En af landets tunge industrikoncerner, Danfoss, der beskæftiger 6.000 mennesker i Danmark, advarer nu om, at fortsat forringet konkurrenceevne vil tvinge en koncern som Danfoss til at etablere nye produktionsarbejdspladser i udlandet. Politikerne har kun 10 år til at handle, før løbet er kørt for produktionsindustrien.

Meldingen kommer forud for erhvervsorganisationen DI’s topmøde senere i dag, hvor netop Danmarks fremtid som erhvervsvenligt land er på dagsordenen.

”Hvis Danmark ikke tager nogle industripolitiske initiativer allerede nu, vil produktionsmedarbejdere i Danmark om 10 år være en uddøende race, fordi Danmark ikke er konkurrencedygtig,” advarer Danfoss’ administrerende direktør Niels B. Christiansen. Dermed sætter han for første gang en decideret holdbarhedsdato på Danmark som industriland. Han henviser til, at fremstillingsindustriens andel af BNP er faldet markant, fra 16 procent i 2000 til 11 procent i dag, og at det er et udtryk for, at udbygningen af produktion allerede finder sted andre steder.

Niels B. Christiansen har de senere år været bannerfører i debatten om, at det er vigtigt at bevare en vis grad af produktion i Danmark, hvis vi skal gøre os håb om at fastholde vidensarbejdspladser. Det budskab mener han er trængt igennem til Christiansborg, og Danmark som fremstillingsland er kommet på den politiske agenda. Men han savner de konkrete initiativer, der skal ændre Danmarks negative kurs.

”Det går i den rigtige retning, men for langsomt. Jeg hører fra alle partier – på nær Enhedslisten – en forståelse af væsentligheden af konkurrenceevnen, og at det at have en eller anden grad af produktion er vigtigt. Det diskuterer man ikke længere, det er blevet en præmis.”

Sohn: Vi er i gang

Så sent som i går viste helt nye tal for Danmarks konkurrenceevne, at dansk lønkonkurrenceevne er forringet med omkring 20 procent siden 2000. De dugfriske tal fra Erhvervsministeriet kommer oven i en serie af andre analyser, der viser, at Danmark mister terræn i den globale konkurrence. Ifølge World Economic Forums årlige rapport om landes konkurrenceevne faldt Danmark for nylig fire pladser i forhold til i fjor (se tekstboks). Og ifølge OECD er lønomkostningerne vokset med 35 procent i Danmark, mens Sverige og Tyskland i samme periode har oplevet en vækst på henholdsvis 18 og 6 procent.

Konsekvensen er udflytning af produktion. I dag udgør fremstillingsindustrien 11 procent af bruttotilvæksten i Danmark – et fald fra 16 procent i 2000. I Tyskland er andelen til sammenligning på 26 procent.

Vækst- og erhvervsminister Ole Sohn medgiver, at Danmarks konkurrenceevne halter alvorligt, og at den er blevet stærkt forværret i løbet af 00’erne. Men han mener omvendt, at erhvervslivet bør nikke anerkendende til en række initiativer, der skal pege i den rigtige retning.

"Vi tager fat bredt. Vi har bl.a. lavet skattereform, der sænker skatten på arbejde – det har erhvervslivet efterspurgt. Jeg har også nedsat et virksomhedsforum, som ser på, hvordan vi får afbureaukratiseret regler. Samtidig foreslår vi at fjerne fedtafgiften og fjerne den tidligere regerings forslag om sukkerafgifter," siger Ole Sohn.

Inspiration fra Schweiz

Niels B. Christiansen mangler dog stadig nogle initiativer, der rykker i forhold til at bevare Danmark som produktionsland.

”Man famler med at finde ud af, hvad det betyder. Fra overskriften – flosklen – til hvad vi gør. Jeg tror, man har været i tvivl om, hvad man skal gøre, og så findes der ikke nogen snuptagsløsning på problemet. Vi har været på vej ned ad glidebanen, og kigger man på Tyskland, er det et 10-år-plus-projekt, der har bragt dem dertil, hvor de er i dag. I Sverige er det et femårsprojekt. Vi er først der nu, hvor vi begynder at indse vigtigheden af at begynde at gøre noget,” siger han og henviser til vores to nærmeste nabolande, som klarer sig langt bedre end Danmark i kampen om at vinde de europæiske produktionsarbejdspladser.

”Vi har nok fået taget lidt af accelerationen ned ad glidebanen, men vi har ikke stoppet turen, endsige begyndt at bevæge os den anden vej. Dertil mangler jeg mere konkrete ting.”

