Interessen for nordisk ledelsesstil er ikke ny, men den er ikke blevet mindre af, at den danske topchef for Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, i år skubbede den succesfulde Amazon-stifter, Jeff Bezos, af tronen som årets CEO på Harvard Business Reviews prestigefyldte rangliste. At Rebien Sørensen ikke selv synes, det er noget særligt, siger måske netop noget om nordisk ledelsesstil. Men at den danske og nordiske ledelsesstil er anderledes konsensussøgende, delegerende og involverende fortæller både danske ledere, som har prøvet et arbejde i udlandet, og udenlandske ledere, som arbejder her i landet på topposter, i denne udgave af Mandag Morgen.

”De bløde vikinger” er den danske og nordiske ledelsesstil blevet beskrevet som. Den er overhovedet ikke blød, når det kommer til de økonomiske resultater. Det understreger den analyse, som Ledernes organisation har udført blandt danske ledere. Her er svaret, at den nordiske ledelsesstil skaber bedre resultater end den autoritære, hierarkiske ledelse. At bygge ledelsen på argumentation mere end formel magt, på konsensus mere end autoritet, på involvering og ansvarsdelegering mere end udstedelse af ordrer og opgaver øger performance i virksomhederne, skaber en mere flad organisation og et dybere engagement hos medarbejderne.

Hvorfor virker den nordiske model så? Fordi samfundet har forandret sig hurtigere, end organisationsstrukturerne i virksomhederne har kunnet følge med, og fordi den gamle autoritære og hierarkiske model har gjort sin pligt og sikret kontrollen og styringen af virksomhederne i industrisamfundet. Men den gamle model passer ikke særlig godt med udviklingen af et digitalt videnssamfund. Den passer ikke til en virksomhedsstrategi, hvor det gælder om at udnytte alle kompetencer og ideer i innovative, nytænkende teams, og hvor et tungt, kontrolagtigt ledelseslag ufrivilligt kommer til at virke som en karrieredræber og et afvisende lag af rockwool mellem talentfulde medarbejdere og en udviklingsorienteret ledelse. Den duer ikke til et samfund, hvor virksomhederne ikke længere kan være sig selv nok, men må tage et medansvar for omstillingen til fremtiden.

Kan vi så bruge den danske eller nordiske ledelsesmodel mere offensivt i konkurrencen med udlandet? Ja, faktisk bliver der endnu mere brug for den i fremtiden, fordi den understøtter det faktum, at virksomhedernes vigtige ressource er medarbejderne. Fremtidens medarbejdere går efter virksomheder, hvor der er kortest mulig vej i kommunikationslinjen fra top til bund. Hvor næste interessante udviklingsprojekt eller lærerige opgave tæller mere end en trinvis lønforhøjelse eller tryghed i ansættelsen. Hvor det at have et ansvar og blive målt og belønnet for et resultat og for at bidrage til en spændende holdpræstation skaber mere arbejdsglæde end traditionelle frynsegoder oplistet i personalehåndbogen.

Den bløde, konsensussøgende vikingeledelse er med andre ord fremtidens ”hårde” resultatfokuserede ledelse, som kræver meget mere personlighed, karisma og troværdighed hos den enkelte topleder end den autoritære ledelsesstil.

Vi har brug for mange facetterede lederegenskaber i de store virksomheder i fremtiden og ikke alene topchefer med en høj faglighed på et enkelt område. Vi har brug for, at virksomhedernes topchefer er i stand til at deltage aktivt i at præge samfundsudviklingen, hvad end det handler om bæredygtighed, vækst eller opgaven med at integrere flygtninge.

De seneste få måneder har leveret konkrete beviser nok på, hvad virksomhedernes lederskab skal forholde sig til de kommende år. I september vedtog 193 af verdens lande FN’s 17 bæredygtige udviklingsmål, der tilsammen beskriver det bæredygtige samfund, vi skal skabe de næste 15 år. Og ved COP21 i december vedtog næsten det samme antal lande i fællesskab at arbejde for en løsning af verdens klimaproblemer.

Opfyldelsen af disse målsætninger er af mindst lige så stor interesse for virksomhederne som for politikerne. Og målene kan kun opfyldes, hvis erhvervslivet tager et stort medansvar. Det har de en betydelig egeninteresse i – al den stund det dybest set handler om udviklingen af fremtidens markeder og produkter.

Disse muligheder bør især appellere til en ledelsesmodel, der som den nordiske i lige så høj grad bygger på social som på teknologisk innovation – og dermed på de værdier, der kan forudses at blive kernen i omstillingen til morgendagens bæredygtige samfund.

Det er ikke tilfældigt, at netop de nordiske lande atter ligger i toppen i det netop offentliggjorte Global Competitiveness Sustainable Index, der rangordner lande og virksomheder ud fra deres præstationer inden for bæredygtighed. Bag den nordiske supermodel findes således en nordisk ledelsesmodel, der efter alt at dømme er fremtidsorienteret og dermed også kan fremtidssikre de nordiske landes samfund. Forudsat at vi forstår, hvad ledelsesstilen går ud på, og formår at videreudvikle den. Det kan denne udgave af Mandag Morgen forhåbentlig bidrage til.