Folkeskolens nødvendige realitetstjek

Regeringens forslag til folkeskolereform ventes at samle et flertal på Christiansborg, og det kan føre til den mest vidtgående reform af folkeskolen i mange år. Planerne er ambitiøse, men det tegner til at blive en slowmotion-reform, der gennemføres for langsomt. Samtidig kan forslaget om at øge lærernes undervisningstid skabe nye konflikter med lærerne, der har afgørende betydning for at føre reformen ud i livet. Og det er et af de helt store paradokser i en reform, hvor regeringen ellers inviterer alle parter til at indgå i et fælles partnerskab om folkeskolens fremtid.

Sagen om Uffe Elbæk og Akademiet for Utæmmet Kreativitet trak i går de store overskrifter på avisernes websider, fordi medierne som oftest er mere optaget af skandaler end af tunge reformer.

For regeringen var det bestemt ikke en optimal måde at lancere det ambitiøse forslag til en ny folkeskolereform. Der var simpelthen for meget støj på linjen med sagen om utæmmet kreativitet, dyre middage, vennetjenester og fortsatte spekulationer om en mulig ministerfyring. Den intense mediedækning var samtidig udtryk for en realitetsforskydning. For Danmarks fremtid er det langt vigtigere, at den forestående folkeskolereform lander rigtigt end at følge de nye detaljer i Elbæk-sagen. Regeringens forslag til en ny folkeskolereform fortjener da også langt større opmærksomhed.

Folkeskolereformen kan blive et markant og væsentligt skridt til at forbedre skolen. Den vil give eleverne flere timer på skolerne, så de får en længere og mere sammenhængende skoledag, hvor der også bliver bedre tid til mere afvekslende forløb mellem undervisning og leg, motion og kreative aktiviteter.

Login