Danskerne er klar til e-demokrati

Danskerne er klar til det digitale demokrati. Tre ud af fire er parate til at stemme via internettet ved både kommunalvalg og folketingsvalg, viser et survey om det digitale demokrati, som analysebureauet Wilke har udført for Mandag Morgen. Se figur 1.

”Det er en meget høj andel af befolkningen, og også højere end vi hidtil har set. Det fortsætter tendensen fra de seneste valgkampe, hvor befolkningen aktivt bruger nettet politisk,” siger Jens Hoff, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Ja til digitalt demokrati" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3bcda-jre_figur2_ingen-generationskloft_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ef4d7-jre_figur2_ingen-generationskloft_0.png | Forstør   Luk

De 60-årige er lige så positive over for digitale valg som de 20-årige.

Note: 1 N= 505., Kilde: Wilke for Mandag Morgen. [/graph]

Jens Hoff har gennemført undersøgelser af befolkningens politiske anvendelse af nettet og lavet forsøg, der undervejs i politiske kampagner har inddraget borgerne over nettet. I hans øjne vidner tallet om en befolkning, der ”i meget høj grad” er digitalt parate. 

Danskerne ligger – sammen med vores skandinaviske naboer og hollænderne – helt i front, når det gælder brugen af internettet, f.eks. i form af netbank og online-indkøb. Og nu melder de sig altså klar til at digitalisere demokratiet.

Spørgsmålet er, om de demokratiske institutioner er lige så parate. Kommunerne, der skal afholde valg næste år, er forsigtige, men positive.

”Vi vil gerne gøre selve valghandlingen mere tidssvarende ved kommunalvalget til næste år eller europaparlamentsvalget i 2014. Her vil nogle kommuner udpege et enkelt valgsted, hvor der bliver introduceret forsøg med digital stemmeafgivning,” siger Jakob Poulsby Andersen, der som konsulent arbejder med digitalisering og borgerbetjening i KL.

Dermed følger kommunerne op på økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers opfordring fra foråret om, at kommunerne skal afprøve det digitale demokrati i praksis. ”Kommunerne vil arbejde med at modernisere valghandlingen.

Og det er også vigtigt at undersøge, om der skulle være økonomiske fordele ved at digitalisere afgivningen af stemmerne,” siger Jacob Poulsby Andersen. En mulig løsning kan blive, at borgerne går ind i afstemningsboksen og trykker på en skærm, når de skal stemme.

”Men danskerne kommer ikke til at stemme til valgene over internettet. Der er alt for meget, der kan gå galt undervejs, og vi vil ikke eksperimentere med danskernes høje tillid til, at valgene foregår, som de skal,” siger Jacob Poulsby Andersen.

Der er flere udfordringer: Kan hackere påvirke resultatet af et valg? Og kan man være sikker på, hvem der afgiver en stemme – er det fruen selv, der har siddet hjemme ved skærmen, eller har manden afgivet stemmer for dem begge?

”Danskerne er meget fortrolige med at bruge nettet og har også stor tillid til, at det fungerer, som det skal. Men man kan også være for tillidsfuld,” siger Lars Torpe, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet. Han henviser til problemer ved afstemningssteder, hvor manden i en indvandrerfamilie f.eks. har insisteret på at følge med konen ind i afstemningsboksen.

”Jeg tror ikke, at borgerne har tænkt problemerne med sikkerheden igennem. Vi skal ikke have ret mange eksempler med misbrug, før stemningen vender,” siger han.

Ved kommunalvalget næste år vil kommunerne ikke desto mindre afprøve forskellige digitale løsninger på afstemningsstederne. I Københavns Kommune kan ældre medborgere stemme ved valg til ældrerådet via en skærm – en ordning, der skal afløse brevstemmerne.

[graph title="Ingen generationskløft" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 : N= 505., Kilde: Wilke for Mandag Morgen. 

Ingen digital generationskløft

Debatten om digitaliseringen af det offentlige har været præget af en betydelig skepsis. Et væsentligt tema har været frygten for en digital generationskløft – mellem den digitale ungdomsgeneration og de knap så it-vante ældre. Men Mandag Morgens survey viser, at danskere på 60 ikke er mere skeptiske over for det digitale demokratis muligheder end dem på 30. Snarere tværtimod. Se figur 2.

”Danskerne er parate til at stemme digitalt, men myndighederne halter bagefter. Jeg tror, vi kommer til at stemme over nettet, men det vil ikke ske meget hurtigt. Her tøver myndighederne mere end borgerne,” siger Jens Hoff.

Danskerne er ikke bare parate til at stemme via internettet, men også klar til at dele viden og holdninger med offentlige myndigheder, når et forslag sendes i høring. Hver sjette medborger vil i høj grad dele viden og holdninger i digitale høringer, mens 34,2 pct. ”i nogen grad” vil deltage. Det er meget høje tal, mener Lars Torpe ud fra sine erfaringer med borgerdeltagelse på nettet.

”Høringer over nettet kan inddrage flere borgere og også give kvalitativt gode input til beslutningstagerne. Det er meget langt fra at være brokkehoveder og blålys, der deltager i digitale høringer. Folk tænker virkelig deres indlæg igennem,” siger Jens Hoff.

Erfaringen er, at folk hurtigere kommer til tastaturet, når det handler om det helt nære, f.eks deres børns skole, mens færre deltager i diskussionen om mere abstrakte emner som f.eks. kommuneplanen.

Det svage punkt er ikke borgerne, men snarere kommunerne. Sætter en kommune gang i en høringsproces på nettet, forventer borgerne at få et svar, så deres indlæg ikke bare ender som et bilag omme bagest i en rapport.

”Borgerne vil gerne give deres bidrag, og derfor skal kommunerne have forberedt, hvordan de vil give dem feedback, før de sætter gang i digitale høringer,” siger Jens Hoff.

Forrige artikel Krisen handler ikke om SF – den er blot symptomet Næste artikel Velfærden efter Robert og Carina
2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.