Danskerne er klar til e-demokrati

Jens Reiermann

Danskerne er klar til det digitale demokrati. Tre ud af fire er parate til at stemme via internettet ved både kommunalvalg og folketingsvalg, viser et survey om det digitale demokrati, som analysebureauet Wilke har udført for Mandag Morgen. Se figur 1.

”Det er en meget høj andel af befolkningen, og også højere end vi hidtil har set. Det fortsætter tendensen fra de seneste valgkampe, hvor befolkningen aktivt bruger nettet politisk,” siger Jens Hoff, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Ja til digitalt demokrati" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3bcda-jre_figur2_ingen-generationskloft_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ef4d7-jre_figur2_ingen-generationskloft_0.png | Forstør   Luk

De 60-årige er lige så positive over for digitale valg som de 20-årige.

Note: 1 N= 505., Kilde: Wilke for Mandag Morgen. [/graph]

Jens Hoff har gennemført undersøgelser af befolkningens politiske anvendelse af nettet og lavet forsøg, der undervejs i politiske kampagner har inddraget borgerne over nettet. I hans øjne vidner tallet om en befolkning, der ”i meget høj grad” er digitalt parate. 

Danskerne ligger – sammen med vores skandinaviske naboer og hollænderne – helt i front, når det gælder brugen af internettet, f.eks. i form af netbank og online-indkøb. Og nu melder de sig altså klar til at digitalisere demokratiet.

Spørgsmålet er, om de demokratiske institutioner er lige så parate. Kommunerne, der skal afholde valg næste år, er forsigtige, men positive.

”Vi vil gerne gøre selve valghandlingen mere tidssvarende ved kommunalvalget til næste år eller europaparlamentsvalget i 2014. Her vil nogle kommuner udpege et enkelt valgsted, hvor der bliver introduceret forsøg med digital stemmeafgivning,” siger Jakob Poulsby Andersen, der som konsulent arbejder med digitalisering og borgerbetjening i KL.

Dermed følger kommunerne op på økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers opfordring fra foråret om, at kommunerne skal afprøve det digitale demokrati i praksis. ”Kommunerne vil arbejde med at modernisere valghandlingen.

Og det er også vigtigt at undersøge, om der skulle være økonomiske fordele ved at digitalisere afgivningen af stemmerne,” siger Jacob Poulsby Andersen. En mulig løsning kan blive, at borgerne går ind i afstemningsboksen og trykker på en skærm, når de skal stemme.

”Men danskerne kommer ikke til at stemme til valgene over internettet. Der er alt for meget, der kan gå galt undervejs, og vi vil ikke eksperimentere med danskernes høje tillid til, at valgene foregår, som de skal,” siger Jacob Poulsby Andersen.

Der er flere udfordringer: Kan hackere påvirke resultatet af et valg? Og kan man være sikker på, hvem der afgiver en stemme – er det fruen selv, der har siddet hjemme ved skærmen, eller har manden afgivet stemmer for dem begge?

”Danskerne er meget fortrolige med at bruge nettet og har også stor tillid til, at det fungerer, som det skal. Men man kan også være for tillidsfuld,” siger Lars Torpe, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet. Han henviser til problemer ved afstemningssteder, hvor manden i en indvandrerfamilie f.eks. har insisteret på at følge med konen ind i afstemningsboksen.

”Jeg tror ikke, at borgerne har tænkt problemerne med sikkerheden igennem. Vi skal ikke have ret mange eksempler med misbrug, før stemningen vender,” siger han.

Ved kommunalvalget næste år vil kommunerne ikke desto mindre afprøve forskellige digitale løsninger på afstemningsstederne. I Københavns Kommune kan ældre medborgere stemme ved valg til ældrerådet via en skærm – en ordning, der skal afløse brevstemmerne.

[graph title="Ingen generationskløft" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 : N= 505., Kilde: Wilke for Mandag Morgen. 

Ingen digital generationskløft

Debatten om digitaliseringen af det offentlige har været præget af en betydelig skepsis. Et væsentligt tema har været frygten for en digital generationskløft – mellem den digitale ungdomsgeneration og de knap så it-vante ældre. Men Mandag Morgens survey viser, at danskere på 60 ikke er mere skeptiske over for det digitale demokratis muligheder end dem på 30. Snarere tværtimod. Se figur 2.

”Danskerne er parate til at stemme digitalt, men myndighederne halter bagefter. Jeg tror, vi kommer til at stemme over nettet, men det vil ikke ske meget hurtigt. Her tøver myndighederne mere end borgerne,” siger Jens Hoff.

Danskerne er ikke bare parate til at stemme via internettet, men også klar til at dele viden og holdninger med offentlige myndigheder, når et forslag sendes i høring. Hver sjette medborger vil i høj grad dele viden og holdninger i digitale høringer, mens 34,2 pct. ”i nogen grad” vil deltage. Det er meget høje tal, mener Lars Torpe ud fra sine erfaringer med borgerdeltagelse på nettet.

”Høringer over nettet kan inddrage flere borgere og også give kvalitativt gode input til beslutningstagerne. Det er meget langt fra at være brokkehoveder og blålys, der deltager i digitale høringer. Folk tænker virkelig deres indlæg igennem,” siger Jens Hoff.

Erfaringen er, at folk hurtigere kommer til tastaturet, når det handler om det helt nære, f.eks deres børns skole, mens færre deltager i diskussionen om mere abstrakte emner som f.eks. kommuneplanen.

Det svage punkt er ikke borgerne, men snarere kommunerne. Sætter en kommune gang i en høringsproces på nettet, forventer borgerne at få et svar, så deres indlæg ikke bare ender som et bilag omme bagest i en rapport.

”Borgerne vil gerne give deres bidrag, og derfor skal kommunerne have forberedt, hvordan de vil give dem feedback, før de sætter gang i digitale høringer,” siger Jens Hoff.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu