Europa skal lære at blande offentlig og privat kapital

Det er med god grund, at Jean-Claude Juncker har sat den europæiske infrastruktur øverst på EU-Kommissionens dagsorden. Men for at nå målet om at rejse 300 milliarder euro til at skabe bæredygtig vækst, skal EU have private investorer på banen. Et af forbillederne er de danske erfaringer med offentligprivat samarbejde om infrastrukturelle anlæg fra bl.a. Sund & Bælt. Det samme er vores erfaringer med pensionskapital i vindenergi. Et tremands-udvalg har fået til opgave at overtale private og offentlige investorer til at spille med på EU-Kommissionens plan. I spidsen for udvalget sidder Danmarks tidligere finansminister og EU-kommissær Henning Christophersen, der er bestyrelsesformand for Københavns Metro. Og han er overbevist om, at vejen til ny europæisk vækst går over en ny offentlig-privat ansvars- og risikodeling.

De netværk, der transporterer gas, olie og el rundt til virksomheder og borgere i Europa, er gamle og nedslidte anlæg bygget i årene efter Anden Verdenskrig. Det fører til ressourcespild, højere priser og større afhængighed af despotiske regimer i Rusland og Mellemøsten. Samtidig er Europas økonomi i så dyb krise på grund af gældsafvikling, kreditklemme og vigende privatforbrug, at deflationen truer, og at millioner af arbejdsløse europæere ingen udsigt har til at få sig et nyt job. Hertil kommer, at pensionskasser, institutionelle investorer og private virksomheder i Europa og resten af verden samtidig ligger inde med enorme mængder af kapital, som det lave renteniveau gør det svært for dem at få investeret til et bare nogenlunde fornuftigt afkast.

Der er med andre ord god grund til, at Jean-Claude Juncker har sat investeringer på i alt 300 milliarder euro i Europas infrastruktur øverst på sin dagsorden for den nye EU-Kommission. For at rejse de 300 milliarder euro er det Junckers plan, at penge fra EU’s budget, fra Den Europæiske Investeringsbank og fra statslige, regionale og lokale aktører skal mobiliseres og tiltrække langt større summer fra private investorer. Selvom sporene efter tidligere Bruxelles-koordinerede europæiske vækstinitiativer, som siden viste sig bovlamme, skræmmer, er der i dag væsentlige grunde til at tro, at der denne gang kommer seriøs politisk og finansiel tyngde bag ordene.

Jean-Claude Juncker, der kender Europas makroøkonomiske og finansielle kringelkroge som sin egen bukselomme efter blandt meget andet at have været finansminister og chef for eurogruppen, koordinerer nemlig sit flagskibsinitiativ tæt med Tyskland, Frankrig og med Den Europæiske Centralbank. Her er der en voksende konsensus om, at Europa i almindelighed og Tyskland i særdeleshed har brug for en investeringsbaseret kickstart. Se figur 1. Sidste uges vedtagelse af EU’s energi- og klimapolitik for perioden 2020-2030 er en væsentlig forudsætning for iværksættelsen af de kommende investeringer.

Login