Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd

Passion og faglig erfaring driver i høj grad filantropiske foreningers og fondes indsatser. I takt med at problemfelterne bliver mere komplekse og projekterne længere, bliver måling og data i stigende grad afgørende – både før, under og efter.

At bedrive filantropi har alle dage været passion kombineret med erfaring og grundigt forarbejde. Som filantropisk forening eller fond har man noget, man brænder for og gerne vil understøtte. For Realdania er det at skabe øget livskvalitet gennem forskellige indsatser i det, vi kalder det byggede miljø.

Siden Realdania så dagens lys for lidt mere end 16 år siden, har vi støttet flere end 3.000 projekter – lige fra store komplicerede byudviklingsprojekter til små ildsjæleprojekter, hvor en mindre håndsrækning kan få et projekt helt i mål.

Vores arbejdsfelt er det byggede miljø – de fysiske rammer for vores liv. I Realdania tror vi på, at disse rammer er en effektiv motor for forandring og problemløsning i samfundet. Det gælder, uanset om vi arbejder med udsatte boligområder, Danmarks yderområder eller en truet bygningsarv. Et eksempel: Når vi i udsatte boligområder f.eks. arbejder med at skabe bedre fysiske forbindelser mellem områderne og resten af byen, skaber det også en positiv social udvikling. Der bliver en større mangfoldighed af beboere og besøgende i områderne, hvilket er med til at give en bedre social balance, tryghed og robusthed.

I de senere år er Realdanias indsats, ligesom en række andre filantropiske aktørers, blevet mere og mere orienteret imod nogle af samfundets mest komplekse problemer. Det er problemstillinger, vi skal være mange parter sammen om dels at identificere, dels at finde løsninger på. Og det er problemer, hvor der ikke er nogen quickfix – det er det lange seje træk, der tæller, hvor der også kan komme bump på vejen.

I takt med denne fokusering er data blevet en mere og mere central ingrediens i den filantropiske cocktail. Det gælder både før, under og efter projektet. Når parterne rundt om bordet skal identificere problemet og finde ud af, hvordan det skal angribes. Når vi, i de nogle gange mangeårige projekter, skal gøre status, pejle og justere. Og når projektet er færdigt, og vi skal måle på, hvad vores indsats så har udrettet.

Vi har i en årrække arbejdet meget vidensbaseret med vores filantropiske indsats. Vi har støttet masser af forskning, og i mange af vores projekter arbejder vi med både grundige foranalyser og modningsprojekter. Data er blot endnu en sten, vi kan lægge oven i denne tilgang. Og et af de nye og meget nyttige dataredskaber er muligheden for at generere og forholde os til realtidsdata undervejs i projekterne.

I indsatser, der strækker sig over flere år, og som har mange involverede, bliver aktuelle data afgørende for fremtidens filantropi. Vi kan måle løbende undervejs i projektet og se, om vores indsats virker efter hensigten. Kort sagt: Se, om vi er på rette vej. Og hvis dette ikke er tilfældet, så har vi et udgangspunkt for at justere på tingene. Aktuelle og opdaterede data er et rigtig godt udgangspunkt for at forventningsafstemme mellem flere parter og tage beslutninger. Det er på den måde med til at skabe et grundlag for, at vi – og dermed samfundet – får mest muligt ud af de filantropiske kroner.

Data fra Tøndermarsken

Lad mig i det følgende udfolde et konkret eksempel på det, vi kalder dataunderstøttet filantropi. Som led i Realdanias indsats for at styrke yderområdernes potentiale og sikre kulturarven er vi sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune i færd med et omfattende initiativ i Tøndermarsken og Højer by. Byen og området skal udvikles, så turismen øges, erhvervslivet styrkes, og det bliver endnu mere attraktivt at bo i og besøge området. Mulighederne er til stede. Området er kendt for sine enorme fugletræk, kaldet ’sort sol’, og Vadehavet er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Allerede inden vi besluttede initiativet, der løber over fem år, brugte vi data til at identificere udviklingsbehovene. De viste et fald i befolkningstallet på 23 pct. i Højer og på 13 pct. i Tønder Kommune i perioden 2000-2015, en stigende andel af ældre borgere og generelt lave indkomster. Samtidig faldt boligpriserne, og mange huse stod tomme.

