Danskerne er klar til e-demokrati

Danskerne er klar til det digitale demokrati. Tre ud af fire er parate til at stemme via internettet ved både kommunalvalg og folketingsvalg, viser et survey om det digitale demokrati, som analysebureauet Wilke har udført for Mandag Morgen. Se figur 1.

”Det er en meget høj andel af befolkningen, og også højere end vi hidtil har set. Det fortsætter tendensen fra de seneste valgkampe, hvor befolkningen aktivt bruger nettet politisk,” siger Jens Hoff, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Ja til digitalt demokrati" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3bcda-jre_figur2_ingen-generationskloft_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ef4d7-jre_figur2_ingen-generationskloft_0.png | Forstør   Luk

De 60-årige er lige så positive over for digitale valg som de 20-årige.

Note: 1 N= 505., Kilde: Wilke for Mandag Morgen. [/graph]

Jens Hoff har gennemført undersøgelser af befolkningens politiske anvendelse af nettet og lavet forsøg, der undervejs i politiske kampagner har inddraget borgerne over nettet. I hans øjne vidner tallet om en befolkning, der ”i meget høj grad” er digitalt parate. 

Danskerne ligger – sammen med vores skandinaviske naboer og hollænderne – helt i front, når det gælder brugen af internettet, f.eks. i form af netbank og online-indkøb. Og nu melder de sig altså klar til at digitalisere demokratiet.

Spørgsmålet er, om de demokratiske institutioner er lige så parate. Kommunerne, der skal afholde valg næste år, er forsigtige, men positive.

”Vi vil gerne gøre selve valghandlingen mere tidssvarende ved kommunalvalget til næste år eller europaparlamentsvalget i 2014. Her vil nogle kommuner udpege et enkelt valgsted, hvor der bliver introduceret forsøg med digital stemmeafgivning,” siger Jakob Poulsby Andersen, der som konsulent arbejder med digitalisering og borgerbetjening i KL.

Dermed følger kommunerne op på økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers opfordring fra foråret om, at kommunerne skal afprøve det digitale demokrati i praksis. ”Kommunerne vil arbejde med at modernisere valghandlingen.

Og det er også vigtigt at undersøge, om der skulle være økonomiske fordele ved at digitalisere afgivningen af stemmerne,” siger Jacob Poulsby Andersen. En mulig løsning kan blive, at borgerne går ind i afstemningsboksen og trykker på en skærm, når de skal stemme.

”Men danskerne kommer ikke til at stemme til valgene over internettet. Der er alt for meget, der kan gå galt undervejs, og vi vil ikke eksperimentere med danskernes høje tillid til, at valgene foregår, som de skal,” siger Jacob Poulsby Andersen.

Der er flere udfordringer: Kan hackere påvirke resultatet af et valg? Og kan man være sikker på, hvem der afgiver en stemme – er det fruen selv, der har siddet hjemme ved skærmen, eller har manden afgivet stemmer for dem begge?

”Danskerne er meget fortrolige med at bruge nettet og har også stor tillid til, at det fungerer, som det skal. Men man kan også være for tillidsfuld,” siger Lars Torpe, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet. Han henviser til problemer ved afstemningssteder, hvor manden i en indvandrerfamilie f.eks. har insisteret på at følge med konen ind i afstemningsboksen.

”Jeg tror ikke, at borgerne har tænkt problemerne med sikkerheden igennem. Vi skal ikke have ret mange eksempler med misbrug, før stemningen vender,” siger han.

Ved kommunalvalget næste år vil kommunerne ikke desto mindre afprøve forskellige digitale løsninger på afstemningsstederne. I Københavns Kommune kan ældre medborgere stemme ved valg til ældrerådet via en skærm – en ordning, der skal afløse brevstemmerne.

[graph title="Ingen generationskløft" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 : N= 505., Kilde: Wilke for Mandag Morgen. 

Ingen digital generationskløft

Debatten om digitaliseringen af det offentlige har været præget af en betydelig skepsis. Et væsentligt tema har været frygten for en digital generationskløft – mellem den digitale ungdomsgeneration og de knap så it-vante ældre. Men Mandag Morgens survey viser, at danskere på 60 ikke er mere skeptiske over for det digitale demokratis muligheder end dem på 30. Snarere tværtimod. Se figur 2.

”Danskerne er parate til at stemme digitalt, men myndighederne halter bagefter. Jeg tror, vi kommer til at stemme over nettet, men det vil ikke ske meget hurtigt. Her tøver myndighederne mere end borgerne,” siger Jens Hoff.

Danskerne er ikke bare parate til at stemme via internettet, men også klar til at dele viden og holdninger med offentlige myndigheder, når et forslag sendes i høring. Hver sjette medborger vil i høj grad dele viden og holdninger i digitale høringer, mens 34,2 pct. ”i nogen grad” vil deltage. Det er meget høje tal, mener Lars Torpe ud fra sine erfaringer med borgerdeltagelse på nettet.

”Høringer over nettet kan inddrage flere borgere og også give kvalitativt gode input til beslutningstagerne. Det er meget langt fra at være brokkehoveder og blålys, der deltager i digitale høringer. Folk tænker virkelig deres indlæg igennem,” siger Jens Hoff.

Erfaringen er, at folk hurtigere kommer til tastaturet, når det handler om det helt nære, f.eks deres børns skole, mens færre deltager i diskussionen om mere abstrakte emner som f.eks. kommuneplanen.

Det svage punkt er ikke borgerne, men snarere kommunerne. Sætter en kommune gang i en høringsproces på nettet, forventer borgerne at få et svar, så deres indlæg ikke bare ender som et bilag omme bagest i en rapport.

”Borgerne vil gerne give deres bidrag, og derfor skal kommunerne have forberedt, hvordan de vil give dem feedback, før de sætter gang i digitale høringer,” siger Jens Hoff.

Forrige artikel Krisen handler ikke om SF – den er blot symptomet Næste artikel Velfærden efter Robert og Carina
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.