Design for det gode liv – om håndsprit, frikadeller og venner, der tager til Grøn Koncert

Når vi indretter boliger til ældre og handicappede borgere, skal der tages hensyn og indgås kompromisser. Alligevel kan det undre, at vi indretter fysiske ”hjem” til mennesker uden at gøre plads til livet.

Forestil dig boligannoncen: ”100 pct. hygiejnisk etværelses med store håndtag, kun få sekunders gang til nærmeste håndspritbeholder og optimeret, så rengøringsvognen uden problemer kan komme rundt …”. Fik du lyst til at flytte?

Nej, vel. Når vi indretter hjem uden at tage hensyn til de mennesker, der skal bo der, er der tale om en fejl i den proces, hvorved ”produktet” er blevet til.

Inden for produktudvikling taler man om ”Design for X”. Den tilgang tager udgangspunkt i, at man (altid) må arbejde med flere hensyn og designe efter flere forskellige mål, når man udvikler et produkt.

Tag f.eks. en kop: Den skal være god at drikke af, pæn at se på, til at producere og til at vaske op. Alle hensynene er nødvendige, og når der er indbyrdes modstrid, må der findes en ny delløsning eller et kompromis.

Men hvorfor er det egentlig, at vi indretter ”hjem” til mennesker uden overhovedet at forholde os til, hvem de er, bare fordi de er kommet op i årene og har brug for hjælp?

Det er der selvfølgelig grunde til, endda også nogle, der er gode.

Vi har med svækkede mennesker at gøre, og hygiejne er afgørende for, at de ikke bliver (mere) syge. Dér kommer håndspritten ind i billedet. Vi har med en arbejdsplads at gøre, og vi bliver nødt til at sikre et arbejdsmiljø, som medarbejderne kan være i uden at blive slidt ned. Der kommer rengøringsvognen og de store håndtag ind.

Opgør med kliniske standarder

Sat på spidsen kan man sige, at det ville være godt for arbejdsmiljøet, sådan isoleret ergonomisk set, hvis den ældre borger havde en håndspritbeholder monteret i panden. Men så langt har vi alligevel ikke trukket den. For der er naturligvis et andet hensyn, som vejer tungere. Det er det hensyn, der handler om at skabe rammer for det gode liv, rammer, som vi har været for dårlige til at prioritere.

Men den erkendelse er på vej.

Flere steder ser vi et opgør med hygiejne og kliniske standarder som det, der sætter dagsordenen, når der skal indrettes plejehjem. I Aarhus Kommune arbejder man netop nu under overskriften ”besjæling” med at gøre institutioner, som rent faktisk er nogens – i dette tilfælde ældres – hjem, til noget, der er til at holde ud at bo i. Måske endda til noget, som føles som og dufter som og ligner et hjem.

Storkøkkener nedlægges, og frikadellerne flytter ”hjem” igen. For duften af mad giver appetit, det er en fordel for dem, som har svært ved at spise nok. Duften af mad er duften af ”hjem”, og det kan give gæsterne lyst til at blive lidt længere. Og så er der også gode hverdagsopgaver i køkkenet, og de, der kan og har lyst, kan være med til at skrælle kartofler. Det er filosofien.

[quote align="left" author=""]Medarbejderne havde egentlig altid set på det sådan, at de gik på arbejde for, at beboerne skulle have den bedst mulige dagligdag, men det gav alligevel nogle ahaoplevelser, da de fik et par designere til at kigge på hverdagen med nye øjne.[/quote]

Det er også det, der er i fokus de steder, hvor man arbejder med Eden-filosofien. Eden som i Edens have. Kernen i filosofien er at gøre op med de tre plager: ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Det vil føre for vidt at gå i detaljer i denne sammenhæng, men pointen er klar – få fokus på det, som giver liv til årene.

