Efterårsserie: Generationskløften i dansk politik
De unge vælgere er i stigende grad uenige med de ældre vælgere om, hvordan dansk politik burde styres. De unge vender ryggen til de magtbærende partier, de kræver at blive inddraget og lyttet til. Og så mener hver fjerde mand under 50, at ligestillingen er gået for langt.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørDet er selvfølgelig stort, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har dannet den første flertalsregering i 30 år.
Og hvis de ældste vælgere skulle bestemme, ville SVM-regeringen have et sikkert flertal mange år frem.
Men sådan bliver det nok ikke. For de unge vælgere har andre planer.
Det kan du læse om i denne lille efterårspakke med artikler om de unges partivalg og holdninger.
Unge vender ryggen til de gamle partier
De yngste vælgere vender ryggen til både Socialdemokratiet og Venstre. Tæller vi Moderaterne med, stemmer lidt mindre end hver tredje på et af de tre regeringspartier.
Skulle de yngste vælgere afgøre det hele, kunne Liberal Alliances Alex Vanopslagh eller måske SF’s Pia Olsen Dyhr efter et valg blive udpeget til at afsøge mulighederne for at danne regering. Hverken Mette Frederiksen, Jakob Ellemann eller Lars Løkke Rasmussen står først for tur blandt de yngste vælgere.
”Vi vil være talerør for den brede ungdom”
Den partineutrale ungdomsbevægelse Saga samler unge om det vigtigste. Lige nu er det ønsker om psykologer i skolerne og klimafag på erhvervsuddannelserne. To af stifterne, Nima Tisdall og Jesper Theil Thomsen, åbner i dette interview døren til Sagas politiske værksted og fortæller om arbejdet for at sikre, at ungdommen ikke bliver kørt ud på et politisk sidespor.
Hver femte mand under 50 mener, ligestillingen er gået for langt.
Men de unge adskiller sig ikke kun fra de ældre vælgere i deres partivalg. Nogle unge har også helt andre holdninger. For eksempel mener flere unge end ældre, at ligestillingen er gået for langt.
