Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

MM Special: Power-to-X kan forandre Danmark

Sektorkobling. Ikke noget rart ord, vel? Det skaber ingen billeder. Hvilke sektorer? Hvilken kobling? Hvad taler vi om?

Ikke desto mindre er ordet sektorkobling et af de hotteste ord i en af verdens hedeste debatter: Den, der handler om, hvordan man stopper den globale opvarmning, som forandrer klimaet med naturkatastrofer, ødelæggelser og død til følge.

 Sektorkobling er et buzzword i København, Haag, Berlin og Bruxelles og alle andre steder, hvor politikere og fremsynede ledere i energiindustrien er optagede af at omstille energisystemerne fra fossil energi til vedvarende energi.

Alle kan se, at det er muligt at gøre elektriciteten grøn med vind og sol. Og at man kan gøre varmen bæredygtig ved hjælp af fjernvarme, varmepumper og overskudsvarme. Men når det gælder lang og tung transport med skib, fly eller lastbil og en masse industrielle processer, har man reelt ingen realistisk grøn løsning.

Interkontinental transport og mange industrielle processer i stor skala bliver aldrig elektriske. Disse sektorer skal altså kobles på den grønne omstilling gennem en indirekte elektrificering.

Det er her sektorkobling og en helt ny vision kommer ind i billedet. Og det er her, grøn brint kommer ind.

Førende politikere og erhvervsfolk over hele Europa deler nu den vision, at Europa skal til at producere enorme mængder af brint, der i sig selv er en klimaneutral og højeffektiv energibærer, men kræver enorme mængder strøm at producere.

Er strømmen sort, er brinten sort. Er strømmen grøn, er brinten grøn.

Det er med andre ord de vedvarende energiers – sol og vind – gennembrud som billigere energikilder end fossile brændsler og atomkraft, der nu baner vejen for en grøn brintrevolution i Europa. Danmarks regering, førende virksomheder og pensionskasser er klar til at investere trecifrede milliardbeløb i den udvikling. Den netop indgåede klimaaftale om energi og industri fra 19. juni er et udtryk for, at der er bred politisk konsensus i Danmark om denne kurs, som også nyder stor opbakning blandt erhvervslivets og arbejdsmarkedets største aktører.

En brintfabrik på Avedøre kan kickstarte udviklingen

Henrik Poulsen, nu fratrædende CEO i Ørsted, har netop sammen med A.P. Møller-Maersk, DSV, SAS og Københavns Lufthavn offentliggjort fælles planer om at bygge en brintfabrik til flere milliarder kroner. Fabrikken skal fyldt udbygget i 2030 kunne producere 250.000 ton grønne brændstoffer om året, og Ørsted og Danmark skal ifølge Henrik Poulsen rykke nu. Dels fordi man har adgang til den vigtigste råvare, elektricitet – billig og i store mængder fra havvind i Nord- og Østersøen. Og dels fordi brint er en industri, hvor der skal rykkes hurtigt nu, hvis man skal have en konkurrencefordel.

”Ellers er der andre, der løber med det, og lande som Tyskland og Holland, der har industriel efterspørgsel, er allerede i gang,” sagde Poulsen i midten af juni.

De danske vindøer i Nordsøen og Østersøen og meget omtalte såkaldte power to X-planer til produktion af grønne brændstoffer på basis af brint er altså nært knyttet til den voldsomme opblussen i interessen for brint, som er sket blandt centrale politiske og økonomiske beslutningstagere i Europa over de seneste cirka 18 måneder.

Udviklingen understreges af det faktum, at store fossile energiselskaber som Shell, BP, Total og norske Equinor alle er med i store brintsatsninger, som er blevet annonceret i løbet af 2019 og 2020. Disse selskaber er alle i gang med at forsøge at kopiere Ørsteds transformation fra et overvejende fossilt til et overvejende vedvarende energiselskab.

BP meddelte forleden, at selskabet nedskriver værdien af sine olieaktiver med over 100 milliarder kroner, alt imens man opjusterer sine langsigtede analyser, sådan at vedvarende energi allerede i 2040 vil overhale fossile energikilder. BP er involveret i en række grøn-brint-projekter, særligt i Australien hvor brintproduktionen ser ud til at blive et lokomotiv for udviklingen af sol- og vindenergi.

”BP’s ledelse er af den opfattelse, at eftervirkningerne af pandemien vil accelerere overgangen til en mere kulfattig økonomi og et mere kulfattigt energisystem,” meddelte selskabets topchef, Bernard Looney.

Investeringer for 3.200 milliarder kroner

Det politiske momentum omkring brint i juni 2020 er så stort, at det er realistisk at tro, at de samlede investeringer i brint frem mod 2030 vitterlig vil nå op imod de godt 3.200 milliarder kroner, som industriorganisationen Hydrogen Europe anser for nødvendige, hvis brintproduktionen skal nå et niveau, hvor den kan fortrænge de fossile brændsler fra markedet.

