Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger

SUNDHEDSKOMMUNIKATION: De fleste ser det nok som entydigt positivt, at magthavernes monopol på sandheden med internettet er blevet brudt. Men for debatten om HPV-vaccine og livmoderhalskræft gælder nærmest det modsatte. Sundhedsmyndighederne må erkende, at de er oppe imod stærke irrationelle kræfter.

Af Anders Colding-Jørgensen
Adfærdspsykolog (cand.psych.) og kommunikationsrådgiver i Mindhouse

 

Hvad tænker du, hvis jeg siger HPV-vaccine?

Hvis du tænker på unge piger med uforklarlige symptomer, så er du sandsynligvis blevet påvirket af en særlig type af propaganda. Denne propaganda er ikke skabt og distribueret af en stat eller en organisation.

Der er derimod tale om folkepropaganda, som skabes af bekymrede borgere, modstandere af medicinalindustrien, konspirationsteoretikere og ikke mindst en masse bekymrede forældre, og som distribueres via digitale kanaler.

Når jeg siger HPV-vaccine, burde du faktisk tænke på livmoderhalskræft. For ifølge flertallet af forskere kan der ikke påvises nogen sammenhæng mellem HPV-vaccine og disse symptomer, men til gengæld en meget stærk sammenhæng mellem infektion med HPV og livmoderhalskræft.

Og du er da et oplyst og rationelt menneske, ikke?

”Men jeg er netop ikke påvirket af propaganda. Jeg følger blot med i vaccinedebatten,” siger du måske.

Men det er faktisk min pointe. For denne type af associativ propaganda spreder sig nemlig, når man forsøger at tilbagevise den. Og når først dit mentale link mellem vaccinen og de uforklarlige symptomer er etableret, er det lige meget hvorfor.

Næste gang nogen taler om HPV-vaccine, vil du måske selv begynde at nævne piger med uforklarlige symptomer, og hvis du f.eks. gør det på Facebook, er du med til at sprede og forstærke propagandaen. 

Frontalangreb på videnskaben

Med internettet og de sociale medier er viden og sandhed blevet demokratiseret. Det betyder, at vi som borgere kan kigge magthavere i kortene og selv skaffe adgang til, korrigere og producere viden. Og hvis magthavere forsøger at undertrykke sandheden, vil den ofte finde vej ad sociale mediestrømme alligevel.

Det ser de fleste nok som noget entydigt positivt.

Men demokratiseringen af viden betyder også, at forskere, myndighedspersoner og eksperter ikke længere kan tage deres monopol på sandheden for givet. I en digitaliseret virkelighed tilhører sandheden nemlig den, der formår at få mennesker i tale.

Det betyder f.eks., at forskere, der har undersøgt HPV-vaccinens effekter i årevis, må se et Facebook-opslag fra en mor med en syg datter eller en case fra en journalist på TV 2 ramme langt flere mennesker og få langt større indflydelse på vaccinationsfrekvensen end flere års forskning.

Og det er måske knap så entydigt positivt.

I dag er det et faktum, at enhver, uanset viden om vacciner, kan nå ud til danske forældre med sin version af sandheden, hvis blot vedkommende er i stand til at skrive en spændstig Facebook-opdatering eller et effektivt blogindlæg.

At enhver stemme tæller lige meget, er jo netop et hæderkronet træk ved vores demokratiske folkestyre, men hvor det demokratiske folkestyre er et pragmatisk værktøj til forhandling af vigtige samfundsbeslutninger, er demokratisering af den videnskabelige sandhed et frontalangreb på vores videnskabelige tradition.

For hvad gør man med sin videnskabeligt funderede sandhed, hvis ingen længere gider at lytte til den?

Følelser er den nye kampplads

Det postfaktuelle samfund er jo ikke et samfund, hvor man pludselig er begyndt at tale usandt. Det postfaktuelle samfund er et samfund, hvor videnskabelige facts blot er ét argument blandt mange, og hvor facts skal kæmpe og forhandle med et ofte vigtigere debatargument, nemlig at noget føles rigtigt.

Og netop følelser er ved at blive fremtidens kampplads for skabelse og udbredelse af viden og sandhed. Takket være folk som psykologen og nobelprismodtageren Daniel Kahneman og begreber som adfærdsøkonomi og ’nudging’ ved flere i dag, at det ikke er nok at give mennesker adgang til alle facts, hvis man vil have dem til at træffe den mest hensigtsmæssige beslutning.

Vi handler nemlig irrationelt og filtrerer facts igennem følelser, holdninger og såkaldte kognitive ’biases’. Det betyder ikke, at vi handler ulogisk, blot at vi handler efter logikker, som bestemmes af modtagerens emotionelle og kognitive apparat, og ikke af formel logik, der udelukkende bygger på kendsgerninger.

Men netop derfor er der ingen vej udenom for forskere og sundhedsmyndigheder. Det irrationelle menneske er den nye modtager. Banen for formidling er redefineret af informations- og kommunikationsteknologi, og sandhedsmonopolet er brudt. Og det kommer ikke tilbage.

’Ikke’ giver ingen omtale

Der er ikke brug for at formidle mere viden, og heller ikke for bedre deklaration af viden eller mere transparens.

