Efterskoler er en succes, ingen tvivl om det. De oplever stor søgning af ressourcestærke forældres ressourcestærke børn. Børn, der får sig en på opleveren mellem folkeskolen og en ungdomsuddannelse. Børn, der modnes og udvikler deres sociale og faglige kompetencer.

Efterskolen har en hær af ressourcestærke fortalere, ministre og andre, der danner ringborg om skolerne, hver gang jeg eller andre antyder, at der er noget, der bør diskuteres. Men jeg mener faktisk også, at efterskolen er en succes.

Jeg mener derimod ikke, at en succes skal være immun over for udvikling. Når hele uddannelsesverdenen omkring efterskolerne udvikler sig og forsøger at adressere de udfordringer, som vitterlig er i vores uddannelsessystem, så vil det klæde efterskolerne også at bidrage til løsningerne.

I stedet har jeg i de seneste uger kunnet se helsidesannoncer om efterskolernes fortrinligheder i landets aviser. Jeg mærker næsten den løftede pegefinger med beskeden om, at alt vil blive sat over styr, hvis typer som jeg får succes med at ændre på efterskolerne.

Problemet er bare, at selv efterskolerne øjensynligt nu er blevet fanget af deres egen succeshistorie. De er blevet lullet ind i en god fortælling, der desværre ikke har hold i virkeligheden.

Tag efterskolernes budskab om, at et efterskoleophold i 10. klasse betyder, at man får mere motiverede og afklarede unge, der bliver klar til både gymnasium og erhvervsskole. Sandheden er en anden. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at efterskoleeleverne er både afklarede og motiverede allerede inden, de starter på efterskolen.

Faktisk viser undersøgelsen, at efterskolerne er den skoleform, der flytter elevernes motivation mindst. Kun 9 pct. af eleverne oplever efter et år på efterskole, at de er mere afklarede i forhold til deres uddannelsesønsker. Det gælder for 16 pct. af eleverne i folkeskolens 10. klasse.

Ressourcestærke efterskoleelever

Ifølge en anden annonce giver efterskolerne angiveligt bedre karakterer i det videre uddannelsessystem. Alt andet ville faktisk være skræmmende. Problemet med efterskolernes udsagn er, at det knytter en helt forkert årsag til effekten. Det er ikke efterskolerne i sig selv, der giver et bedre grundlag videre i uddannelsessystemet. Det er derimod, fordi efterskolerne fungerer som en stor sortering af ungdomsgenerationerne. De ressourcestærke elever går på efterskolerne, og de mindre ressourcestærke bliver tilbage i folkeskolens klasselokaler.

Nogle eksempler:

• Vi ved, at forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig i gymnasiet. 6 ud af 10 elever på efterskolerne kommer fra en uddannelsesstærk baggrund, mens det kun gælder 4 af 10 elever i folkeskolen.
• Etnisk baggrund har desværre også en betydning. Kun 2 pct. af efterskoleeleverne har anden etnisk baggrund, det gælder 15 pct. af folkeskoleeleverne.
• Af de elever, der vælger efterskolen i 10. klasse, har 36 pct. et karaktersnit på 8 eller derover. I folkeskolens 10. klasse ligger det kun lige over 6 pct. Det er med andre ord ikke efterskoleopholdet, der gør eleverne bedre end deres kammerater fra folkeskolen – det er den sociale baggrund, som gjorde, at de fik muligheden for at komme på efterskole.

Det ovenstående er gennemsnitstal, så der er selvfølgelig enkelte efterskoler, der har en meget større andel af elever med en mere udfordrende baggrund.

[quote align="right" author=""]Efterskoleelever ser ud til at være mindre afklarede om deres vej igennem de videregående uddannelser end de elever, der har gået i folkeskolen.[/quote]

Det fremgår også af aviserne, at det ekstra år, eleverne bruger på 10. klasse på efterskoler, bliver indhentet, fordi efterskoleelever gennemfører deres videregående uddannelse hurtigere.

Desværre har det heller ikke hold i virkeligheden. Det er sandt, at den tid, som efterskoleelever bruger på at gennemføre en videregående uddannelse – fra de starter, til de dimitterer – er kortere end eleverne fra folkeskolen. Men efterskoleeleverne bruger længere tid på at finde ind på en videregående uddannelse. Sagt på en anden måde: Efterskoleelever ser ud til at være mindre afklarede om deres vej igennem de videregående uddannelser end de elever, der har gået i folkeskolen.

Det er rigtig ærgerligt, at efterskolerne føler sig nødsaget til at smykke sig med lånte fjer. For som sagt mener jeg faktisk, at efterskolerne er en succes. Derfor er det også helt nærliggende at inddrage efterskolerne som en vigtig og aktiv del af løsningerne på de udfordringer, vi står med.

Del af løsningen

Et efterskoleophold i 9. klasse vil for langt de fleste have samme gode sider som et ophold i 10. klasse, og det vil samfundsøkonomisk være billigere både i tid og penge. Efterskolerne kunne også arbejde målrettet for at få en mere blandet elevsammensætning. Man kunne eksempelvis forestille sig, at studieegnethedsvurderingen efter 8. klasse blev brugt som udgangspunkt for at foreslå de elever, der har brug for det, et efterskoleophold i 9. klasse.

Det faglige indhold i efterskolerne kunne styrkes, ved at det første gymnasieår eller det fælles grundforløb i en erhvervsuddannelse, der følger af erhvervsuddannelsesreformen, gennemføres på eller i samarbejde med en efterskole.

[quote align="left" author=""]De ændringer, der sker i uddannelsessystemet i disse år, bliver nødt til også at omfatte efterskolerne. Behovet for ændringer understreges af de ressourcer, vi som samfund sender ud i efterskolerne.[/quote]

Det vil igen betyde, at samfundet sparer tid og penge. Jeg tror, at det samtidig vil være endog meget motiverende for elever, der er kørt træt i den normale skoledag, at komme i gang med en ungdomsuddannelse i et efterskolemiljø.

Efterskolerne har også nogle fantastiske muligheder for at give den anvendelsesorienterede undervisning, som folkeskolereformen efterlyser. Efterskolerne kan være en god ramme for, at de unge kan anvende de klassiske fag i projekter og i samarbejde med virksomheder og organisationer i efterskolernes omverden.

Jeg er ikke bannerfører for at nedlægge eller udrydde efterskolerne. De er en succes, og der skal også være efterskoler i fremtiden. Men de ændringer, der sker i uddannelsessystemet i disse år, bliver nødt til også at omfatte efterskolerne. Behovet for ændringer understreges af de ressourcer, vi som samfund sender ud i efterskolerne. En efterskoleelev, der tilbringer et år på efterskole, koster det offentlige 103.000 kr. Dertil kommer en egenbetaling på 35.000-55.000 kr. Samlet får efterskolerne over dobbelt så meget pr. elev, som en almindelig elev udløser i tilskud til folkeskolen.

Der er ingen tvivl om, at vi med efterskolerne har at gøre med en ressourcestærk del af befolkningen, der ikke ønsker at give afkald på det privilegium, som efterskolerne er. Men det behøver de egentlig heller ikke.

Lige nu står efterskolerne dog over for et valg mellem at melde sig ud af udviklingen og dermed blive et eksotisk og samfundsmæssigt dyrt appendiks til uddannelsessystemet for de ressourcestærke. Eller de kan melde sig ind i udviklingen og tage en langt vigtigere rolle og et langt vigtigere ansvar på sig, når det handler om at give mange flere unge kompetencerne og motivationen til at gennemføre en uddannelse.

Jeg håber, at de – deres annoncer til trods – gør det sidste.

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.