Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

MM Special: Power-to-X kan forandre Danmark

Sektorkobling. Ikke noget rart ord, vel? Det skaber ingen billeder. Hvilke sektorer? Hvilken kobling? Hvad taler vi om?

Ikke desto mindre er ordet sektorkobling et af de hotteste ord i en af verdens hedeste debatter: Den, der handler om, hvordan man stopper den globale opvarmning, som forandrer klimaet med naturkatastrofer, ødelæggelser og død til følge.

 Sektorkobling er et buzzword i København, Haag, Berlin og Bruxelles og alle andre steder, hvor politikere og fremsynede ledere i energiindustrien er optagede af at omstille energisystemerne fra fossil energi til vedvarende energi.

Alle kan se, at det er muligt at gøre elektriciteten grøn med vind og sol. Og at man kan gøre varmen bæredygtig ved hjælp af fjernvarme, varmepumper og overskudsvarme. Men når det gælder lang og tung transport med skib, fly eller lastbil og en masse industrielle processer, har man reelt ingen realistisk grøn løsning.

Interkontinental transport og mange industrielle processer i stor skala bliver aldrig elektriske. Disse sektorer skal altså kobles på den grønne omstilling gennem en indirekte elektrificering.

Det er her sektorkobling og en helt ny vision kommer ind i billedet. Og det er her, grøn brint kommer ind.

Førende politikere og erhvervsfolk over hele Europa deler nu den vision, at Europa skal til at producere enorme mængder af brint, der i sig selv er en klimaneutral og højeffektiv energibærer, men kræver enorme mængder strøm at producere.

Er strømmen sort, er brinten sort. Er strømmen grøn, er brinten grøn.

Det er med andre ord de vedvarende energiers – sol og vind – gennembrud som billigere energikilder end fossile brændsler og atomkraft, der nu baner vejen for en grøn brintrevolution i Europa. Danmarks regering, førende virksomheder og pensionskasser er klar til at investere trecifrede milliardbeløb i den udvikling. Den netop indgåede klimaaftale om energi og industri fra 19. juni er et udtryk for, at der er bred politisk konsensus i Danmark om denne kurs, som også nyder stor opbakning blandt erhvervslivets og arbejdsmarkedets største aktører.

En brintfabrik på Avedøre kan kickstarte udviklingen

Henrik Poulsen, nu fratrædende CEO i Ørsted, har netop sammen med A.P. Møller-Maersk, DSV, SAS og Københavns Lufthavn offentliggjort fælles planer om at bygge en brintfabrik til flere milliarder kroner. Fabrikken skal fyldt udbygget i 2030 kunne producere 250.000 ton grønne brændstoffer om året, og Ørsted og Danmark skal ifølge Henrik Poulsen rykke nu. Dels fordi man har adgang til den vigtigste råvare, elektricitet – billig og i store mængder fra havvind i Nord- og Østersøen. Og dels fordi brint er en industri, hvor der skal rykkes hurtigt nu, hvis man skal have en konkurrencefordel.

”Ellers er der andre, der løber med det, og lande som Tyskland og Holland, der har industriel efterspørgsel, er allerede i gang,” sagde Poulsen i midten af juni.

De danske vindøer i Nordsøen og Østersøen og meget omtalte såkaldte power to X-planer til produktion af grønne brændstoffer på basis af brint er altså nært knyttet til den voldsomme opblussen i interessen for brint, som er sket blandt centrale politiske og økonomiske beslutningstagere i Europa over de seneste cirka 18 måneder.

Udviklingen understreges af det faktum, at store fossile energiselskaber som Shell, BP, Total og norske Equinor alle er med i store brintsatsninger, som er blevet annonceret i løbet af 2019 og 2020. Disse selskaber er alle i gang med at forsøge at kopiere Ørsteds transformation fra et overvejende fossilt til et overvejende vedvarende energiselskab.

BP meddelte forleden, at selskabet nedskriver værdien af sine olieaktiver med over 100 milliarder kroner, alt imens man opjusterer sine langsigtede analyser, sådan at vedvarende energi allerede i 2040 vil overhale fossile energikilder. BP er involveret i en række grøn-brint-projekter, særligt i Australien hvor brintproduktionen ser ud til at blive et lokomotiv for udviklingen af sol- og vindenergi.

”BP’s ledelse er af den opfattelse, at eftervirkningerne af pandemien vil accelerere overgangen til en mere kulfattig økonomi og et mere kulfattigt energisystem,” meddelte selskabets topchef, Bernard Looney.

Investeringer for 3.200 milliarder kroner

Det politiske momentum omkring brint i juni 2020 er så stort, at det er realistisk at tro, at de samlede investeringer i brint frem mod 2030 vitterlig vil nå op imod de godt 3.200 milliarder kroner, som industriorganisationen Hydrogen Europe anser for nødvendige, hvis brintproduktionen skal nå et niveau, hvor den kan fortrænge de fossile brændsler fra markedet.

