Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

Internettet og sociale medier bugner med viden om sundhed, alternativ sundhed, anprisning af helseprodukter uden videnskabelig evidens og kritik af vaccinationsprogrammer. Nu viser ny undersøgelse, at 44 pct. af danskerne ikke kan skelne mellem sundt og usundt.

MM Special: Techgiganter jagter vores sundhedsdata

Vi er kun et klik fra viden om, hvad der er sundt. Eller er vi? Selv om danskerne kan klikke sig til viden om sundhed på nettet, har flere og flere svært ved at svare på, hvad der i virkeligheden er sundt – og hvad der er usundt.

Det viser en survey  foretaget af TrygFonden og Mandag Morgen. Hvor ’kun’ hver fjerde tilbage i 2011 var i tvivl i om, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, er andelen i 2017 oppe på 44 pct. I runde tal er op mod halvdelen af danskerne altså i tvivl. Se figur 1.

Spørger man den kliniske professor, adfærdspsykologen eller direktøren i Sundhedsstyrelsen, er deres kommentarer til udviklingen henholdsvis ”markant”, ”forventelig” og ”genkendelig”.

Udviklingen vækker også bekymring. Og ikke mindst stiller den helt nye krav til det oplysningsarbejde, der er helt central i indsatsen for danskernes sundhed.

Først bekymringen.

”Vi har formentlig aldrig snakket så meget om sundhed. En avis som BT har sundhedsbudskaber næsten hver dag, og andre medier er også godt med. Forskere som mig selv mener, det er vigtigt at formidle til befolkningen og gøre det i vidt omfang. Det er virkelig tankevækkende, at i stedet for at folk bliver mere oplyste, så bliver de mere forvirrede eller usikre,” siger Bente Klarlund, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og næstformand for Vidensråd for Forebyggelse.

Anders Colding-Jørgensen, adfærdspsykolog og kommunikationsrådgiver i Mindhouse, mener, at undersøgelsen vidner om, at danskerne ikke længere helt naturligt søger viden om sundhed på f.eks. Sundhedsstyrelsens hjemmeside, men også søger andre kilder. 

Flere danskere i tvivl om, hvad der er sundt – og usundt

Figur 1 | Forstør   Luk

Flere og flere danskere er usikre på, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Nu er andelen oppe på næsten halvdelen (44 pct).

Kilde: Userneeds for Trygfonden og Mandag Morgen, 2017.

”Sundhedsmyndigheder og videnskabelige autoriteter bliver udfordret af en mangfoldighed af amatørforskere, bloggere og alternative videnskabelige facts. Der er ikke længere en klar stemme, som fortæller os, hvad der er sundt og usundt. Derfor er vi i højere grad overladt til selv at forsøge at regne det ud,” siger han.

Den udvikling vil bare fortsætte. Vi er, siger Anders Colding-Jørgensen, kun ved det første trin i det, han kalder ”videnskabens domænetab”. 

LÆS OGSÅ: Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger

I Sundhedsstyrelsen er direktør Søren Brostrøm mere end klar over, at hans budskaber møder både konkurrence og til tider også modstand.

”Jeg kan genkende udviklingen. Udbuddet af information stiger på internettet og på de sociale medier, og det kan svært at navigere i som borger. Det er godt med konkurrence, men det er også en udfordring for os,” siger han.

Fakta overbeviser ikke danskerne...

Mandag Morgen og TrygFondens spørgsmål afdækker således en udvikling, der både er markant og påfaldende, men som ikke kommer bag på de centrale aktører. 

Men hvad kan så forklare den udvikling?

Bente Klarlund siger, at der ikke bare kommer mere og mere information, men at oplysninger om sundhed også stritter i alle retninger.

I den ene ende af spektret er der selvfølgelig oplysninger, som bygger på det fineste af det fine, dvs. evidens og forskning. I den helt anden ende af spektret er der historier, som bygger på den enkelte case, det vil sige et menneskes oplevelser. Og så er der alle helseprodukterne.

”Lige nu er det trendy at drikke hørfrøolie om morgenen. Det er jo nok ikke ligefrem farligt, men der er på den anden side ingen evidens for effekterne. Alligevel er det trendy,” siger hun.

Bente Klarlund siger, at det eneste sikre ved hørfrøolien er, at brugerne får nogle meget dyre dråber urin ud i den anden ende.

Så er banen ligesom kridtet op.

Når vi taler om kosttilskud og helsepræparater, så har banen dog været kridtet op i mange år. Der har altid været nye kure eller nye præparater, som bliver markedsført uden hensyntagen til den evidens, Bente Klarlund efterlyser.

I dag er det ikke længere kun, når det handler om hørfrøolier og andre helsepræparater, at den evidensbaserede tilgang kommer til kort. 

Et godt eksempel er diskussionen om HPV-vaccinen, en vaccine, der kan forhindre, at kvinder udvikler forstadier til livmoderhalskræft.

Her er lægerne og Sundhedsstyrelsen ikke i tvivl. HPV-vaccinen virker. I Kræftens Bekæmpelse siger man oven i købet, at HPV-vaccinen er den første virksomme vaccine mod en kræftsygdom. De seneste forskningsresultater fortæller, at ingen af de kvinder, der blev vaccineret for 12 år siden, har udviklet forstadier til livmoderhalskræft.

Det gode spørgsmål er dog: Hvad med bivirkningerne? 

