Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark

To år i spidsen for en udenlandsk virksomhed giver mere viden og markant større netværk end stribevis af hjemlige topjob, lyder det fra danske CEO’s i toppen af internationalt erhvervsliv. Deres viden kan også komme danske virksomheder til gavn, men det kræver, at udlandsdanmark ses som en ressource.

Marianne Kristensen SchachtJens Jørgen Madsen

MM Special: Danske topchefer i udlandet

Stadig flere danskklingende navne pryder avisernes businesssider, når der skal besættes topposter i udenlandske selskaber. Men betyder det overhovedet noget for Danmark og dansk erhvervsliv, om vi har få eller mange danskere som topchefer ude i verden? 

Det undersøger vi i dette tema, hvor vi bl.a. også ser på, om dansk ledelsesstil er en vare, der er stigende efterspørgsel på ude i verden, eller om de mange danskere på topposter snarere skyldes individuelle evner.

Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark

Stigende krav til topchefer om international erfaring

Bjarne Graven: ”Det ærgrer mig at jeg ikke rejste ud før”

Danisco-chef rykkede til Schweiz: ”Som danskere er vi mere delegerende”

Den danske model i Australien: ”Det var os mod dem. Og det var så primitivt og oldnordisk”

Puma-chef: ”Danmark har altid været småt i mit verdensbillede”

Volkswagens dansker i Irland: ”Vi bør se udlandsdanskere som en ressource”

De laver globale turnarounds, hvor de står med ansvaret for flere tusinde medarbejdere. De digitaliserer, innoverer og befinder sig i det hele taget på allerførste række på den bølge af disruption, der i øjeblikket skyller henover erhvervslivet verden over.

Antallet af danskere, der når til tops i udenlandske selskaber, stiger støt, og via deres job i udlandet får de adgang til nyeste viden og erfaringer, som de færreste danske topchefer herhjemme nogensinde kommer i nærheden af.

De hedder Kåre, Kasper, Søren, Bjarne og mere sjældent Birgit, Susanne og Inger. Både topcheferne selv, landets førende headhuntere og professorer inden for ledelse kalder dem for et kæmpe aktiv for Danmark og dansk erhvervsliv, fordi de via deres udenlandske topjob får erfaringer, viden og et internationalt netværk, som selv de ypperste topjob herhjemme ikke kan matche.

”Det betyder helt sikkert noget for Danmark og danske virksomheder, at et stigende antal danskere er i chefjob i udlandet. Men det kan udvikles og udnyttes meget mere. Ofte er det tilfældigt, om man kender nogen, der arbejder i et bestemt land, men sådan behøver det ikke være,” siger Peter Møller, der er Executive General Manager i den australske glasvirksomhed Viridian Glass, hvor han står i spidsen for 1.500 medarbejdere.

På linje med andre danske topchefer i udlandet undrer han sig over, at etablerede danske virksomheder og startups ikke i højere grad benytter de internationale topchefers viden, kompetencer og netværk til f.eks. at komme ind på nye markeder.

Også uddannelsesinstitutioner kunne med fordel trække på deres erfaringer, både i forhold til forskningsprojekter og som inspiration for de studerende i form af eksempelvis foredrag.

Lars Himmer, der er adm. direktør for VW Group Ireland og en del af Copenhagen Goodwill Ambassadors, stod sidste år sammen med en anden udenlandsdansker, Henrik Fogh Rasmussen, stifter og leder af konsulentfirmaet Argonne Global, bag en større undersøgelse blandt udlandsdanskere, der viste, at flere end 80 pct. af danskerne ude i verden gerne vil give noget tilbage til Danmark.

”Kunne det ikke være interessant, hvis vi som nation så udlandsdanmark som en ressource og tog en bred politisk beslutning om, hvordan vi kunne blive endnu bedre til at trække på den,” siger Lars Himmer.

Åbner verden for Danmark

Undersøgelsen ’UdlandsDanmark – en overset guldmine’ viser i øvrigt, at mere end hver syvende dansker ude i verden er erhvervsaktiv som lønmodtager, selvstændig eller leder, og at godt hver anden er rykket ud af karrieremæssige årsager. Der er med andre ord tale om attraktive internationale ledertalenter med potentiale for at gøre en positiv forskel herhjemme for danske virksomheder, hvis ellers deres kompetencer blev brugt.

”Det har åbenlys værdi for Danmark at have repræsentanter i toppen af udenlandske virksomheder: Det giver international erfaring, som de kan bringe hjem via f.eks. bestyrelsesarbejde. Men endnu vigtigere, så giver det adgang til nye netværk, som kan komme i spil herhjemme. Det øger diversiteten i dansk erhvervsliv,” mener professor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet Anders Drejer.

