Europa i fælles front mod russisk energi

Vi skal både spare op og investere og sende vores bedste diplomater på charmeoffensiv på den anden side af jorden. Og så skal vi være lidt heldige. Men hvis alt lykkes, kan Danmark og EU klare sig uden russisk gas næste vinter.
Centrale pointer
• EU får brug for dyr, flydende gas fra fjerne egne, og virksomheder
kan blive pålagt at opfylde gaslagre, selv om de synes, det er en
dårlig forretning.
• En rationering af varmen, hvor virksomheder må skrue ned eller
slukke for gassen, er ikke urealistisk.
• Hvis EU ser sig tvunget til at genstarte ellers lukkede kulkraftværker, risikerer klimaet at komme til at betale prisen for politikernes manglende forudseenhed.
Perspektivet
I mange år har både Danmark og Europa haft et kompliceret og måske lidt naivt forhold til Rusland. Nu står vi foran et opgør, ikke kun med gassen men også med den ubegrænsede pragmatisme i handelsrelationer med russerne.
Det står klart, når man ser på de planer, der i øjeblikket lægges i Bruxelles og i de nationale hovedstæder i EU-landene for at imødekomme folkekravene efter Ruslands invasion af Ukraine om at reducere afhængigheden af energi fra Rusland.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.





