbyder rådgivning og kursusaktiviteter, faciliterer netværk for omkring 1.000 ledere fordelt på 50 netværksgrupper, der dækker alt fra topdirektører til nye ledere.

Kodeordet er “ledelse” og først i anden omgang “netværk”. Den øgede konkurrence på området får nemlig deltagerne til at stille stadig større krav til det faglige udbytte, forklarer Susanne Bonfils. Foredragsrækker, der slutter med standardreplikken “Nu kan I så netværke lidt over det”, tilfredsstiller simpelthen ikke længere de stadig mere krævende og tidsknappe deltagere.

Den største udbyder herhjemme er Netværk Danmark med i alt 5.600 medlemmer, fordelt på 270 netværksgrupper, der er målrettet alle ledelsesniveauer i erhvervslivet. Her oplevede man sidste år en medlemsvækst på 38 pct. I 2009, der var virksomhedens største kriseår, voksede medlemsskaren “kun” med 15 pct. Det er især unge ledere, stabs- og underdirektører, der får medlemskartoteket til at bugne. Virksomheden forventer i år at runde en omsætning på 60 millioner og et resultat før skat på 8 millioner.

I en tredje virksomhed, Institut for Selskabsledelse, er filosofien, at de 999 topdirektører skal have “det ultimative produkt” for deres deltagergebyr på 18.900 kr. Christian Engelsen og hans stab på 12 fuldtidsansatte flyver kendte oplægsholdere fra hele verden ind og arbejder med værktøjer fra MBA-uddannelserne som rollespil og simulationer.

I år åbnede et nyt “klubhus” for medlemmerne, et palæ på Østerbro. Alligevel er der penge tilbage på bundlinjen. Sidste års resultat efter skat lå på 2,7 millioner.

“Hvis ikke kunderne er tilfredse, er der kontant afregning. Det er kendetegnende for gode netværk, at de faktisk kan tjene penge,” siger Christian Engelsen.

Gebyret i de mange betalingsnetværk tjener dog også en anden og mindre glamourøs funktion, nemlig at forpligte medlemmerne til faktisk at troppe op. Et af hovedproblemerne for netværksorganisatorer er, at fremmødet ofte daler markant efter nogle få træf. Var der tale om en kursus- eller konsulentvirksomhed ville det næppe udløse mere end et skuldertræk, så længe regningen var betalt på forhånd. Men for et netværk er det en katastrofe, da det jo i sidste ende er samværet med de andre deltagere, man lever af at sælge. Kommer der først gang i en fraværsspiral, er det potentielt ødelæggende for hele forretningen.

Netværksøkonomiens næste fase

Efter 5 år med massiv tilgang til de kommercielle netværk nærmer mætningspunktet sig, spår udbyderne. I dag er alle dem, som ønsker at være med i et netværk, efterhånden kommet det. Samtidig bliver der sat stadig mere kritisk fokus på, hvilken værdi de enkelte netværk faktisk leverer.

“I de kommende år vil vi se et barsk udskilningsløb hos de formelle netværk,” siger netværksforskeren, Christian Waldstrøm. “De overlevende vil være dem, som formår at specialisere sig og forklare nøjagtig, hvad man får for pengene. I takt med at stadig flere promoverer produktet “netværk”, bliver begrebet udvandet. Det skaber behov for nye mærkater, der kan gøre formålet klart,” siger han.

Den stigende konkurrence har allerede fået flere af de professionelle udbydere til at hyre dyre eksterne oplægsholdere, arbejde med workshops og tilrettelægge møderne som deciderede undervisningsforløb. I dag har flere af netværkene mere karakter af kursusforløb end egentlige samtalegrupper.

Ifølge netværksrådgiver Tore Wanscher vil de succesfulde netværk i fremtiden blive stadig mere designede og stramt faciliterede. “Udbyderen og deltagerne skal være enige om, præcis hvad formålet med grupperne er,” siger han. Ellers ender det i en konstant forhandling, hvor nogle ønsker at tale om konkrete udfordringer på arbejdspladsen, andre leder efter et fællesskab at spejle sig i, og andre igen tror, de skal finde potentielle kunder til virksomheden. “Hvis ikke, der er en klar deltagerkontrakt, er det svært at skabe værdi,” siger han.

I takt med at de professionelle netværk bliver stadig mere afgrænsede, stramt definerede og rammesat, forsvinder også nogle af de uformelle kvaliteter, som er en væsentlig del af gevinsten.

Det kan blive mange af netværkenes endeligt: “I det øjeblik, man har deltagergebyrer, stramme dagsordener og en klart afgrænset antal medlemmer, er der strengt taget ikke tale om netværk længere. Så er det bare en lukket gruppe,” siger netværksforsker, Christian Waldstrøm.

Han spår, at mange ledere og andre vil genopdage potentialet i det kæmpe netværk, som de har skabt sig gennem deres karriere. I takt med at online-tjenester som Facebook og LinkedIn gør det nemmere at holde styr på de større og uformelle netværk, vil vi langsomt gå over til mere dynamiske grupperinger, som er mere situations- og behovsbestemte end de permanente og lukkede netværksgrupper.

Ved at lade en konkret fælles udfordring styre personsammensætningen vil man få netværksgrupperinger, der har større ekstern beslutningskraft og konkret, dokumenterbar værdi.