Efterskoler er gode – for de heldige

Mens uddannelsessektoren gennemgår store forandringer, sidder efterskolerne fast i deres egen succes. Deres flotte resultater skyldes ressourcestærke elever og familier – ikke efterskolerne selv.

Efterskoler er en succes, ingen tvivl om det. De oplever stor søgning af ressourcestærke forældres ressourcestærke børn. Børn, der får sig en på opleveren mellem folkeskolen og en ungdomsuddannelse. Børn, der modnes og udvikler deres sociale og faglige kompetencer.

Efterskolen har en hær af ressourcestærke fortalere, ministre og andre, der danner ringborg om skolerne, hver gang jeg eller andre antyder, at der er noget, der bør diskuteres. Men jeg mener faktisk også, at efterskolen er en succes.

Jeg mener derimod ikke, at en succes skal være immun over for udvikling. Når hele uddannelsesverdenen omkring efterskolerne udvikler sig og forsøger at adressere de udfordringer, som vitterlig er i vores uddannelsessystem, så vil det klæde efterskolerne også at bidrage til løsningerne.

I stedet har jeg i de seneste uger kunnet se helsidesannoncer om efterskolernes fortrinligheder i landets aviser. Jeg mærker næsten den løftede pegefinger med beskeden om, at alt vil blive sat over styr, hvis typer som jeg får succes med at ændre på efterskolerne.

Problemet er bare, at selv efterskolerne øjensynligt nu er blevet fanget af deres egen succeshistorie. De er blevet lullet ind i en god fortælling, der desværre ikke har hold i virkeligheden.

Følg Lars B. Goldschmidt

Tag efterskolernes budskab om, at et efterskoleophold i 10. klasse betyder, at man får mere motiverede og afklarede unge, der bliver klar til både gymnasium og erhvervsskole. Sandheden er en anden. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at efterskoleeleverne er både afklarede og motiverede allerede inden, de starter på efterskolen.

Faktisk viser undersøgelsen, at efterskolerne er den skoleform, der flytter elevernes motivation mindst. Kun 9 pct. af eleverne oplever efter et år på efterskole, at de er mere afklarede i forhold til deres uddannelsesønsker. Det gælder for 16 pct. af eleverne i folkeskolens 10. klasse.

Ressourcestærke efterskoleelever

Ifølge en anden annonce giver efterskolerne angiveligt bedre karakterer i det videre uddannelsessystem. Alt andet ville faktisk være skræmmende. Problemet med efterskolernes udsagn er, at det knytter en helt forkert årsag til effekten. Det er ikke efterskolerne i sig selv, der giver et bedre grundlag videre i uddannelsessystemet. Det er derimod, fordi efterskolerne fungerer som en stor sortering af ungdomsgenerationerne. De ressourcestærke elever går på efterskolerne, og de mindre ressourcestærke bliver tilbage i folkeskolens klasselokaler.

Nogle eksempler:

  • Vi ved, at forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig i gymnasiet. 6 ud af 10 elever på efterskolerne kommer fra en uddannelsesstærk baggrund, mens det kun gælder 4 af 10 elever i folkeskolen.
  • Etnisk baggrund har desværre også en betydning. Kun 2 pct. af efterskoleeleverne har anden etnisk baggrund, det gælder 15 pct. af folkeskoleeleverne.
  • Af de elever, der vælger efterskolen i 10. klasse, har 36 pct. et karaktersnit på 8 eller derover. I folkeskolens 10. klasse ligger det kun lige over 6 pct. Det er med andre ord ikke efterskoleopholdet, der gør eleverne bedre end deres kammerater fra folkeskolen – det er den sociale baggrund, som gjorde, at de fik muligheden for at komme på efterskole.

Det ovenstående er gennemsnitstal, så der er selvfølgelig enkelte efterskoler, der har en meget større andel af elever med en mere udfordrende baggrund.

[quote align="right" author=""]Efterskoleelever ser ud til at være mindre afklarede om deres vej igennem de videregående uddannelser end de elever, der har gået i folkeskolen.[/quote]

Det fremgår også af aviserne, at det ekstra år, eleverne bruger på 10. klasse på efterskoler, bliver indhentet, fordi efterskoleelever gennemfører deres videregående uddannelse hurtigere.

