Efterskoler er gode – for de heldige

Mens uddannelsessektoren gennemgår store forandringer, sidder efterskolerne fast i deres egen succes. Deres flotte resultater skyldes ressourcestærke elever og familier – ikke efterskolerne selv.

Efterskoler er en succes, ingen tvivl om det. De oplever stor søgning af ressourcestærke forældres ressourcestærke børn. Børn, der får sig en på opleveren mellem folkeskolen og en ungdomsuddannelse. Børn, der modnes og udvikler deres sociale og faglige kompetencer.

Efterskolen har en hær af ressourcestærke fortalere, ministre og andre, der danner ringborg om skolerne, hver gang jeg eller andre antyder, at der er noget, der bør diskuteres. Men jeg mener faktisk også, at efterskolen er en succes.

Jeg mener derimod ikke, at en succes skal være immun over for udvikling. Når hele uddannelsesverdenen omkring efterskolerne udvikler sig og forsøger at adressere de udfordringer, som vitterlig er i vores uddannelsessystem, så vil det klæde efterskolerne også at bidrage til løsningerne.

I stedet har jeg i de seneste uger kunnet se helsidesannoncer om efterskolernes fortrinligheder i landets aviser. Jeg mærker næsten den løftede pegefinger med beskeden om, at alt vil blive sat over styr, hvis typer som jeg får succes med at ændre på efterskolerne.

Problemet er bare, at selv efterskolerne øjensynligt nu er blevet fanget af deres egen succeshistorie. De er blevet lullet ind i en god fortælling, der desværre ikke har hold i virkeligheden.

Følg Lars B. Goldschmidt

Tag efterskolernes budskab om, at et efterskoleophold i 10. klasse betyder, at man får mere motiverede og afklarede unge, der bliver klar til både gymnasium og erhvervsskole. Sandheden er en anden. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at efterskoleeleverne er både afklarede og motiverede allerede inden, de starter på efterskolen.

Faktisk viser undersøgelsen, at efterskolerne er den skoleform, der flytter elevernes motivation mindst. Kun 9 pct. af eleverne oplever efter et år på efterskole, at de er mere afklarede i forhold til deres uddannelsesønsker. Det gælder for 16 pct. af eleverne i folkeskolens 10. klasse.

Ressourcestærke efterskoleelever

Ifølge en anden annonce giver efterskolerne angiveligt bedre karakterer i det videre uddannelsessystem. Alt andet ville faktisk være skræmmende. Problemet med efterskolernes udsagn er, at det knytter en helt forkert årsag til effekten. Det er ikke efterskolerne i sig selv, der giver et bedre grundlag videre i uddannelsessystemet. Det er derimod, fordi efterskolerne fungerer som en stor sortering af ungdomsgenerationerne. De ressourcestærke elever går på efterskolerne, og de mindre ressourcestærke bliver tilbage i folkeskolens klasselokaler.

Nogle eksempler:

  • Vi ved, at forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig i gymnasiet. 6 ud af 10 elever på efterskolerne kommer fra en uddannelsesstærk baggrund, mens det kun gælder 4 af 10 elever i folkeskolen.
  • Etnisk baggrund har desværre også en betydning. Kun 2 pct. af efterskoleeleverne har anden etnisk baggrund, det gælder 15 pct. af folkeskoleeleverne.
  • Af de elever, der vælger efterskolen i 10. klasse, har 36 pct. et karaktersnit på 8 eller derover. I folkeskolens 10. klasse ligger det kun lige over 6 pct. Det er med andre ord ikke efterskoleopholdet, der gør eleverne bedre end deres kammerater fra folkeskolen – det er den sociale baggrund, som gjorde, at de fik muligheden for at komme på efterskole.

Det ovenstående er gennemsnitstal, så der er selvfølgelig enkelte efterskoler, der har en meget større andel af elever med en mere udfordrende baggrund.

[quote align="right" author=""]Efterskoleelever ser ud til at være mindre afklarede om deres vej igennem de videregående uddannelser end de elever, der har gået i folkeskolen.[/quote]

Det fremgår også af aviserne, at det ekstra år, eleverne bruger på 10. klasse på efterskoler, bliver indhentet, fordi efterskoleelever gennemfører deres videregående uddannelse hurtigere.

Desværre har det heller ikke hold i virkeligheden. Det er sandt, at den tid, som efterskoleelever bruger på at gennemføre en videregående uddannelse – fra de starter, til de dimitterer – er kortere end eleverne fra folkeskolen. Men efterskoleeleverne bruger længere tid på at finde ind på en videregående uddannelse. Sagt på en anden måde: Efterskoleelever ser ud til at være mindre afklarede om deres vej igennem de videregående uddannelser end de elever, der har gået i folkeskolen.

Det er rigtig ærgerligt, at efterskolerne føler sig nødsaget til at smykke sig med lånte fjer. For som sagt mener jeg faktisk, at efterskolerne er en succes. Derfor er det også helt nærliggende at inddrage efterskolerne som en vigtig og aktiv del af løsningerne på de udfordringer, vi står med.

Del af løsningen

Et efterskoleophold i 9. klasse vil for langt de fleste have samme gode sider som et ophold i 10. klasse, og det vil samfundsøkonomisk være billigere både i tid og penge. Efterskolerne kunne også arbejde målrettet for at få en mere blandet elevsammensætning. Man kunne eksempelvis forestille sig, at studieegnethedsvurderingen efter 8. klasse blev brugt som udgangspunkt for at foreslå de elever, der har brug for det, et efterskoleophold i 9. klasse.

Det faglige indhold i efterskolerne kunne styrkes, ved at det første gymnasieår eller det fælles grundforløb i en erhvervsuddannelse, der følger af erhvervsuddannelsesreformen, gennemføres på eller i samarbejde med en efterskole.

[quote align="left" author=""]De ændringer, der sker i uddannelsessystemet i disse år, bliver nødt til også at omfatte efterskolerne. Behovet for ændringer understreges af de ressourcer, vi som samfund sender ud i efterskolerne.[/quote]

Det vil igen betyde, at samfundet sparer tid og penge. Jeg tror, at det samtidig vil være endog meget motiverende for elever, der er kørt træt i den normale skoledag, at komme i gang med en ungdomsuddannelse i et efterskolemiljø.

Efterskolerne har også nogle fantastiske muligheder for at give den anvendelsesorienterede undervisning, som folkeskolereformen efterlyser. Efterskolerne kan være en god ramme for, at de unge kan anvende de klassiske fag i projekter og i samarbejde med virksomheder og organisationer i efterskolernes omverden.

Jeg er ikke bannerfører for at nedlægge eller udrydde efterskolerne. De er en succes, og der skal også være efterskoler i fremtiden. Men de ændringer, der sker i uddannelsessystemet i disse år, bliver nødt til også at omfatte efterskolerne. Behovet for ændringer understreges af de ressourcer, vi som samfund sender ud i efterskolerne. En efterskoleelev, der tilbringer et år på efterskole, koster det offentlige 103.000 kr. Dertil kommer en egenbetaling på 35.000-55.000 kr. Samlet får efterskolerne over dobbelt så meget pr. elev, som en almindelig elev udløser i tilskud til folkeskolen.

Der er ingen tvivl om, at vi med efterskolerne har at gøre med en ressourcestærk del af befolkningen, der ikke ønsker at give afkald på det privilegium, som efterskolerne er. Men det behøver de egentlig heller ikke.

Lige nu står efterskolerne dog over for et valg mellem at melde sig ud af udviklingen og dermed blive et eksotisk og samfundsmæssigt dyrt appendiks til uddannelsessystemet for de ressourcestærke. Eller de kan melde sig ind i udviklingen og tage en langt vigtigere rolle og et langt vigtigere ansvar på sig, når det handler om at give mange flere unge kompetencerne og motivationen til at gennemføre en uddannelse.

Jeg håber, at de – deres annoncer til trods – gør det sidste.

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vil Facebook bidrage til videnskaben? Næste artikel Hvorfor ikke tale øresundsk?
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.