Farvel til 00'ernes individualisme: Flere danskere vil have mere økonomisk lighed

Efter et tiår med økonomisk krise og gennemgribende velfærdsreformer ønsker stadigt flere danskere – på tværs af alle befolkningsgrupper – mere økonomisk lighed. Danskerne interesserer sig også mere for hinandens levevilkår. Det viser en omfattende undersøgelse af danskernes værdier.

MM Special: Danskernes moralske kompas

Krisen har skubbet til danskernes værdier.

Med en økonomi, der efterhånden er kommet tilbage i topform, skulle man tro, at danskerne var tilfredse med tingenes tilstand. Men sådan er det ikke. Noget er forandret.

Efter ti år med striber af reformer i økonomiens tegn, efterlyser stadigt flere danskere mere økonomisk lighed.

Det gælder vel at mærke på tværs af befolkningsgrupper. Også blandt de bedst uddannede og de højest lønnede ønsker flere danskere mere lighed mellem indkomster. Se figur 1. 

Der er tale om et markant brud med en udvikling, hvor stadigt flere danskere helt frem til krisen i 2008 lagde mere vægt på personlige økonomiske tilskyndelser end på økonomisk lighed.

Det fremgår af en særkørsel foretaget for Mandag Morgen på baggrund af data fra den seneste store undersøgelse af danskernes værdier, der netop er udkommet som bog med titlen: 'Usikker modernitet Danskernes værdier fra 1981 til 2017’.

Undersøgelsen er det danske bidrag til en fælles europæisk undersøgelse af borgernes værdier, der er blevet foretaget hvert niende år siden 1981. Sidste gang var i foråret 2008, i månederne, lige før krisen satte ind. I alt 19 danske forskere har bidraget til den danske undersøgelse.

Undersøgelsen viser denne gang, at krisen i 2008 har sat dybe spor i udviklingen af danskernes værdier.

”Frem til krisen i 2008 mente flere og flere, at der skal være større økonomiske tilskyndelser til den enkelte. Efter krisen satte ind, har mange danskere oplevet, at det ikke hjalp dem, når det virkelig gjaldt. Efter krisen falder tiltroen til de økonomiske tilskyndelser, og ønsket om mere økonomisk lighed stiger,” siger lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Morten Frederiksen, forskningsleder for værdiundersøgelsen og hovedforfatter til den nye bog.

Vand på Mette Frederiksens mølle

Danmark er et af de lande, hvor den økonomiske ulighed er lavest, men også i Danmark er uligheden steget. Nu slår danskerne nok ikke op i ulighedstabellerne fra Danmarks Statistik, når de udtaler sig om ulighed. I stedet trækker de på erfaringer og oplevelser fra deres egen hverdag.

”Man kan måle ulighed på mange måder. Hvis man kan se, at nogle har adgang til helt andre muligheder end en selv, så kan uligheden og den voksende afstand mellem grupper mærkes. Det vil påvirke ens værdier,” siger Morten Frederiksen.

Værdiskiftet kan have været med til at forme resultatet af det netop afholdte folketingsvalg.

Som formand for Socialdemokratiet har Mette Frederiksen igen og igen problematiseret uligheden i samfundet. Hun har blandt andet spurgt, om det bliver ”os, der bremser den stigende ulighed, tager hånd om tillidskrisen i vores samfund, og som insisterer på, at Danmark er for lille til store forskelle?”

Bekæmpelse af ulighed er også blandt de ti mål, som Socialdemokratiet kort før valget meldte ud, at de i en ny regering vil arbejde for.

Resultaterne fra værdiundersøgelsen tyder på, at der vil være opbakning i befolkningen til politiske tiltag, der mindsker uligheden. Omvendt kan manglende initiativ over for uligheden blive mødt med skuffelse og bidrage til den tillidskrise, Mette Frederiksen omtaler.

