Fremtidens arbejdsmarked vil være markant mere internationaliseret, end vi kender det i dag. Det kalder på arbejdskraft med internationalt udsyn og kompetencer til at agere i en global verden. Men internationaliseringen af Danmark halter gevaldigt, mener en migrationsforsker.

Årsagen kan være, at de danske arbejdsgivere ikke har erkendt, hvilke internationale kompetencer der er brug for i fremtiden, advarer Djøf, der mener, at det manglende globale udsyn kan skade Danmark.

Risikoen er, at andedamskulturen og den nationale selvtilstrækkelighed vil undergrave Danmarks evne til at agere globalt. Der er brug for at få skabt et globalt mindset, hvis Danmark fortsat skal nyde godt af globaliseringen, mener bl.a HR-direktør i medicinalvirksomheden Lundbeck, Teddy Hebo Larsen.

Europæisk udvandring op med 33 pct.

Der er sket en regulær emigrationseksplosion i EU over det seneste årti. Fra 2002 til 2011 er antallet af EU-borgere, der emigrerer, steget med 33 pct. Under krisen i 2008 var emigrationen endnu højere for så at jævne lidt ud til en mere jævn, konstant stigningstakt. Men mens de andre europæere rejser ud, bliver danskerne i den hjemlige andedam. Stik imod tendensen i resten af EU det sidste årti er andelen af danskere, der flytter til udlandet i over 12 måneder, uforandret. Se figur 1.

[graph title="Emigranteuropa" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a4b1a-aba_fig01_emigrant_europa.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8afe6-aba_fig01_emigrant_europa.png" text="Mens der i EU i gennemsnit er sket en markant stigning i antallet af udflyttere siden år 2000, så ligger niveauet stabilt i Danmark og Sverige. Vi emigrerer lige så lidt som altid. I Spanien, Frankrig og Irland er der til gengæld sket en nærmest eksplosiv stigning af emigrationen, hvor særligt spanierne har fået travlt med at flytte ud."]Note: 1 Tal fra Rumænien. Grækenland og Bulgarien er ikke med., Kilde: Eurostat. [/graph]

Sydeuropæernes eksplosive emigration er godt nok drevet af stor arbejdsløshed i disse år, men krisekonjunkturerne formår ikke at rykke på danskernes udrejsetrang – vi er lige så tæt bundne til Danmark, som vi var for 10 år siden, og vi bliver altså hellere hjemme i tryghed frem for at rejse ud.

”Den generelle tendens er, at danskere ikke søger meget ud, hverken i løbet af studiet eller i arbejdslivet,” siger Ana Mosneaga, migrationsforsker med ph.d. fra Geografisk Institut på Københavns Universitet. Hun forklarer, at veluddannede indvandrere og udvekslingsstuderende strømmer til Danmark og vores nabolande båret frem af succeshistorier om Norden. Men den anden vej står det stille.

Borgerne fra de nordeuropæiske lande med udbyggede velfærdssystemer holder sig hjemme. Andelen af danskere, svenskere og finner, der er bosat i andre EU-lande, ligger markant under EU-gennemsnittet.

Det hænger formentligt sammen med den tryghed, som velfærdssamfundet tilbyder, men også med et krav om at blive hjemme for at vedligeholde sit netværk, der er særligt vigtigt i et lille samfund som det danske, siger Ana Mosneaga.

”Danskerne er slet ikke så internationalt orienterede. Det er klart, at der er stor villighed til at promovere sig som et internationalt orienteret land. Men det hænger ikke helt sammen med virkeligheden,” siger hun og peger på, at særligt den danske arbejdsmarkedspolitik og integrationspolitik vidner om dette. Her opstiller systemerne barrierer for både indkommende og udrejsende arbejdskraft.

”På mange måder er det danske system lavet uden tanke på at sikre internationalisering. Systemet er ikke særlig fleksibelt, hvad angår f.eks. a-kasser og pensionsindbetalinger, men det er også besværligt for en udlænding at åbne en bankkonto. Der er fortsat mange begrænsninger,” siger Ana Mosneaga.

Udlandserfaring hæmmer karrieren

Men den er også gal i karrieresystemerne hos mange danske virksomheder og i offentlige institutioner. En ny undersøgelse fra fagforbundet Djøf viser således, at international erfaring hos hjemvendte djøf’ere ikke fremmer karrieren. Tværtimod.

Knap en tredjedel af djøf’erne med mindst fem års erfaring siger, at et internationalt jobforløb gav tilbageskridt i karrieren, da de kom hjem igen. Det er paradoksalt, fordi samfundet har brug for netop de internationale kompetencer for at klare sig i den globale konkurrence, mener politisk chefkonsulent i Djøf Lars Munck.

[quote align="left" author="Lars Munck, politisk chefkonsulent i Djøf"]Vi hænger fast i en hjemstavnskultur. Det er meget tydeligt i den offentlige sektor, hvor der helt klart ikke har været meget karriere i at tage ud og komme hjem igen.[/quote]

”Hvis vi skal vedligeholde den danske konkurrenceevne, så skal vi være bedre til at bedrive internationalisering. Vi får simpelthen ikke afkast nok,” siger han.

Undersøgelsen omfatter både ansatte i det private og offentlige. Selv om det ikke ser rigtig godt ud nogen af stederne, så er det særligt i det offentlige og f.eks. på Slotsholmen, at internationaliseringen halter.

”Vi hænger fast i en hjemstavnskultur. Det er meget tydeligt i den offentlige sektor, hvor der helt klart ikke har været meget karriere i at tage ud og komme hjem igen,” siger Lars Munck og uddyber: ”Det er absurd, at man sender folk til Bruxelles, og så efter tre år vender de tilbage til samme stol, som de forlod.”

Virksomheder vil have nyt mindset

Men også på det private arbejdsmarked er det en udfordring at sikre internationalisering. Virksomhedernes markeder bliver mere og mere globale, og det øger deres behov for internationalt udsyn og omstillingsparathed i fremtiden, lyder det fra Dansk Industri.

”Udviklingen på arbejdsmarkedet går på, at det hele går stærkere i takt med globaliseringen, og at der stilles større og større krav til den internationale mobilitet. Udenlandske specialister kommer til Danmark, men der er også brug for, at danskere tager til udlandet for at implementere virksomhedernes internationale strategier,” siger Claus Aastrup Seidelin, arbejdsmarkedspolitisk konsulent i DI.

Han peger på, at åbenhed over for udlandet er særlig vigtigt for Danmark, fordi vi er så afhængige af udlandet. Det kan vi se bare ved at kigge på eksporten, som står for over halvdelen af det danske BNP. Men den lektion er ikke sivet ind hos danskerne, mener Djøf.

”Der skal et andet mindset til i Danmark, hvis vi skal rykke os på den her front. Vi skal se nødvendigheden af at bruge internationale kompetencer målrettet i virksomhederne og i den offentlige sektor og styrke strategiarbejdet på området,” siger Lars Munck fra Djøf.

Det har en gruppe danske virksomheder erkendt, og de er så bekymrede over udviklingen, at de er gået sammen i et netværk for at finde ud af, hvordan man skaber et globalt mindset i danske virksomheder.
En af de deltagende virksomheder er medicinalvirksomheden Lundbeck, der har ansatte i 57 forskellige lande. Udfordringerne ved at skabe internationalisering er mange, siger virksomhedens HR-direktør Teddy Hebo Larsen. Men det handler om at skabe et miljø for åbenhed og tilpasning.”

[quote align="right" author="Teddy Hebo Larsen, HR-direktør i Lundbeck"]Vi danskere går i en illusion om, at vi er så inklusive i Danmark, at vi er dem, der åbner sig over for hele verden. Når det kommer til stykket,[/quote]

Uanset om man sælger legoklodser eller medicin, så øger man sin virksomheds evne til at håndtere kompleksitet, når man har et åbent, globalt udsyn. Man øger sine interne kompetencer ved at sende folk ud, og man hæver firmaets tilpasningsevne over for komplekse forandringer,” siger han.

For danskerne er en af de største barrierer manglende åbenhed over for kulturel forskellighed. Her har vi endnu meget at forbedre, mener Teddy Hebo Larsen.

”Vi danskere går i en illusion om, at vi er så inklusive i Danmark, at vi er dem, der åbner sig over for hele verden. Når det kommer til stykket, så tror jeg, at danskerne er meget kulturreserverede og ikke så inklusive, som vi går og bilder os ind.”

”Men verden er altså anderledes uden for Valby Bakke. Og det kan vi lære af,” tilføjer han og peger på amerikanerne som det gode eksempel.

Tryghed holder os tilbage

Danskernes manglende internationale mobilitet kan også hænge sammen med, at folk er bange for at miste den tryghed, som velfærdssamfundet tilbyder, mener arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Københavns Universitet, som på Sociologisk Institut forsker i udstationering af arbejdstagere.

”Frygten for, at du ryger ud af systemet, hvad angår dagpenge, kontanthjælp osv., gør, at man er bange for at sætte noget af sin sikkerhed over styr ved at tage ud,” siger han.

Det betyder også, at det i høj grad er det eksisterende internationale udsyn, der afgør, om man rejser ud, forklarer han.

”Det er mere det sociale end de økonomiske incitamenter alene, der betyder noget. Eksempelvis om ens forældre har været ude, og om man har venner og familie bosat i udlandet – altså om man til at starte med har en global orientering og ved, at der er noget uden for den lille andedam, som ikke bare er et feriemål,” siger han.

Arnholtz forklarer, at der også er et meget klart billede af, at det næsten altid er de ressourcestærke, der søger arbejde uden for deres egne nationale grænser.

”Over én kam, hvad end det er polske håndværkere i Danmark eller danskere i udlandet, så er det stort set altid de mere ressourcestærke, der tager ud,” siger han.

Det er migrationsforskeren Ana Mosneaga enig i: ”Det er ikke de fattigste, der rejser ud. Man skal have nogle ressourcer såsom kontakter, sprog, social kapital og økonomiske ressourcer,” siger hun og peger på, at der sker mere på EU-plan for at sikre international mobilitet, end der sker herhjemme.

Eksempelvis har EU taget initiativ til mobilitetsprogrammer for unge under sloganet ”Youth on the Move”. Det program sigter særligt mod Sydeuropas arbejdsløse unge, hvoraf mange allerede er rykket over grænserne for at søge arbejde i erkendelse af, at Europas andedamme flyder sammen. Indtil videre ser det dog ud til, at danskerne har det for godt herhjemme til også at søge ud.