Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

Internettet og sociale medier bugner med viden om sundhed, alternativ sundhed, anprisning af helseprodukter uden videnskabelig evidens og kritik af vaccinationsprogrammer. Nu viser ny undersøgelse, at 44 pct. af danskerne ikke kan skelne mellem sundt og usundt.

MM Special: Techgiganter jagter vores sundhedsdata

Vi er kun et klik fra viden om, hvad der er sundt. Eller er vi? Selv om danskerne kan klikke sig til viden om sundhed på nettet, har flere og flere svært ved at svare på, hvad der i virkeligheden er sundt – og hvad der er usundt.

Det viser en survey  foretaget af TrygFonden og Mandag Morgen. Hvor ’kun’ hver fjerde tilbage i 2011 var i tvivl i om, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, er andelen i 2017 oppe på 44 pct. I runde tal er op mod halvdelen af danskerne altså i tvivl. Se figur 1.

Spørger man den kliniske professor, adfærdspsykologen eller direktøren i Sundhedsstyrelsen, er deres kommentarer til udviklingen henholdsvis ”markant”, ”forventelig” og ”genkendelig”.

Udviklingen vækker også bekymring. Og ikke mindst stiller den helt nye krav til det oplysningsarbejde, der er helt central i indsatsen for danskernes sundhed.

Først bekymringen.

”Vi har formentlig aldrig snakket så meget om sundhed. En avis som BT har sundhedsbudskaber næsten hver dag, og andre medier er også godt med. Forskere som mig selv mener, det er vigtigt at formidle til befolkningen og gøre det i vidt omfang. Det er virkelig tankevækkende, at i stedet for at folk bliver mere oplyste, så bliver de mere forvirrede eller usikre,” siger Bente Klarlund, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og næstformand for Vidensråd for Forebyggelse.

Anders Colding-Jørgensen, adfærdspsykolog og kommunikationsrådgiver i Mindhouse, mener, at undersøgelsen vidner om, at danskerne ikke længere helt naturligt søger viden om sundhed på f.eks. Sundhedsstyrelsens hjemmeside, men også søger andre kilder. 

Flere danskere i tvivl om, hvad der er sundt – og usundt

Figur 1 | Forstør   Luk

Flere og flere danskere er usikre på, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Nu er andelen oppe på næsten halvdelen (44 pct).

Kilde: Userneeds for Trygfonden og Mandag Morgen, 2017.

”Sundhedsmyndigheder og videnskabelige autoriteter bliver udfordret af en mangfoldighed af amatørforskere, bloggere og alternative videnskabelige facts. Der er ikke længere en klar stemme, som fortæller os, hvad der er sundt og usundt. Derfor er vi i højere grad overladt til selv at forsøge at regne det ud,” siger han.

Den udvikling vil bare fortsætte. Vi er, siger Anders Colding-Jørgensen, kun ved det første trin i det, han kalder ”videnskabens domænetab”. 

LÆS OGSÅ: Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger

I Sundhedsstyrelsen er direktør Søren Brostrøm mere end klar over, at hans budskaber møder både konkurrence og til tider også modstand.

”Jeg kan genkende udviklingen. Udbuddet af information stiger på internettet og på de sociale medier, og det kan svært at navigere i som borger. Det er godt med konkurrence, men det er også en udfordring for os,” siger han.

Fakta overbeviser ikke danskerne...

Mandag Morgen og TrygFondens spørgsmål afdækker således en udvikling, der både er markant og påfaldende, men som ikke kommer bag på de centrale aktører. 

Men hvad kan så forklare den udvikling?

Bente Klarlund siger, at der ikke bare kommer mere og mere information, men at oplysninger om sundhed også stritter i alle retninger.

I den ene ende af spektret er der selvfølgelig oplysninger, som bygger på det fineste af det fine, dvs. evidens og forskning. I den helt anden ende af spektret er der historier, som bygger på den enkelte case, det vil sige et menneskes oplevelser. Og så er der alle helseprodukterne.

”Lige nu er det trendy at drikke hørfrøolie om morgenen. Det er jo nok ikke ligefrem farligt, men der er på den anden side ingen evidens for effekterne. Alligevel er det trendy,” siger hun.

Bente Klarlund siger, at det eneste sikre ved hørfrøolien er, at brugerne får nogle meget dyre dråber urin ud i den anden ende.

Så er banen ligesom kridtet op.

Når vi taler om kosttilskud og helsepræparater, så har banen dog været kridtet op i mange år. Der har altid været nye kure eller nye præparater, som bliver markedsført uden hensyntagen til den evidens, Bente Klarlund efterlyser.

I dag er det ikke længere kun, når det handler om hørfrøolier og andre helsepræparater, at den evidensbaserede tilgang kommer til kort. 

Et godt eksempel er diskussionen om HPV-vaccinen, en vaccine, der kan forhindre, at kvinder udvikler forstadier til livmoderhalskræft.

Her er lægerne og Sundhedsstyrelsen ikke i tvivl. HPV-vaccinen virker. I Kræftens Bekæmpelse siger man oven i købet, at HPV-vaccinen er den første virksomme vaccine mod en kræftsygdom. De seneste forskningsresultater fortæller, at ingen af de kvinder, der blev vaccineret for 12 år siden, har udviklet forstadier til livmoderhalskræft.

Det gode spørgsmål er dog: Hvad med bivirkningerne? 