De fleste af de danske topchefer, der får job i udenlandske selskaber, er da også på headhunternes radar, og flere af dem har netop bestyrelsesposter herhjemme. Her bidrager de bl.a. med deres internationale viden og erfaring.

Det gælder f.eks. den tidligere Danisco-topchef Tom Knutzen, der i dag er CEO i schweiziske Jungbunzlauer Suisse AG og bestyrelsesmedlem i Tivoli, Chr. Augustinus Fabrikker og FLSmidth. Han vurderer, at hans udlandserfaringer giver ham mulighed for at bidrage med indsigt fra andre samfundsmodeller og ikke mindst skabe adgang til et stærkere internationalt netværk.

Udfordring frem for alt

Godt hver anden dansker, der har været ude, vender ifølge undersøgelsen af udenlandsdanskerne hjem igen på fuld tid. Se figur 1.

Hver anden udenlandsdansker vil hjem igen

Figur 1 | Forstør   Luk

Kun 44 pct. af danskerne i udlandet har en klar forventning om at vende hjem igen. Især nævner mange de danske regler for familiesammenføring som grund til at blive ude.

Kilde: ‘UdlandsDanmark – en overset guldmine’, Copenhagen Goodwill Ambassadors og Danes Worldwide, 2016.

En af dem er HR-koncerndirektør hos A.P. Møller - Mærsk, Ulf Hahnemann, der sidste år kom hjem efter 27 år i udlandet – heraf en årrække hos fødevareproducenten Mars med job i Norge, Australien og USA.

Ulf Hahnemann peger på, at folk, der har været ude, ofte kommer til at sidde i langt større job derude, end de nogensinde ville kunne finde herhjemme. Og det giver et superboost til karrieren.

”Det er en kæmpe pipeline af talent, vi har derude. Det skubber virkelig til en udvikling at flytte til et job i udlandet,” siger Ulf Hahnemann.

En undersøgelse fra DJØF fra 2007 viser, at den enorme opgave ude netop kan gøre det vanskeligt at komme hjem, fordi der ikke findes tilsvarende store udfordringer i Danmark.

Men med flere internationale danske virksomheder og flere udenlandske selskaber, der opererer i Danmark, er det i dag blevet lettere at bruge erfaringer og viden udefra til en topstilling herhjemme, lyder det fra flere hjemvendte udlandsdanskere.

På det danske kontor i den globale headhuntervirksomhed Heidrick & Struggles er Managing Partner Jan N. Lauridsen en af de danskere, der har fundet hjem igen efter 17 år ude. Han er oprindeligt uddannet og sendt ud i verden af Mærsk, men han har efterfølgende arbejdet for en stribe andre virksomheder og en kapitalfond inden for transport og den maritime sektor i Singapore og Dubai.

Det var udfordringen med at opbygge en stærk nordisk region for Heidrick & Struggles, der fik ham hjem igen. Og netop store udfordringer er det, der får mange ledertalenter til at søge ud i verden, snarere end det er penge eller prestige, lyder det fra headhunterne.

”Det er klart, at vil man have en bid af det, de store virksomheder i udlandet kan, så må man tage ud. Danmark er et fantastisk land, men når det gælder karriereudvikling, er det ikke verdens navle,” konstaterer partner i Egon Zehnder, Inge Berneke.

Samme toner lyder fra Stephen Bruyant-Langer, der er erfaren headhunter og stifter og formand i The Personal Business Plan:

”En person som Lundbecks topchef Kåre Schultz behøvede ikke at tage til Tel Aviv (Schultz landede i september jobbet som topchef hos verdens største producent af kopimedicin, israelske Teva Pharmaceuticals, red.). Han kunne sagtens være blevet i sine trygge rammer med hus i Klampenborg og Italien. Men typer som ham går efter større udfordringer, og det er det at skifte til en globalt orienteret virksomhed, som er ansporingen,” lyder hans analyse.

Stephen Bruyant-Langer sidder også med i komiteen til nomineringen af Årets Leder, der uddeles af fagorganisationen Lederne, og ifølge ham er det bl.a. danske topchefer, der gør sig godt internationalt, der er i spil til årets pris.

Et kriterium for at blive nomineret er dog, at topchefen personligt kan være til stede på dagen for prisoverrækkelsen, og det kan afholde nogle af de internationale fyrtårne fra at løbe med prisen, afslører han.

”Men de er ledelsesmæssige rollemodeller. Det er folk, vi er stolte af,” siger han.

