Efter knap et år ved magten er det endnu ikke lykkedes statsminister Helle Thorning-Schmidt at gøre sin socialdemokratiske forgænger Nyrup kunststykket efter og kickstarte dansk økonomi. Arbejdsløsheden er steget en smule siden valget, beskæftigelsen er faldet, og væksten er fortsat ikke noget at prale af.

Optimistisk prognose

Finansminister Bjarne Corydon slog den optimistiske tone an, da han præsenterede regeringens finanslovsudspil med en buket af nye investeringer, der skal skabe vækst og arbejdspladser.

”Det er alle sammen investeringer, der er vigtige for Danmarks fremtid, og kan samlet set betragtes som en markant udvidelse af den oprindelige kickstart fra finansloven for 2012,” sagde Bjarne Corydon.

De mange investeringsinitiativer, hvoraf nogle er forhandlet på plads tidligere på året, omfatter bl.a.:

• 3,9 milliarder kr. over de kommende år til en ny Storstrømsbro
• Fremrykning af erhvervsinvesteringer for 15-20 milliarder kr. i 2012 og 2013
• 6,2 milliarder kr. til grønne infrastrukturinvesteringer i 2012-2016
• Energiaftalen øger grønne investeringer med 90-150 milliarder kr. frem mod 2020
• Rammen til renovering af boliger øges med 4,1 milliarder kr. i 2012
• 3 milliarder kr. til nye supersygehuse i 2013
• 2,5 milliarder kr. i 2013 til klimatilpasning
• 6,5 milliarder kr. i 2012 og 2013 til modernisering af universiteterne
• 600 millioner kr. til omfattende ungepakke i 2012-2016
• 600 millioner kr. til uddannelsesløft af ledige m.v. i 2013-2015.

Regeringens regnestykke bygger dog på en række optimistiske og meget usikre skøn.

En stor del af den forventede jobeffekt kommer fra det såkaldte investeringsvindue, som regeringen forhandlede på plads i juni. Ordningen giver virksomhederne mulighed for en midlertidig lempelse af afskrivningsreglerne og skønnes at have en jobeffekt på 6.500 personer til næste år.

Men som Økonomi- og Indenrigsministeriet selv skriver i sin nye Økonomiske Redegørelse: ”Investeringsvinduet skønnes isoleret set at løfte erhvervsinvesteringerne med i størrelsesordenen 15-20 milliarder kr. i 2012 og 2013. Der er dog betydelig usikkerhed om omfanget af merinvesteringerne i 2012 og 2013, idet der er et begrænset erfaringsgrundlag for denne type initiativer.”

Samtidig bygger regeringens prognose også på et meget optimistisk vækstskøn for næste år. Den forventer, at nye tiltag som f.eks. skattereformen, investeringsvinduet, renovering af almene boliger og klimapakken øger væksten med henholdsvis 0,6 pct. i år og 0,3 pct. til næste år, så den samlede BNP-vækst bliver på 1,7 pct. i 2013. Se figur 3.

[graph title="Optimistisk skøn" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/907c1-tka_fig3_bnpvaekst.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6a461-tka_fig3_bnpvaekst.png" text="Regeringen forudser en BNP-vækst på 1,7 pct. næste år."]Kilde: Finansministeriet. [/graph]

Den vurdering har allerede fået en hård dom fra en række fremtrædende økonomer, der mener, at der nærmest skal mirakler til, hvis regeringen skal have held til at nå det mål.

En anden joker er kommunerne. Når landets borgmestre i morgen mødes for at diskutere næste års budgetter, bliver det formentlig ikke børnepasning, skoler og ældrepleje, der bliver det varmeste tema. Det bliver borgmestrenes mange byggeplaner, der rammer hovedet mod regeringens anlægsloft på 15,5 milliarder kr.

En rundspørge foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner blandt borgmestrene indikerer, at de har byggeplaner for over 20 milliarder. Derfor må mange projekter lægges tilbage i skuffen, og byggebranchen kan se frem til færre kommunale opgaver næste år.

