Elbus-eksperimenter har kostet København 100 millioner kroner

To forsøg med elbusser og driften af CityCirklen siden COP15 har kostet Københavns Kommune over 100 millioner kr. Men pengene er godt givet ud, siger overborgmester Frank Jensen (S).

MM Special: Nu kappes der om elbilerne

Udskiftningen af dieselbusser med mere miljøvenlige elbusser er i fuld gang i København, der stiler efter at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Men kommunens hidtidige erfaringer med elbusser har kostet københavnerne over 100 millioner kr.

Dyrest var de små, letgenkendelige elbusser, der under COP15-topmødet i København i 2009 rullede lystigt i byens gader som reklame for den klimaambitiøse danske hovedstad. De har ifølge en aktindsigt, Mandag Morgen har fået, kostet Københavns Kommune 96 millioner kr. Dertil har to mindre forsøg med store elbusser sidenhen kostet kommunen 7 millioner kr. Samlet set har eksperimenterne med elbusser altså kostet København 103 millioner kr.

De 11 små, franske elbusser, der under COP15-topmødet i København i 2009 kørte på den til lejligheden opfundne rute 11A i centrum af København, også kaldet CityCirklen, rullede frem til 2014, men blev så erklæret defekte, hvorefter de blev opmagasineret hos operatøren Arriva, indtil bussernes sidste år blev foræret til en frivillig forening og et transportmuseum uden beregning.

Billetindtjeningen på CityCirklen var for perioden 2009 til 2014 på blot 19 millioner kr., eller sølle 5,6 kr. pr. passager, mens udgifterne var næsten 105 millioner kr. Da bussernes levetid på grund af skrøbelig teknik var relativ kort, og buslinjen blev nedlagt før tid, kostede det kommunen yderligere 10,3 millioner kr. i kompensation til Arriva for utidig kontraktopsigelse og dertil 330.000 kr. for knap to års opmagasinering af de defekte busser, indtil de blev foræret væk sidste år.

De samlede udgifter for CityCirklen løber derfor op i godt 115 millioner kr. Og når billetindtægterne trækkes fra, giver det et underskud for kommunekassen på 96 millioner kr. Det svarer til, at kommunen har betalt et tilskud på 27,9 kr. pr. buspassager for det knap 6-årige elbus-eventyr. Tilskuddet var til sammenligning på 3,94 kr. pr. passager for hele kommunens busdrift i 2014.

Frank Jensen: ”Penge er godt givet ud”

Siden CityCirklen blev nedlagt har Københavns Kommune udført to mindre forsøg med elbusser i byen.

Det drejer sig om et forsøg med to kinesiske elbusser i 2014-2015, der kostede kommunen 2 millioner kr. ud af en samlet forsøgspris på 8,3 millioner kr., hvoraf Trafikstyrelsen dækkede hovedparten, samt et forsøg fra 2016 til 2019 med hurtigopladende elbusser på linje 3A, der har kostet kommunen 5 millioner kr.

Ifølge Københavns overborgmester er pengene godt givet ud, fordi erfaringerne har gjort kommunen i stand til at påbegynde en større udskiftning af byens forurenende dieselbusser.

”De penge, vi har brugt på forsøg med elbusser, er efter min mening godt givet ud – og en forudsætning for, at vi i dag har fremlagt en plan, der i løbet af de kommende år skal omlægge alle Københavns busser,” siger Frank Jensen (S).

”Uden de to forsøg og driften af linje 11A, ville vi ikke være der, hvor vi er i dag,” siger han.

Han medgiver, at der var særlige problemer med de små elbusser på CityCirklen, fordi busserne var ombyggede dieselbusser.

”I forhold til eldriften har vi, Movia og de private busoperatører lært at være forsigtige i forhold til at satse på ombyggede dieselbusser, samt at operatørerne havde behov for mere viden. Erfaringerne blev anvendt i vores to forsøg,” siger Frank Jensen.

Derudover er de dyrt købte erfaringer fra CityCirklen også, at man skal holde sig fra små, vedligeholdelsestunge elbusser på ruter uden særlig mange passagerer. Der er simpelthen ikke brug for små busser i København. Og til det næste udbud af en buslinje til ren eldrift – rute 2A mellem Tingbjerg og Refshaleøen i 2019 – stiles der da også efter at få de helt store 18,75 meter lange elbusser ud på vejene i København.

Forrige artikel Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” Næste artikel Velkommen til MM Next! Velkommen til MM Next!
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.