Farvel til 00'ernes individualisme: Flere danskere vil have mere økonomisk lighed

Efter et tiår med økonomisk krise og gennemgribende velfærdsreformer ønsker stadigt flere danskere – på tværs af alle befolkningsgrupper – mere økonomisk lighed. Danskerne interesserer sig også mere for hinandens levevilkår. Det viser en omfattende undersøgelse af danskernes værdier.

MM Special: Danskernes moralske kompas

Krisen har skubbet til danskernes værdier.

Med en økonomi, der efterhånden er kommet tilbage i topform, skulle man tro, at danskerne var tilfredse med tingenes tilstand. Men sådan er det ikke. Noget er forandret.

Efter ti år med striber af reformer i økonomiens tegn, efterlyser stadigt flere danskere mere økonomisk lighed.

Det gælder vel at mærke på tværs af befolkningsgrupper. Også blandt de bedst uddannede og de højest lønnede ønsker flere danskere mere lighed mellem indkomster. Se figur 1. 

Der er tale om et markant brud med en udvikling, hvor stadigt flere danskere helt frem til krisen i 2008 lagde mere vægt på personlige økonomiske tilskyndelser end på økonomisk lighed.

Det fremgår af en særkørsel foretaget for Mandag Morgen på baggrund af data fra den seneste store undersøgelse af danskernes værdier, der netop er udkommet som bog med titlen: 'Usikker modernitet Danskernes værdier fra 1981 til 2017’.

Undersøgelsen er det danske bidrag til en fælles europæisk undersøgelse af borgernes værdier, der er blevet foretaget hvert niende år siden 1981. Sidste gang var i foråret 2008, i månederne, lige før krisen satte ind. I alt 19 danske forskere har bidraget til den danske undersøgelse.

Undersøgelsen viser denne gang, at krisen i 2008 har sat dybe spor i udviklingen af danskernes værdier.

”Frem til krisen i 2008 mente flere og flere, at der skal være større økonomiske tilskyndelser til den enkelte. Efter krisen satte ind, har mange danskere oplevet, at det ikke hjalp dem, når det virkelig gjaldt. Efter krisen falder tiltroen til de økonomiske tilskyndelser, og ønsket om mere økonomisk lighed stiger,” siger lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Morten Frederiksen, forskningsleder for værdiundersøgelsen og hovedforfatter til den nye bog.

Vand på Mette Frederiksens mølle

Danmark er et af de lande, hvor den økonomiske ulighed er lavest, men også i Danmark er uligheden steget. Nu slår danskerne nok ikke op i ulighedstabellerne fra Danmarks Statistik, når de udtaler sig om ulighed. I stedet trækker de på erfaringer og oplevelser fra deres egen hverdag.

”Man kan måle ulighed på mange måder. Hvis man kan se, at nogle har adgang til helt andre muligheder end en selv, så kan uligheden og den voksende afstand mellem grupper mærkes. Det vil påvirke ens værdier,” siger Morten Frederiksen.

Værdiskiftet kan have været med til at forme resultatet af det netop afholdte folketingsvalg.

Som formand for Socialdemokratiet har Mette Frederiksen igen og igen problematiseret uligheden i samfundet. Hun har blandt andet spurgt, om det bliver ”os, der bremser den stigende ulighed, tager hånd om tillidskrisen i vores samfund, og som insisterer på, at Danmark er for lille til store forskelle?”

Bekæmpelse af ulighed er også blandt de ti mål, som Socialdemokratiet kort før valget meldte ud, at de i en ny regering vil arbejde for.

Resultaterne fra værdiundersøgelsen tyder på, at der vil være opbakning i befolkningen til politiske tiltag, der mindsker uligheden. Omvendt kan manglende initiativ over for uligheden blive mødt med skuffelse og bidrage til den tillidskrise, Mette Frederiksen omtaler.

