Danmark har for alvor gjort sin entré i den hastigt voksende europæiske brintindustri.

Det mener Noé van Hulst, særlig brintudsending fra den hollandske regering i Haag, der netop har indgået en omfattende aftale med den danske regering om samarbejde om en række energiteknologier som fjernvarme, havvind og fremstilling af brint.

Herudover har hollænderne købt en del af Danmarks ‘overskud’ af vedvarende for 100 mio. Euro. Penge, som den danske regering har øremærket til udvikling brintproduktion i Danmark.

Dermed melder den danske regering og de store danske spillere sig ind i et europæisk ræs med deltagere som Shell, BP, Equinor, Gasunie, ThyssenKrupp og mange andre.Alle har travlt med grøn brint nu.

Hollænderne er imponerede over det det danske konsortium bag den kommende brintfabrik ved Avedøre, som blev annonceret i maj måned. Ørsted skal levere energien, og Maersk, SAS og DSV skal aftage de 250.000 ton bæredygtige brændstoffer, som den nye fabrik uden for København skal producere.

Noé van Hulst er økonom og har en lang karriere bag sig i krydsfeltet mellem økonomi og energi. Han har været sit lands OECD-ambassadør og formand for bestyrelsen i Det Internationale Energiagentur, IEA, der i 2019 offentliggjorde den rapport, der danner grundlag for det buzz, der er omkring grøn brint over hele Europa lige nu.

Noé van Hulsts officielle titel er Hydrogen Envoy at the Ministry of Economic Affairs & Climate Policy of the Netherlands.

”Vores holdning er, at brint er uomgængeligt for energiomstillingen. Hidtil har den kun handlet om elektricitet. Man har gjort elektronerne grønne ved hjælp af vind og sol. Det er flot. Men det handler kun om 25 procent af det totale energiforbrug. Selv hvis vi er dygtige, bliver det svært at komme over 50 procents elektricitet i det samlede energiforbrug. Vi står altså med den halvdel, som ikke kører på strøm,” siger Noé van Hulst.

“Hvis vi skal nå fuld dekarbonisering – nettonul udledninger i 2050, som alle EU-lande stræber efter – bliver Europa nødt til at forholde sig til den anden halvdel af CO2-udledningerne, der hovedsageligt kommer fra molekyler,” siger Noé van Hulst.

“Vi skal lære at lave grønne molekyler til brug i tung transport, industri, sæsonlagring af energi og for en del af varmeforbruget. Flere og flere i Europa har indset, at man ikke når fuld dekarbonisering med el alene.”

“Den nye CO2-frie energibærer bliver nødt til at være brint. Det tales der om i mange virksomheder og organisationer. Det er ikke et Columbusæg – men det er the missing link i energiomstillingen. Det er det link, vi har brug for til at tackle de svære sektorer.”

Promoverer Holland brintagendaen så kraftigt, fordi man har så meget gasinfrastruktur. Er I gaslobbyens frontløbere i Europa?

“Jeg vil ikke kalde det en gaslobby. Men du har ret i, at vi også arbejder med blå brint og CCS (CO2-lagring red.) Spørgsmålet er: Hvor kommer vi over til grøn energi? Vi lukker vores gasudvinding, fordi der er jordskælv i den region, hvor man har udvundet det. Det er en katastrofe, og nu skal vi gøre noget andet,” siger Noé van Hulst.

Genbrug af gamle gasledninger

En af de nye veje kan blive at genanvende gasinfrastrukturen til brintdistribution.

”Dette er et eksempel på, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget – løsningen på et problem indeholder en mulighed. Svaret er, at vi kan genanvende gasrørene. Det er en stor fordel ikke kun for os, men for hele Europa. Det betyder, at vi kan opskalere brintproduktionen hurtigt, og at vi kan bringe omkostningerne ned,” siger han og understreger, at også de helt store fossile spillere som BP og Shell nu er klar til forandringer.

“Det er jo de fossile energy majors, der nu går efter nettonuludledninger. Det vil sige, at meget stærke selskaber nu bliver aktører i elektrificeringen og energiomstillingen. De presses af investorer og aktionærer. Det er gode nyheder, fordi vi har brug for deres forretningskompetencer og deres intellektuelle kraft. Det er stor og vigtig kapital, der nu bliver investeret i den grønne omstilling.”

“Det har ikke været på agendaen på denne måde før. Og dynamikken er forandret. Det handler om shipping, om bilindustrien, om flyvning – i alle sektorer arbejder ingeniørerne nu med brint, med sektorintegration og med sektorkobling,” siger den hollandske brintambassadør.

Grøn brint er the next frontier

“Energiomstillingen har fået et stort momentum blandt industrielle aktører. Det er ikke kun et spørgsmål om regeringspolitikker. De unge kræver det, og virksomhederne kræver det. Se på Maersk, Ørsted og andre. Spillet har forandret sig. Virksomhederne venter ikke længere på politikerne. De foreslår ting som grønt stål (som ThyssenKrupp har meddelt, at man vil lave, red.). Vi kan udvikle alle industrier til ikke at udlede CO2.”

Noé van Hulst er ikke overrasket over, at stærke kræfter i Danmark som Ørsted, Energinet og Maersk nu for alvor satser på brint.

“Ørsted er meget aktiv i Holland, hvor der sker meget omkring brint. Og jeg tror, de ser brint som the next frontier. Offshorevind handler om elektricitet. På et tidspunkt er det marked mættet. Som selskab bliver man nødt til at søge mod nyt land og nye efterspørgselscentre. Det er det, grøn brint er.”

Stor opskalering nødvendig

I det kommende årti vil produktionen af især blå og grøn brint vokse – altså brint lavet på naturgas og på vedvarende energi, forudser Noé van Hulst.

“Vi skal have 40 gigawatt op at stå i Europa i 2030. I dag har vi ikke engang en megawatt. I Holland satser vi på 500 megawatt i 2025 og 3-4 gigawatt i 2030. Det vil bringe omkostningerne ned. Vi skal industrialisere, robotisere og skære omkostninger,” siger Noé van Hulst.

For selvom teknologien, der kan lave vindstrøm om til brint, findes i dag, så skal prisen ned.

“IEA (Det Internationale Energiagentur, red.) har sagt, at ren brint og elektrolyseudstyr er på det stadie, hvor vind var i 2009-2010. Brint er for Europa en industri, hvor vi er foran. Det kan blive en meget vigtig eksportindustri.”

Samarbejde med Danmark

Holland er midt i at udfase den fossile gas, som har fyldt stort set alt siden opdagelsen i 1950’erne af store gasfelter i den nordlige del af landet. Derfor bygger man nu nye, store havvindmølleparker – uden subsidier – og man satser kraftigt på fjernvarme.

Det kunne ligne noget, vi kender fra Danmark.

“Det gør ikke noget, at man kopierer andre. Vi skal lære af hinanden. Vi kommer hurtigere fremad, hvis vi gør det sammen,” siger van Hulst, der glæder sig over, at EU-Kommissionen “udviser lederskab” i sagen og lægger op til at støtte opbygningen af grænseoverskridende netværk af brintinfrastruktur, som vil gøre det muligt at handle med ren brint over hele Europa.

“Vi ønsker at udvikle vores relationer med jer nu, hvor Danmark er ved at blive en aktør i den europæiske brintindustri. Der er stor interesse for brint alle steder – ikke mindst når det er så ambitiøst som det i København. Det vil bidrage til den store opskalering af industrien i de kommende ti år. Danmark bliver del af en dynamisk udvikling, der blandt andet kan forandre shipping. At gøre shipping CO2-neutral er en af vor tids store udfordringer.”

Brintambassadøren glæder sig samtidig over, at Energinet og Ørsted i Danmark arbejder på at etablere en national brintinfrastruktur, som er forbundet med resten af Europa. Disse pipelines til brint kan etableres i eksisterende gasrørledninger.

“Planen er at have et brintnetværk i Europa baseret på gaspipelines i de tidlige 2030’ere, sådan at man kan transportere brint på tværs af Europa og derved også udnytte billig solenergi i Sydeuropa. Det vil dække hele Europa fra nord til syd og øst til vest – det vil sågar kunne nå Nordafrika.”

“Dette handler om store volumener. Vi har brug for masser af havvind, hvor Danmark, Storbritannien og Holland har store potentialer, som kan føde ind i grøn brint. Men det vil stadig ikke være nok. Det er derfor, vi har øje på brint fra Nordafrika og fra andre lande uden for Europa. Det er realiteterne,” siger Noé van Hulst.

Betyder det, at vi så kan lukke døren for russisk gas? 

“Det ved jeg ikke – det er en geopolitisk diskussion, som jeg ikke vil ind i. Teknisk set kan Rusland være del af et brintnetværk. Det kan man ikke udelukke. Men jeg vil ikke spekulere, og nu skal vi først have netværket lavet.”

Er der en risiko for, at en stor satsning på brint nu vil vise sig at have været en fejlsatsning, sådan som man tidligere har set det?

“Der er altid risici. Men vi mener, at tiden er rigtig nu. Og det er, hvad IEA skriver i deres 2019-rapport. Situationen er forandret, nødvendigheden er til stede. Vi har brug for en ny energibærer, der arbejder for resten af den grønne omstilling. Hvis vi mislykkes, er vi i store vanskeligheder,” siger Noé van Hulst.