De mange milliarder skal gå til hele værdikæden fra produktion af vedvarende vind- og solenergi til etablering af brintfabrikker og skabelsen af et kontinentalt net af rørledninger, der gør det muligt at handle med brint på tværs af Europa og sågar købe brint af eksterne leverandører – i Nordafrika,i Ukraine eller i Rusland.

Ifølge Lennart van de Burg, ekspert i brint og grøn innovation ved Hollands statslige forsknings- og innovationsinstitut, TNO, er der lovende perspektiver og storpolitisk opmærksomhed omkring grøn brint.

”Vi har en stor produktion af brint i Holland, men det er først og fremmest blå brint baseret på naturgas – og altså ikke CO2-frit. Vores nye klimalov fra 2019 siger, at det er grøn brint, vi skal producere i fremtiden,” siger Van de Burg, der understreger, at der er lang vej, før grøn brint og grønne brændsler er så billige, at de kan konkurrere prismæssigt med den blå brint.

Han er ligesom den hollandske regerings særlige brintudsending, Noé van Hulst (Se interview her i bladet) imponeret over de danske planer for produktion af grøn brint ved København på basis af havvind fra den nye vindø ved Bornholm, som regeringen traf beslutning om i maj.

”Det projekt ser meget spændende ud. Og det er nok ikke tilfældigt, at det bliver offentliggjort nu, hvor Europa-Kommissionen kommer med sine store planer for relancering af økonomien i Europa,” siger Lennart van de Burg.

EU deler visionen 

Kommissionen har tidligere i år i forbindelse med sin nye industristrategi udpeget brintteknologien som en strategisk industri for Europa. Og EU har sat sig i spidsen for skabelsen af en såkaldt Clean Hydrogen Alliance, der skal sætte fart i produktionen af grøn brint.

Dermed er der også lagt op til, at EU’s forskellige institutioner vil støtte grøn brintøkonomi, og at EU’s medlemslande på egen hånd kan give statsstøtte til brintprojekterne, hvis de måtte ønske det.

Alt tyder på, at muligheden for statsstøtte vil blive grebet af mange af vores nabolande, eftersom blandt andre Tyskland, Holland, Frankrig og Storbritannien alle har vedtaget nationale brintstrategier inden for de seneste år.

Det tætteste, Danmark kommer på en sådan plan, er rapporten ’Nye veje til brint – PtX strategisk handlingsplan’, der udkom i januar 2020. Heri slår man fast, at Danmark i forhold til sektorkobling ved hjælp af brint har flere store fordele:

  • Konkurrencedygtige elpriser
  • Et stort potentiale for vedvarende energi og et stærkt elnet med gode forbindelser til udlandet
  • Et effektivt gassystem med adgang til gaslagre, som også kan lagre brint
  • En førende position inden for biogas, som kan blive en vigtig komponent i kulstofbaserede PtX-produkter • Et fjernvarmesystem, der kan udnytte værdien af overskudsvarme ved energikonvertering
  • En datahub og håndtering af data til understøttelse af nye grønne forretningsmodeller.

Den hollandske forbindelse

Danmarks vej ind i den europæiske brintindustri er i høj grad gået via Holland, som myndighederne har udviklet et endog meget tæt energi- og klimaindustrielt samarbejde med i de senere år.

De to lande er begge med i The North Seas Energy Forum, hvor landene omkring Nordsøen sammen med EU-Kommissionen siden 2017 har arbejdet på at udvikle Nordsøen til verdens førende region for havvind.

Samarbejdet foregår også i North Sea Wind Power Hub, der udvikler koncepter for den voldsomme udbygning af havvind, der kommer til at ske frem mod 2050. Samarbejdet mellem de to lande blev cementeret forleden, da man indgik en bred politisk samarbejdsaftale om fjernvarme, havvind og brintproduktion. Samtidig blev det meddelt, at Holland for et stort millionbeløb har købt sig ind i Danmarks overskud på produktion af vedvarende energi i forhold til de mål, man har påtaget sig for 2020.

Disse mål har Holland ikke selv kunnet leve op til, og derfor har man købt retten til at tælle mindst otte terawatt med i Hollands nationale statistikker, som derved opfylder EU-målet. Fra hollandsk side oplyses det, at prisen har været 100 millioner euro – cirka 745 millioner kroner. Fra dansk side oplyses det, at hollænderne lægger “op imod en milliard kroner” for handlen, der gennemføres i henhold EU’s direktiv for vedvarende energi.

Samarbejdet mellem Danmark og Holland er så tæt, at man ifølge Kristoffer Böttzau, direktør i Energistyrelsen, godt kan tale om, at Holland i en række henseender er blevet et brohoved for Danmark ud på de europæiske energimarkeder.

