Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

Internettet og sociale medier bugner med viden om sundhed, alternativ sundhed, anprisning af helseprodukter uden videnskabelig evidens og kritik af vaccinationsprogrammer. Nu viser ny undersøgelse, at 44 pct. af danskerne ikke kan skelne mellem sundt og usundt.

MM Special: Techgiganter jagter vores sundhedsdata

Vi er kun et klik fra viden om, hvad der er sundt. Eller er vi? Selv om danskerne kan klikke sig til viden om sundhed på nettet, har flere og flere svært ved at svare på, hvad der i virkeligheden er sundt – og hvad der er usundt.

Det viser en survey  foretaget af TrygFonden og Mandag Morgen. Hvor ’kun’ hver fjerde tilbage i 2011 var i tvivl i om, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, er andelen i 2017 oppe på 44 pct. I runde tal er op mod halvdelen af danskerne altså i tvivl. Se figur 1.

Spørger man den kliniske professor, adfærdspsykologen eller direktøren i Sundhedsstyrelsen, er deres kommentarer til udviklingen henholdsvis ”markant”, ”forventelig” og ”genkendelig”.

Udviklingen vækker også bekymring. Og ikke mindst stiller den helt nye krav til det oplysningsarbejde, der er helt central i indsatsen for danskernes sundhed.

Først bekymringen.

”Vi har formentlig aldrig snakket så meget om sundhed. En avis som BT har sundhedsbudskaber næsten hver dag, og andre medier er også godt med. Forskere som mig selv mener, det er vigtigt at formidle til befolkningen og gøre det i vidt omfang. Det er virkelig tankevækkende, at i stedet for at folk bliver mere oplyste, så bliver de mere forvirrede eller usikre,” siger Bente Klarlund, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og næstformand for Vidensråd for Forebyggelse.

Anders Colding-Jørgensen, adfærdspsykolog og kommunikationsrådgiver i Mindhouse, mener, at undersøgelsen vidner om, at danskerne ikke længere helt naturligt søger viden om sundhed på f.eks. Sundhedsstyrelsens hjemmeside, men også søger andre kilder. 

Flere danskere i tvivl om, hvad der er sundt – og usundt

Figur 1 | Forstør   Luk

Flere og flere danskere er usikre på, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Nu er andelen oppe på næsten halvdelen (44 pct).

Kilde: Userneeds for Trygfonden og Mandag Morgen, 2017.

”Sundhedsmyndigheder og videnskabelige autoriteter bliver udfordret af en mangfoldighed af amatørforskere, bloggere og alternative videnskabelige facts. Der er ikke længere en klar stemme, som fortæller os, hvad der er sundt og usundt. Derfor er vi i højere grad overladt til selv at forsøge at regne det ud,” siger han.

Den udvikling vil bare fortsætte. Vi er, siger Anders Colding-Jørgensen, kun ved det første trin i det, han kalder ”videnskabens domænetab”. 

LÆS OGSÅ: Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger

I Sundhedsstyrelsen er direktør Søren Brostrøm mere end klar over, at hans budskaber møder både konkurrence og til tider også modstand.

”Jeg kan genkende udviklingen. Udbuddet af information stiger på internettet og på de sociale medier, og det kan svært at navigere i som borger. Det er godt med konkurrence, men det er også en udfordring for os,” siger han.

Fakta overbeviser ikke danskerne...

Mandag Morgen og TrygFondens spørgsmål afdækker således en udvikling, der både er markant og påfaldende, men som ikke kommer bag på de centrale aktører. 

Men hvad kan så forklare den udvikling?

Bente Klarlund siger, at der ikke bare kommer mere og mere information, men at oplysninger om sundhed også stritter i alle retninger.

I den ene ende af spektret er der selvfølgelig oplysninger, som bygger på det fineste af det fine, dvs. evidens og forskning. I den helt anden ende af spektret er der historier, som bygger på den enkelte case, det vil sige et menneskes oplevelser. Og så er der alle helseprodukterne.

”Lige nu er det trendy at drikke hørfrøolie om morgenen. Det er jo nok ikke ligefrem farligt, men der er på den anden side ingen evidens for effekterne. Alligevel er det trendy,” siger hun.

Bente Klarlund siger, at det eneste sikre ved hørfrøolien er, at brugerne får nogle meget dyre dråber urin ud i den anden ende.

Så er banen ligesom kridtet op.

Når vi taler om kosttilskud og helsepræparater, så har banen dog været kridtet op i mange år. Der har altid været nye kure eller nye præparater, som bliver markedsført uden hensyntagen til den evidens, Bente Klarlund efterlyser.

I dag er det ikke længere kun, når det handler om hørfrøolier og andre helsepræparater, at den evidensbaserede tilgang kommer til kort. 

Et godt eksempel er diskussionen om HPV-vaccinen, en vaccine, der kan forhindre, at kvinder udvikler forstadier til livmoderhalskræft.

Her er lægerne og Sundhedsstyrelsen ikke i tvivl. HPV-vaccinen virker. I Kræftens Bekæmpelse siger man oven i købet, at HPV-vaccinen er den første virksomme vaccine mod en kræftsygdom. De seneste forskningsresultater fortæller, at ingen af de kvinder, der blev vaccineret for 12 år siden, har udviklet forstadier til livmoderhalskræft.

Det gode spørgsmål er dog: Hvad med bivirkningerne? 