Det offentlige har overtaget fra familien og kirken

I Danmark sikrer velfærdssamfundet den enkelte, når han eller hun bliver arbejdsløs eller syg. Men det seneste tiårs mange reformer har skåret netop her. Dagpengeperioden er blevet forkortet, det er blevet sværere at få førtidspension, efterlønsperioden er beskåret, og pensionsalderen hævet.  

Set med en økonoms briller kan reformerne give god mening, men set med de danskeres briller, der kan få brug for velfærdssamfundets sikringsordninger, er historien en helt anden.

”Reformerne har justeret på det sikkerhedsnet, der skulle beskytte borgerne, hvis det gik galt, og de blev arbejdsløse eller syge. Nu er dagpengeperioden blevet halveret, og det er blevet sværere at få førtidspension,” siger Morten Frederiksen.

Nu kunne man sige, at ”sådan er det”, men det vil kun dække en del af virkeligheden.

”Vi har opbygget et samfund, der internationalt set er utroligt succesfuldt. En afgørende forudsætning er, at der er en masse bekymringer, vi ikke håndterer hver for sig, men i fællesskab. Det gælder for eksempel problemerne, når vi bliver arbejdsløse,” siger Morten Frederiksen og fortsætter:

”Når vores fælles tilbud bliver testet under krisen, og nogle af os oplever, at de ikke virker, som vi havde forventet, så spreder panikken sig. I Danmark er der ikke andre steder at gå hen end til kommunen eller staten, når det brænder på.”

Morten Frederiksen henviser til, at familien, kirken eller private forsikringer i andre lande kan træde til, når der er brug for det. I Danmark handler velfærd stort set kun om, hvad stat, regioner og kommuner stiller til rådighed for borgerne.

Udviklingen siden 2008 viser et paradoks. På den ene side er god økonomi en forudsætning for, at der er råd til velfærd, på den anden side handler velfærd i et land som Danmark om meget mere.

”Vi har i mange år styret velfærden efter økonomien. Men velfærden bygger ikke kun på økonomi, men også på et sæt af værdier. De værdier bliver påvirket, når velfærden ændrer sig,” siger Morten Frederiksen.

OECD problematiserer stigende ulighed

Undersøgelsen af danskernes værdier kortlægger, hvordan de bevæger sig fra et mere individualistisk ønske om, at der skal være større tilskyndelser for den enkelte, til det mere fællesskabsorienterede ønske om mere indkomstmæssig lighed. Se figur 2.

I det politiske Danmark er det først og fremmest Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og til dels også Alternativet, der har fokuseret på ulighed, mens partier som Venstre, Konservative og Liberal Alliance ikke i samme grad sætter det på dagsordenen.

Men internationalt er interessen for emnet langt bredere.

Her fokuserer organisationer som OECD og Verdensbanken i stigende grad på ulighed. OECD har gennem det seneste ti år analyseret uligheder i indkomster, og hvilken betydning uligheden har for hele samfundet. Det skete senest på OECD’s årlige forum i maj måned.

Når OECD’s Centre for Opportunity and Equality (COPE) beskriver ulighedens betydning, sker det blandt andet med henvisning til Francois Bourguignon, der både har været cheføkonom i Verdensbanken og leder af Paris School of Economics.

”Stigende ulighed i et samfund vil med stor sandsynlighed føre til sociale eller politiske problemer,” siger han i en videopræsentation fra COPE.

I en international sammenhæng udmærker Danmark sig ved at have en mindre forskel mellem høje og lave indkomster end langt de fleste andre lande. Men den internationale tendens til stigende ulighed slår også igennem i Danmark, hvor uligheden er steget siden de første målinger tilbage i 1980’erne. Det sker blandt andet, fordi lønningerne for de bedst lønnede danskere stiger mere end lønningerne for de lavestlønnede danskere. Se figur 3.

Også i Danmark kan stigende ulighed få en betydning, der rækker langt ud over forskellene i indtægter og helt ind i kernen af vores samfund.

”Den politiske samtale ophører, når grupper i samfundet kommer for langt fra hinanden. Her spiller uligheden ind. De grupper, der føler sig ramt og dårligst beskyttet, mister tilliden til fællesskabet og mister følelsen af at tilhøre et fællesskab, der er for alle. Hvis man kan se, at vi ikke alle sammen deler skæbne, så får det betydning for værdierne,” siger Morten Frederiksen.

Når flere danskere siden den seneste undersøgelse i 2008 mener, der skal være større indkomstmæssig lighed, kan det skyldes en række faktorer.

Det kan handle om den økonomiske krise, de politiske reformer og den oplevede stigning i uligheden. Det kan også handle om faldende tiltro til, at man selv kan rykke op i den højere lønnede del af befolkningen.

Solidariteten vokser

Skiftet fra den individualistiske tiltro til økonomiske tilskyndelser og til det fællesskabsorienterede ønske om mere økonomisk lighed står ikke alene. 

Morten Frederiksen kan også se, at danskerne i stigende grad interesserer sig for hinandens levevilkår ud over det økonomiske.

Interessen omfatter mennesker med handicap, syge og ældre, altså grupper, de fleste personligt kan blive en del af. Interessen for de områder kan derfor skyldes en væsentlig egeninteresse.

Men også interessen for arbejdsløses og – mere overraskende – indvandreres levevilkår er stigende. Se figur 4.

”Når danskerne bekymrer sig mere om andre gruppers levevilkår, kan det skyldes en oplevelse af, at de grupper bliver beskyttet dårligere end tidligere. Det kan også være, at man ikke synes, problemerne er selvforskyldte på samme måde som før krisen i 2008. For indvandrernes vedkommende kan det være, at danskerne i stigende grad opfatter dem som en del af fællesskabet,” siger Morten Frederiksen.

Helt ligesom på de andre områder er det både kortuddannede og længere uddannede danskere, der udviser en stigende interesse for andre

”Forklaringen kan være, at de oplever, at velfærdsstaten passer dårligere på de svage og uheldige – at den sociale kontrakt er under forandring,” siger han.

Fordelingspolitikken skiller fortsat danskerne

Selv om alle danskere efterlyser mere indkomstmæssig lighed, afspejler det sig ikke i tilgangen til det politiske.

Her betyder ens klassemæssige baggrund overraskende nok stadigt mere. Det betyder, at lavindkomstgrupper i stigende grad står over for højindkomstgrupper i vurderingen af fordelingspolitikken – med andre ord skattepolitikken – som er et af de redskaber, der kunne øge den økonomiske lighed i samfundet.

”Vi kan se, at forskellene i indkomst sætter sig i holdningerne til fordelingspolitikken. Vi skal helt tilbage til 1980’erne for at se en tilsvarende forskel,” siger Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, der sammen med kollegaen Gitte Sommer Harrits har undersøgt, hvordan de politiske værdier afhænger af ens klassemæssige placering og, ikke mindst, ens egen opfattelse af, hvilken klasse man tilhører.

”Op til og lige efter valget i 2001 blev klasse og social baggrund anset for at være noget gammeldags snak, der ikke havde betydning for, hvordan folk forholdt sig politisk,” siger Rune Stubager.

Det har ændret sig, og indkomst og klasse betyder nu igen mere. Men dermed er vi ikke tilbage ved den logik, der dominerede det meste af det 20. århundrede, og hvor arbejderklassen stemte på venstrefløjen ud fra økonomiske overvejelser.

I dag fylder værdipolitikken og i særlig grad udlændingepolitikken mere.

”På det holdningsmæssige plan er arbejdsklassens vælgere udsat for et krydspres mellem to sæt af værdier. De ligger i stigende grad til venstre på fordelingspolitikken og til højre på værdipolitikken,” siger han.

Forrige artikel Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash Næste artikel Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.