Under alle omstændigheder er Holland rent fysisk et europæisk brohoved for dansk el, i den forstand at man i september 2019 indviede det 325 kilometer lange såkaldte Cobra-kabel mellem det vestlige Jylland og det nordlige Holland. Her kan man transmittere højspænding og data, og kablet er lavet, så det vil være muligt at koble en havvindmøllepark på det.

”Vi har et glimrende samarbejde med hollænderne, som vi på mange måder går rigtig godt i spænd med. De er meget interesserede i vores løsninger, når det gælder fjernvarme og havvind, og vi kan lære af deres erfaringer inden for brint og PtX,” siger Kristoffer Böttzauw.

Ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energisystemer ved Aalborg Universitet, er hollænderne flere årtier bagud i forhold til Danmark, når det gælder fjernvarme og havvind, mens de omvendt er klart foran, når det gælder brintteknologi.

Når Holland er så langt bagud på disse områder, skyldes det, at man i 1950’erne valgte at satse meget hårdt på brugen af naturgas, som man havde store naturlige forekomster af. Satsningen på naturgas førte til det, man kalder ’den hollandske syge’. At en national økonomi billedligt talt læner sig tilbage og nyder overskuddet fra salget af en enkelt råvare uden at investere i innovation og ny forretningsudvikling.

Den enorme gasudvinding førte senere til jordskælv og skader på bygninger i det nordlige Holland, hvilket har tvunget regeringen til at lukke gasudvindingen ned.

Nu satser Holland i stedet stort på både fjernvarme og ikke mindst havvindmølleparker, som udbygges i stor hast. Det kan ses på Danmarks eksport af energiteknologi og -services til Holland, der er vokset fra 2 milliarder kroner i 2017 til 7,3 milliarder kroner i 2019.

Brint bliver meget billigere

Mens kendskabet til brint og dets mange gavnlige egenskaber er lige så gammelt som de første forbrændingsmotorer, har brint ifølge Lennart van der Burg fra det hollandske innovationsinstitut TNO aldrig fået den udbredelse, som dets tilhængere har drømt om. Det skyldes både omkostningerne ved produktion og andre ulemper.

”En af de største ulemper ved brint er, at det er så eksplosivt. Det indebærer betydelige risici,” siger van der Burg, der ikke tror på, at brint har en stor fremtid som drivmiddel i almindelige personbiler.

”På det område tror jeg, at elbiler med batterier vinder, men det betyder ikke, at brint ikke vil have en fremtid på mange andre områder,” siger han.

Det helt afgørende punkt, når det gælder brints mulighed for at erstatte olie, gas og kul inden for en relativt nær fremtid, er omkostningerne til produktion, lagring og distribution. Og dem arbejdes der nu voldsomt på at reducere.

Konsulenthuset McKinsey offentliggjorde i januar i år en stor rapport udarbejdet for The Hydrogen Council, en interesseorganisation for energivirksomheder, bilproducenter og andre med interesse i udvikling af nye brintteknologier. I rapporten ‘Pathways to Hydrogen Competitiveness – a cost perspective' konkluderer man, at udviklingen af brintteknologierne er accelereret voldsomt i Europa, USA, Asien og Australien, og at alt tyder på, at prisen på grøn brint vil falde markant i løbet af det kommende årti.

Det skyldes ikke mindst, at prisen på vedvarende energi fortsat vil falde markant, ligesom også prisen på elektrolyseanlæg (der laver strøm om til brint) vil falde i pris og vokse i kapacitet, i takt med at stadig flere lande og virksomheder satser på de mange forskellige anvendelser af brint.

I rapporten har man undersøgt omkostningseffektiviteten for brint på 35 forskellige områder inden for transport, opvarmning og diverse industrier. Konklusionen er, at på 22 af disse 35 områder vil brintløsninger i 2030 være det mest omkostningseffektive alternativ.

McKinseys beregninger tager udgangspunkt i de støtte- og udviklingsordninger rundtom i verden, der findes i dag. Disse støtteordninger vil i hvert fald i Europa blive kraftigt opjusteret i de kommende år.

Dermed kan den økonomiske case for at bruge grøn brint i stedet for fossile brændsler i energisystemerne blive yderligere forbedret. Det samme vil rentabiliteten i de havvindmølleparker og PtX-anlæg, som offentlige og private aktører investerer milliarder i i Danmark. 

 

 



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Taler fransk, engelsk, tysk, spansk og jysk. Modtog i 2012 Frankrigs nationale fortjenstorden, Ordre National du Mérite.

LÆS MERE
Forrige artikel Hollandsk diplomat: Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling" Næste artikel Essay: Et nyt Danmark på vind og brint Essay: Et nyt Danmark på vind og brint
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.