Farvel til 00'ernes individualisme: Flere danskere vil have mere økonomisk lighed

Efter et tiår med økonomisk krise og gennemgribende velfærdsreformer ønsker stadigt flere danskere – på tværs af alle befolkningsgrupper – mere økonomisk lighed. Danskerne interesserer sig også mere for hinandens levevilkår. Det viser en omfattende undersøgelse af danskernes værdier.

MM Special: Danskernes moralske kompas

Krisen har skubbet til danskernes værdier.

Med en økonomi, der efterhånden er kommet tilbage i topform, skulle man tro, at danskerne var tilfredse med tingenes tilstand. Men sådan er det ikke. Noget er forandret.

Efter ti år med striber af reformer i økonomiens tegn, efterlyser stadigt flere danskere mere økonomisk lighed.

Det gælder vel at mærke på tværs af befolkningsgrupper. Også blandt de bedst uddannede og de højest lønnede ønsker flere danskere mere lighed mellem indkomster. Se figur 1. 

Der er tale om et markant brud med en udvikling, hvor stadigt flere danskere helt frem til krisen i 2008 lagde mere vægt på personlige økonomiske tilskyndelser end på økonomisk lighed.

Det fremgår af en særkørsel foretaget for Mandag Morgen på baggrund af data fra den seneste store undersøgelse af danskernes værdier, der netop er udkommet som bog med titlen: 'Usikker modernitet Danskernes værdier fra 1981 til 2017’.

Undersøgelsen er det danske bidrag til en fælles europæisk undersøgelse af borgernes værdier, der er blevet foretaget hvert niende år siden 1981. Sidste gang var i foråret 2008, i månederne, lige før krisen satte ind. I alt 19 danske forskere har bidraget til den danske undersøgelse.

Undersøgelsen viser denne gang, at krisen i 2008 har sat dybe spor i udviklingen af danskernes værdier.

”Frem til krisen i 2008 mente flere og flere, at der skal være større økonomiske tilskyndelser til den enkelte. Efter krisen satte ind, har mange danskere oplevet, at det ikke hjalp dem, når det virkelig gjaldt. Efter krisen falder tiltroen til de økonomiske tilskyndelser, og ønsket om mere økonomisk lighed stiger,” siger lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Morten Frederiksen, forskningsleder for værdiundersøgelsen og hovedforfatter til den nye bog.

Vand på Mette Frederiksens mølle

Danmark er et af de lande, hvor den økonomiske ulighed er lavest, men også i Danmark er uligheden steget. Nu slår danskerne nok ikke op i ulighedstabellerne fra Danmarks Statistik, når de udtaler sig om ulighed. I stedet trækker de på erfaringer og oplevelser fra deres egen hverdag.

”Man kan måle ulighed på mange måder. Hvis man kan se, at nogle har adgang til helt andre muligheder end en selv, så kan uligheden og den voksende afstand mellem grupper mærkes. Det vil påvirke ens værdier,” siger Morten Frederiksen.

Værdiskiftet kan have været med til at forme resultatet af det netop afholdte folketingsvalg.

Som formand for Socialdemokratiet har Mette Frederiksen igen og igen problematiseret uligheden i samfundet. Hun har blandt andet spurgt, om det bliver ”os, der bremser den stigende ulighed, tager hånd om tillidskrisen i vores samfund, og som insisterer på, at Danmark er for lille til store forskelle?”

Bekæmpelse af ulighed er også blandt de ti mål, som Socialdemokratiet kort før valget meldte ud, at de i en ny regering vil arbejde for.

Resultaterne fra værdiundersøgelsen tyder på, at der vil være opbakning i befolkningen til politiske tiltag, der mindsker uligheden. Omvendt kan manglende initiativ over for uligheden blive mødt med skuffelse og bidrage til den tillidskrise, Mette Frederiksen omtaler.