Niels B. Christiansen savner, at erhvervspolitiske hensyn fremmes forud for eksempelvis fordelingshensyn. Et af problemerne i Danmark er rækken af afgifter, der i sig selv kan være fornuftige – eksempelvis NOx-afgiften, der beskatter sort energi – men den akkumulerede byrde af de forskellige afgifter er problematisk, mener Niels B. Christiansen. Derfor foreslår han, at man benytter erfaringerne fra et land som Schweiz, der formår at bevare en særegen kombination af høje lønninger og en høj konkurrenceevne, bl.a. fordi Schweiz screener alle lovforslag for, om de er til gene for erhvervslivet.

”Det kunne man vælge at sige, at man i en 5-10-årig periode også ville gøre i Danmark. Ellers risikerer vi af vanvare at gøre ting, der skubber den forkerte vej,” siger han.

DI: Udlandet vinder

Erhvervsminister Ole Sohn ønsker ikke at forholde sig til det konkrete forslag, men siger:

"For mig er det afgørende at forbedre konkurrenceevnen." Han peger på en stribe af initiativer, regeringen har iværksat: Nedsættelsen af syv vækstteams, en produktivitetskommission, afbureaukratisering af regler. Dertil kommer, at Ole Sohn ganske snart lancerer et konkurrenceudspil, hvor fokus er på de høje priser for vare- og serviceydelser i Danmark, hvilket dels skal lette pres på lønstigninger, dels gøre det billigere for eksporterhvervene at drive forretning i Danmark.

Til Niels B. Christiansens appel om, at erhvervslivets hensyn nyder større fremme ved nye lovforslag, siger Ole Sohn:

”Det gør vi allerede. Den nuværende regering besluttede sig for at lave et partnerskab med erhvervslivet. Virksomhederne er bærende i de syv vækstteams, for de ved, hvor skoen trykker. Det virksomhedsforum, der ser på administrative forenklinger, består af virksomheder og organisationer, der selv kender problemet. Og vi har pålagt os selv et følg- eller forklar-princip. Hvis der kommer forslag, som vi ikke vælger at bruge, skal vi forklare hvorfor.”

På dagens topmøde i erhvervsorganisationen DI – hvor Niels B. Christiansen er bestyrelsesmedlem – vil budskabet have nogenlunde den samme klang som kritikken fra Danfoss: Danmark skal udnytte styrkepositioner, men det kræver, at den negative udvikling vender. Underdirektør Kent Damsgaard kalder på handling nu:

”Vi skal værne mere om de styrker, vi har. Ellers flytter styrkerne til udlandet, og så er det der, man bygger videre på dem,” siger han.

Kamp om europæiske job

Når en koncernchef som Niels B. Christiansen netop har blikket stift rettet mod Sverige og Tyskland, skyldes det det faktum, at landene med bedre rammevilkår for produktionsindustrien gør deres hoser umådeligt grønne for at tiltrække nyinvesteringer i produktion. At en virksomhed som Danfoss forsat skaber nye job i Danmark, er en konsekvens af, at det er lykkedes at optimere produktionen, ligesom der fortsat er en særlig viden og knowhow, der opvejer forskellene i rammebetingelserne.

Pointen er nemlig, at alle produktionsaktiviteter ikke længere siver ud af Europa. I dag står det klart, at visse ting til det europæiske marked altid vil blive produceret i Europa. Enten fordi de er for dyre eller svære at transportere, eller også fordi der findes nogle særlige kompetencer i de europæiske lande. Det betyder også, at Danfoss, trods advarslen, stadig producerer i Danmark og beskæftiger godt 6.000 ansatte. Bl.a. producerer koncernens fabrikker i Danmark nogle meget avancerede og skræddersyede termostater, og det er i Danmark, at Danfoss producerer solcelleanlæg, fordi de nærmest skal skræddersys til de enkelte markeder i Europa.

”Jeg tror ikke, at det er for sent at vende udviklingen i Danmark, fordi kompetencerne er her endnu,” siger Niels B. Christiansen. Men det er en stakket frist og skræmmebilledet er England, som over de seneste 10 år er gået fra en placering som historisk industrination til et land på vej til at afvikle al nævneværdig produktion.

”Vi er ikke som England kommet under det niveau, hvor det er umuligt at gå tilbage, men vi skal have ændret kurven,” siger han.

Niels B. Christiansen fik en uge i direktørstolen, før krakket i Lehman Brothers sendte verdensøkonomien i chok. På fire år har han formået at omstille et af Danmarks erhvervsklenodier til en ny tids barske vilkår – men missionen er ikke slut endnu. Læs hele toplederportrættet af Danfoss-direktøren i Mandag Morgen Navigation, der udkommer på mandag den 1. oktober.