Der er brug for en helt ny forståelse af, hvad sandhed og formidling er. En forståelse, der ikke tager udgangspunkt i sandhed og videnskab, men i modtagerens måde at percipere og forstå sandhed og viden på.

Lad mig give et eksempel:

Hvis videnskabsfolk f.eks. skal tilbagevise vaccinationsmyter, består det fornemmeste og mest videnskabeligt redelige argument i at konkludere, at man ikke kan påvise en sammenhæng mellem vaccine A og symptom B.

Som det eksempelvis ses i denne eksemplariske videnskabelige konklusion fra videnskab.dk:

”Et nyt dansk studie har gennemgået den eksisterende litteratur om HPV-vaccinen og dens bivirkninger. […] Studiet finder ingen øget hyppighed af alvorlige sygdomme som autoimmune, neurologiske og tromboemboliske lidelser samt POTS og CRPS.” 

Her kan man let tro, at det største kommunikationsmæssige problem er, at teksten indeholder fremmedord og medicinske fagbegreber. Men selv om man omformulerede teksten, så en 10-årig kan forstå den, ændrer det ikke ved det helt fundamentale problem, som den slags kommunikation står over for:

En ’ikke-sammenhæng’ er noget af det sværeste at formidle effektivt i et Facebook-opslag.

Man kan ikke vise fotos af en ikke-sammenhæng, ikke fortælle medrivende historier om en ikke-sammenhæng. Ikke-sammenhænge fører til ikke-cases, og det mentale billede på en ikke-sammenhæng er – ja, ingenting.

Så hvor en sådan påvist ikke-sammenhæng nærmest repræsenterer guldstandarden for en videnskabelig og forbeholden undersøgelse af verden, repræsenterer kommunikationen af den et diffust og defensivt ikke-budskab, som det er meget svært at gøre interessant og emotionelt appellerende. Sender man sådan et budskab ud i mediehavet, går det til bunds efter kort tid.

Og ikke nok med det. Som jeg nævnte tidligere, ender man paradoksalt nok med at skrive ’HPV-vaccine’ og ’alvorlige sygdomme’ i samme sætning rigtig mange gange, hver eneste gang man fremfører, at HPV-vaccine ikke påviseligt fører til ’alvorlige sygdomme’.  Og fra et modtagerperspektiv er en sådan negation en relativt avanceret mental operation, som foregår i hjernebarken og forudsætter sprog.

På et fornuftsplan forstår du formentlig godt, at der ikke er en sammenhæng mellem HPV-vaccine og ’alvorlige sygdomme’. Men mere primitive dele af din hjerne kobler blot de to ting sammen, og det er tilfældigvis disse dele af hjernen, der også hjælper dig med at håndtere fare, frygt og trusler.

Med andre ord forstærker man altså præcis det mentale link, som man ønsker at udslette, jo mere man prøver at tilbagevise den kliniske sammenhæng.

Fra defensiv til offensiv

Der er brug for nye, modtagerorienterede måder at kommunikere på. Og i tilfældet HPV er de første skridt faktisk allerede taget i den nye kampagne ’Stop HPV – stop livmoderhalskræft’ fra Sundhedsstyrelsen. Man er nemlig begyndt at fortælle historier om mennesker, der får livmoderhalskræft, og det er af flere grunde det helt rigtige at gøre:

For det første kommer man væk fra den defensive påvisning af ikke-sammenhæng, som er så håbløs at lave kommunikation omkring.

I stedet får man en positiv sammenhæng mellem HPV og kræft kommunikeret, og det giver mulighed for at kommunikere anderledes offensivt med ens egne mentale billeder, fotos og cases. Mennesker, der rent faktisk får kræft af HPV, er et stærkt kommunikativt modsvar til unge piger, der angiveligt får symptomer af HPV-vaccine.

For det andet ophører man med at forstærke det mentale link, man ønsker at udslette, fordi man i stedet taler om sammenhængen mellem HPV og livmoderhalskræft frem for at gentage det påståede link mellem HVP-vaccine og uforklarlige symptomer.

Jeg oplever efterhånden en voksende forståelse for, at man fra myndighedernes side er nødt til at kommunikere til folks følelser. Men når jeg så forklarer, at det bedste bud her rent faktisk er at gøre mennesker bange for sygdommen, viger forståelsen, og blikket bliver flakkende.

”Det er muligt, at frygt virker, men har du ikke nogle rarere følelser, vi kan tale til? For det virker altså lidt ulækkert at skulle gøre folk bange,” kunne en typisk indvending lyde.

Men for mig er sagen ret lige til: Når folk er mere bange for kræftvaccinen end for kræften selv, er det altså der, vi skal begynde vores indsats.

Det skylder vi ærlig talt de mere end 100 kvinder, som hvert år dør af livmoderhalskræft.

Forrige artikel Tre pejlemærker for fremtidens danske erhvervsfremmesystem Tre pejlemærker for fremtidens danske erhvervsfremmesystem Næste artikel Fra flygtning til kandidat: Her er et projekt der virker Fra flygtning til kandidat: Her er et projekt der virker

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.