Her vurderer Sundhedsstyrelsen, at bivirkningerne ved HPV-vaccinen ligger på niveau med bivirkningerne af andre vacciner. En vurdering, styrelsen igen underbygger med henvisning til evidensbaserede studier.

… men følelser gør

Trods Sundhedsstyrelsens helt klare anbefaling og på trods af den videnskabelige evidens har forældre indtil begyndelsen af 2017 i stigende grad tøvet med at lade deres piger vaccinere. Fra 2012 til 2016 faldt andelen af vaccinerede piger fra 80 pct. til 29 pct. af en årgang.

Mange sandheder om sundhed

Sundhedsstyrelsen konstaterer selv, at faldet i tilslutningen særligt tog fart efter TV 2-dokumentaren ’De vaccinerede piger’, som blev sendt i marts 2015. I dokumentaren fortæller flere piger, at de kort efter vaccinationen har oplevet ubehag og svimmelhed, nogle af dem så kraftigt, at de ikke har kunnet stå oprejst ret længe ad gangen.  Men dokumentaren påpegede kun en mulig sammenhæng, den beviste ikke, at vaccinen havde påført pigerne skaderne.

”Udviklingen med HPV-vaccinen er et eksempel på, at Sundhedsstyrelsens autoritet skrider, og at tilliden til os ikke er givet. Det kom bag på os. Vi har set mistillid til børnevaccination før, men ikke, at den kunne brede sig så voldsomt og så hurtigt,” siger Søren Brostrøm.

Også i Kræftens Bekæmpelse kom udviklingen efter TV 2’s dokumentar som et ”wakeupcall”, som forebyggelseschef Mette Lolk Hanak kalder det. 

”Da kritikken af vaccinen dukkede op, svarede vi meget faktabaseret på vores facebookside. Set i bakspejlet var det ikke nok. Fakta er en forudsætning, men vi kom til at fremstå som de kølige og rationelle personer, der talte med og til hjernen. Det nytter ikke, at vi overlader banen til dem, der taler med hjertet, for så kommer vi til kort,” siger hun. 

Kommunikationskampen om danskernes hjerter

Historien om HPV-vaccinen fortæller i en nøddeskal, at selv faglige autoriteter som Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse kan og bliver udfordret. Den fortæller også, at den traditionelle fakta- eller evidensbaserede formidling af viden om sundhed kan komme til kort.

Der skal mere til, for at viden om sundhed formidles til danskerne på en måde, så vi både forstår og tror på den.

”Sundhedsstyrelsen får en slags paternalistisk rolle og skal være alle danskeres gode ven. Man skal kunne stole på vores vurderinger. Men vi skal fremover involvere os meget mere bredt og meget mere proaktivt,” siger Søren Brostrøm.

I forhold til HPV-vaccinerne ser det ud til, at udviklingen er vendt. Måned for måned stiger antallet af vaccinerede piger. Selv om bl.a. Sundhedsstyrelsen først reagerede sent i forløbet, er forældres skepsis over for at lade deres børn vaccinere tydeligvis aftagende. Se figur 2.

Flere unge kvinder vaccineres mod HPV

Figur 2 | Forstør   Luk

TV 2-dokumentaren ‘De vaccinerede piger’ forårsager et voldsomt fald i antallet af piger, der bliver vaccineret mod HPV. Siden midten af 2016 lader flere og flere forældre igen deres børn vaccinere.

Kilde: Statens Seruminstitut

Forløbet har lært både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, at de kan nå længere ved også at kommunikere med udgangspunkt i et enkelt menneskes oplevelser med kræft.

Lige nu kan man f.eks. se små videoer, hvor kvinder fortæller om deres erfaringer med livmoderhalskræft. I et enkelt tilfælde er det enkemanden, der fortæller historien. Videoerne er produceret i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen.

”Der er jo mennesker bag al vores viden og al vores fakta. Nu gør vi os umage og får også deres budskab frem, så vi både taler til hjernen og til hjertet,” siger Mette Lolk Hanak.

En af Danmarks mest erfarne kommunikationsrådgivere Jesper Højberg vender tommeltotten op for denne tilgang. Danskernes usikkerhed over for, hvad der er sundt og usundt, kan dog ikke løses med enkelte, gode kampagner. Der skal så at sige spilles på en helt ny bane. 

”Man kan ikke nå alle med fakta, men fakta hjælper. Det vigtigste er at finde personer, danskerne i de valgte målgrupper kan identificere sig med. Så kan de nemmere tage budskaberne med hjem til diskussionerne over spisebordet,” siger han.

Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har som afsendere af kommunikation om sundhed justeret deres tilgang på baggrund af erfaringerne med HPV-vaccinen. Men hvad så med modtagerne, danskerne selv?

Ja, her efterlyser Bente Klarlund, at danskerne bliver mere opmærksomme på, netop hvem afsenderen af de mange sundhedsbudskaber på nettet er. 

”Der er brug for en form for uddannelse af befolkningen, som måske allerede skal starte i skolen. Man skal være mere obs på, hvem der er afsender af et budskab, og hvad hans eller hendes motiver kan være,” siger hun.

Målet er, at danskerne selv kan vurdere kvaliteten af nettets mange forskellige informationer. Dem kommer der ikke færre, men flere af. 

Forrige artikel Dansk droneindustri er klar til take-off Dansk droneindustri er klar til take-off Næste artikel En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.