Det offentlige har overtaget fra familien og kirken

I Danmark sikrer velfærdssamfundet den enkelte, når han eller hun bliver arbejdsløs eller syg. Men det seneste tiårs mange reformer har skåret netop her. Dagpengeperioden er blevet forkortet, det er blevet sværere at få førtidspension, efterlønsperioden er beskåret, og pensionsalderen hævet.  

Set med en økonoms briller kan reformerne give god mening, men set med de danskeres briller, der kan få brug for velfærdssamfundets sikringsordninger, er historien en helt anden.

”Reformerne har justeret på det sikkerhedsnet, der skulle beskytte borgerne, hvis det gik galt, og de blev arbejdsløse eller syge. Nu er dagpengeperioden blevet halveret, og det er blevet sværere at få førtidspension,” siger Morten Frederiksen.

Nu kunne man sige, at ”sådan er det”, men det vil kun dække en del af virkeligheden.

”Vi har opbygget et samfund, der internationalt set er utroligt succesfuldt. En afgørende forudsætning er, at der er en masse bekymringer, vi ikke håndterer hver for sig, men i fællesskab. Det gælder for eksempel problemerne, når vi bliver arbejdsløse,” siger Morten Frederiksen og fortsætter:

”Når vores fælles tilbud bliver testet under krisen, og nogle af os oplever, at de ikke virker, som vi havde forventet, så spreder panikken sig. I Danmark er der ikke andre steder at gå hen end til kommunen eller staten, når det brænder på.”

Morten Frederiksen henviser til, at familien, kirken eller private forsikringer i andre lande kan træde til, når der er brug for det. I Danmark handler velfærd stort set kun om, hvad stat, regioner og kommuner stiller til rådighed for borgerne.

Udviklingen siden 2008 viser et paradoks. På den ene side er god økonomi en forudsætning for, at der er råd til velfærd, på den anden side handler velfærd i et land som Danmark om meget mere.

”Vi har i mange år styret velfærden efter økonomien. Men velfærden bygger ikke kun på økonomi, men også på et sæt af værdier. De værdier bliver påvirket, når velfærden ændrer sig,” siger Morten Frederiksen.

OECD problematiserer stigende ulighed

Undersøgelsen af danskernes værdier kortlægger, hvordan de bevæger sig fra et mere individualistisk ønske om, at der skal være større tilskyndelser for den enkelte, til det mere fællesskabsorienterede ønske om mere indkomstmæssig lighed. Se figur 2.

I det politiske Danmark er det først og fremmest Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og til dels også Alternativet, der har fokuseret på ulighed, mens partier som Venstre, Konservative og Liberal Alliance ikke i samme grad sætter det på dagsordenen.

Men internationalt er interessen for emnet langt bredere.

Her fokuserer organisationer som OECD og Verdensbanken i stigende grad på ulighed. OECD har gennem det seneste ti år analyseret uligheder i indkomster, og hvilken betydning uligheden har for hele samfundet. Det skete senest på OECD’s årlige forum i maj måned.

Når OECD’s Centre for Opportunity and Equality (COPE) beskriver ulighedens betydning, sker det blandt andet med henvisning til Francois Bourguignon, der både har været cheføkonom i Verdensbanken og leder af Paris School of Economics.

”Stigende ulighed i et samfund vil med stor sandsynlighed føre til sociale eller politiske problemer,” siger han i en videopræsentation fra COPE.

I en international sammenhæng udmærker Danmark sig ved at have en mindre forskel mellem høje og lave indkomster end langt de fleste andre lande. Men den internationale tendens til stigende ulighed slår også igennem i Danmark, hvor uligheden er steget siden de første målinger tilbage i 1980’erne. Det sker blandt andet, fordi lønningerne for de bedst lønnede danskere stiger mere end lønningerne for de lavestlønnede danskere. Se figur 3.

Også i Danmark kan stigende ulighed få en betydning, der rækker langt ud over forskellene i indtægter og helt ind i kernen af vores samfund.

”Den politiske samtale ophører, når grupper i samfundet kommer for langt fra hinanden. Her spiller uligheden ind. De grupper, der føler sig ramt og dårligst beskyttet, mister tilliden til fællesskabet og mister følelsen af at tilhøre et fællesskab, der er for alle. Hvis man kan se, at vi ikke alle sammen deler skæbne, så får det betydning for værdierne,” siger Morten Frederiksen.

Når flere danskere siden den seneste undersøgelse i 2008 mener, der skal være større indkomstmæssig lighed, kan det skyldes en række faktorer.

Det kan handle om den økonomiske krise, de politiske reformer og den oplevede stigning i uligheden. Det kan også handle om faldende tiltro til, at man selv kan rykke op i den højere lønnede del af befolkningen.

Solidariteten vokser

Skiftet fra den individualistiske tiltro til økonomiske tilskyndelser og til det fællesskabsorienterede ønske om mere økonomisk lighed står ikke alene. 

Morten Frederiksen kan også se, at danskerne i stigende grad interesserer sig for hinandens levevilkår ud over det økonomiske.

Interessen omfatter mennesker med handicap, syge og ældre, altså grupper, de fleste personligt kan blive en del af. Interessen for de områder kan derfor skyldes en væsentlig egeninteresse.

Men også interessen for arbejdsløses og – mere overraskende – indvandreres levevilkår er stigende. Se figur 4.

”Når danskerne bekymrer sig mere om andre gruppers levevilkår, kan det skyldes en oplevelse af, at de grupper bliver beskyttet dårligere end tidligere. Det kan også være, at man ikke synes, problemerne er selvforskyldte på samme måde som før krisen i 2008. For indvandrernes vedkommende kan det være, at danskerne i stigende grad opfatter dem som en del af fællesskabet,” siger Morten Frederiksen.

Helt ligesom på de andre områder er det både kortuddannede og længere uddannede danskere, der udviser en stigende interesse for andre

”Forklaringen kan være, at de oplever, at velfærdsstaten passer dårligere på de svage og uheldige – at den sociale kontrakt er under forandring,” siger han.

Fordelingspolitikken skiller fortsat danskerne

Selv om alle danskere efterlyser mere indkomstmæssig lighed, afspejler det sig ikke i tilgangen til det politiske.

Her betyder ens klassemæssige baggrund overraskende nok stadigt mere. Det betyder, at lavindkomstgrupper i stigende grad står over for højindkomstgrupper i vurderingen af fordelingspolitikken – med andre ord skattepolitikken – som er et af de redskaber, der kunne øge den økonomiske lighed i samfundet.

”Vi kan se, at forskellene i indkomst sætter sig i holdningerne til fordelingspolitikken. Vi skal helt tilbage til 1980’erne for at se en tilsvarende forskel,” siger Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, der sammen med kollegaen Gitte Sommer Harrits har undersøgt, hvordan de politiske værdier afhænger af ens klassemæssige placering og, ikke mindst, ens egen opfattelse af, hvilken klasse man tilhører.

”Op til og lige efter valget i 2001 blev klasse og social baggrund anset for at være noget gammeldags snak, der ikke havde betydning for, hvordan folk forholdt sig politisk,” siger Rune Stubager.

Det har ændret sig, og indkomst og klasse betyder nu igen mere. Men dermed er vi ikke tilbage ved den logik, der dominerede det meste af det 20. århundrede, og hvor arbejderklassen stemte på venstrefløjen ud fra økonomiske overvejelser.

I dag fylder værdipolitikken og i særlig grad udlændingepolitikken mere.

”På det holdningsmæssige plan er arbejdsklassens vælgere udsat for et krydspres mellem to sæt af værdier. De ligger i stigende grad til venstre på fordelingspolitikken og til højre på værdipolitikken,” siger han.

Forrige artikel Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash Næste artikel Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.