Efterskoler er gode – for de heldige

Mens uddannelsessektoren gennemgår store forandringer, sidder efterskolerne fast i deres egen succes. Deres flotte resultater skyldes ressourcestærke elever og familier – ikke efterskolerne selv.

Efterskoler er en succes, ingen tvivl om det. De oplever stor søgning af ressourcestærke forældres ressourcestærke børn. Børn, der får sig en på opleveren mellem folkeskolen og en ungdomsuddannelse. Børn, der modnes og udvikler deres sociale og faglige kompetencer.

Efterskolen har en hær af ressourcestærke fortalere, ministre og andre, der danner ringborg om skolerne, hver gang jeg eller andre antyder, at der er noget, der bør diskuteres. Men jeg mener faktisk også, at efterskolen er en succes.

Jeg mener derimod ikke, at en succes skal være immun over for udvikling. Når hele uddannelsesverdenen omkring efterskolerne udvikler sig og forsøger at adressere de udfordringer, som vitterlig er i vores uddannelsessystem, så vil det klæde efterskolerne også at bidrage til løsningerne.

I stedet har jeg i de seneste uger kunnet se helsidesannoncer om efterskolernes fortrinligheder i landets aviser. Jeg mærker næsten den løftede pegefinger med beskeden om, at alt vil blive sat over styr, hvis typer som jeg får succes med at ændre på efterskolerne.

Problemet er bare, at selv efterskolerne øjensynligt nu er blevet fanget af deres egen succeshistorie. De er blevet lullet ind i en god fortælling, der desværre ikke har hold i virkeligheden.

Følg Lars B. Goldschmidt

Tag efterskolernes budskab om, at et efterskoleophold i 10. klasse betyder, at man får mere motiverede og afklarede unge, der bliver klar til både gymnasium og erhvervsskole. Sandheden er en anden. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at efterskoleeleverne er både afklarede og motiverede allerede inden, de starter på efterskolen.

Faktisk viser undersøgelsen, at efterskolerne er den skoleform, der flytter elevernes motivation mindst. Kun 9 pct. af eleverne oplever efter et år på efterskole, at de er mere afklarede i forhold til deres uddannelsesønsker. Det gælder for 16 pct. af eleverne i folkeskolens 10. klasse.

Ressourcestærke efterskoleelever

Ifølge en anden annonce giver efterskolerne angiveligt bedre karakterer i det videre uddannelsessystem. Alt andet ville faktisk være skræmmende. Problemet med efterskolernes udsagn er, at det knytter en helt forkert årsag til effekten. Det er ikke efterskolerne i sig selv, der giver et bedre grundlag videre i uddannelsessystemet. Det er derimod, fordi efterskolerne fungerer som en stor sortering af ungdomsgenerationerne. De ressourcestærke elever går på efterskolerne, og de mindre ressourcestærke bliver tilbage i folkeskolens klasselokaler.

Nogle eksempler:

  • Vi ved, at forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig i gymnasiet. 6 ud af 10 elever på efterskolerne kommer fra en uddannelsesstærk baggrund, mens det kun gælder 4 af 10 elever i folkeskolen.
  • Etnisk baggrund har desværre også en betydning. Kun 2 pct. af efterskoleeleverne har anden etnisk baggrund, det gælder 15 pct. af folkeskoleeleverne.
  • Af de elever, der vælger efterskolen i 10. klasse, har 36 pct. et karaktersnit på 8 eller derover. I folkeskolens 10. klasse ligger det kun lige over 6 pct. Det er med andre ord ikke efterskoleopholdet, der gør eleverne bedre end deres kammerater fra folkeskolen – det er den sociale baggrund, som gjorde, at de fik muligheden for at komme på efterskole.

Det ovenstående er gennemsnitstal, så der er selvfølgelig enkelte efterskoler, der har en meget større andel af elever med en mere udfordrende baggrund.

[quote align="right" author=""]Efterskoleelever ser ud til at være mindre afklarede om deres vej igennem de videregående uddannelser end de elever, der har gået i folkeskolen.[/quote]

Det fremgår også af aviserne, at det ekstra år, eleverne bruger på 10. klasse på efterskoler, bliver indhentet, fordi efterskoleelever gennemfører deres videregående uddannelse hurtigere.

