Christel Schaldemose: ”Vi skal regulere techgiganterne før det er for sent”

Amazon skal reguleres til at konkurrere på lige fod med de producenter, der sælger produkter via Amazons portal, mener EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S). Foreningen for Dansk Internethandel advarer mod regulering, der griber ind i portalernes forretningsmodeller.

MM Special: Hvad har Amazon med til danskerne?

Techgiganternes globale fremmarch skal reguleres nu, inden det er for sent.

Det mener den danske EU-parlamentariker, Christel Schaldemose (S), der er ordfører på Europa-Parlamentets betænkning om de store onlineplatforme, som skal forhandles i de kommende måneder.

”Udviklingen går så utrolig stærkt, at vi er nødt til at reagere nu, hvis ikke vi skal se vores demokratiske system og vores markedsøkonomi blive totalt overtaget af giganterne,” siger Christel Schaldemose.

EU-Kommissionen fremlagde i april et forslag, der skal sikre bedre gennemsigtighed og retfærdighed i onlineplatformsektoren i Europa. Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har været efter giganterne med trusler om regulering af data, og hun har de senere år uddelt klækkelige milliardbøder til Facebook, Google og Amazon. Senest har hun proklameret en undersøgelse af Amazons forretningsmetoder.

Christel Schaldemose er som udgangspunkt godt tilfreds med både kommissionens forslag og med Vestagers initiativer. Men det skal gå hurtigere. Initiativet til en undersøgelse af Amazon vil f.eks. først betyde ny lovgivning om 5-8 år.

”Men Amazon er jo allerede dominerende på det europæiske marked i dag. Så vi må handle, inden vi når amerikanske tilstande på onlinemarkedet,” siger hun.

Christel Schaldemose har derfor som svar på kommissionens udspil lavet forbedringer og stramninger på 70 forskellige punkter i sin betænkning til parlamentet. Et af dem handler om Amazons brug af data fra de producenter, som lægger deres produkter på Amazons platform.

Smv’er udkonkurreres af data

Schaldemose vil begrænse den dobbeltrolle, som Amazon har, hvor techvirksomheden tilbyder tredjeparter at sælge deres produkter via Amazons platform, mens Amazon også sælger egne varer. Et fiktivt eksempel kan illustrere, hvad Schaldemoses forslag går ud på.

Virksomheden Løbesko A/S begynder at fremstille biodynamiske løbesko og sælger dem på Amazons markedsplads for at nå et større publikum. Amazon indsamler på markedspladsen data om, hvem løbeskoene bliver solgt til, hvor de bliver solgt henne, hvor mange sko der sælges og til hvilken pris, etc. Her kan Amazon se, at det er en succes, og at Løbesko A/S er en profitabel forretning.

Amazon beslutter sig derfor for også at producere biodynamiske løbesko. Amazon har nu en enorm stor datamængde til rådighed om, hvordan deres løbesko skal markedsføres og til hvem. Herefter bruger Amazon disse oplysninger til at udkonkurrere Løbesko A/S, hvilket er til skade for forbrugeren, da der kommer et mindre udbud af produkter og sandsynligvis også en højere pris i sidste ende.

Problemet er ifølge Schaldemose ikke, at Amazon går ind på markedet. Problemet opstår, hvis Amazon benytter sig af privilegeret markedsinformation om deres konkurrenter til at opnå en konkurrencefordel. Det kan et forbud forhindre.

Forbuddet kan ifølge Schaldemose konkret effektueres, fordi Amazons salg og produktion er to forskellige juridiske enheder. Hvis det gøres ulovligt at sende data fra Amazons salg til Amazons produktion uden samtykke fra Løbesko A/S, bliver der et mere fair handelsmiljø, hvor de mindre producenter ikke i samme grad som i dag risikerer at blive tromlet ned, hvorved konkurrencen sættes ud af spillet.

”Jeg går som sådan ikke i krig med Amazon, for Amazon leverer mange gode produkter til rigtig mange forbrugere. De har også gjort det nemt for små virksomheder at nå mange forbrugere verden over, til gavn for både forbrugere og virksomheder. Det, jeg går i krig imod, er den grundlæggende uretfærdige handelsmetode, hvor de bruger de data, som de indsamler om de små virksomheder, til at udkonkurrere disse. Det er det, jeg er imod,” siger Christel Schaldemose.

DI: Det rigtige spor

Schaldemoses initiativ kan være et skridt i den rigtige retning, mener brancheorganisationen Dansk Industri.

”Schaldemose er inde på et rigtigt spor, men vi glæder os til at se, hvad Vestagers undersøgelse af forholdene viser. Vi ved ikke, om det er et stort problem for det producerende led, at Amazon bruger data til at producere og sælge tilsvarende produkter. Vi har hørt om det, og hvis det er et problem, kan det være nødvendigt at skride ind med regulering,” siger branchedirektør i DI Handel, Annette Falberg.

”Men vi skal grundlæggende være påpasselige med at regulere så kraftigt, at vi kvæler muligheden for at skabe konkurrenter til de store platforme. Hvis reglerne strammes så meget, at nye platforme har svært ved at overleve, får vi jo ikke afskaffet de monopollignende tilstande,” siger hun.

Annette Falberg mener, at der godt kunne være mening i at se på regulering i tilfælde, hvor én spiller har en massiv markedsposition, f.eks. som Amazon på relativ kort tid har fået i Tyskland, hvor de har overtaget næsten halvdelen af e-markedet.

”Men vi håber og tror på, at der kommer konkurrenter til Amazon, selv om virksomheden har vokset sig meget stor i USA og Tyskland. Disse konkurrenter skal ikke kvæles af alt for snærende regulering, så derfor mener jeg, at vi lige skal se tiden an. Schaldemoses forslag er et hjørne af Amazons forretningsmodel, og her kan der muligvis godt være brug for noget regulering,” siger Anette Falberg.

Hos Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, er Henrik Theil, chef for public affairs, enig i, at der skal være fair og gennemskuelige vilkår for de virksomheder, der sælger via en online markedsplads som f.eks. Amazon eller eBay.

”Men vi advarer imod, at EU detaljeret vil regulere forretningsvilkår mellem to virksomheder, altså markedspladsen og den virksomhed, der sælger via markedspladsen. Ecommerce Europe (den europæiske brancheorganisation for e-handel, red.) anbefaler, at der lægges op til et kodeks, der skaber rammen for aftalerne mellem markedspladsen og sælgerne,” siger han. 

Indgreb i forretningsmodel

Christel Schaldemoses udspil fokuserer på misbrug af de markedsdata, som markedspladserne får fra salgene. For Henrik Theil er der ingen tvivl om, at der er en ubalance i vidensniveauet, og at det kan blive og bliver misbrugt.

Alligevel opfordrer han til mådehold i forhold til at regulere markedspladsens mulighed for at bruge data fra sælgerne, fordi det vil være et indgreb i markedspladsens forretningsmodel.

”Vi ser en mulighed i at tilbyde den enkelte sælger adgang til data om eget salg på platformene, så virksomheden får større viden om, hvem der køber dens varer, osv. Men det er ikke den rette vej at forbyde den enkelte markedsplads at bruge den viden, de skaber, ved at tilbyde andre mulighed for at sælge. Det er et indgreb i markedspladsens forretningsmodel, hvilket vi også advarer mod på europæisk plan. I stedet for bombastiske forbud ønsker vi en regulering, der skaber en ramme med fokus på fair og gennemskuelige vilkår, f.eks. inden for en overordnet code of conduct,” siger han.

Christel Schaldemose understreger, at det er godt for forbrugerne, at Amazon er kommet på banen i mange europæiske lande og muligvis også snart i Danmark.

”Det er rigtig godt, at Amazon kan levere gode produkter, og at de kan hjælpe små virksomheder til at nå nye forbrugere. Men de må og skal konkurrere på fair vilkår. Konkurrence er kun godt for forbrugere og erhvervsliv, hvis det sker på lige vilkår,” fastslår hun.

”Helt grundlæggende skal vi sørge for at stille de samme krav til onlineverdenen, som vi gør til offlineverdenen. Og der nytter det ikke noget at vente til, at virksomhederne er blevet så store, at vi ikke længere kan gøre noget ved dem. I værste tilfælde ender vi i en situation, hvor små og mellemstore virksomheder i Europa bliver udkonkurreret på stribe, fordi de ikke kan hamle op med de vilkår, som Amazon dikterer. Det vil være til skade for dansk erhvervsliv, dansk beskæftigelse og danske forbrugere,” siger Christel Schaldemose.

Men er det ikke godt, at den traditionelle detailhandel bliver udfordret af Amazon?

”Alle sektorer har godt af at blive udsat for konkurrence. Det holder virksomhederne på dupperne og sørger for, at de giver det bedste produkt til den bedste pris til forbrugerne. Men det skal ske på lige vilkår, og det er der meget, der tyder på, at det ikke gør i dag,” siger Christel Schaldemose, der tror på, at hendes forslag bliver vedtaget i Europa-Parlamentet.

”Vi er stadig tidligt i forløbet, men jeg spår, at der er en god chance for det. Vi har en fin dialog med de andre partier og deres forhandlere på tværs af politiske skel. Men selv hvis vi får det igennem i Europa-Parlamentet, må vi jo stadig se, hvad medlemslandene i Ministerrådet siger til det,” siger hun. 

,

Forrige artikel Kommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar Kommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar Næste artikel PwC-boss angriber advokatbranchen i stort sats på køb og salg af virksomheder PwC-boss angriber advokatbranchen i stort sats på køb og salg af virksomheder

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).