Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

MM Special: Power-to-X kan forandre Danmark

Velkommen ombord på flyveren fra Edinburgh til Billund!

Andreas  er på vej hjem igen efter en tur til Skotland, hvor regeringen har travlt med at finde den unge nations plads i det store vindeventyr i Nordsøen. Det er ikke så tit, Andreas rejser til møder, men han var nødt til få et ordentligt kig på de fysiske forhold og få en fornemmelse af livsstilen, der hvor han og firmaet er ved at sælge en helhedsplan for fremtidens klimavenlige og driftssikre energiforsyning.

Engang droppede Andreas som de fleste andre rejserne, fordi det var uansvarligt i forhold til klimaet. Men også fordi det dybest set var besværligt. I dag er video, VR og AR så skarpt og understøttet med så mange hjælpefunktioner, at der sjældent er noget, der ikke bedst kan klares over nettet.  Men det er nu også noget hyggeligt ved at komme ud og se folk, og de nye e-fuels har gjort, at man ikke længere behøver at blive naget af flyskam. 

Det er en klar dag over Nordsøen. Han kan tydeligt se felterne ude på den lavvandede Doggerbanke, der først blev slugt af havet for 7.500 år siden. Hold op, hvor er det stort! Det er som at kigge ned på et – meget uroligt – Manhattan, med flere hundrede 250 meter høje møller, et mylder af servicefartøjer både til havs og i luften og kæmpe platforme med raffinaderier. Og han ved, at der ligger et motorvejsnet af kraftige kabler og rørledninger under vandet. For ti år siden var her bare vand – og boreplatforme til olie og gas.

Et kvarters tid efter kan han se de store fabriksanlæg i Esbjerg nærme sig. Møllevinger, naceller og dele af tårnene står eller ligger på de store arealer uden for havnen, klar til at blive skibet ud på de store specialfartøjer. Esbjerg er en boomtown

Det er godt, at robotterne kan klare så meget af arbejdet, ellers ville væksten have været bremset af mangel på arbejdskraft. Byens universitet har været en byggeplads de seneste år, for man har dårligt kunnet følge med udbygningen, siden det blev klart, at masser af kvalifikationer og forskning var en forudsætning for succes. 

Fra oven er Vestjylland præget af blinkene i de mange solceller, der efterhånden fylder de fleste store tagflader – lige fra parcelhuse til lagerbygninger og landbrugsejendomme.

Da landingshjulene rører asfalten i Billund Lufthavn, sender hans smartphone et lille pling. Der er gået en bekræftelse ud i systemet på, at han er ankommet, og en elbil begynder at køre op mod indgangen, så den står klar, netop når Andreas træder ud med sin rullekuffert.

Der er 45 minutters kørsel hjem til Middelfart. Han skutter sig lidt. Der er skifte i vejret. Men det ved hans hus heldigvis godt. Da han passerer Randbøldal, sender han, som altid, en lille tanke til sin gamle ven fra gymnasiet, der valgte at flytte ind i det nye økosamfund. Man kan lige skimte nogle af de lidt spøjse bygninger, en blanding af jordhuler og rumskibe, tænker Andreas. 

De har haft diskussionen mange gange: Rent økonomisk giver det ingen mening, hvis enhver lille flække skal være selvforsynende med energi. Det er langt billigere at trække på det store elnet, fremfor at installere sine egne batterier. Alligevel er der mange, der foretrækker selv at have kontrol over det. Det er en usikker verden på mange måder, og for nogen er det udgiften værd at vide, at de kan beholde strømmen, uanset om det store net skulle gå i sort på grund af cyberangreb, eller hvad der nu kan ske. 

For andre – for eksempel hans ven i Randbøldal – er der også en ideologisk dimension i at gå off-grid for at lære sig selv at leve på en måde, der meget konkret holder sig inden for det, som jorden kan give. 

Der er heldigvis plads til det hele, og ikke mindst til de mange mellemformer, hvor enkelte husstande, virksomheder eller bydele vælger deres egen kombination af sol, vind, fjernvarme, varmepumper, brændselsceller, geotermisk varme osv. 

Selvom energisektoren er præget af en håndfuld store spillere, der bygger og driver de store havvindmølleparker, er der alligevel en blomstrende underskov af mere lokale løsninger, og de er tit bedre til at komme helt ud i hjørnerne og udnytte de små ressourcer. Og så skaber de lokale arbejdspladser.

Andreas gætter på, at alle gårdene langs vejen er med i de lokale biogaslav, hvor landmændene i fællesskab driver egnens biogasanlæg, som omdanner gylle til gas og gødning. Man kunne også sige, at det hjælper landbruget med at gå fra at være en problematisk udleder af CO2 til nu at bidrage til at skabe balance i klimaet. 

Vel hjemme triller bilen til ladestanderen. Andreas husker lige at få sin jakke med ind fra bilen. Det er jo ikke sikkert, at det er den samme bil, der står der, når han skal afsted i morgen tidlig. 

Selvom Andreas har været i Skotland nogle dage, har han på en måde aldrig været væk. Klimaanlægget, varmepumpen, fryseren, køleskabet, lamperne, støvsugeren, plæneklipperen – det hele har automatisk tilpasset sig efter, at der ikke er mennesker i huset. Andreas har kunnet følge det i detaljer fra sin smartphone. 

Ikke at han egentlig behøver det, reelt er der ikke meget, han kan gøre for at optimere anlægget bedre, end det automatisk bliver. Andreas har valgt at tegne energiabonnement hos Nest, der er en del af Google, så det passer godt med de mange andre tjenester, han bruger. Bilen er en del af pakken. 

Dybest går abonnementsaftalen ud på, at Google sørger for, at Andreas’ hus er forsynet med strøm og varme, og at han har en bil til rådighed, når og hvor han skal bruge den. Han har valgt den grønneste pakke, så han bliver forsynet med løsninger, der kan være lidt dyrere, men så er de garanteret bæredygtige.

Til gengæld overlader Andreas kontrollen – og dataene – til Google, der med hundredtusinder af husejere, bilejere, fabrikker og kontorbygninger tilsluttet har mulighed for at skrue op og ned for udsvingene i forbruget for en stor del af Danmark ved at gemme energi i bilbatterier, frysere og varmtvandsbeholdere, når vinden blæser, solen skinner, og strømmen er billig. Så er der noget at trække på, når energien er dyr.

Globale, digitale selskaber som Google, Apple og Tesla er blevet de dominerende platforme for den form for koordination af forbruget, og det har gjort dem til vigtige spillere i at balancere det samlede elnet. Det giver dem også styrke til at forhandle priser på strøm på vegne af deres abonnementer – også fordi de selv er blandt de største forbrugere af strøm til deres datacentre.

Næste morgen er det en kølig dag, stille vejr, gråt, lidt tåget, småregn. Det er, som om der er mange af dem these days

En af de store teknologiske forandringer i de senere år har været en hastig og omfattende elektrificering. Den del af varmeforsyningen, som før blev leveret af olie- og naturgasfyr, dækkes nu af eldrevne varmepumper. Bilerne er elektriske. Mange industrier, der opvarmer og forarbejder, er elektriske, først og fremmest fødevareindustrien. Alt i alt er det danske elforbrug firdoblet på ti år. Ikke desto mindre er det samtidig lykkes at dække hele elproduktion med vedvarende energikilder.                   

Det kunne have været problematisk på en kedelig gråvejrdag dag som i dag, hvis der ikke var de store buffere i systemet. Smartgrid-styringen gør meget for at udjævne belastningen af elnettet, men den virkelige gamechanger var power-to-x – ideen om at bruge de store mængder strøm fra havmølleparkerne til at lave brændsler, der kan lagres og transporteres, så mængden af tilgængelig energi ikke svinger, som vinden blæser.

Det var også power-to-x, der gjorde det muligt at bringe vedvarende, CO2-neutral energi ind i den tunge industri og ud til fly og skibsfart, hvor det generelt ikke er realistisk at satse på batterier. 

Mens han kører over Lillebæltsbroen, kan Andreas se et konkret resultat af power-to-x-strategien: det store el-raffinaderi i Fredericia og de mange tanke med brint og metanol.

Fredericia var en kulby, der blev en olieby og nu er en brintby. Med strømmen fra Nordsøen spalter de store elektrolyseanlæg vand til brint, som i raffinaderiets kilometer af rør og reaktionskamre sættes sammen til flydende brændstoffer og grøn naturgas. Overskudsvarmen sendes selvfølgelig ud i fjernvarmenettet. 

I industrihavnen, hvor der engang lå skibe med kul og olie, er der nu tankskibe der fragter e-fuels til de store havne i Rotterdam og Antwerpen. De store naturgasrør er bygget om til at fragte brint i et net, der reelt dækker det meste af Nordvesteuropa. 

Nogle minutters kørsel senere ser Andreas Apples store datacenter i Taulov. Siden det åbnede i 2020, er det blevet udbygget flere gange. Selvom computerne er blevet langt mere effektive, kræver det stadig forbløffende mængder elektricitet at holde et areal på størrelse med flere fodboldbaner af servere kørende – nogenlunde det samme som alle boligerne i Odense bruger. Alene spildvarmen kan gennem fjernvarmenettet opvarme en mindre by. 

Andreas skal nordpå, til Aalborg. Det er lidt af en køretur, men så snart han er drejet ind på motorvejen, kører bilen heldigvis selv. De fleste biler i dag er elektrisk drevne, og det har længe været forbudt at sælge nye benzin- eller dieseldrevne køretøjer. 

