Danskerne er klar til e-demokrati

Danskerne er klar til det digitale demokrati. Tre ud af fire er parate til at stemme via internettet ved både kommunalvalg og folketingsvalg, viser et survey om det digitale demokrati, som analysebureauet Wilke har udført for Mandag Morgen. Se figur 1.

”Det er en meget høj andel af befolkningen, og også højere end vi hidtil har set. Det fortsætter tendensen fra de seneste valgkampe, hvor befolkningen aktivt bruger nettet politisk,” siger Jens Hoff, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Ja til digitalt demokrati" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3bcda-jre_figur2_ingen-generationskloft_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ef4d7-jre_figur2_ingen-generationskloft_0.png | Forstør   Luk

De 60-årige er lige så positive over for digitale valg som de 20-årige.

Note: 1 N= 505., Kilde: Wilke for Mandag Morgen. [/graph]

Jens Hoff har gennemført undersøgelser af befolkningens politiske anvendelse af nettet og lavet forsøg, der undervejs i politiske kampagner har inddraget borgerne over nettet. I hans øjne vidner tallet om en befolkning, der ”i meget høj grad” er digitalt parate. 

Danskerne ligger – sammen med vores skandinaviske naboer og hollænderne – helt i front, når det gælder brugen af internettet, f.eks. i form af netbank og online-indkøb. Og nu melder de sig altså klar til at digitalisere demokratiet.

Spørgsmålet er, om de demokratiske institutioner er lige så parate. Kommunerne, der skal afholde valg næste år, er forsigtige, men positive.

”Vi vil gerne gøre selve valghandlingen mere tidssvarende ved kommunalvalget til næste år eller europaparlamentsvalget i 2014. Her vil nogle kommuner udpege et enkelt valgsted, hvor der bliver introduceret forsøg med digital stemmeafgivning,” siger Jakob Poulsby Andersen, der som konsulent arbejder med digitalisering og borgerbetjening i KL.

Dermed følger kommunerne op på økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers opfordring fra foråret om, at kommunerne skal afprøve det digitale demokrati i praksis. ”Kommunerne vil arbejde med at modernisere valghandlingen.

Og det er også vigtigt at undersøge, om der skulle være økonomiske fordele ved at digitalisere afgivningen af stemmerne,” siger Jacob Poulsby Andersen. En mulig løsning kan blive, at borgerne går ind i afstemningsboksen og trykker på en skærm, når de skal stemme.

”Men danskerne kommer ikke til at stemme til valgene over internettet. Der er alt for meget, der kan gå galt undervejs, og vi vil ikke eksperimentere med danskernes høje tillid til, at valgene foregår, som de skal,” siger Jacob Poulsby Andersen.

Der er flere udfordringer: Kan hackere påvirke resultatet af et valg? Og kan man være sikker på, hvem der afgiver en stemme – er det fruen selv, der har siddet hjemme ved skærmen, eller har manden afgivet stemmer for dem begge?

”Danskerne er meget fortrolige med at bruge nettet og har også stor tillid til, at det fungerer, som det skal. Men man kan også være for tillidsfuld,” siger Lars Torpe, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet. Han henviser til problemer ved afstemningssteder, hvor manden i en indvandrerfamilie f.eks. har insisteret på at følge med konen ind i afstemningsboksen.

”Jeg tror ikke, at borgerne har tænkt problemerne med sikkerheden igennem. Vi skal ikke have ret mange eksempler med misbrug, før stemningen vender,” siger han.

Ved kommunalvalget næste år vil kommunerne ikke desto mindre afprøve forskellige digitale løsninger på afstemningsstederne. I Københavns Kommune kan ældre medborgere stemme ved valg til ældrerådet via en skærm – en ordning, der skal afløse brevstemmerne.

[graph title="Ingen generationskløft" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 : N= 505., Kilde: Wilke for Mandag Morgen. 

Ingen digital generationskløft

Debatten om digitaliseringen af det offentlige har været præget af en betydelig skepsis. Et væsentligt tema har været frygten for en digital generationskløft – mellem den digitale ungdomsgeneration og de knap så it-vante ældre. Men Mandag Morgens survey viser, at danskere på 60 ikke er mere skeptiske over for det digitale demokratis muligheder end dem på 30. Snarere tværtimod. Se figur 2.

”Danskerne er parate til at stemme digitalt, men myndighederne halter bagefter. Jeg tror, vi kommer til at stemme over nettet, men det vil ikke ske meget hurtigt. Her tøver myndighederne mere end borgerne,” siger Jens Hoff.

Danskerne er ikke bare parate til at stemme via internettet, men også klar til at dele viden og holdninger med offentlige myndigheder, når et forslag sendes i høring. Hver sjette medborger vil i høj grad dele viden og holdninger i digitale høringer, mens 34,2 pct. ”i nogen grad” vil deltage. Det er meget høje tal, mener Lars Torpe ud fra sine erfaringer med borgerdeltagelse på nettet.

”Høringer over nettet kan inddrage flere borgere og også give kvalitativt gode input til beslutningstagerne. Det er meget langt fra at være brokkehoveder og blålys, der deltager i digitale høringer. Folk tænker virkelig deres indlæg igennem,” siger Jens Hoff.

Erfaringen er, at folk hurtigere kommer til tastaturet, når det handler om det helt nære, f.eks deres børns skole, mens færre deltager i diskussionen om mere abstrakte emner som f.eks. kommuneplanen.

Det svage punkt er ikke borgerne, men snarere kommunerne. Sætter en kommune gang i en høringsproces på nettet, forventer borgerne at få et svar, så deres indlæg ikke bare ender som et bilag omme bagest i en rapport.

”Borgerne vil gerne give deres bidrag, og derfor skal kommunerne have forberedt, hvordan de vil give dem feedback, før de sætter gang i digitale høringer,” siger Jens Hoff.

Forrige artikel Krisen handler ikke om SF – den er blot symptomet Næste artikel Velfærden efter Robert og Carina

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”