Design for det gode liv – om håndsprit, frikadeller og venner, der tager til Grøn Koncert

Når vi indretter boliger til ældre og handicappede borgere, skal der tages hensyn og indgås kompromisser. Alligevel kan det undre, at vi indretter fysiske ”hjem” til mennesker uden at gøre plads til livet.

Forestil dig boligannoncen: ”100 pct. hygiejnisk etværelses med store håndtag, kun få sekunders gang til nærmeste håndspritbeholder og optimeret, så rengøringsvognen uden problemer kan komme rundt …”. Fik du lyst til at flytte?

Nej, vel. Når vi indretter hjem uden at tage hensyn til de mennesker, der skal bo der, er der tale om en fejl i den proces, hvorved ”produktet” er blevet til.

Inden for produktudvikling taler man om ”Design for X”. Den tilgang tager udgangspunkt i, at man (altid) må arbejde med flere hensyn og designe efter flere forskellige mål, når man udvikler et produkt.

Tag f.eks. en kop: Den skal være god at drikke af, pæn at se på, til at producere og til at vaske op. Alle hensynene er nødvendige, og når der er indbyrdes modstrid, må der findes en ny delløsning eller et kompromis.

Men hvorfor er det egentlig, at vi indretter ”hjem” til mennesker uden overhovedet at forholde os til, hvem de er, bare fordi de er kommet op i årene og har brug for hjælp?

Det er der selvfølgelig grunde til, endda også nogle, der er gode.

Vi har med svækkede mennesker at gøre, og hygiejne er afgørende for, at de ikke bliver (mere) syge. Dér kommer håndspritten ind i billedet. Vi har med en arbejdsplads at gøre, og vi bliver nødt til at sikre et arbejdsmiljø, som medarbejderne kan være i uden at blive slidt ned. Der kommer rengøringsvognen og de store håndtag ind.

Opgør med kliniske standarder

Sat på spidsen kan man sige, at det ville være godt for arbejdsmiljøet, sådan isoleret ergonomisk set, hvis den ældre borger havde en håndspritbeholder monteret i panden. Men så langt har vi alligevel ikke trukket den. For der er naturligvis et andet hensyn, som vejer tungere. Det er det hensyn, der handler om at skabe rammer for det gode liv, rammer, som vi har været for dårlige til at prioritere.

Men den erkendelse er på vej.

Flere steder ser vi et opgør med hygiejne og kliniske standarder som det, der sætter dagsordenen, når der skal indrettes plejehjem. I Aarhus Kommune arbejder man netop nu under overskriften ”besjæling” med at gøre institutioner, som rent faktisk er nogens – i dette tilfælde ældres – hjem, til noget, der er til at holde ud at bo i. Måske endda til noget, som føles som og dufter som og ligner et hjem.

Storkøkkener nedlægges, og frikadellerne flytter ”hjem” igen. For duften af mad giver appetit, det er en fordel for dem, som har svært ved at spise nok. Duften af mad er duften af ”hjem”, og det kan give gæsterne lyst til at blive lidt længere. Og så er der også gode hverdagsopgaver i køkkenet, og de, der kan og har lyst, kan være med til at skrælle kartofler. Det er filosofien.

[quote align="left" author=""]Medarbejderne havde egentlig altid set på det sådan, at de gik på arbejde for, at beboerne skulle have den bedst mulige dagligdag, men det gav alligevel nogle ahaoplevelser, da de fik et par designere til at kigge på hverdagen med nye øjne.[/quote]

Det er også det, der er i fokus de steder, hvor man arbejder med Eden-filosofien. Eden som i Edens have. Kernen i filosofien er at gøre op med de tre plager: ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Det vil føre for vidt at gå i detaljer i denne sammenhæng, men pointen er klar – få fokus på det, som giver liv til årene.

