Fattigdomskrisens nye ansigt

Der er gjort store sociale fremskridt, og flere hundrede millioner af mennesker er løftet ud af den ekstreme fattigdom. Den teknologiske revolution med mobiltelefoni og internet er en game changer, fra Asien til Afrika. Nye voksende uligheder og relativ forarmelse af middelklassen i de vestlige lande kan udløse nye sociale konflikter og politiske spændinger. Fattigdomskrisen har store konsekvenser for finans-, sundheds- og sikkerhedskrisen.

Globaliseringen og den øgede verdenshandel har bidraget til at løfte hundrede millioner af mennesker ud af fattigdom, og i de sidste par årtier er antallet af verdensborgere i ekstrem fattigdom halveret. Det er et imponerende fremskridt. Ikke mindst Kina er med sin langvarige økonomiske vækst og integration i den globale handel med til at drive udviklingen frem. Men dermed er den globale fattigdomskrise langtfra aflyst. Den præger virkeligheden på dramatisk vis i en række udviklingslande, og den er gradvist også ved at rykke ind i hjertet af de vestlige samfund.

Fattigdomskrisen er én af syv forbundne megakriser, som kommer til at præge 2013. Læs analyser af de øvrige kriser her.

I dag lever 1,2 milliarder mennesker i ekstrem fattigdom og skal klare sig for mindre end 1,25 dollar om dagen. Verdensbanken vurderer, at der i 2015 stadig vil være cirka en milliard mennesker i ekstrem fattigdom. Yderligere 1,2 milliarder mennesker lever for 1,25-2 dollar om dagen.

1,3 millioner mennesker i verden lever uden elektricitet, og næsten 900 millioner mangler adgang til rent drikkevand. De fattige i udviklingslandene er særdeles sårbare over for prisændringer på fødevaremarkedet, de er dårligt udrustet til at beskytte sig mod klimaforandringerne, og de står i første række, når livstruende sygdomme og epidemier breder sig på tværs af landegrænserne.

Sultens slavehær" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/1d3f1-bjm_fig12_afrikas_opkobling_pa_internettet_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a8b1d-bjm_fig12_afrikas_opkobling_pa_internettet_0.png | Forstør   Luk

Det afrikanske kontinent er for alvor ved at træde ind i internettidsalderen, og massive investeringer i fiberoptiske kabler og mobile telefonnet er ved at gøre hundrede millioner af afrikanere til digitale indvandrere.

Kilde: Verdensbanken. [/graph]

I kølvandet på finanskrisen steg fattigdommen i takt med de stigende fødevarepriser. Det ramte ikke mindst de fattigste udviklingslande, hvor borgerne bruger op imod 80 pct. af deres indkomst på mad.

Da fødevarepriserne faldt i 2009 og 2010, gjorde det et stort indhug i den ekstreme fattigdom, og Verdensbanken kunne allerede i 2010 erklære, at man havde nået sit millennium-mål om at halvere fattigdommen inden 2015. Men der er stadig kæmpe udfordringer, og noget tyder på, at fattigdomskrisen igen er ved at blive forværret som følge af de sidste par års kraftige stigning i fødevarepriserne. Mange af verdens fattigste bor i skrøbelige stater med svage institutioner, korruptionen er høj, og det samme er risikoen for konflikter og krige.

Asien er hjemsted for de fleste fattige i verden, men den hastige økonomiske vækst i Indien er ved at ændre billedet. I løbet af få år vil den globale fattigdomskrises centrale omdrejningspunkt være flyttet til Afrika. I 2025 vil der ifølge Verdensbankens prognose kun være 600 millioner mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, men op imod fem sjettedele af dem vil bo i Afrika.

Derfor er nødhjælpsorganisationer og filantropiske fonde i stigende grad begyndt at fokusere på hjælp til Afrika i de senere år, og der er sket visse fremskridt. I halvdelen af de afrikanske lande kommer 90 pct. af børnene i skole, og det er afgørende for at løfte levevilkårene, produktiviteten og væksten i disse samfund.

De høje råvarepriser har foreløbigt sikret de råvareproducerende afrikanske lande økonomisk fremgang selv efter finanskrisen, men en række afrikanske lande, der er nettoimportører af fødevarer, er meget sårbare. De afrikanske lande har samlet set udsigt til vækstrater på omkring 4-5 pct. i de næste år, og kommer der også øget politisk stabilitet i Nordafrika – hvilket ikke er sikkert – så er der udsigt til, at millioner af afrikanere bliver løftet ud af fattigdom i de kommende år.

Teknologisk revolution mod fattigdom

Den vigtigste drivkraft bag velstandsløftet og kampen mod fattigdommen ser ud til at blive de nye teknologier. Det er ikke mindst den hastige udbredelse af mobiltelefoner, der er en game changer. I 2005 havde 90 millioner afrikanere en mobiltelefon – i dag er det over 640 millioner.

