Big data er et af de mest hypede ord i 2013. Men det er mere end et flygtigt buzzword: Skærer man gennem hypen, står det klart, at store mængder af data fra et væld af kilder i stadig stigende grad vil være det råstof, der driver den hastigt voksende internetøkonomi.

Big data handler om et fundamentalt skifte, hvor data går fra at være en nødvendig faktor, der muliggjorde samhandel med fysiske varer og tjensteydelser, til at være en ekstremt værdifuld råvare i sig selv. Uden værdifulde data ville virksomheder som Google, Amazon og Facebook slet ikke eksistere. De drives alene af den kraft, som suges ud af data ved hjælp af nøje gennemarbejdede algoritmer.

Den vækst, som disse virksomheder og deres forretningsmodeller skaber, forplanter sig nu til alle andre brancher.

Den datadrevne økonomi rejser også kæmpemæssige politiske udfordringer, når det handler om at skabe de bedst mulige rammer. Dengang man begyndte at udvinde råolie, skulle der også laves nye love, uddannes nye typer af medarbejdere til industrien og foretages en lang række andre politiske prioriteringer – herunder massive investeringer i infrastruktur.

De samme strategiske overvejelser bliver nødvendige i de store datas tidsalder. De eksperter, Mandag Morgen har talt med, peger især på fem områder, hvor der er brug for vidtrækkende politiske beslutninger, hvis man skal høste gevinsterne i den datadrevne økonomi.

1. Nytænkning af rettighedslove

Et af de særlige karakteristika ved digitale data i modsætning til fysiske råvarer er muligheden for at skabe ny værdi ved at dele, kopiere og udveksle dem.

Netop derfor er en række europæiske lande i færd med omfattende gennemsyn af de lovgivningskomplekser, der handler om bl.a. copyright-regler, for at se, om den nuværende ordlyd blokerer for vækst.

En række undersøgelser peger på, at det er tilfældet.

Konsulenthuset Booz & Company lavede i 2012 en undersøgelse, der viste, at 90 pct. af de venturekapitalister, der skal være katalysatorer i den nye internetøkonomi, mener, at copyright-lovgivningen begrænser innovation.

Det er måske ikke så overraskende. Men den udfordring, som adskillige lande har fået øjnene op for, er, at dette ikke længere er et betydningsløst hjørne af økonomien. Internetøkonomien udgør, ifølge Booz & Company, 3,4 pct. af det globale BNP og tegner sig, ifølge McKinsey, for godt 20 pct. af væksten i de udviklede økonomier de sidste 5 år.

En anden undersøgelse, der viser noget om, hvordan rettighedslovgivningen påvirker investeringer, kommer fra professor i investment banking ved Harvard Business School Josh Lerner. I 2012 undersøgte han, hvad en række domme for overtrædelse af ophavsretsloven i Tyskland og Frankrig betød for ventureinvesteringerne.

Undersøgelsen viste en reduktion i ventureinvesteringer i internetbaserede virksomheder på 87 millioner dollar i 2010. Ifølge Josh Lerner svarer det til en reduktion på godt 270 millioner dollar i traditionelle udviklingsaktiviteter.

Disse undersøgelser og meget mere har ført til en bølge af lovgivningsgennemsyn i forskellige lande. I Storbritannien satte David Cameron for et par år siden professor i digital økonomi ved Cardiff University Ian Hargreaves til at gennemgå den britiske lovgivning. Opdraget lød: Kan det virkelig være sandt, at love, der er skabt for mere end tre århundreder siden – med det udtrykkelige formål at skabe økonomiske incitamenter til innovation ved at beskytte ophavsmændenes rettigheder – i dag blokerer for innovation og økonomisk vækst?

Ja, lød svaret fra Ian Heargreaves. “Kopiering er blevet grundlæggende for mange industrielle processer og for en spirende serviceøkonomi baseret på internettet. Storbritannien har ikke råd til at lade en juridisk ramme designet omkring kunstnere forhindre kraftig deltagelse i disse nye brancher.”

Det førte til en stribe anbefalinger, som ventes at blive til britisk lovgivning i oktober 2013. Reformerne forventes med et konservativt skøn at bidrage til den britiske økonomi med 500 millioner pund i løbet af de næste 10 år.

I Canada, Holland og Irland er regeringerne på lignende missioner. I Irland lyder det fra minister for job, virksomheder og innovation Richard Bruton:

“Jeg er overbevist om, at regeringen vil gøre, hvad end der kræves, for at innovative digitale virksomheder kan nå deres fulde potentiale i Irland. Disse virksomheder bidrager enormt til arbejdspladser og økonomisk vækst, og regeringen må gøre alt, hvad den kan, for at give dem mulighed for at blomstre og ekspandere i Irland.”

Det er et åbent spørgsmål, om den danske rettighedslovgivning hindrer væksten. Men flere virksomheder peger på, at det vil styrke Danmark i den nye digitale tidsalder, hvis man fulgte en række andre lande og gav lovgivningen et servicetjek.

Martin Ruby, der er politisk ansvarlig hos Google i Danmark, mener, at det kun kan være godt for Danmark, hvis man kaster boldene op i luften på ny og ser, hvor de lander.

“Det er svært at få øje på andet end fordele ved at lave et tjek af området. Er der bare det mindste at skrue på, så står Danmark bedre rustet til at vinde i fremtiden. Vejen banes for mere innovation, mere iværksætteri og flere job,” siger han. “Men man skal sørge for, at samfundsøkonomiske hensyn kommer til at veje tungere på området end hidtil, og det kræver, at eftersynet laves af folk uden interesser på området. Det er læren fra Storbritannien.”

Professor og centerleder for CIIR (Center for informations- og innovationsret) ved Københavns Universitet Henrik Udsen mener, at et eftersyn af rettighedslovgivningen, som det er foregået i andre lande, er relevant. 

“Det er svært at sige på nuværende tidspunkt, om der er problemer. Men der kan ikke ske noget ved at få kigget på det og få foretaget et servicetjek,” siger han.

2. Hurtigt bredbånd

Kraftige bredbåndsforbindelser – meget kraftigere end dem, vi kender i dag – bliver helt nødvendig infrastruktur i de store datas tidsalder.

Og det gælder i særlig grad i Danmark. Stærke bredbåndsforbindelser vil nemlig være helt afgørende, hvis små og mellemstore virksomheder – der udgør størstedelen af dansk erhvervsliv – skal have en reel chance for at tage del i datarevolutionen.

Forklaringen er, at de dermed kan slippe for at investere i store servere og i stedet leje sig ind på fjerntliggende computere i store såkaldte serverfarme.

Amazon tilbyder eksempelvis servicen Amazon Elastic Compute Cloud (E2), hvor det er muligt at leje sig til lige præcis den computerkraft, man har brug for. Forudsætningen er imidlertid, at data skal fra virksomheden til serveren og bearbejdet retur. Skal de store servere eksempelvis analysere fotos, video eller andre store datamængder, risikerer man, at en langsom bredbåndsforbindelse bliver en flaskehals.

OECD berører også udfordringerne med bredbånd i sine analyser. Ét er nemlig at kunne sende data til og fra en server i skyen, noget andet er, at nettet bliver presset fra andre kanter. Vi får alle sammen flere og flere apparater, der er koblet på nettet, og virksomheder øger brugen af sensorer indlejret i produkter og får derfor behov for at overføre flere data.

OECD estimerer, at alene husholdningerne i OECD-landene i dag har 1,8 milliarder internetforbundne enheder. Tallet vil stige til 5,8 milliarder i 2017 og 14 milliarder i 2022.

Især upload-hastigheden kan ende med at blive en stopklods. Og netop på det punkt halter det i Danmark. I regeringens seneste udspil til mobil- og bredbåndsdækningen i den kommende årrække lyder målsætningen, at alle skal have adgang til en upload-hastighed på 30 Mbit/s i 2020. Til sammenligning er målsætningen i Australien 1.000 Mbit/s i 2020.

Flere har da også sat spørgsmålstegn ved, om det er ambitiøst nok. Laboratorieingeniør Michael Jensen fra Center for Netværksplanlægning på Aalborg Universitet har tidligere vurderet udspillet:

”Det er godt, at regeringen fastsætter et mål for hastigheden på upload, men de 30 Mbit/s er meget lavt sat. Det er lige ved, at målet blot er en fremskrivning af den aktuelle udvikling, og derfor er det ikke særlig ambitiøst,” siger han.

Den seneste “Digitale Redegørelse” fra regeringen vidner om, at der er lang vej igen. Ultimo 2012 var det cirka én pct. af de danske bredbåndsabonnementer, der havde en download-hastighed på mindst 100 Mbit/s. I Sverige lå andelen ultimo 2011 på 16 pct.

Jernbaner og motorveje var et helt centralt stykke infrastruktur i en industrialiseret tidsalder. I en digital og data­dreven tidsalder vil bredbånd være det centrale element.

3. Uddannelse af “dataforskere”

”Dataforskeren: Det mest sexede job i det 21. århundrede.”

Sådan lød rubrikken på en artikel i Harvard Business Review i oktober 2012. Den var bl.a. skrevet af gæsteprofessor ved Harvard Business School Thomas Davenport, der i en årrække har beskæftiget sig med dataanalyser i virksomheder – også dengang der kun var tale om small data.

Hans analyse satte spot på det, som også har været anført af McKinsey Global Institute: At der er brug for et helt nyt sæt kompetencer, for at virksomheder og offentlige institutioner kan høste værdien af big data. Data i sig selv er ikke nok. Det bliver helt essentielt at hyre folk, der har evnen til at grave i data, finde mønstre, visualisere dem og udtænke algoritmer, der kan genkende og forudsige adfærd gennem et væld af korrelationer.

Jobtitlen data scientist blev først opfundet i 2008 i et forsøg på at beskrive, at der var brug for noget andet end bare traditionelle dataloger eller statistikere.

Ifølge lektor Rasmus Pagh fra IT-Universitetet i København er der brug for kompetencer fra flere verdener:

“I dag er det ofte dataloger eller statistikere, der arbejder med data. Og det er i realiteten to lidt separate communities, der ofte ikke forstår hinanden, men som begge har noget vigtigt at bibringe. Dertil kommer også selve forretningsdelen: Man skal sørge for, at analyserne giver mening i forhold til forretningen,” siger han.

At dataforskere bliver en mangelvare, påpeges i et væld af de analyser, der i disse år udarbejdes om potentialet i big data.

McKinsey Global Institute har beskrevet, at der alene i USA vil være en mangel på mellem 140.000 og 190.000 personer med meget dybe analytiske kompetencer og 1,5 millioner ledere og analytikere, der er i stand til at træffe beslutninger baseret på den nye viden.

OECD peger også på, at de rette kompetencer bliver helt afgørende i en datadrevet økonomi. Og det er ikke nogle, der nødvendigvis findes på de eksisterende hylder. For at udvinde værdien af data skal såkaldte dataforskere have et særligt sæt færdigheder. OECD påpeger også, at der historisk har været et mismatch i forhold til at rekruttere de rette kompetencer til it-sektoren. Den problemstilling er ikke mindst kendt fra Danmark, hvor it-branchen mange gange – og til stadighed – har haft svært ved at rekruttere personer med de rette kompetencer.

Netop Google, der i sin kerne er en datadrevet forretning, har været med til at sætte fokus på udfordringen. Cheføkonom Hal Varian har i flere omgange været på banen med sine forudsigelser om, at netop en ny skare af datafolk bliver nogle af de mest eftertragtede folk de næste 10 år:

“Evnen til at tage data og forstå dem, behandle dem, udtrække værdi fra dem, visualisere dem og kommunikere dem kommer til at være en yderst vigtig færdighed i de kommende årtier. Ikke kun på det faglige niveau, men også på forskellige uddannelsesniveauer – grundskolen, high shool og college”.

4. Data som innovationsmotor

Forskning i big data bliver også afgørende for at komme i front, og konkurrencen om at være bedst er allerede i fuld gang. Senest har Kina også meldt sig på banen i kapløbet om at blive førende på big data.

Danmark er godt med. Allerede i dag modtager grundforskningscenteret Madalgo ved Aarhus Universitet bevillinger til at forske i algoritmer, der gør det muligt at knuse endnu større datamængder end tidligere.

Spørgsmålet er, om big data også bliver et af de prioriterede indsatsområder i regeringens kommende innovationsstrategi. Forskning- og Uddannelsesministeriet er lige nu ved at lægge sidste hånd på det såkaldte “INNO+”-katalog, der skal være en inspirationskilde, når politikerne til efteråret skal beslutte, hvilke fire-fem store nationale samfundsudfordringer strategien skal fokuseres på.

I det foreløbige udkast er udnyttelse af viden fra big data nævnt som et middel til at skabe et såkaldt Smart Society, hvor det handler om at opsamle, håndtere og nyttiggøre de enorme mængder data. Bl.a. peges der i udkastet på, at effektiv dataudnyttelse kan bruges til at løse en lang række andre af samfundets udfordringer: spare på ressourcer som vand og energi, sikre en bedre og mere miljøvenlig trafikafvikling, forbedre folkesundheden og sikre en mere effektiv offentlig forvaltning.

Indtil videre er det dog uvist, om forslaget om big data – der kun er ét ud af 25 forslag – slipper igennem politikernes nåleøje.

Det håber professor ved datalogi på Aarhus Universitet Kaj Grønbæk, der bl.a. har været med til at sætte forslaget om Smart Society og big data på dagsordenen i forbindelse med INNO+.

“Jeg håber, at it kommer til at stå mere centralt i forskning og innovation. Tidligere har man styrket forskningsindsatsen inden for anvendelsesområder som sundhed og kun inddraget it som et værktøj. Ideen i Smart Society-forslaget er, at vi i højere grad ser på de generelle it-baserede metoder og værktøjer til at analysere, indsamle og fortolke de store mængder af data og lader det være kernen. Disse metoder og værktøjer kan så tilpasses og genbruges til innovation på de forskellige anvendelsesområder,” siger han.

