Fornyet kickstart skal redde Thorning

Efter knap et år ved magten er det endnu ikke lykkedes statsminister Helle Thorning-Schmidt at gøre sin socialdemokratiske forgænger Nyrup kunststykket efter og kickstarte dansk økonomi. Arbejdsløsheden er steget en smule siden valget, beskæftigelsen er faldet, og væksten er fortsat ikke noget at prale af.

21.000 nye job" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/01b1b-tka_fig2_ledighed.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4e6c1-tka_fig2_ledighed.png | Forstør   Luk

Regeringen forventer 158.000 ledige til næste år.

Kilde: Finansministeriet. [/graph]

Nu forsøger regeringen med sit nye finanslovsforslag igen at puste nyt liv i økonomien. Skattereform, investeringsvindue, nye offentlige milliardinvesteringer og en række andre initiativer, som regeringen har forhandlet på plads i løbet af foråret, skal sammen med den "gamle" kickstart skabe godt 10.000 job i år og 21.000 job til næste år. Se figur 1.

For Helle Thorning-Schmidt er det afgørende, at manøvren lykkes. Nøgleopgaven for en socialdemokratisk regering er at sikre lav arbejdsløshed. Og det er en af de parametre, hun vil blive målt på ved næste valg. Lykkes det ikke, får hun meget svært ved at fastholde regeringsmagten.

At dømme ud fra finanslovsudspillet bliver det mere end svært. Regeringen har hævet sine skøn for ledigheden i 2013 fra 152.000 til 158.000 og ligger dermed mere på linje med de økonomiske eksperter, der forudser øget arbejdsløshed til næste år. Se figur 2.

Holder den prognose, vil Helle Thorning-Schmidt næppe blive udråbt som den store kurveknækker. Hun vil i givet fald have forkortet arbejdsløshedskøen med ca. 3.000 personer, siden hun overtog regeringsmagten.

Samtidig balancerer økonomien på randen af en ny recession. Danmarks Statistik offentliggjorde i dag onsdag nye nationalregnskabstal, der i andet kvartal afslører negativ vækst på 0,5 pct. af BNP. Der er samtidig stor risiko for afmatning i eksporten, hvilket kan betyde endnu flere fyringer i den private sektor, underminering af de positive effekter af regeringens initiativer og udhulning af regeringens økonomiske strategi for at skaffe flere i arbejde.

[graph title="Lille fald" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Finansministeriet. 

Optimistisk prognose

Finansminister Bjarne Corydon slog den optimistiske tone an, da han præsenterede regeringens finanslovsudspil med en buket af nye investeringer, der skal skabe vækst og arbejdspladser.

”Det er alle sammen investeringer, der er vigtige for Danmarks fremtid, og kan samlet set betragtes som en markant udvidelse af den oprindelige kickstart fra finansloven for 2012,” sagde Bjarne Corydon.

De mange investeringsinitiativer, hvoraf nogle er forhandlet på plads tidligere på året, omfatter bl.a.:

  • 3,9 milliarder kr. over de kommende år til en ny Storstrømsbro
  • Fremrykning af erhvervsinvesteringer for 15-20 milliarder kr. i 2012 og 2013
  • 6,2 milliarder kr. til grønne infrastrukturinvesteringer i 2012-2016
  • Energiaftalen øger grønne investeringer med 90-150 milliarder kr. frem mod 2020
  • Rammen til renovering af boliger øges med 4,1 milliarder kr. i 2012
  • 3 milliarder kr. til nye supersygehuse i 2013
  • 2,5 milliarder kr. i 2013 til klimatilpasning
  • 6,5 milliarder kr. i 2012 og 2013 til modernisering af universiteterne
  • 600 millioner kr. til omfattende ungepakke i 2012-2016
  • 600 millioner kr. til uddannelsesløft af ledige m.v. i 2013-2015.

Regeringens regnestykke bygger dog på en række optimistiske og meget usikre skøn.

En stor del af den forventede jobeffekt kommer fra det såkaldte investeringsvindue, som regeringen forhandlede på plads i juni. Ordningen giver virksomhederne mulighed for en midlertidig lempelse af afskrivningsreglerne og skønnes at have en jobeffekt på 6.500 personer til næste år.

Men som Økonomi- og Indenrigsministeriet selv skriver i sin nye Økonomiske Redegørelse: ”Investeringsvinduet skønnes isoleret set at løfte erhvervsinvesteringerne med i størrelsesordenen 15-20 milliarder kr. i 2012 og 2013. Der er dog betydelig usikkerhed om omfanget af merinvesteringerne i 2012 og 2013, idet der er et begrænset erfaringsgrundlag for denne type initiativer.”

Samtidig bygger regeringens prognose også på et meget optimistisk vækstskøn for næste år. Den forventer, at nye tiltag som f.eks. skattereformen, investeringsvinduet, renovering af almene boliger og klimapakken øger væksten med henholdsvis 0,6 pct. i år og 0,3 pct. til næste år, så den samlede BNP-vækst bliver på 1,7 pct. i 2013. Se figur 3.