Desværre har det heller ikke hold i virkeligheden. Det er sandt, at den tid, som efterskoleelever bruger på at gennemføre en videregående uddannelse – fra de starter, til de dimitterer – er kortere end eleverne fra folkeskolen. Men efterskoleeleverne bruger længere tid på at finde ind på en videregående uddannelse. Sagt på en anden måde: Efterskoleelever ser ud til at være mindre afklarede om deres vej igennem de videregående uddannelser end de elever, der har gået i folkeskolen.

Det er rigtig ærgerligt, at efterskolerne føler sig nødsaget til at smykke sig med lånte fjer. For som sagt mener jeg faktisk, at efterskolerne er en succes. Derfor er det også helt nærliggende at inddrage efterskolerne som en vigtig og aktiv del af løsningerne på de udfordringer, vi står med.

Del af løsningen

Et efterskoleophold i 9. klasse vil for langt de fleste have samme gode sider som et ophold i 10. klasse, og det vil samfundsøkonomisk være billigere både i tid og penge. Efterskolerne kunne også arbejde målrettet for at få en mere blandet elevsammensætning. Man kunne eksempelvis forestille sig, at studieegnethedsvurderingen efter 8. klasse blev brugt som udgangspunkt for at foreslå de elever, der har brug for det, et efterskoleophold i 9. klasse.

Det faglige indhold i efterskolerne kunne styrkes, ved at det første gymnasieår eller det fælles grundforløb i en erhvervsuddannelse, der følger af erhvervsuddannelsesreformen, gennemføres på eller i samarbejde med en efterskole.

[quote align="left" author=""]De ændringer, der sker i uddannelsessystemet i disse år, bliver nødt til også at omfatte efterskolerne. Behovet for ændringer understreges af de ressourcer, vi som samfund sender ud i efterskolerne.[/quote]

Det vil igen betyde, at samfundet sparer tid og penge. Jeg tror, at det samtidig vil være endog meget motiverende for elever, der er kørt træt i den normale skoledag, at komme i gang med en ungdomsuddannelse i et efterskolemiljø.

Efterskolerne har også nogle fantastiske muligheder for at give den anvendelsesorienterede undervisning, som folkeskolereformen efterlyser. Efterskolerne kan være en god ramme for, at de unge kan anvende de klassiske fag i projekter og i samarbejde med virksomheder og organisationer i efterskolernes omverden.

Jeg er ikke bannerfører for at nedlægge eller udrydde efterskolerne. De er en succes, og der skal også være efterskoler i fremtiden. Men de ændringer, der sker i uddannelsessystemet i disse år, bliver nødt til også at omfatte efterskolerne. Behovet for ændringer understreges af de ressourcer, vi som samfund sender ud i efterskolerne. En efterskoleelev, der tilbringer et år på efterskole, koster det offentlige 103.000 kr. Dertil kommer en egenbetaling på 35.000-55.000 kr. Samlet får efterskolerne over dobbelt så meget pr. elev, som en almindelig elev udløser i tilskud til folkeskolen.

Der er ingen tvivl om, at vi med efterskolerne har at gøre med en ressourcestærk del af befolkningen, der ikke ønsker at give afkald på det privilegium, som efterskolerne er. Men det behøver de egentlig heller ikke.

Lige nu står efterskolerne dog over for et valg mellem at melde sig ud af udviklingen og dermed blive et eksotisk og samfundsmæssigt dyrt appendiks til uddannelsessystemet for de ressourcestærke. Eller de kan melde sig ind i udviklingen og tage en langt vigtigere rolle og et langt vigtigere ansvar på sig, når det handler om at give mange flere unge kompetencerne og motivationen til at gennemføre en uddannelse.

Jeg håber, at de – deres annoncer til trods – gør det sidste.

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vil Facebook bidrage til videnskaben? Næste artikel Hvorfor ikke tale øresundsk?

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.