Bitcoin-teknologi kan bruges i kampen mod hvidvask

Teknologien bag den virtuelle valuta bitcoin kan blive et vigtigt våben i kampen mod hvidvask, spår flere eksperter. I finansverdenen, hvor dokumentationskravet stiger og besværliggør kundernes hverdag, samtidig med at nye skandaler dukker op, tøver man dog med at kaste sig over teknologien.

Vi mærker allesammen en lille snert af den globale, men ofte forgæves kamp mod hvidvask. Hver gang vi indgår en relation med en bank eller en advokat, bliver vi bedt om at fremsende dokumentation for, at vi vitterligt er den person, vi udgiver os for at være. Det er besværligt. Og det virker som at skyde gråspurve med kanoner.

Men fremtidens krig mod hvidvask kan byde på et præcisionsvåben, som ikke bare vil lette bureaukratiet, men også gøre livet surt for kriminelle.

Paradoksalt nok – vil nogen nok sige – er der tale om den selvsamme teknologi, blockchain, der gemmer sig bag kryptovalutaen bitcoin, som blandt andet er udskældt for netop at blive brugt af kriminelle.

"Mange af de ting, som lige nu kræver hård regulering, kan løses på en teknologisk elegant måde med blockchain," siger professor Jan Damsgaard fra CBS.

Dansk hvidvask for 21 mia. kr. om året

Og den vurdering er han ikke ene om. Flere eksperter spår teknologien et kæmpe potentiale i kampen mod hvidvask af penge. Således er blockchain allerede på dagsordenen, når EU diskuterer nye såkaldte AML-direktiver for at imødegå hvidvask, ligesom den internationale organisation, der bekæmper hvidvask, Financial Action Task Force (FATF), kigger på teknologien.

Follow the money

Hele idéen er nemlig besnærende. Med blockchain kan man følge og spore pengestrømmenes rejse.

Når man bruger kryptovalutaer er der billedligt tale om, at der til hver enkelt digital mønt er knyttet en lille logbog om dens pengestrømsrejse. Og denne logbog er ikke kun gemt i én banks centrale computersystem, men distribueret rundt omkring på servere på nettet.

Det lyder altså med efterforskningsbriller lovende. Alligevel står bankerne ikke ligefrem på spring for at indføre teknologien.

Kritiske tunger hævder, at en af forklaringerne på den tøven er, at blockchain vil tage en del af brødet fra bankerne, der i dag har den betroede opgave netop at være værnet mod hvidvask, når banken tjekker kundens identitet. Men det er en forkert opfattelse, mener Kenneth Joensen, juridisk direktør i pengeinstitutternes organisation Finans Danmark.

"Traditionelt har bankerne været gode til at gå forrest, når det handler om at anvende ny teknologi, og vi følger også denne udvikling tæt, for det er spændende, og der kan være interessante perspektiver for bankerne,” siger han.

Den uendelige kamp

Den diskussion kommer vi tilbage til. Men først en tur omkring et samfundsproblem i milliardstørrelsen, som endnu en gang er blevet højaktuelt, efter at Danske Banks filial i Estland har vist sig at være omdrejningspunktet i en række opsigtsvækkende sager om hvidvask for milliarder, oprullet af Berlingske Business.

En kæde af transaktioner

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: The Economist og Mandag Morgen.

Her er store bankkunder tilsyneladende med bankens kendskab blevet underlagt anonymitet. Endvidere er der indikationer på, at ledelsen faktisk var blevet advaret om de ulovlige forhold i Estland, men at den ikke reagerede.

Sagen i Danske Bank vidner om, at der på trods af et stigende antal regler stadig findes huller i systemerne – og at de bliver udnyttet.

Der er altså grunde nok til, at der jages mere effektive våben. Og selv om en ny banebrydende teknologi som blockchain kan vise sig at være en af løsningerne, er det på nogle måder også den selvsamme teknologiske udvikling, der har fremkaldt en del af udfordringerne.

Over årene har teknologien udviklet sig på en måde, så bankernes arbejde med at være garanter for kundernes identiteter er blevet vanskeligere, vurderer Christian Visti, stifter og CEO i fintech-virksomheden NewBanking.

"I gamle dage gik du ned i banken og oprettede en bankkonto hos din faste rådgiver og skrev under på aftalerne i banken. Der var en naturlig identifikation af dig som kunde. Men i dag er det hele digitaliseret. Du kan oprette en konto online, via mobiler, og du har selskabsstrukturer i hele verden," siger han og uddyber:

"Teknologien har altså udviklet sig, men bankernes systemer er ikke fulgt med. Det har skabt nye muligheder for hvidvask, som man forsøger at dæmme op for på forskellige måder," siger han. 

Bankernes rolle bliver mindre

Med en større distance til kunden bliver der brug for andre midler. Og det er netop derfor, at muligheden for – som det sker med kryptovalutaer – at knytte informationer til pengesedlerne i en blockchain er tiltalende for mange. For hvis pengene selv ’sladrer’ om deres rejse, er det også muligt at få en indikation af, om de har været i hænderne på kriminelle.

"Der er en hel masse, der med blockchain bliver bygget ind i teknologien. I dag har vi tredjeparter, der eksisterer i kraft af behovet for, at der er en tillidserklæring mellem f.eks. kunden og banken. Men den tillidserklæring kan vi på denne måde flytte ud på nettet," siger Bo Hembæk Svensson, der er blockchain business development manager hos Nets.

Allerede i dag findes der virksomheder, der arbejder med digital sporing af kryptovalutaernes vej. En af dem er Chainalysis, der har hovedsæde i New York, men også har et stort udviklingskontor i Danmark.

"Vi er den bedste telefonbog på blockchain," som CEO og medstifter Michael Grønager udtrykker det.

"Vores teknologi kan bruges til at lave anti-hvidvask. Vi kan se, om transaktionerne, der kommer til en børs, er kommet fra eksempelvis salg af stoffer eller terrorfinansiering. Dermed kan vi hejse et flag," siger han.

Chainalysis har også arbejdet sammen med bl.a. FBI og Europol og andre i jagten på at udrede kryptovalutaernes strømme i arbejdet med at opklare forbrydelser.

I kampen mod hvidvask er potentialet i blockchain-teknologien imidlertid langt større end blot at se på sporing af pengestrømme. Virksomheden NewBanking arbejder eksempelvis på at tilbyde kunder en identifikationsplatform baseret på blockchain, hvor man som kunde ejer sine verificerede data.

"Frem for at sende en kopi af sit pas og al mulig anden information til en bank, når man ønsker at være kunde, tilbyder vi en løsning, hvor vi samler verificerede digitale data for kunden," siger Christian Visti.

"Hvis du vil være kunde i Nordea, kan du registrere dig i vores system, og så kan vi tilbyde Nordea, at de får en digitalt verificeret kunde. Og når du senere vil skifte bank, kan du tage din identitet med. Som kunde ejer du selv dine data," siger han.

Disruption i bankerne

På den måde forsøger en række virksomheder i det efterhånden sprudlende fintech-miljø, der arbejder med at skabe nye finansielle teknologier, at finde nye løsninger, der på mange måder hjælper bankerne og letter nogle administrative byrder. Men samtidig tager de også at tage en del af brødet fra bankerne.

Og det kan være en udfordring for udviklingen, fordi bankerne formentlig vil stritte imod, vurderer CBS-professor Jan Damsgaard, der også er medlem af regeringens Disruptionråd:

"Ligesom jeg ikke kunne forestille mig, at postvæsenet ville få en større forretning af, at vi sender flere e-mails, kan jeg heller ikke forestille mig, at bankernes forretning vokser som følge af de nye blockchain-teknologier," siger Jan Damsgaard og uddyber:

"Når bankerne tager penge for hver transaktion i dag, er der nok en tendens til at udsætte det hele og gøre det mere omstændeligt, end det er. Er det nu helt sikkert? Og er det ikke det, de kriminelle bruger? Jo mere bankerne formår at udsætte det uundgåelige, desto mere tjener de i den periode."

Juridisk direktør Kenneth Joensen fra Finans Danmark genkender ikke et billede af, at bankerne sidder på hænderne. Bankerne har traditionelt været gode til at tage nye teknogier til sig, mener han.

"En af de store udfordringer i hvidvasksammenhæng og anvendelse af kryptovalutaer er imidlertid, at der kan være anonyme personer bag disse valutaer, og det strider imod kravet til os om, at vi skal kende kunderne. Der er muligheder i den nye teknologi, men den kan også bruges med onde hensigter," siger han og påpeger, at det er problemstillinger og risici, man lige nu arbejder på at adressere internationalt.

Finans Danmark deltager derfor også aktivt i standardiseringsarbejde i forhold til blockchain.

"Vi ved fra andre teknologier, at standardisering er en vigtig aktivitet for at markedsmodne ny teknologi, " siger han.

Hos Nets erkender Bo Hembæk Svensson, at man som tredjepart vil blive udfordret af blockchain-baserede betalingssystemer. Men det er ikke lig med, at Nets ikke fremover fortsat vil være en tung spiller på markedet for betalinger. Netop derfor har Nets skabt en ny virksomhed, SmartPayments A/S, som kun beskæftiger sig med de nye teknologier som f.eks. blockchain.

"Og ja, det vil eliminere behovet for tredjepart på visse områder, men omvendt er der også nogen, der skal designe, udvikle og drive systemerne. Så på nogle områder er det en trussel, mens det på andre områder er en kæmpe mulighed," siger han.

Næsten uanset hvad, så blæser udviklingen derudad for fuld kraft. Det bliver formentlig ikke lige i morgen, at hvidvask er en saga blot – om nogensinde – men de nye teknologier kan blive nye våben i kampen med de nye muligheder for at spore og skabe digitale identiteter.

Og vi er kun i den spæde fase. Ifølge eksperter og iagttagere oplever vi lige nu inden for blockchain-teknologien, hvad vi oplevede i begyndelsen af 1990’erne med world wide web. Og der er som bekendt sket en hel del siden på den teknologiske front.

"Jo mere man kommer ind i designet, jo mere indser man, at det er næste lag på internettet. Lige nu har vi internet of information, fremover får vi internet of value. Det her er en meget stor ting og mindst ligeså stort som det internet, vi kender," siger Bo Hembæk Svensson fra Nets.

LÆS OGSÅ:

’Blockchain’ kan revolutionere den digitale økonomi

ITU-professor: København skal være centrum for ’blockchain’-revolutionen

Forrige artikel I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad Næste artikel Google vil bygge og styre hele byer Google vil bygge og styre hele byer

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.