Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

MM Special: Power-to-X kan forandre Danmark

Sektorkobling. Ikke noget rart ord, vel? Det skaber ingen billeder. Hvilke sektorer? Hvilken kobling? Hvad taler vi om?

Ikke desto mindre er ordet sektorkobling et af de hotteste ord i en af verdens hedeste debatter: Den, der handler om, hvordan man stopper den globale opvarmning, som forandrer klimaet med naturkatastrofer, ødelæggelser og død til følge.

 Sektorkobling er et buzzword i København, Haag, Berlin og Bruxelles og alle andre steder, hvor politikere og fremsynede ledere i energiindustrien er optagede af at omstille energisystemerne fra fossil energi til vedvarende energi.

Alle kan se, at det er muligt at gøre elektriciteten grøn med vind og sol. Og at man kan gøre varmen bæredygtig ved hjælp af fjernvarme, varmepumper og overskudsvarme. Men når det gælder lang og tung transport med skib, fly eller lastbil og en masse industrielle processer, har man reelt ingen realistisk grøn løsning.

Interkontinental transport og mange industrielle processer i stor skala bliver aldrig elektriske. Disse sektorer skal altså kobles på den grønne omstilling gennem en indirekte elektrificering.

Det er her sektorkobling og en helt ny vision kommer ind i billedet. Og det er her, grøn brint kommer ind.

Førende politikere og erhvervsfolk over hele Europa deler nu den vision, at Europa skal til at producere enorme mængder af brint, der i sig selv er en klimaneutral og højeffektiv energibærer, men kræver enorme mængder strøm at producere.

Er strømmen sort, er brinten sort. Er strømmen grøn, er brinten grøn.

Det er med andre ord de vedvarende energiers – sol og vind – gennembrud som billigere energikilder end fossile brændsler og atomkraft, der nu baner vejen for en grøn brintrevolution i Europa. Danmarks regering, førende virksomheder og pensionskasser er klar til at investere trecifrede milliardbeløb i den udvikling. Den netop indgåede klimaaftale om energi og industri fra 19. juni er et udtryk for, at der er bred politisk konsensus i Danmark om denne kurs, som også nyder stor opbakning blandt erhvervslivets og arbejdsmarkedets største aktører.

En brintfabrik på Avedøre kan kickstarte udviklingen

Henrik Poulsen, nu fratrædende CEO i Ørsted, har netop sammen med A.P. Møller-Maersk, DSV, SAS og Københavns Lufthavn offentliggjort fælles planer om at bygge en brintfabrik til flere milliarder kroner. Fabrikken skal fyldt udbygget i 2030 kunne producere 250.000 ton grønne brændstoffer om året, og Ørsted og Danmark skal ifølge Henrik Poulsen rykke nu. Dels fordi man har adgang til den vigtigste råvare, elektricitet – billig og i store mængder fra havvind i Nord- og Østersøen. Og dels fordi brint er en industri, hvor der skal rykkes hurtigt nu, hvis man skal have en konkurrencefordel.

”Ellers er der andre, der løber med det, og lande som Tyskland og Holland, der har industriel efterspørgsel, er allerede i gang,” sagde Poulsen i midten af juni.

De danske vindøer i Nordsøen og Østersøen og meget omtalte såkaldte power to X-planer til produktion af grønne brændstoffer på basis af brint er altså nært knyttet til den voldsomme opblussen i interessen for brint, som er sket blandt centrale politiske og økonomiske beslutningstagere i Europa over de seneste cirka 18 måneder.

Udviklingen understreges af det faktum, at store fossile energiselskaber som Shell, BP, Total og norske Equinor alle er med i store brintsatsninger, som er blevet annonceret i løbet af 2019 og 2020. Disse selskaber er alle i gang med at forsøge at kopiere Ørsteds transformation fra et overvejende fossilt til et overvejende vedvarende energiselskab.

BP meddelte forleden, at selskabet nedskriver værdien af sine olieaktiver med over 100 milliarder kroner, alt imens man opjusterer sine langsigtede analyser, sådan at vedvarende energi allerede i 2040 vil overhale fossile energikilder. BP er involveret i en række grøn-brint-projekter, særligt i Australien hvor brintproduktionen ser ud til at blive et lokomotiv for udviklingen af sol- og vindenergi.

”BP’s ledelse er af den opfattelse, at eftervirkningerne af pandemien vil accelerere overgangen til en mere kulfattig økonomi og et mere kulfattigt energisystem,” meddelte selskabets topchef, Bernard Looney.

Investeringer for 3.200 milliarder kroner

Det politiske momentum omkring brint i juni 2020 er så stort, at det er realistisk at tro, at de samlede investeringer i brint frem mod 2030 vitterlig vil nå op imod de godt 3.200 milliarder kroner, som industriorganisationen Hydrogen Europe anser for nødvendige, hvis brintproduktionen skal nå et niveau, hvor den kan fortrænge de fossile brændsler fra markedet.

De mange milliarder skal gå til hele værdikæden fra produktion af vedvarende vind- og solenergi til etablering af brintfabrikker og skabelsen af et kontinentalt net af rørledninger, der gør det muligt at handle med brint på tværs af Europa og sågar købe brint af eksterne leverandører – i Nordafrika,i Ukraine eller i Rusland.

Ifølge Lennart van de Burg, ekspert i brint og grøn innovation ved Hollands statslige forsknings- og innovationsinstitut, TNO, er der lovende perspektiver og storpolitisk opmærksomhed omkring grøn brint.

”Vi har en stor produktion af brint i Holland, men det er først og fremmest blå brint baseret på naturgas – og altså ikke CO2-frit. Vores nye klimalov fra 2019 siger, at det er grøn brint, vi skal producere i fremtiden,” siger Van de Burg, der understreger, at der er lang vej, før grøn brint og grønne brændsler er så billige, at de kan konkurrere prismæssigt med den blå brint.

Han er ligesom den hollandske regerings særlige brintudsending, Noé van Hulst (Se interview her i bladet) imponeret over de danske planer for produktion af grøn brint ved København på basis af havvind fra den nye vindø ved Bornholm, som regeringen traf beslutning om i maj.

”Det projekt ser meget spændende ud. Og det er nok ikke tilfældigt, at det bliver offentliggjort nu, hvor Europa-Kommissionen kommer med sine store planer for relancering af økonomien i Europa,” siger Lennart van de Burg.

EU deler visionen 

Kommissionen har tidligere i år i forbindelse med sin nye industristrategi udpeget brintteknologien som en strategisk industri for Europa. Og EU har sat sig i spidsen for skabelsen af en såkaldt Clean Hydrogen Alliance, der skal sætte fart i produktionen af grøn brint.

Dermed er der også lagt op til, at EU’s forskellige institutioner vil støtte grøn brintøkonomi, og at EU’s medlemslande på egen hånd kan give statsstøtte til brintprojekterne, hvis de måtte ønske det.

Alt tyder på, at muligheden for statsstøtte vil blive grebet af mange af vores nabolande, eftersom blandt andre Tyskland, Holland, Frankrig og Storbritannien alle har vedtaget nationale brintstrategier inden for de seneste år.

Det tætteste, Danmark kommer på en sådan plan, er rapporten ’Nye veje til brint – PtX strategisk handlingsplan’, der udkom i januar 2020. Heri slår man fast, at Danmark i forhold til sektorkobling ved hjælp af brint har flere store fordele:

  • Konkurrencedygtige elpriser
  • Et stort potentiale for vedvarende energi og et stærkt elnet med gode forbindelser til udlandet
  • Et effektivt gassystem med adgang til gaslagre, som også kan lagre brint
  • En førende position inden for biogas, som kan blive en vigtig komponent i kulstofbaserede PtX-produkter • Et fjernvarmesystem, der kan udnytte værdien af overskudsvarme ved energikonvertering
  • En datahub og håndtering af data til understøttelse af nye grønne forretningsmodeller.

Den hollandske forbindelse

Danmarks vej ind i den europæiske brintindustri er i høj grad gået via Holland, som myndighederne har udviklet et endog meget tæt energi- og klimaindustrielt samarbejde med i de senere år.

De to lande er begge med i The North Seas Energy Forum, hvor landene omkring Nordsøen sammen med EU-Kommissionen siden 2017 har arbejdet på at udvikle Nordsøen til verdens førende region for havvind.

Samarbejdet foregår også i North Sea Wind Power Hub, der udvikler koncepter for den voldsomme udbygning af havvind, der kommer til at ske frem mod 2050. Samarbejdet mellem de to lande blev cementeret forleden, da man indgik en bred politisk samarbejdsaftale om fjernvarme, havvind og brintproduktion. Samtidig blev det meddelt, at Holland for et stort millionbeløb har købt sig ind i Danmarks overskud på produktion af vedvarende energi i forhold til de mål, man har påtaget sig for 2020.

Disse mål har Holland ikke selv kunnet leve op til, og derfor har man købt retten til at tælle mindst otte terawatt med i Hollands nationale statistikker, som derved opfylder EU-målet. Fra hollandsk side oplyses det, at prisen har været 100 millioner euro – cirka 745 millioner kroner. Fra dansk side oplyses det, at hollænderne lægger “op imod en milliard kroner” for handlen, der gennemføres i henhold EU’s direktiv for vedvarende energi.

Samarbejdet mellem Danmark og Holland er så tæt, at man ifølge Kristoffer Böttzau, direktør i Energistyrelsen, godt kan tale om, at Holland i en række henseender er blevet et brohoved for Danmark ud på de europæiske energimarkeder.