Her vurderer Sundhedsstyrelsen, at bivirkningerne ved HPV-vaccinen ligger på niveau med bivirkningerne af andre vacciner. En vurdering, styrelsen igen underbygger med henvisning til evidensbaserede studier.

… men følelser gør

Trods Sundhedsstyrelsens helt klare anbefaling og på trods af den videnskabelige evidens har forældre indtil begyndelsen af 2017 i stigende grad tøvet med at lade deres piger vaccinere. Fra 2012 til 2016 faldt andelen af vaccinerede piger fra 80 pct. til 29 pct. af en årgang.

Mange sandheder om sundhed

Sundhedsstyrelsen konstaterer selv, at faldet i tilslutningen særligt tog fart efter TV 2-dokumentaren ’De vaccinerede piger’, som blev sendt i marts 2015. I dokumentaren fortæller flere piger, at de kort efter vaccinationen har oplevet ubehag og svimmelhed, nogle af dem så kraftigt, at de ikke har kunnet stå oprejst ret længe ad gangen.  Men dokumentaren påpegede kun en mulig sammenhæng, den beviste ikke, at vaccinen havde påført pigerne skaderne.

”Udviklingen med HPV-vaccinen er et eksempel på, at Sundhedsstyrelsens autoritet skrider, og at tilliden til os ikke er givet. Det kom bag på os. Vi har set mistillid til børnevaccination før, men ikke, at den kunne brede sig så voldsomt og så hurtigt,” siger Søren Brostrøm.

Også i Kræftens Bekæmpelse kom udviklingen efter TV 2’s dokumentar som et ”wakeupcall”, som forebyggelseschef Mette Lolk Hanak kalder det. 

”Da kritikken af vaccinen dukkede op, svarede vi meget faktabaseret på vores facebookside. Set i bakspejlet var det ikke nok. Fakta er en forudsætning, men vi kom til at fremstå som de kølige og rationelle personer, der talte med og til hjernen. Det nytter ikke, at vi overlader banen til dem, der taler med hjertet, for så kommer vi til kort,” siger hun. 

Kommunikationskampen om danskernes hjerter

Historien om HPV-vaccinen fortæller i en nøddeskal, at selv faglige autoriteter som Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse kan og bliver udfordret. Den fortæller også, at den traditionelle fakta- eller evidensbaserede formidling af viden om sundhed kan komme til kort.

Der skal mere til, for at viden om sundhed formidles til danskerne på en måde, så vi både forstår og tror på den.

”Sundhedsstyrelsen får en slags paternalistisk rolle og skal være alle danskeres gode ven. Man skal kunne stole på vores vurderinger. Men vi skal fremover involvere os meget mere bredt og meget mere proaktivt,” siger Søren Brostrøm.

I forhold til HPV-vaccinerne ser det ud til, at udviklingen er vendt. Måned for måned stiger antallet af vaccinerede piger. Selv om bl.a. Sundhedsstyrelsen først reagerede sent i forløbet, er forældres skepsis over for at lade deres børn vaccinere tydeligvis aftagende. Se figur 2.

Flere unge kvinder vaccineres mod HPV

Figur 2 | Forstør   Luk

TV 2-dokumentaren ‘De vaccinerede piger’ forårsager et voldsomt fald i antallet af piger, der bliver vaccineret mod HPV. Siden midten af 2016 lader flere og flere forældre igen deres børn vaccinere.

Kilde: Statens Seruminstitut

Forløbet har lært både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, at de kan nå længere ved også at kommunikere med udgangspunkt i et enkelt menneskes oplevelser med kræft.

Lige nu kan man f.eks. se små videoer, hvor kvinder fortæller om deres erfaringer med livmoderhalskræft. I et enkelt tilfælde er det enkemanden, der fortæller historien. Videoerne er produceret i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen.

”Der er jo mennesker bag al vores viden og al vores fakta. Nu gør vi os umage og får også deres budskab frem, så vi både taler til hjernen og til hjertet,” siger Mette Lolk Hanak.

En af Danmarks mest erfarne kommunikationsrådgivere Jesper Højberg vender tommeltotten op for denne tilgang. Danskernes usikkerhed over for, hvad der er sundt og usundt, kan dog ikke løses med enkelte, gode kampagner. Der skal så at sige spilles på en helt ny bane. 

”Man kan ikke nå alle med fakta, men fakta hjælper. Det vigtigste er at finde personer, danskerne i de valgte målgrupper kan identificere sig med. Så kan de nemmere tage budskaberne med hjem til diskussionerne over spisebordet,” siger han.

Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har som afsendere af kommunikation om sundhed justeret deres tilgang på baggrund af erfaringerne med HPV-vaccinen. Men hvad så med modtagerne, danskerne selv?

Ja, her efterlyser Bente Klarlund, at danskerne bliver mere opmærksomme på, netop hvem afsenderen af de mange sundhedsbudskaber på nettet er. 

”Der er brug for en form for uddannelse af befolkningen, som måske allerede skal starte i skolen. Man skal være mere obs på, hvem der er afsender af et budskab, og hvad hans eller hendes motiver kan være,” siger hun.

Målet er, at danskerne selv kan vurdere kvaliteten af nettets mange forskellige informationer. Dem kommer der ikke færre, men flere af. 

Forrige artikel Dansk droneindustri er klar til take-off Dansk droneindustri er klar til take-off Næste artikel En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.