Bitcoin-teknologi kan bruges i kampen mod hvidvask

Teknologien bag den virtuelle valuta bitcoin kan blive et vigtigt våben i kampen mod hvidvask, spår flere eksperter. I finansverdenen, hvor dokumentationskravet stiger og besværliggør kundernes hverdag, samtidig med at nye skandaler dukker op, tøver man dog med at kaste sig over teknologien.

Vi mærker allesammen en lille snert af den globale, men ofte forgæves kamp mod hvidvask. Hver gang vi indgår en relation med en bank eller en advokat, bliver vi bedt om at fremsende dokumentation for, at vi vitterligt er den person, vi udgiver os for at være. Det er besværligt. Og det virker som at skyde gråspurve med kanoner.

Men fremtidens krig mod hvidvask kan byde på et præcisionsvåben, som ikke bare vil lette bureaukratiet, men også gøre livet surt for kriminelle.

Paradoksalt nok – vil nogen nok sige – er der tale om den selvsamme teknologi, blockchain, der gemmer sig bag kryptovalutaen bitcoin, som blandt andet er udskældt for netop at blive brugt af kriminelle.

"Mange af de ting, som lige nu kræver hård regulering, kan løses på en teknologisk elegant måde med blockchain," siger professor Jan Damsgaard fra CBS.

Dansk hvidvask for 21 mia. kr. om året

Og den vurdering er han ikke ene om. Flere eksperter spår teknologien et kæmpe potentiale i kampen mod hvidvask af penge. Således er blockchain allerede på dagsordenen, når EU diskuterer nye såkaldte AML-direktiver for at imødegå hvidvask, ligesom den internationale organisation, der bekæmper hvidvask, Financial Action Task Force (FATF), kigger på teknologien.

Follow the money

Hele idéen er nemlig besnærende. Med blockchain kan man følge og spore pengestrømmenes rejse.

Når man bruger kryptovalutaer er der billedligt tale om, at der til hver enkelt digital mønt er knyttet en lille logbog om dens pengestrømsrejse. Og denne logbog er ikke kun gemt i én banks centrale computersystem, men distribueret rundt omkring på servere på nettet.

Det lyder altså med efterforskningsbriller lovende. Alligevel står bankerne ikke ligefrem på spring for at indføre teknologien.

Kritiske tunger hævder, at en af forklaringerne på den tøven er, at blockchain vil tage en del af brødet fra bankerne, der i dag har den betroede opgave netop at være værnet mod hvidvask, når banken tjekker kundens identitet. Men det er en forkert opfattelse, mener Kenneth Joensen, juridisk direktør i pengeinstitutternes organisation Finans Danmark.

"Traditionelt har bankerne været gode til at gå forrest, når det handler om at anvende ny teknologi, og vi følger også denne udvikling tæt, for det er spændende, og der kan være interessante perspektiver for bankerne,” siger han.

Den uendelige kamp

Den diskussion kommer vi tilbage til. Men først en tur omkring et samfundsproblem i milliardstørrelsen, som endnu en gang er blevet højaktuelt, efter at Danske Banks filial i Estland har vist sig at være omdrejningspunktet i en række opsigtsvækkende sager om hvidvask for milliarder, oprullet af Berlingske Business.

En kæde af transaktioner

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: The Economist og Mandag Morgen.

Her er store bankkunder tilsyneladende med bankens kendskab blevet underlagt anonymitet. Endvidere er der indikationer på, at ledelsen faktisk var blevet advaret om de ulovlige forhold i Estland, men at den ikke reagerede.

Sagen i Danske Bank vidner om, at der på trods af et stigende antal regler stadig findes huller i systemerne – og at de bliver udnyttet.

Der er altså grunde nok til, at der jages mere effektive våben. Og selv om en ny banebrydende teknologi som blockchain kan vise sig at være en af løsningerne, er det på nogle måder også den selvsamme teknologiske udvikling, der har fremkaldt en del af udfordringerne.

Over årene har teknologien udviklet sig på en måde, så bankernes arbejde med at være garanter for kundernes identiteter er blevet vanskeligere, vurderer Christian Visti, stifter og CEO i fintech-virksomheden NewBanking.

"I gamle dage gik du ned i banken og oprettede en bankkonto hos din faste rådgiver og skrev under på aftalerne i banken. Der var en naturlig identifikation af dig som kunde. Men i dag er det hele digitaliseret. Du kan oprette en konto online, via mobiler, og du har selskabsstrukturer i hele verden," siger han og uddyber:

"Teknologien har altså udviklet sig, men bankernes systemer er ikke fulgt med. Det har skabt nye muligheder for hvidvask, som man forsøger at dæmme op for på forskellige måder," siger han. 

Bankernes rolle bliver mindre

Med en større distance til kunden bliver der brug for andre midler. Og det er netop derfor, at muligheden for – som det sker med kryptovalutaer – at knytte informationer til pengesedlerne i en blockchain er tiltalende for mange. For hvis pengene selv ’sladrer’ om deres rejse, er det også muligt at få en indikation af, om de har været i hænderne på kriminelle.

"Der er en hel masse, der med blockchain bliver bygget ind i teknologien. I dag har vi tredjeparter, der eksisterer i kraft af behovet for, at der er en tillidserklæring mellem f.eks. kunden og banken. Men den tillidserklæring kan vi på denne måde flytte ud på nettet," siger Bo Hembæk Svensson, der er blockchain business development manager hos Nets.

Allerede i dag findes der virksomheder, der arbejder med digital sporing af kryptovalutaernes vej. En af dem er Chainalysis, der har hovedsæde i New York, men også har et stort udviklingskontor i Danmark.

"Vi er den bedste telefonbog på blockchain," som CEO og medstifter Michael Grønager udtrykker det.

"Vores teknologi kan bruges til at lave anti-hvidvask. Vi kan se, om transaktionerne, der kommer til en børs, er kommet fra eksempelvis salg af stoffer eller terrorfinansiering. Dermed kan vi hejse et flag," siger han.

Chainalysis har også arbejdet sammen med bl.a. FBI og Europol og andre i jagten på at udrede kryptovalutaernes strømme i arbejdet med at opklare forbrydelser.

I kampen mod hvidvask er potentialet i blockchain-teknologien imidlertid langt større end blot at se på sporing af pengestrømme. Virksomheden NewBanking arbejder eksempelvis på at tilbyde kunder en identifikationsplatform baseret på blockchain, hvor man som kunde ejer sine verificerede data.

"Frem for at sende en kopi af sit pas og al mulig anden information til en bank, når man ønsker at være kunde, tilbyder vi en løsning, hvor vi samler verificerede digitale data for kunden," siger Christian Visti.

"Hvis du vil være kunde i Nordea, kan du registrere dig i vores system, og så kan vi tilbyde Nordea, at de får en digitalt verificeret kunde. Og når du senere vil skifte bank, kan du tage din identitet med. Som kunde ejer du selv dine data," siger han.

Disruption i bankerne

På den måde forsøger en række virksomheder i det efterhånden sprudlende fintech-miljø, der arbejder med at skabe nye finansielle teknologier, at finde nye løsninger, der på mange måder hjælper bankerne og letter nogle administrative byrder. Men samtidig tager de også at tage en del af brødet fra bankerne.

Og det kan være en udfordring for udviklingen, fordi bankerne formentlig vil stritte imod, vurderer CBS-professor Jan Damsgaard, der også er medlem af regeringens Disruptionråd:

"Ligesom jeg ikke kunne forestille mig, at postvæsenet ville få en større forretning af, at vi sender flere e-mails, kan jeg heller ikke forestille mig, at bankernes forretning vokser som følge af de nye blockchain-teknologier," siger Jan Damsgaard og uddyber:

"Når bankerne tager penge for hver transaktion i dag, er der nok en tendens til at udsætte det hele og gøre det mere omstændeligt, end det er. Er det nu helt sikkert? Og er det ikke det, de kriminelle bruger? Jo mere bankerne formår at udsætte det uundgåelige, desto mere tjener de i den periode."

Juridisk direktør Kenneth Joensen fra Finans Danmark genkender ikke et billede af, at bankerne sidder på hænderne. Bankerne har traditionelt været gode til at tage nye teknogier til sig, mener han.

"En af de store udfordringer i hvidvasksammenhæng og anvendelse af kryptovalutaer er imidlertid, at der kan være anonyme personer bag disse valutaer, og det strider imod kravet til os om, at vi skal kende kunderne. Der er muligheder i den nye teknologi, men den kan også bruges med onde hensigter," siger han og påpeger, at det er problemstillinger og risici, man lige nu arbejder på at adressere internationalt.

Finans Danmark deltager derfor også aktivt i standardiseringsarbejde i forhold til blockchain.

"Vi ved fra andre teknologier, at standardisering er en vigtig aktivitet for at markedsmodne ny teknologi, " siger han.

Hos Nets erkender Bo Hembæk Svensson, at man som tredjepart vil blive udfordret af blockchain-baserede betalingssystemer. Men det er ikke lig med, at Nets ikke fremover fortsat vil være en tung spiller på markedet for betalinger. Netop derfor har Nets skabt en ny virksomhed, SmartPayments A/S, som kun beskæftiger sig med de nye teknologier som f.eks. blockchain.

"Og ja, det vil eliminere behovet for tredjepart på visse områder, men omvendt er der også nogen, der skal designe, udvikle og drive systemerne. Så på nogle områder er det en trussel, mens det på andre områder er en kæmpe mulighed," siger han.

Næsten uanset hvad, så blæser udviklingen derudad for fuld kraft. Det bliver formentlig ikke lige i morgen, at hvidvask er en saga blot – om nogensinde – men de nye teknologier kan blive nye våben i kampen med de nye muligheder for at spore og skabe digitale identiteter.

Og vi er kun i den spæde fase. Ifølge eksperter og iagttagere oplever vi lige nu inden for blockchain-teknologien, hvad vi oplevede i begyndelsen af 1990’erne med world wide web. Og der er som bekendt sket en hel del siden på den teknologiske front.

"Jo mere man kommer ind i designet, jo mere indser man, at det er næste lag på internettet. Lige nu har vi internet of information, fremover får vi internet of value. Det her er en meget stor ting og mindst ligeså stort som det internet, vi kender," siger Bo Hembæk Svensson fra Nets.

LÆS OGSÅ:

’Blockchain’ kan revolutionere den digitale økonomi

ITU-professor: København skal være centrum for ’blockchain’-revolutionen

Forrige artikel I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad Næste artikel Google vil bygge og styre hele byer Google vil bygge og styre hele byer

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.