[graph title="Optimistisk skøn" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/907c1-tka_fig3_bnpvaekst.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6a461-tka_fig3_bnpvaekst.png" text="Regeringen forudser en BNP-vækst på 1,7 pct. næste år."]Kilde: Finansministeriet. [/graph]

Den vurdering har allerede fået en hård dom fra en række fremtrædende økonomer, der mener, at der nærmest skal mirakler til, hvis regeringen skal have held til at nå det mål.

En anden joker er kommunerne. Når landets borgmestre i morgen mødes for at diskutere næste års budgetter, bliver det formentlig ikke børnepasning, skoler og ældrepleje, der bliver det varmeste tema. Det bliver borgmestrenes mange byggeplaner, der rammer hovedet mod regeringens anlægsloft på 15,5 milliarder kr.

En rundspørge foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner blandt borgmestrene indikerer, at de har byggeplaner for over 20 milliarder. Derfor må mange projekter lægges tilbage i skuffen, og byggebranchen kan se frem til færre kommunale opgaver næste år.

Det er heller ikke sikkert, at regeringens mange investeringsinitiativer resulterer i tusindvis af nye job til danske murere, tømrere og elektrikere. Jobbene kan også gå til polske, russiske eller lettiske håndværkere.

Finansminister Bjarne Corydon har dog tillid til, at danske håndværkere nok skal få del i de nye job. ”Jeg oplever signaler fra fagforeninger som 3F om, at det er nu, man skal være vaks og tage initiativ til at uddanne sine medlemmer for at kunne få de job, som kommer i kraft af investeringerne,” siger Bjarne Corydon.

Dertil kommer, at den allerede planlagte stramning af finanspolitikken – inkl. genopretningsaftalen – for at leve op til EUs budgetkrav svækker beskæftigelsen med ca. 9.500 personer, så den samlede jobeffekt reelt ikke bliver 21.000 men "kun" 11.500 personer.

Thornings udfordring

De sidste årtier er der skabt meget klare billeder af, hvad der har været de skiftende statsministres claim to fame:

Poul Schlüter rettede op på økonomien efter Anker Jørgensen. Poul Nyrup Rasmussen fik bugt med den høje arbejdsløshed og relancerede Socialdemokratiet som et økonomisk ansvarligt parti. Anders Fogh Rasmussen strammede udlændingepolitikken, lagde låg på skatterne og indførte øget valgfrihed på velfærdsområdet. Lars Løkke Rasmussen sikrede den økonomiske holdbarhed, da den økonomiske krise ramte Danmark.

Hvad der vil præge Thornings eftermæle, er for tidligt at sige. Men hun vil med garanti blive målt på sin evne til at skabe nye job og vækst, der kan sikre velfærdssamfundet. Foreløbig har hun ikke haft stort held med opgaven.

Trepartsforhandlingerne var udset som løftestang, og hun talte selv forventningerne op ved at sammenligne forhandlingerne med den historiske Fælleserklæring fra 1987, der prioriterede ”jobfest frem for lønfest”. Men forhandlingerne brød sammen, inden de for alvor var kommet i gang. Og der er ikke udsigt til, at arbejdsmarkedets parter i denne valgperiode bliver inddraget yderligere i store samfundsøkonomiske løsninger.

Med sin oprindelige kickstart har hun stillet danskerne tusindvis af job i udsigt. Men foreløbig er det svært at se resultaterne. Det kom De Radikales gruppeformand, tidligere økonomiminister Marianne Jelved, da også til at sige til dagbladet Information for knap en måned siden. Dagen før finansloven blev offentliggjort, trak Jelved dog kritikken tilbage i et interview med Jyllands-Posten. Samtaler med ministre havde tilsyneladende overbevist hende om, at kickstarten alligevel havde ført til øget beskæftigelse.

Som bekendt kan der ske meget på to-tre år i dansk politik. Og Thorning kan håbe på, at de internationale konjunkturer begynder at vende, så ordrebøgerne igen bliver tykkere i landets virksomheder.

De daglige afhøringer i undersøgelseskommissionen, der skal finde ud af, hvem der lækkede Thornings skattepapirer til BT, og om folk i bl.a. Skatteministeriet forsøgte at påvirke sagsbehandlingen, kan slide på Venstre i de næste måneder og give Thorning et tiltrængt pusterum.

Men i sidste ende kan det næste valg meget vel komme til at ligne valgkampen i 2005, hvor beskæftigelsespolitikken blev et af de dominerende temaer, og hvor lukningen af Danish Crowns slagteri i Hjørring to dage inde i valgkampen fik de to hovedrolleindehavere, Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft, til at kappes om at love mest hjælp til 500 fyrede slagteriarbejdere.

De kommende finanslovsforhandlinger giver en forsmag på dette opgør. Forskellen er bare, at nordjyske slagteriarbejdere nu er skiftet ud med dagpengemodtagere. Enhedslisten kritiserer regeringen for ikke at gøre nok for at skabe ny job. Partiet vil have en garanti for, at ledige, der står til at miste deres dagpenge, enten tilbydes et job eller får lov at beholde deres dagpenge, hvis partiet skal lægge stemmer til finansloven. Samtidig skal der investeres mere i at skabe nye grønne job.

Forrige artikel Corydon glemmer miljøet Næste artikel Nye tal: Kickstarten virker ikke
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.