Det offentlige har overtaget fra familien og kirken

I Danmark sikrer velfærdssamfundet den enkelte, når han eller hun bliver arbejdsløs eller syg. Men det seneste tiårs mange reformer har skåret netop her. Dagpengeperioden er blevet forkortet, det er blevet sværere at få førtidspension, efterlønsperioden er beskåret, og pensionsalderen hævet.  

Set med en økonoms briller kan reformerne give god mening, men set med de danskeres briller, der kan få brug for velfærdssamfundets sikringsordninger, er historien en helt anden.

”Reformerne har justeret på det sikkerhedsnet, der skulle beskytte borgerne, hvis det gik galt, og de blev arbejdsløse eller syge. Nu er dagpengeperioden blevet halveret, og det er blevet sværere at få førtidspension,” siger Morten Frederiksen.

Nu kunne man sige, at ”sådan er det”, men det vil kun dække en del af virkeligheden.

”Vi har opbygget et samfund, der internationalt set er utroligt succesfuldt. En afgørende forudsætning er, at der er en masse bekymringer, vi ikke håndterer hver for sig, men i fællesskab. Det gælder for eksempel problemerne, når vi bliver arbejdsløse,” siger Morten Frederiksen og fortsætter:

”Når vores fælles tilbud bliver testet under krisen, og nogle af os oplever, at de ikke virker, som vi havde forventet, så spreder panikken sig. I Danmark er der ikke andre steder at gå hen end til kommunen eller staten, når det brænder på.”

Morten Frederiksen henviser til, at familien, kirken eller private forsikringer i andre lande kan træde til, når der er brug for det. I Danmark handler velfærd stort set kun om, hvad stat, regioner og kommuner stiller til rådighed for borgerne.

Udviklingen siden 2008 viser et paradoks. På den ene side er god økonomi en forudsætning for, at der er råd til velfærd, på den anden side handler velfærd i et land som Danmark om meget mere.

”Vi har i mange år styret velfærden efter økonomien. Men velfærden bygger ikke kun på økonomi, men også på et sæt af værdier. De værdier bliver påvirket, når velfærden ændrer sig,” siger Morten Frederiksen.

OECD problematiserer stigende ulighed

Undersøgelsen af danskernes værdier kortlægger, hvordan de bevæger sig fra et mere individualistisk ønske om, at der skal være større tilskyndelser for den enkelte, til det mere fællesskabsorienterede ønske om mere indkomstmæssig lighed. Se figur 2.

I det politiske Danmark er det først og fremmest Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og til dels også Alternativet, der har fokuseret på ulighed, mens partier som Venstre, Konservative og Liberal Alliance ikke i samme grad sætter det på dagsordenen.

Men internationalt er interessen for emnet langt bredere.

Her fokuserer organisationer som OECD og Verdensbanken i stigende grad på ulighed. OECD har gennem det seneste ti år analyseret uligheder i indkomster, og hvilken betydning uligheden har for hele samfundet. Det skete senest på OECD’s årlige forum i maj måned.

Når OECD’s Centre for Opportunity and Equality (COPE) beskriver ulighedens betydning, sker det blandt andet med henvisning til Francois Bourguignon, der både har været cheføkonom i Verdensbanken og leder af Paris School of Economics.

”Stigende ulighed i et samfund vil med stor sandsynlighed føre til sociale eller politiske problemer,” siger han i en videopræsentation fra COPE.

I en international sammenhæng udmærker Danmark sig ved at have en mindre forskel mellem høje og lave indkomster end langt de fleste andre lande. Men den internationale tendens til stigende ulighed slår også igennem i Danmark, hvor uligheden er steget siden de første målinger tilbage i 1980’erne. Det sker blandt andet, fordi lønningerne for de bedst lønnede danskere stiger mere end lønningerne for de lavestlønnede danskere. Se figur 3.

Også i Danmark kan stigende ulighed få en betydning, der rækker langt ud over forskellene i indtægter og helt ind i kernen af vores samfund.

”Den politiske samtale ophører, når grupper i samfundet kommer for langt fra hinanden. Her spiller uligheden ind. De grupper, der føler sig ramt og dårligst beskyttet, mister tilliden til fællesskabet og mister følelsen af at tilhøre et fællesskab, der er for alle. Hvis man kan se, at vi ikke alle sammen deler skæbne, så får det betydning for værdierne,” siger Morten Frederiksen.

Når flere danskere siden den seneste undersøgelse i 2008 mener, der skal være større indkomstmæssig lighed, kan det skyldes en række faktorer.

Det kan handle om den økonomiske krise, de politiske reformer og den oplevede stigning i uligheden. Det kan også handle om faldende tiltro til, at man selv kan rykke op i den højere lønnede del af befolkningen.

Solidariteten vokser

Skiftet fra den individualistiske tiltro til økonomiske tilskyndelser og til det fællesskabsorienterede ønske om mere økonomisk lighed står ikke alene. 

Morten Frederiksen kan også se, at danskerne i stigende grad interesserer sig for hinandens levevilkår ud over det økonomiske.

Interessen omfatter mennesker med handicap, syge og ældre, altså grupper, de fleste personligt kan blive en del af. Interessen for de områder kan derfor skyldes en væsentlig egeninteresse.

Men også interessen for arbejdsløses og – mere overraskende – indvandreres levevilkår er stigende. Se figur 4.

”Når danskerne bekymrer sig mere om andre gruppers levevilkår, kan det skyldes en oplevelse af, at de grupper bliver beskyttet dårligere end tidligere. Det kan også være, at man ikke synes, problemerne er selvforskyldte på samme måde som før krisen i 2008. For indvandrernes vedkommende kan det være, at danskerne i stigende grad opfatter dem som en del af fællesskabet,” siger Morten Frederiksen.

Helt ligesom på de andre områder er det både kortuddannede og længere uddannede danskere, der udviser en stigende interesse for andre

”Forklaringen kan være, at de oplever, at velfærdsstaten passer dårligere på de svage og uheldige – at den sociale kontrakt er under forandring,” siger han.

Fordelingspolitikken skiller fortsat danskerne

Selv om alle danskere efterlyser mere indkomstmæssig lighed, afspejler det sig ikke i tilgangen til det politiske.

Her betyder ens klassemæssige baggrund overraskende nok stadigt mere. Det betyder, at lavindkomstgrupper i stigende grad står over for højindkomstgrupper i vurderingen af fordelingspolitikken – med andre ord skattepolitikken – som er et af de redskaber, der kunne øge den økonomiske lighed i samfundet.

”Vi kan se, at forskellene i indkomst sætter sig i holdningerne til fordelingspolitikken. Vi skal helt tilbage til 1980’erne for at se en tilsvarende forskel,” siger Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, der sammen med kollegaen Gitte Sommer Harrits har undersøgt, hvordan de politiske værdier afhænger af ens klassemæssige placering og, ikke mindst, ens egen opfattelse af, hvilken klasse man tilhører.

”Op til og lige efter valget i 2001 blev klasse og social baggrund anset for at være noget gammeldags snak, der ikke havde betydning for, hvordan folk forholdt sig politisk,” siger Rune Stubager.

Det har ændret sig, og indkomst og klasse betyder nu igen mere. Men dermed er vi ikke tilbage ved den logik, der dominerede det meste af det 20. århundrede, og hvor arbejderklassen stemte på venstrefløjen ud fra økonomiske overvejelser.

I dag fylder værdipolitikken og i særlig grad udlændingepolitikken mere.

”På det holdningsmæssige plan er arbejdsklassens vælgere udsat for et krydspres mellem to sæt af værdier. De ligger i stigende grad til venstre på fordelingspolitikken og til højre på værdipolitikken,” siger han.

Forrige artikel Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash Næste artikel Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.