Europa i fælles front mod russisk energi
Over hele Europa vil politikere nu reducere afhængigheden af russisk energi. Det kan godt lade sig gøre, mener en af Europas førende tænketanke. Men det bliver dyrt, besværligt og ikke nødvendigvis så grønt, som klimakrisens alvor ellers tilsiger.
Claus Kragh
Europaredaktør
Simon Friis Date
JournalistVi skal både spare op og investere og sende vores bedste diplomater på charmeoffensiv på den anden side af jorden. Og så skal vi være lidt heldige. Men hvis alt lykkes, kan Danmark og EU klare sig uden russisk gas næste vinter.
Centrale pointer
• EU får brug for dyr, flydende gas fra fjerne egne, og virksomheder
kan blive pålagt at opfylde gaslagre, selv om de synes, det er en
dårlig forretning.
• En rationering af varmen, hvor virksomheder må skrue ned eller
slukke for gassen, er ikke urealistisk.
• Hvis EU ser sig tvunget til at genstarte ellers lukkede kulkraftværker, risikerer klimaet at komme til at betale prisen for politikernes manglende forudseenhed.
Perspektivet
I mange år har både Danmark og Europa haft et kompliceret og måske lidt naivt forhold til Rusland. Nu står vi foran et opgør, ikke kun med gassen men også med den ubegrænsede pragmatisme i handelsrelationer med russerne.
Det står klart, når man ser på de planer, der i øjeblikket lægges i Bruxelles og i de nationale hovedstæder i EU-landene for at imødekomme folkekravene efter Ruslands invasion af Ukraine om at reducere afhængigheden af energi fra Rusland.
I nogle af de mest klimaambitiøse lande – Tyskland, Holland og Danmark – arbejder regeringerne på at mobilisere produktion af elektricitet og varme fra fossile energikilder side om side med, at man forsøger at fremrykke grønne energiinitiativer for hurtigst muligt at gøre Europa mindre afhængigt af energien fra Rusland. Og i Europa-Kommissionen arbejdes der ligeledes på højtryk for at kunne komme ud af det energimæssige kvælertag, Rusland har formået at lægge på mange EU-lande enkeltvis og i særdeleshed på EU som kollektiv.