Det er Jan N. Lauridsen fra Heidrick & Struggles enig i:

”Det er fantastisk for Danmark, når danskere bliver topledere i udenlandske virksomheder. Så kan alle se, at det ikke er umuligt. De er forbilleder, og det giver en kæmpe værdi til Danmark, når folk som Jim Hagemann Snabe (tidl. global chef for tyske SAP og nuværende bestyrelsesformand for A.P. Møller – Mærsk, red.) kommer hjem igen,” mener han.

Udlandet foran på ledelse

Det er vanskeligt at kvantificere, hvor stor stigningen af danskere på udenlandske topposter har været. Men både ledelseseksperter og headhuntere bekræfter, at flere med danske aner bliver topchefer i udlandet, og de vurderer, at det vil fortsætte i takt med at næste og mere internationale generationer rykker frem i ledelseshierarkiet.

For bare ti år siden så billedet helt anderledes ud. Her var det svært for danskere at komme i betragtning ude og færre fik topposter i udenlandske selskaber. Udviklingen skyldes dog ikke nødvendigvis, at danske ledelseskompetencer pludselig er kommet i høj kurs ude i verden. Tværtimod.

For på topniveau handler det ikke om at repræsentere særlige danske – eller skandinaviske for den sags skyld – ledelsesværdier. Det handler om individet og de resultater, vedkommende har skabt, lyder det enstemmigt:

”Jeg føler ikke, at jeg har repræsenteret nogle særligt danske ledelsesværdier derude. Danmark er ikke særlig progressiv inden for ledelse. Måske er enkelte virksomheder. Men der er også kinesiske og amerikanske virksomheder, der er længere fremme. Det har mere at gøre med den enkelte virksomheds ejerskab, historie og kunder end det land, det er opstået i,” siger Ulf Hahnemann, der er HR-koncernchef i A.P. Møller - Mærsk.

Han nævner som eksempel, at mange udenlandske selskaber er langt længere fremme i forhold til diversitet i ledelsen, end vi ser herhjemme.

Og så har der generelt været en internationalisering i erhvervslivet. Det viser en ny undersøgelse af CEO’s i Europa, som headhuntervirksomheden DHR International har foretaget blandt 100 af de største europæiske selskaber i Frankrig, Tyskland, Schweiz, Italien og Storbritannien.

Således er også toppen af dansk erhvervsliv blevet langt mere international end for bare ti år siden: Hollandske Cees ’t Hart er i spidsen for Carlsberg og landsmanden Cees de Jong er CEO for Chr. Hansen, Novo A/S har Kasim Kutay, der er britisk statsborger født i Egypten af tyrkisk-syriske forældre, i toppen, og i de største selskabers bestyrelser er en stor del af pladserne i dag også besat med udlændinge.

Brug os, Danmark

Det vigtige for Danmark og dansk erhvervsliv er, at det er attraktivt for internationale danske topchefer at komme hjem igen eller på anden vis stille deres viden og netværk til rådighed herhjemme. Her efterlyser en række af de danske topchefer direkte, at de bliver brugt mere aktivt – både af erhvervslivet, af danske politikere og på uddannelsesinstitutioner.

”Danmark udnytter slet ikke de muligheder, som danske chefer i udlandet kan bibringe dansk erhvervsliv. Det er paradoksalt, at vi på den ene side er åbne, innovative og dyrker netværk, som jeg ikke har set magen til i udlandet. På den anden side oplever man som dansker, der kommer hjem, et meget lukket samfund,” siger Peter F. Møller fra Viridian Glass i Australien.

Ulf Hahnemann, HR-koncernchef i A.P. Møller - Mærsk, er enig: ”Danskerne er gode til at netværke, men de gør det primært i Danmark. Hvorfor ikke netværke internationalt?” spørger han.

På CBS i København peger Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi, på, at det også handler om at sikre, at det er attraktivt for udlandsdanskerne at komme hjem igen. Og det er det ikke, når man som dansk statsborger på grund af stramninger i udlændingeloven f.eks. ikke kan få sin udenlandske ægtefælle med til Danmark.

”Det handler ikke kun om at få flere til at tage ud. Det handler også om at sikre, at det, de oplever og lærer, kommer tilbage til det danske samfund. Der er mange eksempler på danskere, som har besluttet at blive boende i udlandet, fordi det ikke er attraktivt at vende hjem. Det skyldes alt fra skattetryk til måden vi generelt behandler udlændinge, herunder udenlandske ægtefæller,” siger Flemming Poulfelt.

Fakta

Læs også Mandag Morgens temanummer fra 2016 om 'Den nordiske superleder' (hent hele temanummeret som PDF her)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu