Bitcoin-teknologi kan bruges i kampen mod hvidvask

Teknologien bag den virtuelle valuta bitcoin kan blive et vigtigt våben i kampen mod hvidvask, spår flere eksperter. I finansverdenen, hvor dokumentationskravet stiger og besværliggør kundernes hverdag, samtidig med at nye skandaler dukker op, tøver man dog med at kaste sig over teknologien.

Vi mærker allesammen en lille snert af den globale, men ofte forgæves kamp mod hvidvask. Hver gang vi indgår en relation med en bank eller en advokat, bliver vi bedt om at fremsende dokumentation for, at vi vitterligt er den person, vi udgiver os for at være. Det er besværligt. Og det virker som at skyde gråspurve med kanoner.

Men fremtidens krig mod hvidvask kan byde på et præcisionsvåben, som ikke bare vil lette bureaukratiet, men også gøre livet surt for kriminelle.

Paradoksalt nok – vil nogen nok sige – er der tale om den selvsamme teknologi, blockchain, der gemmer sig bag kryptovalutaen bitcoin, som blandt andet er udskældt for netop at blive brugt af kriminelle.

"Mange af de ting, som lige nu kræver hård regulering, kan løses på en teknologisk elegant måde med blockchain," siger professor Jan Damsgaard fra CBS.

Dansk hvidvask for 21 mia. kr. om året

Hvidvask er et enormt samfundsproblem, som kun vokser. Selv om det på grund af hvidvaskens lyssky karakter er uhyre vanskeligt at få et komplet billede af omfanget, hersker der ingen tvivl om, at der er tale om et betydeligt omfang. 

Den Internationale Valutafond, IMF, vurderede i 1996, at 2-5 procent af det globale bruttonationalprodukt involverede hvidvaskede penge. Ifølge revisionshuset PwC svarer det til 1-2 billioner dollar årligt.

Herhjemme anslog Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i en rapport i 2015, at potentialet for hvidvask i Danmark ligger på 20,6 mia. kroner årligt. Pengene, der skal vaskes hvide, kommer fra narkotikakriminalitet, menneskesmugling, biltyverier, røverier, våbenhandel, smugling af tobak og alkohol, samt skatte- og afgiftskriminalitet og anden økonomisk kriminalitet, lød det i rapporten.

Dertil kommer, at der i Danmark er nogle særlige udfordringer. Ifølge en rapport udgivet i august af den internationale organisation Financial Action Task Force (FATF) har Danmark "fundamentet til et velfungerende system til at tackle hvidvask og terrorfinansiering, men bliver nødt til at forbedre implementeringen af tiltag for at modgå risici.”

Og den vurdering er han ikke ene om. Flere eksperter spår teknologien et kæmpe potentiale i kampen mod hvidvask af penge. Således er blockchain allerede på dagsordenen, når EU diskuterer nye såkaldte AML-direktiver for at imødegå hvidvask, ligesom den internationale organisation, der bekæmper hvidvask, Financial Action Task Force (FATF), kigger på teknologien.

Follow the money

Hele idéen er nemlig besnærende. Med blockchain kan man følge og spore pengestrømmenes rejse.

Når man bruger kryptovalutaer er der billedligt tale om, at der til hver enkelt digital mønt er knyttet en lille logbog om dens pengestrømsrejse. Og denne logbog er ikke kun gemt i én banks centrale computersystem, men distribueret rundt omkring på servere på nettet.

Det lyder altså med efterforskningsbriller lovende. Alligevel står bankerne ikke ligefrem på spring for at indføre teknologien.

Kritiske tunger hævder, at en af forklaringerne på den tøven er, at blockchain vil tage en del af brødet fra bankerne, der i dag har den betroede opgave netop at være værnet mod hvidvask, når banken tjekker kundens identitet. Men det er en forkert opfattelse, mener Kenneth Joensen, juridisk direktør i pengeinstitutternes organisation Finans Danmark.

"Traditionelt har bankerne været gode til at gå forrest, når det handler om at anvende ny teknologi, og vi følger også denne udvikling tæt, for det er spændende, og der kan være interessante perspektiver for bankerne,” siger han.

Den uendelige kamp

Den diskussion kommer vi tilbage til. Men først en tur omkring et samfundsproblem i milliardstørrelsen, som endnu en gang er blevet højaktuelt, efter at Danske Banks filial i Estland har vist sig at være omdrejningspunktet i en række opsigtsvækkende sager om hvidvask for milliarder, oprullet af Berlingske Business.

En kæde af transaktioner

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: The Economist og Mandag Morgen.

Her er store bankkunder tilsyneladende med bankens kendskab blevet underlagt anonymitet. Endvidere er der indikationer på, at ledelsen faktisk var blevet advaret om de ulovlige forhold i Estland, men at den ikke reagerede.

Sagen i Danske Bank vidner om, at der på trods af et stigende antal regler stadig findes huller i systemerne – og at de bliver udnyttet.

Der er altså grunde nok til, at der jages mere effektive våben. Og selv om en ny banebrydende teknologi som blockchain kan vise sig at være en af løsningerne, er det på nogle måder også den selvsamme teknologiske udvikling, der har fremkaldt en del af udfordringerne.

Over årene har teknologien udviklet sig på en måde, så bankernes arbejde med at være garanter for kundernes identiteter er blevet vanskeligere, vurderer Christian Visti, stifter og CEO i fintech-virksomheden NewBanking.

"I gamle dage gik du ned i banken og oprettede en bankkonto hos din faste rådgiver og skrev under på aftalerne i banken. Der var en naturlig identifikation af dig som kunde. Men i dag er det hele digitaliseret. Du kan oprette en konto online, via mobiler, og du har selskabsstrukturer i hele verden," siger han og uddyber:

"Teknologien har altså udviklet sig, men bankernes systemer er ikke fulgt med. Det har skabt nye muligheder for hvidvask, som man forsøger at dæmme op for på forskellige måder," siger han. 

Bankernes rolle bliver mindre

Med en større distance til kunden bliver der brug for andre midler. Og det er netop derfor, at muligheden for – som det sker med kryptovalutaer – at knytte informationer til pengesedlerne i en blockchain er tiltalende for mange. For hvis pengene selv ’sladrer’ om deres rejse, er det også muligt at få en indikation af, om de har været i hænderne på kriminelle.

"Der er en hel masse, der med blockchain bliver bygget ind i teknologien. I dag har vi tredjeparter, der eksisterer i kraft af behovet for, at der er en tillidserklæring mellem f.eks. kunden og banken. Men den tillidserklæring kan vi på denne måde flytte ud på nettet," siger Bo Hembæk Svensson, der er blockchain business development manager hos Nets.

Allerede i dag findes der virksomheder, der arbejder med digital sporing af kryptovalutaernes vej. En af dem er Chainalysis, der har hovedsæde i New York, men også har et stort udviklingskontor i Danmark.

"Vi er den bedste telefonbog på blockchain," som CEO og medstifter Michael Grønager udtrykker det.

"Vores teknologi kan bruges til at lave anti-hvidvask. Vi kan se, om transaktionerne, der kommer til en børs, er kommet fra eksempelvis salg af stoffer eller terrorfinansiering. Dermed kan vi hejse et flag," siger han.

Chainalysis har også arbejdet sammen med bl.a. FBI og Europol og andre i jagten på at udrede kryptovalutaernes strømme i arbejdet med at opklare forbrydelser.

I kampen mod hvidvask er potentialet i blockchain-teknologien imidlertid langt større end blot at se på sporing af pengestrømme. Virksomheden NewBanking arbejder eksempelvis på at tilbyde kunder en identifikationsplatform baseret på blockchain, hvor man som kunde ejer sine verificerede data.

"Frem for at sende en kopi af sit pas og al mulig anden information til en bank, når man ønsker at være kunde, tilbyder vi en løsning, hvor vi samler verificerede digitale data for kunden," siger Christian Visti.

"Hvis du vil være kunde i Nordea, kan du registrere dig i vores system, og så kan vi tilbyde Nordea, at de får en digitalt verificeret kunde. Og når du senere vil skifte bank, kan du tage din identitet med. Som kunde ejer du selv dine data," siger han.

Disruption i bankerne

På den måde forsøger en række virksomheder i det efterhånden sprudlende fintech-miljø, der arbejder med at skabe nye finansielle teknologier, at finde nye løsninger, der på mange måder hjælper bankerne og letter nogle administrative byrder. Men samtidig tager de også at tage en del af brødet fra bankerne.

Og det kan være en udfordring for udviklingen, fordi bankerne formentlig vil stritte imod, vurderer CBS-professor Jan Damsgaard, der også er medlem af regeringens Disruptionråd:

"Ligesom jeg ikke kunne forestille mig, at postvæsenet ville få en større forretning af, at vi sender flere e-mails, kan jeg heller ikke forestille mig, at bankernes forretning vokser som følge af de nye blockchain-teknologier," siger Jan Damsgaard og uddyber:

"Når bankerne tager penge for hver transaktion i dag, er der nok en tendens til at udsætte det hele og gøre det mere omstændeligt, end det er. Er det nu helt sikkert? Og er det ikke det, de kriminelle bruger? Jo mere bankerne formår at udsætte det uundgåelige, desto mere tjener de i den periode."

Juridisk direktør Kenneth Joensen fra Finans Danmark genkender ikke et billede af, at bankerne sidder på hænderne. Bankerne har traditionelt været gode til at tage nye teknogier til sig, mener han.

"En af de store udfordringer i hvidvasksammenhæng og anvendelse af kryptovalutaer er imidlertid, at der kan være anonyme personer bag disse valutaer, og det strider imod kravet til os om, at vi skal kende kunderne. Der er muligheder i den nye teknologi, men den kan også bruges med onde hensigter," siger han og påpeger, at det er problemstillinger og risici, man lige nu arbejder på at adressere internationalt.

Finans Danmark deltager derfor også aktivt i standardiseringsarbejde i forhold til blockchain.

"Vi ved fra andre teknologier, at standardisering er en vigtig aktivitet for at markedsmodne ny teknologi, " siger han.

Hos Nets erkender Bo Hembæk Svensson, at man som tredjepart vil blive udfordret af blockchain-baserede betalingssystemer. Men det er ikke lig med, at Nets ikke fremover fortsat vil være en tung spiller på markedet for betalinger. Netop derfor har Nets skabt en ny virksomhed, SmartPayments A/S, som kun beskæftiger sig med de nye teknologier som f.eks. blockchain.

"Og ja, det vil eliminere behovet for tredjepart på visse områder, men omvendt er der også nogen, der skal designe, udvikle og drive systemerne. Så på nogle områder er det en trussel, mens det på andre områder er en kæmpe mulighed," siger han.

Næsten uanset hvad, så blæser udviklingen derudad for fuld kraft. Det bliver formentlig ikke lige i morgen, at hvidvask er en saga blot – om nogensinde – men de nye teknologier kan blive nye våben i kampen med de nye muligheder for at spore og skabe digitale identiteter.

Og vi er kun i den spæde fase. Ifølge eksperter og iagttagere oplever vi lige nu inden for blockchain-teknologien, hvad vi oplevede i begyndelsen af 1990’erne med world wide web. Og der er som bekendt sket en hel del siden på den teknologiske front.

"Jo mere man kommer ind i designet, jo mere indser man, at det er næste lag på internettet. Lige nu har vi internet of information, fremover får vi internet of value. Det her er en meget stor ting og mindst ligeså stort som det internet, vi kender," siger Bo Hembæk Svensson fra Nets.

LÆS OGSÅ:

’Blockchain’ kan revolutionere den digitale økonomi

ITU-professor: København skal være centrum for ’blockchain’-revolutionen

Forrige artikel I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad Næste artikel Google vil bygge og styre hele byer Google vil bygge og styre hele byer