Netop på den måde kan Smart Society være med til at adressere en masse andre samfundsmæssige udfordringer.
“It-baserede metoder kan blive en fundamental driver i nytænkning af samfund – i stil med udbredelsen af web i 90’erne,” siger professor Kaj Grønbæk.

5. Forbrugerbeskyttelse, vækst – eller begge dele?

Det indtil videre største mediefokus i forbindelse med big data har handlet om beskyttelse af forbrugerne og privatlivets fred. Og EU-kommissionen har siden januar 2012 arbejdet på at udforme en ny forordning, der vil sætte nye rammer og standarder for personbeskyttelsen.

Forordningen skal afløse det hidtidige persondatadirektiv fra 1995, og alt tyder på, at virksomheder må imødese barskere vilkår. De nye regler skal bl.a. sikre, at man, så vidt det overhovedet er muligt, har “retten til at blive glemt”, ligesom der kommer øget fokus på virksomhedernes udpegning af dataansvarlige, udvidet oplysningspligt og bødestørrelser for misbrug, der kan ende på op mod 2 pct. af en virksomheds globale omsætning.

Dermed forsøger EU at beskytte personer i den data­drevne økonomi. Udfordringen er imidlertid, at vi lever i en globaliseret verden, og at USA eksempelvis allerede er mere lempelige - om end der også her er en spirende debat om, hvorvidt den amerikanske selvregulering fungerer godt nok.

Spørgsmålet er, om EU risikerer, at virksomhederne placerer servere og aktiviteter i lande, der har en mere lempelig datalovgivning.

En af verdens førende eksperter på området, professor Viktor Mayer-Schönberger fra Oxford University, påpeger, at de nuværende initiativer måske slet ikke er nok. I stedet er der behov for en mere raffineret tilgang til datalovgivningen.

Det argumenterer han bl.a. for i bogen “Big Data: A Revolution That Will Transform How We Live, Work, and Think”, som han har skrevet sammen med dataredaktør på The Economist Kenneth Cukier.

Budskabet er, at fokus skal flyttes fra beskyttelse af individet til i langt højere grad at være et spørgsmål om en tårnhøj og etisk korrekt “dataansvarlighed” i virksomhederne.

“I dag tager man meget udgangspunkt i en verden, hvor man havde et small data-mindset. Men det virker ikke i en verden, hvor vi har mange data. Der skal man i stedet sørge for at lovgive om, at data ikke må misbruges,” siger han.

En ny type lovgivning, der vægter ansvarligheden hos virksomhederne meget tungere, kan både gavne virksomheder og forbrugere, påpeger han. Virksomheder vil få mulighed for at bruge data i andre og velmenende sammenhænge, uden at de skal ud og hente nye tilladelser fra brugerne. Et eksempel kunne være et firma, der sælger antityveriudstyr til biler – udstyr, der bruger chaufførens siddeposition til at identificere, at der er tale om den rette ejer.

I en periode indsamler systemet data, og på et tidspunkt opdager firmaet, at det kan bruge data til at forudsige personens opmærksomhedsniveau og dermed sende automatiske advarsler.

I dag vil brug af den slags data kræve, at der skal indhentes nye tilladelser. Og som forbruger vil man slippe for at gennemlæse endeløse og uforståelige terms of use-tekster.

At virksomhederne alene bliver ansvarlige for brug af data, kræver imidlertid også en meget hårdere styring og etiske kodekser. Blandt andet foreslår Viktor Mayer-Schönberger, at man får nogle eksterne og interne såkaldte algorithmists – en slags data-advokater eller revisorer – som kan være borgeres og forbrugeres vagthunde.

Han sammenligner med den tid, hvor man skulle sikre markedsøkonomien ved at forhindre monopoldannelser. Det førte til konkurrencelovgivningen, der har sin oprindelse i USA i 1890.

“Det var et skifte til en markedsøkonomi, som man ville sikre fungerede efter hensigten,” siger han. Lovgivningen er siden blevet fulgt og har virket. Virksomheder overtræder den fortsat, men de bliver straffet.

Sagen er nemlig den banale, at uanset hvor meget samtykke man kræver, så er data allerede overalt. Og det er på en måde et meget større og bedre materiale, end alverdens efterretningsvæsener kunne have drømt op. Twitter ved en del om, hvad vi tænker på lige nu. Facebook kender vores venner. Og Amazon ved, hvad vi læser. Tiderne er skiftet. Eksplosionen i datamængderne rejser en række nye dilemmaer for, hvordan vi som samfund regulerer brugen af dem. Vi skal til at udvikle et samfund, hvor vi også bliver smartere til at udnytte den økonomiske værdi i big data uden at underminere de fundamentale liberale og menneskelige værdier, som vores samfund bygger på.