Under alle omstændigheder er Holland rent fysisk et europæisk brohoved for dansk el, i den forstand at man i september 2019 indviede det 325 kilometer lange såkaldte Cobra-kabel mellem det vestlige Jylland og det nordlige Holland. Her kan man transmittere højspænding og data, og kablet er lavet, så det vil være muligt at koble en havvindmøllepark på det.

”Vi har et glimrende samarbejde med hollænderne, som vi på mange måder går rigtig godt i spænd med. De er meget interesserede i vores løsninger, når det gælder fjernvarme og havvind, og vi kan lære af deres erfaringer inden for brint og PtX,” siger Kristoffer Böttzauw.

Ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energisystemer ved Aalborg Universitet, er hollænderne flere årtier bagud i forhold til Danmark, når det gælder fjernvarme og havvind, mens de omvendt er klart foran, når det gælder brintteknologi.

Når Holland er så langt bagud på disse områder, skyldes det, at man i 1950’erne valgte at satse meget hårdt på brugen af naturgas, som man havde store naturlige forekomster af. Satsningen på naturgas førte til det, man kalder ’den hollandske syge’. At en national økonomi billedligt talt læner sig tilbage og nyder overskuddet fra salget af en enkelt råvare uden at investere i innovation og ny forretningsudvikling.

Den enorme gasudvinding førte senere til jordskælv og skader på bygninger i det nordlige Holland, hvilket har tvunget regeringen til at lukke gasudvindingen ned.

Nu satser Holland i stedet stort på både fjernvarme og ikke mindst havvindmølleparker, som udbygges i stor hast. Det kan ses på Danmarks eksport af energiteknologi og -services til Holland, der er vokset fra 2 milliarder kroner i 2017 til 7,3 milliarder kroner i 2019.

Brint bliver meget billigere

Mens kendskabet til brint og dets mange gavnlige egenskaber er lige så gammelt som de første forbrændingsmotorer, har brint ifølge Lennart van der Burg fra det hollandske innovationsinstitut TNO aldrig fået den udbredelse, som dets tilhængere har drømt om. Det skyldes både omkostningerne ved produktion og andre ulemper.

”En af de største ulemper ved brint er, at det er så eksplosivt. Det indebærer betydelige risici,” siger van der Burg, der ikke tror på, at brint har en stor fremtid som drivmiddel i almindelige personbiler.

”På det område tror jeg, at elbiler med batterier vinder, men det betyder ikke, at brint ikke vil have en fremtid på mange andre områder,” siger han.

Det helt afgørende punkt, når det gælder brints mulighed for at erstatte olie, gas og kul inden for en relativt nær fremtid, er omkostningerne til produktion, lagring og distribution. Og dem arbejdes der nu voldsomt på at reducere.

Konsulenthuset McKinsey offentliggjorde i januar i år en stor rapport udarbejdet for The Hydrogen Council, en interesseorganisation for energivirksomheder, bilproducenter og andre med interesse i udvikling af nye brintteknologier. I rapporten ‘Pathways to Hydrogen Competitiveness – a cost perspective' konkluderer man, at udviklingen af brintteknologierne er accelereret voldsomt i Europa, USA, Asien og Australien, og at alt tyder på, at prisen på grøn brint vil falde markant i løbet af det kommende årti.

Det skyldes ikke mindst, at prisen på vedvarende energi fortsat vil falde markant, ligesom også prisen på elektrolyseanlæg (der laver strøm om til brint) vil falde i pris og vokse i kapacitet, i takt med at stadig flere lande og virksomheder satser på de mange forskellige anvendelser af brint.

I rapporten har man undersøgt omkostningseffektiviteten for brint på 35 forskellige områder inden for transport, opvarmning og diverse industrier. Konklusionen er, at på 22 af disse 35 områder vil brintløsninger i 2030 være det mest omkostningseffektive alternativ.

McKinseys beregninger tager udgangspunkt i de støtte- og udviklingsordninger rundtom i verden, der findes i dag. Disse støtteordninger vil i hvert fald i Europa blive kraftigt opjusteret i de kommende år.

Dermed kan den økonomiske case for at bruge grøn brint i stedet for fossile brændsler i energisystemerne blive yderligere forbedret. Det samme vil rentabiliteten i de havvindmølleparker og PtX-anlæg, som offentlige og private aktører investerer milliarder i i Danmark. 

 

 



Claus Kragh@kraghclaus

Claus Kragh skriver om politik og grøn omstilling i Danmark, i Europa og på globalt plan. Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Lang fortid på Berlingske som klimaredaktør, nyhedsredaktør og korrespondent i Bruxelles og Paris.

LÆS MERE
Forrige artikel Hollandsk diplomat: Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling" Næste artikel Essay: Et nyt Danmark på vind og brint Essay: Et nyt Danmark på vind og brint
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.