Men der skal selvfølgelig findes en balance mellem de helt reelle behov for på den ene side at have et vist fokus på hygiejne og arbejdsmiljø. Og på den anden side at have fokus på det mindst ligeså reelle behov, der handler om, at de, der har deres hjem midt i det rene arbejdsmiljø, også føler sig hjemme dér. Herunder f.eks. at de kan invitere venner eller familie på besøg i nogle rammer, de vil være bekendt at vise frem.

I den helt banale ende handler det f.eks. om, at man husker at sørge for, at der er plads til, at gæster kan sidde ned et rart sted. Men det handler også om, at de mennesker, der går på arbejde i nogens hjem, tænker på det på den måde. Er pårørende velkomne, mens der arbejdes, eller er de i vejen?

Design skal give rum til liv

Vi ser også problemet, når det drejer sig om hjem til mennesker med handicap. Hvorfor er det egentlig, at vi indretter ”hjem” uden overhovedet at tænke over, om der er plads til at have venner på besøg?

[quote align="right" author=""]Og det viste sig bl.a., at man systematisk havde stillet sig i vejen for, at beboerne kunne få nye venner. Ikke af ond vilje, men for at passe på de handicappede borgere.[/quote]

Også her er der grunde til, at vi gør, som vi gør. Måske endda nogle, der godt kan give mening. I nogle tilfælde har vi at gøre med mennesker, der har svært ved at skabe social kontakt, og som har oplevet mange nederlag i deres liv – dem skal vi beskytte.

Eller hvad.

For når vi taler om at designe med (alle) de rigtige mål, og når et af de vigtigste mål er, at den enkelte borger får de bedst mulige rammer for at leve et godt liv, så må vi gøre det på en måde, så dem, vi designer til, også får mulighed for at være noget for nogen.

Skansebakken, der ligger i Vejle, er hjem for 45 mennesker med det, der hedder ”vidtrækkende fysiske og psykiske” handicap. Voksne mennesker, som har brug for hjælp til alt.

På Skansebakken har man taget konsekvensen og tænkt ”hjem” forfra. Medarbejderne havde egentlig altid set på det sådan, at de gik på arbejde for, at beboerne skulle have den bedst mulige dagligdag, men det gav alligevel nogle ahaoplevelser, da de fik et par designere til at kigge på hverdagen med nye øjne. Det handlede både om indretning, vaner og arbejdsgange. Og det viste sig bl.a., at man systematisk havde stillet sig i vejen for, at beboerne kunne få nye venner. Ikke af ond vilje, men for at passe på de handicappede borgere.

Lad mig komme med et eksempel: Designerne identificerede hurtigt, at Skansebakken ikke var et rart sted at være gæst. Den observation gled ikke ned uden videre, en af medarbejderne beskriver, at det tog et par uger. Men da den først var fordøjet, var det ikke svært at se eksemplerne: Når man får signaleret til en far, at han måske gør det lidt forkert, når han vil hjælpe sin søn med at få noget at drikke. Eller når man starter blenderen, netop som en gæst er gået i gang på guitaren, så er det udtryk for, at det er småt med gæstfriheden.

Projektet, der i 2013 fik KL’s innovationspris, hedder ”Design af relationer” og har efter min mening det helt rigtige fokus, nemlig hvordan man indretter hjem for mennesker med svære handicap, så familie, venner og gæster har lyst til at komme på besøg – og til at blive. Det er både blevet til besøgsvenner, og til at beboerne har fået profiler på Facebook. Det sidste som værktøj til gode besøg – her kan man sammen se billeder fra en tur til det lokale marked eller til Grøn Koncert.

Men projektet har fået et navn, som sender et helt forkert signal. Det er ikke relationerne, der skal designes. Og det er da heller ikke det, projektet har arbejdet med. Det er de fysiske rammer, den er gal med, det er dem, der skal tænkes forfra og designes for – eller med plads til – relationerne. Til det gode liv. 

Forrige artikel At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode Næste artikel Vores privatliv er en online affære

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.