Christel Schaldemose: ”Vi skal regulere techgiganterne før det er for sent”

Amazon skal reguleres til at konkurrere på lige fod med de producenter, der sælger produkter via Amazons portal, mener EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S). Foreningen for Dansk Internethandel advarer mod regulering, der griber ind i portalernes forretningsmodeller.

MM Special: Hvad har Amazon med til danskerne?

Techgiganternes globale fremmarch skal reguleres nu, inden det er for sent.

Det mener den danske EU-parlamentariker, Christel Schaldemose (S), der er ordfører på Europa-Parlamentets betænkning om de store onlineplatforme, som skal forhandles i de kommende måneder.

”Udviklingen går så utrolig stærkt, at vi er nødt til at reagere nu, hvis ikke vi skal se vores demokratiske system og vores markedsøkonomi blive totalt overtaget af giganterne,” siger Christel Schaldemose.

EU-Kommissionen fremlagde i april et forslag, der skal sikre bedre gennemsigtighed og retfærdighed i onlineplatformsektoren i Europa. Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har været efter giganterne med trusler om regulering af data, og hun har de senere år uddelt klækkelige milliardbøder til Facebook, Google og Amazon. Senest har hun proklameret en undersøgelse af Amazons forretningsmetoder.

Christel Schaldemose er som udgangspunkt godt tilfreds med både kommissionens forslag og med Vestagers initiativer. Men det skal gå hurtigere. Initiativet til en undersøgelse af Amazon vil f.eks. først betyde ny lovgivning om 5-8 år.

”Men Amazon er jo allerede dominerende på det europæiske marked i dag. Så vi må handle, inden vi når amerikanske tilstande på onlinemarkedet,” siger hun.

Christel Schaldemose har derfor som svar på kommissionens udspil lavet forbedringer og stramninger på 70 forskellige punkter i sin betænkning til parlamentet. Et af dem handler om Amazons brug af data fra de producenter, som lægger deres produkter på Amazons platform.

Smv’er udkonkurreres af data

Schaldemose vil begrænse den dobbeltrolle, som Amazon har, hvor techvirksomheden tilbyder tredjeparter at sælge deres produkter via Amazons platform, mens Amazon også sælger egne varer. Et fiktivt eksempel kan illustrere, hvad Schaldemoses forslag går ud på.

Virksomheden Løbesko A/S begynder at fremstille biodynamiske løbesko og sælger dem på Amazons markedsplads for at nå et større publikum. Amazon indsamler på markedspladsen data om, hvem løbeskoene bliver solgt til, hvor de bliver solgt henne, hvor mange sko der sælges og til hvilken pris, etc. Her kan Amazon se, at det er en succes, og at Løbesko A/S er en profitabel forretning.

Amazon beslutter sig derfor for også at producere biodynamiske løbesko. Amazon har nu en enorm stor datamængde til rådighed om, hvordan deres løbesko skal markedsføres og til hvem. Herefter bruger Amazon disse oplysninger til at udkonkurrere Løbesko A/S, hvilket er til skade for forbrugeren, da der kommer et mindre udbud af produkter og sandsynligvis også en højere pris i sidste ende.

Problemet er ifølge Schaldemose ikke, at Amazon går ind på markedet. Problemet opstår, hvis Amazon benytter sig af privilegeret markedsinformation om deres konkurrenter til at opnå en konkurrencefordel. Det kan et forbud forhindre.

Forbuddet kan ifølge Schaldemose konkret effektueres, fordi Amazons salg og produktion er to forskellige juridiske enheder. Hvis det gøres ulovligt at sende data fra Amazons salg til Amazons produktion uden samtykke fra Løbesko A/S, bliver der et mere fair handelsmiljø, hvor de mindre producenter ikke i samme grad som i dag risikerer at blive tromlet ned, hvorved konkurrencen sættes ud af spillet.

”Jeg går som sådan ikke i krig med Amazon, for Amazon leverer mange gode produkter til rigtig mange forbrugere. De har også gjort det nemt for små virksomheder at nå mange forbrugere verden over, til gavn for både forbrugere og virksomheder. Det, jeg går i krig imod, er den grundlæggende uretfærdige handelsmetode, hvor de bruger de data, som de indsamler om de små virksomheder, til at udkonkurrere disse. Det er det, jeg er imod,” siger Christel Schaldemose.

DI: Det rigtige spor

Schaldemoses initiativ kan være et skridt i den rigtige retning, mener brancheorganisationen Dansk Industri.

”Schaldemose er inde på et rigtigt spor, men vi glæder os til at se, hvad Vestagers undersøgelse af forholdene viser. Vi ved ikke, om det er et stort problem for det producerende led, at Amazon bruger data til at producere og sælge tilsvarende produkter. Vi har hørt om det, og hvis det er et problem, kan det være nødvendigt at skride ind med regulering,” siger branchedirektør i DI Handel, Annette Falberg.

”Men vi skal grundlæggende være påpasselige med at regulere så kraftigt, at vi kvæler muligheden for at skabe konkurrenter til de store platforme. Hvis reglerne strammes så meget, at nye platforme har svært ved at overleve, får vi jo ikke afskaffet de monopollignende tilstande,” siger hun.

Annette Falberg mener, at der godt kunne være mening i at se på regulering i tilfælde, hvor én spiller har en massiv markedsposition, f.eks. som Amazon på relativ kort tid har fået i Tyskland, hvor de har overtaget næsten halvdelen af e-markedet.

”Men vi håber og tror på, at der kommer konkurrenter til Amazon, selv om virksomheden har vokset sig meget stor i USA og Tyskland. Disse konkurrenter skal ikke kvæles af alt for snærende regulering, så derfor mener jeg, at vi lige skal se tiden an. Schaldemoses forslag er et hjørne af Amazons forretningsmodel, og her kan der muligvis godt være brug for noget regulering,” siger Anette Falberg.

Hos Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, er Henrik Theil, chef for public affairs, enig i, at der skal være fair og gennemskuelige vilkår for de virksomheder, der sælger via en online markedsplads som f.eks. Amazon eller eBay.

”Men vi advarer imod, at EU detaljeret vil regulere forretningsvilkår mellem to virksomheder, altså markedspladsen og den virksomhed, der sælger via markedspladsen. Ecommerce Europe (den europæiske brancheorganisation for e-handel, red.) anbefaler, at der lægges op til et kodeks, der skaber rammen for aftalerne mellem markedspladsen og sælgerne,” siger han. 

Indgreb i forretningsmodel

Christel Schaldemoses udspil fokuserer på misbrug af de markedsdata, som markedspladserne får fra salgene. For Henrik Theil er der ingen tvivl om, at der er en ubalance i vidensniveauet, og at det kan blive og bliver misbrugt.

Alligevel opfordrer han til mådehold i forhold til at regulere markedspladsens mulighed for at bruge data fra sælgerne, fordi det vil være et indgreb i markedspladsens forretningsmodel.

”Vi ser en mulighed i at tilbyde den enkelte sælger adgang til data om eget salg på platformene, så virksomheden får større viden om, hvem der køber dens varer, osv. Men det er ikke den rette vej at forbyde den enkelte markedsplads at bruge den viden, de skaber, ved at tilbyde andre mulighed for at sælge. Det er et indgreb i markedspladsens forretningsmodel, hvilket vi også advarer mod på europæisk plan. I stedet for bombastiske forbud ønsker vi en regulering, der skaber en ramme med fokus på fair og gennemskuelige vilkår, f.eks. inden for en overordnet code of conduct,” siger han.

Christel Schaldemose understreger, at det er godt for forbrugerne, at Amazon er kommet på banen i mange europæiske lande og muligvis også snart i Danmark.

”Det er rigtig godt, at Amazon kan levere gode produkter, og at de kan hjælpe små virksomheder til at nå nye forbrugere. Men de må og skal konkurrere på fair vilkår. Konkurrence er kun godt for forbrugere og erhvervsliv, hvis det sker på lige vilkår,” fastslår hun.

”Helt grundlæggende skal vi sørge for at stille de samme krav til onlineverdenen, som vi gør til offlineverdenen. Og der nytter det ikke noget at vente til, at virksomhederne er blevet så store, at vi ikke længere kan gøre noget ved dem. I værste tilfælde ender vi i en situation, hvor små og mellemstore virksomheder i Europa bliver udkonkurreret på stribe, fordi de ikke kan hamle op med de vilkår, som Amazon dikterer. Det vil være til skade for dansk erhvervsliv, dansk beskæftigelse og danske forbrugere,” siger Christel Schaldemose.

Men er det ikke godt, at den traditionelle detailhandel bliver udfordret af Amazon?

”Alle sektorer har godt af at blive udsat for konkurrence. Det holder virksomhederne på dupperne og sørger for, at de giver det bedste produkt til den bedste pris til forbrugerne. Men det skal ske på lige vilkår, og det er der meget, der tyder på, at det ikke gør i dag,” siger Christel Schaldemose, der tror på, at hendes forslag bliver vedtaget i Europa-Parlamentet.

”Vi er stadig tidligt i forløbet, men jeg spår, at der er en god chance for det. Vi har en fin dialog med de andre partier og deres forhandlere på tværs af politiske skel. Men selv hvis vi får det igennem i Europa-Parlamentet, må vi jo stadig se, hvad medlemslandene i Ministerrådet siger til det,” siger hun. 

,

Forrige artikel Kommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar Kommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar Næste artikel PwC-boss angriber advokatbranchen i stort sats på køb og salg af virksomheder PwC-boss angriber advokatbranchen i stort sats på køb og salg af virksomheder

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

DE BEDSTE FRA 2019: Som et alternativ til kul på kraftvarmeværkerne har Danmark i længere tid brændt en massiv mængde importeret træ af – og noteret CO2-udledningen som et stort rundt nul i klimaregnskabet. I efteråret satte Mandag Morgen med denne historie fokus på problematikken. Siden er der kommet politisk flertal for at ændre reglerne for brugen af biomasse i det nye år.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Rebecca Holck Rosenberg, journalist 

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

DE BEDSTE FRA 2019: 3shape er et af de mest succesfulde danske selskaber på denne side af årtusindskiftet – og det har givet begge de to stiftere og ejere plads blandt de 25 rigeste i Danmark. Men det er også et yderst diskret selskab. Her kan du stifte bekendtskab med den største danske erhvervssucces, du aldrig har hørt om.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

DE BEDSTE FRA 2019: Da jeg skrev denne artikel om Lars Løkke, sendte den forhenværende statsminister mig en besked: ”Hvorfor er du så optaget af mit exit? Har du stemt på os?” – efterfulgt af en smiley. Svaret på det sidste holder jeg for mig selv. Men jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg var så optaget af Lars Løkke Rasmussens exit: For det første var det den mest spektakulære og opsigtsvækkende afsked for en netop afgået statsminister, Danmark har set. For det andet fortalte sagen os noget, som alle ledere kan lære noget af, nemlig behovet for at have en exitstrategi. Har man ikke det, ender nogle andre med at lave den for én. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jakob Nielsen, chefredaktør

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

JULELÆSNING: Hvordan begår en toppolitiker en velkomponeret exit? Anders Fogh Rasmussen har prøvet det et par gange, og han synes stadig, set i bakspejlet, at det er en svær øvelse. De etiske grænselande og mediers kritik lurer altid. Men én ting ved han: Man skal sørge for selv at gå.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

JULELÆSNING: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

JULELÆSNING: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling i mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Christian Friis Bach:

Christian Friis Bach: "Jeg har virkelig fået indblik i, hvor psykisk hårdt det er at blive fyret”

JULELÆSNING: Da Christian Friis Bach fyrede sig selv som minister, tog han selv teten. Det var et voldsomt skifte, men han havde kontrollen. I foråret blev han så fyret uden at være enig i beslutningen. Dén fyring er noget af det sværeste, han har prøvet arbejdsmæssigt.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

JULELÆSNING: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

JULELÆSNING: Særligt to jobskifter har præget, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Klimakalender for 2020: Grønne landvindinger i Europa

Klimakalender for 2020: Grønne landvindinger i Europa

I 2020 bliver der for alvor sat blus under det grønne paradigmeskifte, som EU indledte for 13 år siden, viser Mandag Morgens klimakalender. European Green Deal står som en milepæl i transformationen og giver grønne virksomheder udsigt til et jubelår. I andre verdensdele viger den politiske støtte til den grønne omstilling.