Efterskoler er gode – for de heldige

Mens uddannelsessektoren gennemgår store forandringer, sidder efterskolerne fast i deres egen succes. Deres flotte resultater skyldes ressourcestærke elever og familier – ikke efterskolerne selv.

Efterskoler er en succes, ingen tvivl om det. De oplever stor søgning af ressourcestærke forældres ressourcestærke børn. Børn, der får sig en på opleveren mellem folkeskolen og en ungdomsuddannelse. Børn, der modnes og udvikler deres sociale og faglige kompetencer.

Efterskolen har en hær af ressourcestærke fortalere, ministre og andre, der danner ringborg om skolerne, hver gang jeg eller andre antyder, at der er noget, der bør diskuteres. Men jeg mener faktisk også, at efterskolen er en succes.

Jeg mener derimod ikke, at en succes skal være immun over for udvikling. Når hele uddannelsesverdenen omkring efterskolerne udvikler sig og forsøger at adressere de udfordringer, som vitterlig er i vores uddannelsessystem, så vil det klæde efterskolerne også at bidrage til løsningerne.

I stedet har jeg i de seneste uger kunnet se helsidesannoncer om efterskolernes fortrinligheder i landets aviser. Jeg mærker næsten den løftede pegefinger med beskeden om, at alt vil blive sat over styr, hvis typer som jeg får succes med at ændre på efterskolerne.

Problemet er bare, at selv efterskolerne øjensynligt nu er blevet fanget af deres egen succeshistorie. De er blevet lullet ind i en god fortælling, der desværre ikke har hold i virkeligheden.

Følg Lars B. Goldschmidt

Tag efterskolernes budskab om, at et efterskoleophold i 10. klasse betyder, at man får mere motiverede og afklarede unge, der bliver klar til både gymnasium og erhvervsskole. Sandheden er en anden. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at efterskoleeleverne er både afklarede og motiverede allerede inden, de starter på efterskolen.

Faktisk viser undersøgelsen, at efterskolerne er den skoleform, der flytter elevernes motivation mindst. Kun 9 pct. af eleverne oplever efter et år på efterskole, at de er mere afklarede i forhold til deres uddannelsesønsker. Det gælder for 16 pct. af eleverne i folkeskolens 10. klasse.

Ressourcestærke efterskoleelever

Ifølge en anden annonce giver efterskolerne angiveligt bedre karakterer i det videre uddannelsessystem. Alt andet ville faktisk være skræmmende. Problemet med efterskolernes udsagn er, at det knytter en helt forkert årsag til effekten. Det er ikke efterskolerne i sig selv, der giver et bedre grundlag videre i uddannelsessystemet. Det er derimod, fordi efterskolerne fungerer som en stor sortering af ungdomsgenerationerne. De ressourcestærke elever går på efterskolerne, og de mindre ressourcestærke bliver tilbage i folkeskolens klasselokaler.

Nogle eksempler:

  • Vi ved, at forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig i gymnasiet. 6 ud af 10 elever på efterskolerne kommer fra en uddannelsesstærk baggrund, mens det kun gælder 4 af 10 elever i folkeskolen.
  • Etnisk baggrund har desværre også en betydning. Kun 2 pct. af efterskoleeleverne har anden etnisk baggrund, det gælder 15 pct. af folkeskoleeleverne.
  • Af de elever, der vælger efterskolen i 10. klasse, har 36 pct. et karaktersnit på 8 eller derover. I folkeskolens 10. klasse ligger det kun lige over 6 pct. Det er med andre ord ikke efterskoleopholdet, der gør eleverne bedre end deres kammerater fra folkeskolen – det er den sociale baggrund, som gjorde, at de fik muligheden for at komme på efterskole.

Det ovenstående er gennemsnitstal, så der er selvfølgelig enkelte efterskoler, der har en meget større andel af elever med en mere udfordrende baggrund.

[quote align="right" author=""]Efterskoleelever ser ud til at være mindre afklarede om deres vej igennem de videregående uddannelser end de elever, der har gået i folkeskolen.[/quote]

Det fremgår også af aviserne, at det ekstra år, eleverne bruger på 10. klasse på efterskoler, bliver indhentet, fordi efterskoleelever gennemfører deres videregående uddannelse hurtigere.

