Design for det gode liv – om håndsprit, frikadeller og venner, der tager til Grøn Koncert

Når vi indretter boliger til ældre og handicappede borgere, skal der tages hensyn og indgås kompromisser. Alligevel kan det undre, at vi indretter fysiske ”hjem” til mennesker uden at gøre plads til livet.

Forestil dig boligannoncen: ”100 pct. hygiejnisk etværelses med store håndtag, kun få sekunders gang til nærmeste håndspritbeholder og optimeret, så rengøringsvognen uden problemer kan komme rundt …”. Fik du lyst til at flytte?

Nej, vel. Når vi indretter hjem uden at tage hensyn til de mennesker, der skal bo der, er der tale om en fejl i den proces, hvorved ”produktet” er blevet til.

Inden for produktudvikling taler man om ”Design for X”. Den tilgang tager udgangspunkt i, at man (altid) må arbejde med flere hensyn og designe efter flere forskellige mål, når man udvikler et produkt.

Tag f.eks. en kop: Den skal være god at drikke af, pæn at se på, til at producere og til at vaske op. Alle hensynene er nødvendige, og når der er indbyrdes modstrid, må der findes en ny delløsning eller et kompromis.

Men hvorfor er det egentlig, at vi indretter ”hjem” til mennesker uden overhovedet at forholde os til, hvem de er, bare fordi de er kommet op i årene og har brug for hjælp?

Det er der selvfølgelig grunde til, endda også nogle, der er gode.

Vi har med svækkede mennesker at gøre, og hygiejne er afgørende for, at de ikke bliver (mere) syge. Dér kommer håndspritten ind i billedet. Vi har med en arbejdsplads at gøre, og vi bliver nødt til at sikre et arbejdsmiljø, som medarbejderne kan være i uden at blive slidt ned. Der kommer rengøringsvognen og de store håndtag ind.

Opgør med kliniske standarder

Sat på spidsen kan man sige, at det ville være godt for arbejdsmiljøet, sådan isoleret ergonomisk set, hvis den ældre borger havde en håndspritbeholder monteret i panden. Men så langt har vi alligevel ikke trukket den. For der er naturligvis et andet hensyn, som vejer tungere. Det er det hensyn, der handler om at skabe rammer for det gode liv, rammer, som vi har været for dårlige til at prioritere.

Men den erkendelse er på vej.

Flere steder ser vi et opgør med hygiejne og kliniske standarder som det, der sætter dagsordenen, når der skal indrettes plejehjem. I Aarhus Kommune arbejder man netop nu under overskriften ”besjæling” med at gøre institutioner, som rent faktisk er nogens – i dette tilfælde ældres – hjem, til noget, der er til at holde ud at bo i. Måske endda til noget, som føles som og dufter som og ligner et hjem.

Storkøkkener nedlægges, og frikadellerne flytter ”hjem” igen. For duften af mad giver appetit, det er en fordel for dem, som har svært ved at spise nok. Duften af mad er duften af ”hjem”, og det kan give gæsterne lyst til at blive lidt længere. Og så er der også gode hverdagsopgaver i køkkenet, og de, der kan og har lyst, kan være med til at skrælle kartofler. Det er filosofien.

[quote align="left" author=""]Medarbejderne havde egentlig altid set på det sådan, at de gik på arbejde for, at beboerne skulle have den bedst mulige dagligdag, men det gav alligevel nogle ahaoplevelser, da de fik et par designere til at kigge på hverdagen med nye øjne.[/quote]

Det er også det, der er i fokus de steder, hvor man arbejder med Eden-filosofien. Eden som i Edens have. Kernen i filosofien er at gøre op med de tre plager: ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Det vil føre for vidt at gå i detaljer i denne sammenhæng, men pointen er klar – få fokus på det, som giver liv til årene.