Nyere analyser viste på den anden side, at særligt tyske turister efterspørger kultur- og naturoplevelser og kulinariske tilbud, men at tilbuddene i Vadehavsregionen var for ringe i forhold til prisen. Samtidig har Højer en høj andel af bevaringsværdige huse. Og vi ved fra bl.a. Christiansfeld og Ribe, at bygningsarven, hvis den vedligeholdes rigtigt, rummer et stort potentiale i henseende til udvikling, turisme, boligpriser og lokal stolthed.

Data og analyser viste nogle problemfelter – og ikke mindst en masse potentiale – og gjorde det muligt for kommunen, A.P. Møller Fonden og os at blive enige om udfordringen og målet. Initiativet skal bl.a. sikre, at Højer by får et løft, at bygninger bliver renoveret, og at marsken gøres mere tilgængelig, ved at der anlægges ruter i området, samt at formidlingen af stedet styrkes. Derudover skal en turismeplan bl.a. sikre, at området markedsfører sig over for netop de grupper, der sætter pris på de kvaliteter, som området byder på.

Mål og justér

Realdania har andre steder haft succes med en række af de redskaber, som vi nu sætter i spil i Tøndermarsken. Med andre ord har vi en faglig erfaring med, at det virker. Men vi har jo aldrig gjort det lige præcis i dette område. Og vi har samtidig ønsket undervejs at blive klogere på, hvordan både lokale og besøgende bevæger sig i det område, vi arbejder med.

Derfor følger vi udviklingen tæt bl.a. gennem en række realtidsdata, der selvfølgelig er anonymiseret. Vi opstiller sensorer i Tøndermarsken, så vi løbende ved, om der kommer flere besøgende. Vi kan se, hvilket land de besøgende biler kommer fra, så vi kan måle, om der eksempelvis kommer flere tyske turister. Altså om markedsføringsindsatserne virker, eller om der skal ændres på planerne.

Dertil kommer, at vi vil monitorere, om Højer og Tøndermarsken får flere omtaler på sociale medier som Facebook og Instagram, og om der bliver søgt mere på området på Google. Vi følger turisternes kunderejse fra søgningen på nettet til besøget i området. Endelig vil vi følge udviklingen i befolkningstal og boligernes salgspriser og liggetider samt hente data på antallet af overnatninger fra områdets hoteller og sommerhuse.

Det er alt sammen data, som sætter os i stand til løbende at justere kursen, så Tøndermarsken og Højer by får maksimalt udbytte af initiativet. Netop ved at monitorere projektets udvikling med realtidsdata sikrer de tre partnere desuden, at vi også undervejs har det rigtige grundlag at træffe de nødvendige beslutninger på.

I 2021, hvor initiativet slutter, vil vi så bruge data til at evaluere: Hvad virker, og hvad virker ikke, og hvad kan andre lære af vores erfaringer. Den viden kan både Realdania og andre aktører efterfølgende anvende i lignende indsatser rundt omkring i Danmark.

I Realdania arbejder vi med at skabe eksempelprojekter – projekter, andre kan kopiere eller lade sig inspirere af. Sådan er indsatsen i Tøndermarsken også tænkt. Det er altid et mål for os at dele vores viden og erfaringer, så andre kan få glæde af dem. Vi forventer, at både nogle af de konkrete tal og målinger samt hele måden at arbejde med data i projektet kan være interessant for andre, f.eks. kommuner, både undervejs i projektet og efterfølgende.

Realdania kan desværre ikke løfte alle yderområder i landet, ligesom vi heller ikke kan løse udfordringerne i alle landets udsatte boligområder. Men vi kan ved at gå ind i projekter med tålmodighed, viden og økonomisk støtte være med til at skabe ideer, endnu mere viden, solide data og gode eksempler til efterfølgelse og inspiration.

Det er i vores øjne en vigtig opgave for filantropiske aktører nu og fremover, og vi er ikke i tvivl om, at data i en række forskellige afskygninger vil være et centralt og vigtigt redskab for at nå målet.

Forrige artikel Syv pejlemærker for lederen i 2017 Næste artikel EU-lande bør boykotte Trump

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.