Men selvom udskiftningen har været massiv, kører der stadig over en halv million biler med forbrændingsmotor rundt. Danmark var aldrig nået så langt med at nå klimamålene, hvis ikke power-to-x havde gjort det muligt at fremstille brændstoffer med vindkraft. Nu kan de gamle biler med forbrændingsmotorer holdes kørende – men det er selvfølgelig en noget dyrere løsning. Ikke så sært, at det går stærkt med udfasningen.

Det var egentlig tanken, at Andreas ville forberede sig på dagens møde, men han ender med at falde i søvn. Han kigger først op igen lidt nord for Randers, måske en gammel vane, han er så tit drejet af mod Hobro for at vise besøgende fra udlandet de store kaverner, hvor der opbevares gas.

De store gruber i området blev før brugt til at opbevare naturgas, men med brintindustriens opblomstring er anlæggene blevet udbygget væsentligt. For Hobro har det været en lejlighed til at trække nye industrier til, og byen er blevet et centrum for ekspertise og produktion af brændselsceller. Hydrogen Valley, som de kalder det deroppe, har trukket hundredvis af internationale brinteksperter til Hobro, der tydeligvis er en by i vækst.

Brændselsceller er stadig i sin vorden. Der har længe været en forventning om, at teknologien ville gå sin sejrsgang i biler, lastvogne og skibe. Fordelene er oplagte, fordi brændselscellerne er så effektive, og fordi de i modsætning til forbrændingsmotorer slet ikke udleder CO2, men blot vanddamp, når brinten samles med ilt, så energien frigives. 

Men brintinfrastrukturen er langtfra udbygget. Det er elbilerne om igen: Der skal være tilstrækkeligt medmuligheder for at tanke op til, at mange vil købe brintdrevne køretøjer – men før der er mange brintkøretøjer, er der ikke den store vilje til at investere i distributionsnettet. 

Nå, Andreas får samlet sig om den præsentation, han skal give i dag om mulighederne for at sælge energiløsninger til Skotland. Det er især måden, man i Danmark formår at binde sektorer sammen, så de i fællesskab kan udnytte energien bedre og mere fleksibelt, der har skotternes interesse.

Aalborg Portland, hvor mødet skal holdes, er faktisk et af de bedste eksempler, tænker Andreas, da han nærmer sig Aalborg. De høje skorstene, hvor den tykke røg væltede ud, var nærmest et vartegn for byen, i dag er udledningerne minimale. For ti år siden var fabrikken den suverænt største udleder af CO2 i den danske industri; den tegnede sig alene for to procent af Danmarks samlede udslip. 

I dag opsamles det meste CO2 fra produktionen og ledes over i et nyt raffinaderi, der sætter brint fra kavernerne i Hobro sammen med CO2 for at fremstille brændstoffer og kunstgødning.

Overskudsvarmen, når der brændes cement ved de høje temperaturer, er i efterhånden mange år blevet ledt ud i byens fjernvarmenet. Som i de fleste større byer breder fjernvarmenettet sig, fordi det er så fleksibelt. Procesvarmen fra industrien, varmen fra forbrændingsanlæggene, kølevandet fra de store datacentre, det kan alt sammen distribueres og udnyttes. 

Det er den form for sektorkoblinger, som vækker interesse uden for landets grænser.

It’s an easy sell, plejer Andreas at sige, når han præsenterer. Alle brikkerne passer sammen: rigeligt med strøm fra havmøllerne, hele infrastrukturen med fjernevarmeledninger og nettet til naturgas, der kan tilpasses brinten. Elektrificering af opvarmningen og transporten og den avancerede styring, der balancerer forholdet mellem energiformerne, når power-to-X gør det muligt at skifte forbruget derhen, hvor behovet og vejret byder. 

Det var, som om mange årtiers investeringer og forskning i årene efter 2020 faldt sammen med den politiske vilje og virksomhedernes forståelse for nødvendigheden – og mulighederne – i den grønne omstilling. Så gik det stærkt, og det var også nødvendigt. 

Nu står vi et helt andet sted, vi har faktisk fået greb om det med CO2-udledningen – det er da klart, at udlandet kigger mod Danmark. 

Men omstillingen er langtfra slut. Der skal ske meget mere, før Danmark når helt i nul. Der er udsigt til masser af vækst for de grønne danske virksomheder, ikke mindst fordi det stadig haster med at omstille det sorte forbrug mange andre steder i verden. Eksporten kommer i meget højere grad til at præge de kommende ti års eventyr – og det passer Andreas fint.

Bilen kører op til indgangen, Andreas stiger ud og går ind i receptionen. Han når lige at komme hen til elevatorerne, så er der en besked fra bilen: Han har glemt sin paraply.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Derfor satser Danmark nu milliarder på brint Derfor satser Danmark nu milliarder på brint Næste artikel Frederiksen har fundet sin europæiske vej Frederiksen har fundet sin europæiske vej
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.