Her vurderer Sundhedsstyrelsen, at bivirkningerne ved HPV-vaccinen ligger på niveau med bivirkningerne af andre vacciner. En vurdering, styrelsen igen underbygger med henvisning til evidensbaserede studier.

… men følelser gør

Trods Sundhedsstyrelsens helt klare anbefaling og på trods af den videnskabelige evidens har forældre indtil begyndelsen af 2017 i stigende grad tøvet med at lade deres piger vaccinere. Fra 2012 til 2016 faldt andelen af vaccinerede piger fra 80 pct. til 29 pct. af en årgang.

Mange sandheder om sundhed

Sundhedsstyrelsen konstaterer selv, at faldet i tilslutningen særligt tog fart efter TV 2-dokumentaren ’De vaccinerede piger’, som blev sendt i marts 2015. I dokumentaren fortæller flere piger, at de kort efter vaccinationen har oplevet ubehag og svimmelhed, nogle af dem så kraftigt, at de ikke har kunnet stå oprejst ret længe ad gangen.  Men dokumentaren påpegede kun en mulig sammenhæng, den beviste ikke, at vaccinen havde påført pigerne skaderne.

”Udviklingen med HPV-vaccinen er et eksempel på, at Sundhedsstyrelsens autoritet skrider, og at tilliden til os ikke er givet. Det kom bag på os. Vi har set mistillid til børnevaccination før, men ikke, at den kunne brede sig så voldsomt og så hurtigt,” siger Søren Brostrøm.

Også i Kræftens Bekæmpelse kom udviklingen efter TV 2’s dokumentar som et ”wakeupcall”, som forebyggelseschef Mette Lolk Hanak kalder det. 

”Da kritikken af vaccinen dukkede op, svarede vi meget faktabaseret på vores facebookside. Set i bakspejlet var det ikke nok. Fakta er en forudsætning, men vi kom til at fremstå som de kølige og rationelle personer, der talte med og til hjernen. Det nytter ikke, at vi overlader banen til dem, der taler med hjertet, for så kommer vi til kort,” siger hun. 

Kommunikationskampen om danskernes hjerter

Historien om HPV-vaccinen fortæller i en nøddeskal, at selv faglige autoriteter som Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse kan og bliver udfordret. Den fortæller også, at den traditionelle fakta- eller evidensbaserede formidling af viden om sundhed kan komme til kort.

Der skal mere til, for at viden om sundhed formidles til danskerne på en måde, så vi både forstår og tror på den.

”Sundhedsstyrelsen får en slags paternalistisk rolle og skal være alle danskeres gode ven. Man skal kunne stole på vores vurderinger. Men vi skal fremover involvere os meget mere bredt og meget mere proaktivt,” siger Søren Brostrøm.

I forhold til HPV-vaccinerne ser det ud til, at udviklingen er vendt. Måned for måned stiger antallet af vaccinerede piger. Selv om bl.a. Sundhedsstyrelsen først reagerede sent i forløbet, er forældres skepsis over for at lade deres børn vaccinere tydeligvis aftagende. Se figur 2.

Flere unge kvinder vaccineres mod HPV

Figur 2 | Forstør   Luk

TV 2-dokumentaren ‘De vaccinerede piger’ forårsager et voldsomt fald i antallet af piger, der bliver vaccineret mod HPV. Siden midten af 2016 lader flere og flere forældre igen deres børn vaccinere.

Kilde: Statens Seruminstitut

Forløbet har lært både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, at de kan nå længere ved også at kommunikere med udgangspunkt i et enkelt menneskes oplevelser med kræft.

Lige nu kan man f.eks. se små videoer, hvor kvinder fortæller om deres erfaringer med livmoderhalskræft. I et enkelt tilfælde er det enkemanden, der fortæller historien. Videoerne er produceret i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen.

”Der er jo mennesker bag al vores viden og al vores fakta. Nu gør vi os umage og får også deres budskab frem, så vi både taler til hjernen og til hjertet,” siger Mette Lolk Hanak.

En af Danmarks mest erfarne kommunikationsrådgivere Jesper Højberg vender tommeltotten op for denne tilgang. Danskernes usikkerhed over for, hvad der er sundt og usundt, kan dog ikke løses med enkelte, gode kampagner. Der skal så at sige spilles på en helt ny bane. 

”Man kan ikke nå alle med fakta, men fakta hjælper. Det vigtigste er at finde personer, danskerne i de valgte målgrupper kan identificere sig med. Så kan de nemmere tage budskaberne med hjem til diskussionerne over spisebordet,” siger han.

Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har som afsendere af kommunikation om sundhed justeret deres tilgang på baggrund af erfaringerne med HPV-vaccinen. Men hvad så med modtagerne, danskerne selv?

Ja, her efterlyser Bente Klarlund, at danskerne bliver mere opmærksomme på, netop hvem afsenderen af de mange sundhedsbudskaber på nettet er. 

”Der er brug for en form for uddannelse af befolkningen, som måske allerede skal starte i skolen. Man skal være mere obs på, hvem der er afsender af et budskab, og hvad hans eller hendes motiver kan være,” siger hun.

Målet er, at danskerne selv kan vurdere kvaliteten af nettets mange forskellige informationer. Dem kommer der ikke færre, men flere af. 

Forrige artikel Dansk droneindustri er klar til take-off Dansk droneindustri er klar til take-off Næste artikel En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.