De mange milliarder skal gå til hele værdikæden fra produktion af vedvarende vind- og solenergi til etablering af brintfabrikker og skabelsen af et kontinentalt net af rørledninger, der gør det muligt at handle med brint på tværs af Europa og sågar købe brint af eksterne leverandører – i Nordafrika,i Ukraine eller i Rusland.

Ifølge Lennart van de Burg, ekspert i brint og grøn innovation ved Hollands statslige forsknings- og innovationsinstitut, TNO, er der lovende perspektiver og storpolitisk opmærksomhed omkring grøn brint.

”Vi har en stor produktion af brint i Holland, men det er først og fremmest blå brint baseret på naturgas – og altså ikke CO2-frit. Vores nye klimalov fra 2019 siger, at det er grøn brint, vi skal producere i fremtiden,” siger Van de Burg, der understreger, at der er lang vej, før grøn brint og grønne brændsler er så billige, at de kan konkurrere prismæssigt med den blå brint.

Han er ligesom den hollandske regerings særlige brintudsending, Noé van Hulst (Se interview her i bladet) imponeret over de danske planer for produktion af grøn brint ved København på basis af havvind fra den nye vindø ved Bornholm, som regeringen traf beslutning om i maj.

”Det projekt ser meget spændende ud. Og det er nok ikke tilfældigt, at det bliver offentliggjort nu, hvor Europa-Kommissionen kommer med sine store planer for relancering af økonomien i Europa,” siger Lennart van de Burg.

EU deler visionen 

Kommissionen har tidligere i år i forbindelse med sin nye industristrategi udpeget brintteknologien som en strategisk industri for Europa. Og EU har sat sig i spidsen for skabelsen af en såkaldt Clean Hydrogen Alliance, der skal sætte fart i produktionen af grøn brint.

Dermed er der også lagt op til, at EU’s forskellige institutioner vil støtte grøn brintøkonomi, og at EU’s medlemslande på egen hånd kan give statsstøtte til brintprojekterne, hvis de måtte ønske det.

Alt tyder på, at muligheden for statsstøtte vil blive grebet af mange af vores nabolande, eftersom blandt andre Tyskland, Holland, Frankrig og Storbritannien alle har vedtaget nationale brintstrategier inden for de seneste år.

Det tætteste, Danmark kommer på en sådan plan, er rapporten ’Nye veje til brint – PtX strategisk handlingsplan’, der udkom i januar 2020. Heri slår man fast, at Danmark i forhold til sektorkobling ved hjælp af brint har flere store fordele:

  • Konkurrencedygtige elpriser
  • Et stort potentiale for vedvarende energi og et stærkt elnet med gode forbindelser til udlandet
  • Et effektivt gassystem med adgang til gaslagre, som også kan lagre brint
  • En førende position inden for biogas, som kan blive en vigtig komponent i kulstofbaserede PtX-produkter • Et fjernvarmesystem, der kan udnytte værdien af overskudsvarme ved energikonvertering
  • En datahub og håndtering af data til understøttelse af nye grønne forretningsmodeller.

Den hollandske forbindelse

Danmarks vej ind i den europæiske brintindustri er i høj grad gået via Holland, som myndighederne har udviklet et endog meget tæt energi- og klimaindustrielt samarbejde med i de senere år.

De to lande er begge med i The North Seas Energy Forum, hvor landene omkring Nordsøen sammen med EU-Kommissionen siden 2017 har arbejdet på at udvikle Nordsøen til verdens førende region for havvind.

Samarbejdet foregår også i North Sea Wind Power Hub, der udvikler koncepter for den voldsomme udbygning af havvind, der kommer til at ske frem mod 2050. Samarbejdet mellem de to lande blev cementeret forleden, da man indgik en bred politisk samarbejdsaftale om fjernvarme, havvind og brintproduktion. Samtidig blev det meddelt, at Holland for et stort millionbeløb har købt sig ind i Danmarks overskud på produktion af vedvarende energi i forhold til de mål, man har påtaget sig for 2020.

Disse mål har Holland ikke selv kunnet leve op til, og derfor har man købt retten til at tælle mindst otte terawatt med i Hollands nationale statistikker, som derved opfylder EU-målet. Fra hollandsk side oplyses det, at prisen har været 100 millioner euro – cirka 745 millioner kroner. Fra dansk side oplyses det, at hollænderne lægger “op imod en milliard kroner” for handlen, der gennemføres i henhold EU’s direktiv for vedvarende energi.

Samarbejdet mellem Danmark og Holland er så tæt, at man ifølge Kristoffer Böttzau, direktør i Energistyrelsen, godt kan tale om, at Holland i en række henseender er blevet et brohoved for Danmark ud på de europæiske energimarkeder.