Desværre har det heller ikke hold i virkeligheden. Det er sandt, at den tid, som efterskoleelever bruger på at gennemføre en videregående uddannelse – fra de starter, til de dimitterer – er kortere end eleverne fra folkeskolen. Men efterskoleeleverne bruger længere tid på at finde ind på en videregående uddannelse. Sagt på en anden måde: Efterskoleelever ser ud til at være mindre afklarede om deres vej igennem de videregående uddannelser end de elever, der har gået i folkeskolen.

Det er rigtig ærgerligt, at efterskolerne føler sig nødsaget til at smykke sig med lånte fjer. For som sagt mener jeg faktisk, at efterskolerne er en succes. Derfor er det også helt nærliggende at inddrage efterskolerne som en vigtig og aktiv del af løsningerne på de udfordringer, vi står med.

Del af løsningen

Et efterskoleophold i 9. klasse vil for langt de fleste have samme gode sider som et ophold i 10. klasse, og det vil samfundsøkonomisk være billigere både i tid og penge. Efterskolerne kunne også arbejde målrettet for at få en mere blandet elevsammensætning. Man kunne eksempelvis forestille sig, at studieegnethedsvurderingen efter 8. klasse blev brugt som udgangspunkt for at foreslå de elever, der har brug for det, et efterskoleophold i 9. klasse.

Det faglige indhold i efterskolerne kunne styrkes, ved at det første gymnasieår eller det fælles grundforløb i en erhvervsuddannelse, der følger af erhvervsuddannelsesreformen, gennemføres på eller i samarbejde med en efterskole.

[quote align="left" author=""]De ændringer, der sker i uddannelsessystemet i disse år, bliver nødt til også at omfatte efterskolerne. Behovet for ændringer understreges af de ressourcer, vi som samfund sender ud i efterskolerne.[/quote]

Det vil igen betyde, at samfundet sparer tid og penge. Jeg tror, at det samtidig vil være endog meget motiverende for elever, der er kørt træt i den normale skoledag, at komme i gang med en ungdomsuddannelse i et efterskolemiljø.

Efterskolerne har også nogle fantastiske muligheder for at give den anvendelsesorienterede undervisning, som folkeskolereformen efterlyser. Efterskolerne kan være en god ramme for, at de unge kan anvende de klassiske fag i projekter og i samarbejde med virksomheder og organisationer i efterskolernes omverden.

Jeg er ikke bannerfører for at nedlægge eller udrydde efterskolerne. De er en succes, og der skal også være efterskoler i fremtiden. Men de ændringer, der sker i uddannelsessystemet i disse år, bliver nødt til også at omfatte efterskolerne. Behovet for ændringer understreges af de ressourcer, vi som samfund sender ud i efterskolerne. En efterskoleelev, der tilbringer et år på efterskole, koster det offentlige 103.000 kr. Dertil kommer en egenbetaling på 35.000-55.000 kr. Samlet får efterskolerne over dobbelt så meget pr. elev, som en almindelig elev udløser i tilskud til folkeskolen.

Der er ingen tvivl om, at vi med efterskolerne har at gøre med en ressourcestærk del af befolkningen, der ikke ønsker at give afkald på det privilegium, som efterskolerne er. Men det behøver de egentlig heller ikke.

Lige nu står efterskolerne dog over for et valg mellem at melde sig ud af udviklingen og dermed blive et eksotisk og samfundsmæssigt dyrt appendiks til uddannelsessystemet for de ressourcestærke. Eller de kan melde sig ind i udviklingen og tage en langt vigtigere rolle og et langt vigtigere ansvar på sig, når det handler om at give mange flere unge kompetencerne og motivationen til at gennemføre en uddannelse.

Jeg håber, at de – deres annoncer til trods – gør det sidste.

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vil Facebook bidrage til videnskaben? Næste artikel Hvorfor ikke tale øresundsk?

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.