Desværre har det heller ikke hold i virkeligheden. Det er sandt, at den tid, som efterskoleelever bruger på at gennemføre en videregående uddannelse – fra de starter, til de dimitterer – er kortere end eleverne fra folkeskolen. Men efterskoleeleverne bruger længere tid på at finde ind på en videregående uddannelse. Sagt på en anden måde: Efterskoleelever ser ud til at være mindre afklarede om deres vej igennem de videregående uddannelser end de elever, der har gået i folkeskolen.

Det er rigtig ærgerligt, at efterskolerne føler sig nødsaget til at smykke sig med lånte fjer. For som sagt mener jeg faktisk, at efterskolerne er en succes. Derfor er det også helt nærliggende at inddrage efterskolerne som en vigtig og aktiv del af løsningerne på de udfordringer, vi står med.

Del af løsningen

Et efterskoleophold i 9. klasse vil for langt de fleste have samme gode sider som et ophold i 10. klasse, og det vil samfundsøkonomisk være billigere både i tid og penge. Efterskolerne kunne også arbejde målrettet for at få en mere blandet elevsammensætning. Man kunne eksempelvis forestille sig, at studieegnethedsvurderingen efter 8. klasse blev brugt som udgangspunkt for at foreslå de elever, der har brug for det, et efterskoleophold i 9. klasse.

Det faglige indhold i efterskolerne kunne styrkes, ved at det første gymnasieår eller det fælles grundforløb i en erhvervsuddannelse, der følger af erhvervsuddannelsesreformen, gennemføres på eller i samarbejde med en efterskole.

[quote align="left" author=""]De ændringer, der sker i uddannelsessystemet i disse år, bliver nødt til også at omfatte efterskolerne. Behovet for ændringer understreges af de ressourcer, vi som samfund sender ud i efterskolerne.[/quote]

Det vil igen betyde, at samfundet sparer tid og penge. Jeg tror, at det samtidig vil være endog meget motiverende for elever, der er kørt træt i den normale skoledag, at komme i gang med en ungdomsuddannelse i et efterskolemiljø.

Efterskolerne har også nogle fantastiske muligheder for at give den anvendelsesorienterede undervisning, som folkeskolereformen efterlyser. Efterskolerne kan være en god ramme for, at de unge kan anvende de klassiske fag i projekter og i samarbejde med virksomheder og organisationer i efterskolernes omverden.

Jeg er ikke bannerfører for at nedlægge eller udrydde efterskolerne. De er en succes, og der skal også være efterskoler i fremtiden. Men de ændringer, der sker i uddannelsessystemet i disse år, bliver nødt til også at omfatte efterskolerne. Behovet for ændringer understreges af de ressourcer, vi som samfund sender ud i efterskolerne. En efterskoleelev, der tilbringer et år på efterskole, koster det offentlige 103.000 kr. Dertil kommer en egenbetaling på 35.000-55.000 kr. Samlet får efterskolerne over dobbelt så meget pr. elev, som en almindelig elev udløser i tilskud til folkeskolen.

Der er ingen tvivl om, at vi med efterskolerne har at gøre med en ressourcestærk del af befolkningen, der ikke ønsker at give afkald på det privilegium, som efterskolerne er. Men det behøver de egentlig heller ikke.

Lige nu står efterskolerne dog over for et valg mellem at melde sig ud af udviklingen og dermed blive et eksotisk og samfundsmæssigt dyrt appendiks til uddannelsessystemet for de ressourcestærke. Eller de kan melde sig ind i udviklingen og tage en langt vigtigere rolle og et langt vigtigere ansvar på sig, når det handler om at give mange flere unge kompetencerne og motivationen til at gennemføre en uddannelse.

Jeg håber, at de – deres annoncer til trods – gør det sidste.

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vil Facebook bidrage til videnskaben? Næste artikel Hvorfor ikke tale øresundsk?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.