Under alle omstændigheder er Holland rent fysisk et europæisk brohoved for dansk el, i den forstand at man i september 2019 indviede det 325 kilometer lange såkaldte Cobra-kabel mellem det vestlige Jylland og det nordlige Holland. Her kan man transmittere højspænding og data, og kablet er lavet, så det vil være muligt at koble en havvindmøllepark på det.

”Vi har et glimrende samarbejde med hollænderne, som vi på mange måder går rigtig godt i spænd med. De er meget interesserede i vores løsninger, når det gælder fjernvarme og havvind, og vi kan lære af deres erfaringer inden for brint og PtX,” siger Kristoffer Böttzauw.

Ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energisystemer ved Aalborg Universitet, er hollænderne flere årtier bagud i forhold til Danmark, når det gælder fjernvarme og havvind, mens de omvendt er klart foran, når det gælder brintteknologi.

Når Holland er så langt bagud på disse områder, skyldes det, at man i 1950’erne valgte at satse meget hårdt på brugen af naturgas, som man havde store naturlige forekomster af. Satsningen på naturgas førte til det, man kalder ’den hollandske syge’. At en national økonomi billedligt talt læner sig tilbage og nyder overskuddet fra salget af en enkelt råvare uden at investere i innovation og ny forretningsudvikling.

Den enorme gasudvinding førte senere til jordskælv og skader på bygninger i det nordlige Holland, hvilket har tvunget regeringen til at lukke gasudvindingen ned.

Nu satser Holland i stedet stort på både fjernvarme og ikke mindst havvindmølleparker, som udbygges i stor hast. Det kan ses på Danmarks eksport af energiteknologi og -services til Holland, der er vokset fra 2 milliarder kroner i 2017 til 7,3 milliarder kroner i 2019.

Brint bliver meget billigere

Mens kendskabet til brint og dets mange gavnlige egenskaber er lige så gammelt som de første forbrændingsmotorer, har brint ifølge Lennart van der Burg fra det hollandske innovationsinstitut TNO aldrig fået den udbredelse, som dets tilhængere har drømt om. Det skyldes både omkostningerne ved produktion og andre ulemper.

”En af de største ulemper ved brint er, at det er så eksplosivt. Det indebærer betydelige risici,” siger van der Burg, der ikke tror på, at brint har en stor fremtid som drivmiddel i almindelige personbiler.

”På det område tror jeg, at elbiler med batterier vinder, men det betyder ikke, at brint ikke vil have en fremtid på mange andre områder,” siger han.

Det helt afgørende punkt, når det gælder brints mulighed for at erstatte olie, gas og kul inden for en relativt nær fremtid, er omkostningerne til produktion, lagring og distribution. Og dem arbejdes der nu voldsomt på at reducere.

Konsulenthuset McKinsey offentliggjorde i januar i år en stor rapport udarbejdet for The Hydrogen Council, en interesseorganisation for energivirksomheder, bilproducenter og andre med interesse i udvikling af nye brintteknologier. I rapporten ‘Pathways to Hydrogen Competitiveness – a cost perspective' konkluderer man, at udviklingen af brintteknologierne er accelereret voldsomt i Europa, USA, Asien og Australien, og at alt tyder på, at prisen på grøn brint vil falde markant i løbet af det kommende årti.

Det skyldes ikke mindst, at prisen på vedvarende energi fortsat vil falde markant, ligesom også prisen på elektrolyseanlæg (der laver strøm om til brint) vil falde i pris og vokse i kapacitet, i takt med at stadig flere lande og virksomheder satser på de mange forskellige anvendelser af brint.

I rapporten har man undersøgt omkostningseffektiviteten for brint på 35 forskellige områder inden for transport, opvarmning og diverse industrier. Konklusionen er, at på 22 af disse 35 områder vil brintløsninger i 2030 være det mest omkostningseffektive alternativ.

McKinseys beregninger tager udgangspunkt i de støtte- og udviklingsordninger rundtom i verden, der findes i dag. Disse støtteordninger vil i hvert fald i Europa blive kraftigt opjusteret i de kommende år.

Dermed kan den økonomiske case for at bruge grøn brint i stedet for fossile brændsler i energisystemerne blive yderligere forbedret. Det samme vil rentabiliteten i de havvindmølleparker og PtX-anlæg, som offentlige og private aktører investerer milliarder i i Danmark. 

 

 



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Taler fransk, engelsk, tysk, spansk og jysk. Modtog i 2012 Frankrigs nationale fortjenstorden, Ordre National du Mérite.

LÆS MERE
Forrige artikel Hollandsk diplomat: Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling" Næste artikel Essay: Et nyt Danmark på vind og brint Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.