Men der skal selvfølgelig findes en balance mellem de helt reelle behov for på den ene side at have et vist fokus på hygiejne og arbejdsmiljø. Og på den anden side at have fokus på det mindst ligeså reelle behov, der handler om, at de, der har deres hjem midt i det rene arbejdsmiljø, også føler sig hjemme dér. Herunder f.eks. at de kan invitere venner eller familie på besøg i nogle rammer, de vil være bekendt at vise frem.

I den helt banale ende handler det f.eks. om, at man husker at sørge for, at der er plads til, at gæster kan sidde ned et rart sted. Men det handler også om, at de mennesker, der går på arbejde i nogens hjem, tænker på det på den måde. Er pårørende velkomne, mens der arbejdes, eller er de i vejen?

Design skal give rum til liv

Vi ser også problemet, når det drejer sig om hjem til mennesker med handicap. Hvorfor er det egentlig, at vi indretter ”hjem” uden overhovedet at tænke over, om der er plads til at have venner på besøg?

[quote align="right" author=""]Og det viste sig bl.a., at man systematisk havde stillet sig i vejen for, at beboerne kunne få nye venner. Ikke af ond vilje, men for at passe på de handicappede borgere.[/quote]

Også her er der grunde til, at vi gør, som vi gør. Måske endda nogle, der godt kan give mening. I nogle tilfælde har vi at gøre med mennesker, der har svært ved at skabe social kontakt, og som har oplevet mange nederlag i deres liv – dem skal vi beskytte.

Eller hvad.

For når vi taler om at designe med (alle) de rigtige mål, og når et af de vigtigste mål er, at den enkelte borger får de bedst mulige rammer for at leve et godt liv, så må vi gøre det på en måde, så dem, vi designer til, også får mulighed for at være noget for nogen.

Skansebakken, der ligger i Vejle, er hjem for 45 mennesker med det, der hedder ”vidtrækkende fysiske og psykiske” handicap. Voksne mennesker, som har brug for hjælp til alt.

På Skansebakken har man taget konsekvensen og tænkt ”hjem” forfra. Medarbejderne havde egentlig altid set på det sådan, at de gik på arbejde for, at beboerne skulle have den bedst mulige dagligdag, men det gav alligevel nogle ahaoplevelser, da de fik et par designere til at kigge på hverdagen med nye øjne. Det handlede både om indretning, vaner og arbejdsgange. Og det viste sig bl.a., at man systematisk havde stillet sig i vejen for, at beboerne kunne få nye venner. Ikke af ond vilje, men for at passe på de handicappede borgere.

Lad mig komme med et eksempel: Designerne identificerede hurtigt, at Skansebakken ikke var et rart sted at være gæst. Den observation gled ikke ned uden videre, en af medarbejderne beskriver, at det tog et par uger. Men da den først var fordøjet, var det ikke svært at se eksemplerne: Når man får signaleret til en far, at han måske gør det lidt forkert, når han vil hjælpe sin søn med at få noget at drikke. Eller når man starter blenderen, netop som en gæst er gået i gang på guitaren, så er det udtryk for, at det er småt med gæstfriheden.

Projektet, der i 2013 fik KL’s innovationspris, hedder ”Design af relationer” og har efter min mening det helt rigtige fokus, nemlig hvordan man indretter hjem for mennesker med svære handicap, så familie, venner og gæster har lyst til at komme på besøg – og til at blive. Det er både blevet til besøgsvenner, og til at beboerne har fået profiler på Facebook. Det sidste som værktøj til gode besøg – her kan man sammen se billeder fra en tur til det lokale marked eller til Grøn Koncert.

Men projektet har fået et navn, som sender et helt forkert signal. Det er ikke relationerne, der skal designes. Og det er da heller ikke det, projektet har arbejdet med. Det er de fysiske rammer, den er gal med, det er dem, der skal tænkes forfra og designes for – eller med plads til – relationerne. Til det gode liv. 

Forrige artikel At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode Næste artikel Vores privatliv er en online affære

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.