Det er heller ikke sikkert, at regeringens mange investeringsinitiativer resulterer i tusindvis af nye job til danske murere, tømrere og elektrikere. Jobbene kan også gå til polske, russiske eller lettiske håndværkere.

Finansminister Bjarne Corydon har dog tillid til, at danske håndværkere nok skal få del i de nye job. ”Jeg oplever signaler fra fagforeninger som 3F om, at det er nu, man skal være vaks og tage initiativ til at uddanne sine medlemmer for at kunne få de job, som kommer i kraft af investeringerne,” siger Bjarne Corydon.

Dertil kommer, at den allerede planlagte stramning af finanspolitikken – inkl. genopretningsaftalen – for at leve op til EUs budgetkrav svækker beskæftigelsen med ca. 9.500 personer, så den samlede jobeffekt reelt ikke bliver 21.000 men "kun" 11.500 personer.

Thornings udfordring

De sidste årtier er der skabt meget klare billeder af, hvad der har været de skiftende statsministres claim to fame:

Poul Schlüter rettede op på økonomien efter Anker Jørgensen. Poul Nyrup Rasmussen fik bugt med den høje arbejdsløshed og relancerede Socialdemokratiet som et økonomisk ansvarligt parti. Anders Fogh Rasmussen strammede udlændingepolitikken, lagde låg på skatterne og indførte øget valgfrihed på velfærdsområdet. Lars Løkke Rasmussen sikrede den økonomiske holdbarhed, da den økonomiske krise ramte Danmark.

Hvad der vil præge Thornings eftermæle, er for tidligt at sige. Men hun vil med garanti blive målt på sin evne til at skabe nye job og vækst, der kan sikre velfærdssamfundet. Foreløbig har hun ikke haft stort held med opgaven.

Trepartsforhandlingerne var udset som løftestang, og hun talte selv forventningerne op ved at sammenligne forhandlingerne med den historiske Fælleserklæring fra 1987, der prioriterede ”jobfest frem for lønfest”. Men forhandlingerne brød sammen, inden de for alvor var kommet i gang. Og der er ikke udsigt til, at arbejdsmarkedets parter i denne valgperiode bliver inddraget yderligere i store samfundsøkonomiske løsninger.

Med sin oprindelige kickstart har hun stillet danskerne tusindvis af job i udsigt. Men foreløbig er det svært at se resultaterne. Det kom De Radikales gruppeformand, tidligere økonomiminister Marianne Jelved, da også til at sige til dagbladet Information for knap en måned siden. Dagen før finansloven blev offentliggjort, trak Jelved dog kritikken tilbage i et interview med Jyllands-Posten. Samtaler med ministre havde tilsyneladende overbevist hende om, at kickstarten alligevel havde ført til øget beskæftigelse.

Som bekendt kan der ske meget på to-tre år i dansk politik. Og Thorning kan håbe på, at de internationale konjunkturer begynder at vende, så ordrebøgerne igen bliver tykkere i landets virksomheder.

De daglige afhøringer i undersøgelseskommissionen, der skal finde ud af, hvem der lækkede Thornings skattepapirer til BT, og om folk i bl.a. Skatteministeriet forsøgte at påvirke sagsbehandlingen, kan slide på Venstre i de næste måneder og give Thorning et tiltrængt pusterum.

Men i sidste ende kan det næste valg meget vel komme til at ligne valgkampen i 2005, hvor beskæftigelsespolitikken blev et af de dominerende temaer, og hvor lukningen af Danish Crowns slagteri i Hjørring to dage inde i valgkampen fik de to hovedrolleindehavere, Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft, til at kappes om at love mest hjælp til 500 fyrede slagteriarbejdere.

De kommende finanslovsforhandlinger giver en forsmag på dette opgør. Forskellen er bare, at nordjyske slagteriarbejdere nu er skiftet ud med dagpengemodtagere. Enhedslisten kritiserer regeringen for ikke at gøre nok for at skabe ny job. Partiet vil have en garanti for, at ledige, der står til at miste deres dagpenge, enten tilbydes et job eller får lov at beholde deres dagpenge, hvis partiet skal lægge stemmer til finansloven. Samtidig skal der investeres mere i at skabe nye grønne job.