Men der skal selvfølgelig findes en balance mellem de helt reelle behov for på den ene side at have et vist fokus på hygiejne og arbejdsmiljø. Og på den anden side at have fokus på det mindst ligeså reelle behov, der handler om, at de, der har deres hjem midt i det rene arbejdsmiljø, også føler sig hjemme dér. Herunder f.eks. at de kan invitere venner eller familie på besøg i nogle rammer, de vil være bekendt at vise frem.

I den helt banale ende handler det f.eks. om, at man husker at sørge for, at der er plads til, at gæster kan sidde ned et rart sted. Men det handler også om, at de mennesker, der går på arbejde i nogens hjem, tænker på det på den måde. Er pårørende velkomne, mens der arbejdes, eller er de i vejen?

Design skal give rum til liv

Vi ser også problemet, når det drejer sig om hjem til mennesker med handicap. Hvorfor er det egentlig, at vi indretter ”hjem” uden overhovedet at tænke over, om der er plads til at have venner på besøg?

[quote align="right" author=""]Og det viste sig bl.a., at man systematisk havde stillet sig i vejen for, at beboerne kunne få nye venner. Ikke af ond vilje, men for at passe på de handicappede borgere.[/quote]

Også her er der grunde til, at vi gør, som vi gør. Måske endda nogle, der godt kan give mening. I nogle tilfælde har vi at gøre med mennesker, der har svært ved at skabe social kontakt, og som har oplevet mange nederlag i deres liv – dem skal vi beskytte.

Eller hvad.

For når vi taler om at designe med (alle) de rigtige mål, og når et af de vigtigste mål er, at den enkelte borger får de bedst mulige rammer for at leve et godt liv, så må vi gøre det på en måde, så dem, vi designer til, også får mulighed for at være noget for nogen.

Skansebakken, der ligger i Vejle, er hjem for 45 mennesker med det, der hedder ”vidtrækkende fysiske og psykiske” handicap. Voksne mennesker, som har brug for hjælp til alt.

På Skansebakken har man taget konsekvensen og tænkt ”hjem” forfra. Medarbejderne havde egentlig altid set på det sådan, at de gik på arbejde for, at beboerne skulle have den bedst mulige dagligdag, men det gav alligevel nogle ahaoplevelser, da de fik et par designere til at kigge på hverdagen med nye øjne. Det handlede både om indretning, vaner og arbejdsgange. Og det viste sig bl.a., at man systematisk havde stillet sig i vejen for, at beboerne kunne få nye venner. Ikke af ond vilje, men for at passe på de handicappede borgere.

Lad mig komme med et eksempel: Designerne identificerede hurtigt, at Skansebakken ikke var et rart sted at være gæst. Den observation gled ikke ned uden videre, en af medarbejderne beskriver, at det tog et par uger. Men da den først var fordøjet, var det ikke svært at se eksemplerne: Når man får signaleret til en far, at han måske gør det lidt forkert, når han vil hjælpe sin søn med at få noget at drikke. Eller når man starter blenderen, netop som en gæst er gået i gang på guitaren, så er det udtryk for, at det er småt med gæstfriheden.

Projektet, der i 2013 fik KL’s innovationspris, hedder ”Design af relationer” og har efter min mening det helt rigtige fokus, nemlig hvordan man indretter hjem for mennesker med svære handicap, så familie, venner og gæster har lyst til at komme på besøg – og til at blive. Det er både blevet til besøgsvenner, og til at beboerne har fået profiler på Facebook. Det sidste som værktøj til gode besøg – her kan man sammen se billeder fra en tur til det lokale marked eller til Grøn Koncert.

Men projektet har fået et navn, som sender et helt forkert signal. Det er ikke relationerne, der skal designes. Og det er da heller ikke det, projektet har arbejdet med. Det er de fysiske rammer, den er gal med, det er dem, der skal tænkes forfra og designes for – eller med plads til – relationerne. Til det gode liv. 

Forrige artikel At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode Næste artikel Vores privatliv er en online affære
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.