Mere end halvdelen af den afrikanske befolkning er steget med på den mobile revolution, der har gjort udviklingslandene til den helt store vækstdriver på dette globale marked. Op imod hver femte mobiltelefon i Afrika er en smartphone, og noget tyder på, at afrikanerne springer pc-revolutionen over og rykker direkte ind i den mobile æra. Det har sin forklaring. Mobiltelefonen er af vital betydning for bønder i landområderne, den nye generation af mikro–iværksættere i byerne og handelsfolk, der kan bruge den til at få viden om prisudviklingen på markederne, kommunikere med hinanden og skaffe sig nye leverancer.

Der har samtidig været en eksplosiv vækst i mobile banksystemer i Afrika, der drives frem af aktører som M-Pesa, Kiva og andre nye spillere. Selv Visa og MasterCard er begyndt at investere i dette marked. Endnu har det store flertal af afrikanere ikke direkte adgang til internettet, og kontinentet har manglet båndbredde, men Afrika er nu ved at blive koblet op på det globale netværk med nye fiberoptiske kabler. Se figur 2.

Ifølge den engelske tænketank Overseas Development Institute kan udviklingen på sigt måske føre til en destruktion af den klassiske bistandsmodel, hvor rige stater i de vestlige lande sender penge til ofte korrupte regeringer i udviklingslandene. Takket være teknologien kan den økonomiske hjælp nu personliggøres. Direkte støtte og mikrolån til fattige borgere i udviklingslandene er nu blevet en reel mulighed takket være den teknologiske udvikling.

”I 2010 havde kun 10 pct. af verdens fattige en bankkonto, men der var 5,3 millioner mobile abonnenter i verden. I 2025 vil næsten universel mobildækning muliggøre, at næsten alle fattige får en mobil bankkonto,” fastslår ODI i en fremtidsprognose frem til 2025. Selve udviklingsbistandens natur kan ændre karakter fra at være udbudsdreven til at blive en efterspørgselsdreven proces.

Der er stadig en masse risici, som kan slå denne udvikling ud af kurs. Mange af staterne er meget sårbare og har svage institutioner, der måske vil søge at blokere den empowerment af de fattigste borgere, som den mobile revolution åbner op for. Samtidig er ikke mindst det afrikanske kontinent, men også dele af Asien i risikozonen, hvis klimaforandringerne accelererer og forlænger tørkeperioderne med fare for nye sultkatastrofer og højere fødevarepriser. Løsningen af den globale fattigdomskrise er nært forbundet med klimakrisen.

Fattigdomskrisen er dog ikke bare noget, der rammer udviklingslandene. Den finansielle og økonomiske krise er også synlig i de vestlige økonomier, hvor en ny relativ fattigdom og stigende ulighed i befolkningen er under udvikling.

Middelklasseborgere, der tidligere følte sig sikre på et job og en indkomst, er ved at blive marginaliserede, samtidig med at ulighederne mellem rig og fattig øges. En undersøgelse fra Indiana University har vist, at 46 millioner amerikanere lever i fattigdom, og alene under finanskrisen er 10 millioner amerikanere faldet under fattigdomsgrænsen. I flere af de sydeuropæiske lande har der været store protestdemonstrationer, og i USA advarer en række førende økonomer, herunder nobelprisøkonomen Joseph Stiglitz, om, at den store ulighed i samfundet også kan blive en vækstdræber.

”Den sociale fabrik” er udfordret, og det er ikke sikkert, at de gamle, relativt velbetalte job i industrien og serviceerhvervene vender tilbage, for automatisering og globalisering vinder frem og er med til at trykke lønningerne. I dag er der over 1,2 millioner industrirobotter i verden, og selv kinesiske virksomheder er i stor stil begyndt at investere i nye fleksible og højeffektive robotter, der kan arbejde uafbrudt 24 timer i døgnet. Samtidig breder automatiseringen sig til servicesektoren – fra støvsugerrobotter til selv-servicesystemer i supermarkederne. Det åbner i princippet for større frihed og fritid, men kan meget vel også føre til et nedadgående lønpres og mere usikre job for de lavtuddannede lønmodtagere.

Ifølge en af verdens førende risikoanalytikere, Thierry­ Malleret, kan den relative forarmelse af middelklassen blive en tændsats til global ustabilitet og nye sociale ubalancer. ”Den ændrede lykke og faldende velstand, som verdens middelklasse oplever, vil skabe voksende frustrationer i de rige lande og nye ubalancer i de fremvoksende markeder, hvor forventningerne er stigende, men ikke lette at imødekomme. Når regeringerne presses til at beskære eller begrænse de offentlige udgifter, og folk oplever, at byrderne ikke fordeles ordentligt på tværs af de sociale grupper, så kan det udløse en voksende bølge af sociale frustrationer”, vurderer han.

[graph title="Afrikas opkobling på internettet" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Steve Song og Deutsche Welle, 2012. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu