Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Claus Kragh

MM Special: Power-to-X kan forandre Danmark

Power-to-X har potentialet til at forandre den måde, vi tænker grøn omstilling i Danmark. I en række artikler undersøger Mandag Morgen den fremtid, der - måske - venter, hvis alle visionerne lykkes.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Hollandsk diplomat: ”Brint er the missing link i den grønne omstilling”

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Om tre årtier vil havet omkring Europa se helt anderledes ud: Enorme havvindmølleparker vil skyde op omkring de europæiske landes kyster – ikke mindst i vores del af kontinentet, hvor vindforholdene er allermest optimale. Planen er, at der i 2050 skal være godt 20 gange så mange havvindmøller som i dag.

Når man samtidig noterer sig, at fire ud af fem havvindmøller, der er opstillet i Europa i dag, har været igennem Esbjerg Havn, forstår man godt, at Susanne Nordenbæk, direktør i Business Esbjerg ser lyst på fremtiden.

”Esbjerg er et knudepunkt for grøn omstilling i Europa, fordi vi er førende inden for samling og opstilling af havvindmøller. Og samtidig er udviklingen med stadigt større møller med til at fremtidssikre os,” siger Nordenbæk.

”Møllerne bliver så store, at man ikke længere kan transportere dem over land. Det vil sige, at de skal bygges på havnen og transporteres ud på havet derfra. Det betyder mange nye produktionsarbejdspladser i Esbjerg i de kommende år. Og det betyder, at vi skal gøre endnu mere for at kunne levere den nødvendige arbejdskraft,” siger Susanne Nordenbæk.

Hun forudser dog samtidig, at den internationalisering, som Esbjerg har oplevet i de senere år i kraft af udviklingen i energierhvervene, vil fortsætte.

”Vi har hvert år besøg af over 200 internationale delegationer, som kommer her for at studere, hvordan vi håndterer vindmøller og andre grønne teknologier. Nu hvor franske Total har overtaget store dele af olie- og gasforretningerne fra Ørsted og Maersk, har vi fået en del franskmænd til byen. Og under alle omstændigheder er det lettere at få udlændinge end københavnere til at flytte til Esbjerg,” siger Nordenbæk med et grin.

Blandt de internationale topfolk fra energisektoren, der har besøgt Esbjerg, er EU’s energikommissær, esteren Kadri Simson, der er ved at udarbejde EU’s samlede strategi for udbygning af havvind, og som i februar i år besøgte Esbjerg og havde lejlighed til i helikopter af overflyve de tre vindmølleparker ved Horns Rev.

”Esbjerg er et glimrende eksempel på, at grøn omstilling i høj grad også er en grøn vækststrategi,” sagde Simson, hvis havvindstrategi ventes til oktober. EU-landene har i dag tilsammen en produktion på ca. 20 gigawatt fra havvindmøller. I 2050 ventes den at ligge på omkring 450 gigawatt ifølge Europa-Kommissionens grønneste scenarie for energiomstillingen i EU.

Danmarks port til Europa

Esbjergs placering og succes som havneby har en lang historie. Vadehavet, der strækker sig fra Esbjerg i nord over Tyskland og Holland til Belgien i syd, har siden tidernes morgen været en vigtig handelsvej ud i Europa for vikinger og andre driftige danske sø- og handelsfolk. Fra vikingetiden og frem til slutningen af 1800-tallet skete det via Ribe, Fanø og Rømø, hvorfra søfolkene nåede markeder på den nordvesteuropæiske kyst og på De Britiske Øer.

Susanne Nordenbæk forudser i øvrigt, at Esbjerg Havn også meget vel kan komme til at nyde godt af Storbritanniens reelle farvel til EU, der synes at blive en realitet med udgangen af året.

”Det er sandsynligt, at der vil opstå så store køer ved Den Engelske Kanal, at mange speditører vil forsøge at få deres varer over til det britiske marked via Esbjerg,” siger hun.

Sidste uges energiaftale og dermed cementeringen af det faktum, at Danmark nu vil opføre verdens første vindenergiøer i henholdsvis Nordsøen og Østersøen, kommer til at sætte ekstra skub i den i forvejen positive udvikling i Esbjerg. Således har Esbjerg Havns direktør, Dennis Jul Pedersen, netop meddelt, at man fra havnens side agter at lægge billet ind på at drive havnen på Danmarks først energiø, der får navnet Vindø.

Energistyrelsen

Kristoffer Böttzauw er direktør for Energistyrelsen, der i 2016 og 2017 flyttede en del af sine medarbejdere fra København til Esbjerg som led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser.

Böttzauw er fascineret af Esbjergs status som ”Nordeuropas centrum for havvind”.

”Esbjerg Havn har en unik position på dette område, og hele byen har store udviklingsmuligheder i kraft af de mange jobs i både fossile og vedvarende energisektorer,” siger han.

Kristoffer Böttzauw ser store muligheder i det samarbejde om udvikling af havvind i Sydkorea, som i 2019 blev indgået mellem Energistyrelsen og Korea Energy Agency. I forbindelse med den aftale fik Esbjerg den koreanske havneby Ulsan som venskabsby.

Sydkorea har planer om at opstille havvindmøller nok til at producere 12 gigawatt frem mod 2030 – til sammenligning havde Danmark i 2019 en kapacitet på 1,7 gigawatt.

”Sydkoreanerne har besluttet sig for, at de vil udvikle Ulsan med Esbjerg som forbillede. Det kommer Esbjerg til at nyde godt af i de kommende år,” fortæller Böttzauw, der i foråret 2019 besøgte Ulsan sammen med Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V).

Ulsan har et indbyggertal på 1,1 million mennesker og har siden 1960’erne været centrum for tung industri som bilproduktion og skibsværfter. Byen ligger på Sydkoreas østkyst og er af de nationale myndigheder udset til at være centrum for Sydkoreas aktiviteter inden for offshore vedvarende energi, primært havvind. Ulsan markedsfører sig som en global energy hub city, mens Esbjerg markedsfører sig selv som Danmarks energimetropol.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu