Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd

Passion og faglig erfaring driver i høj grad filantropiske foreningers og fondes indsatser. I takt med at problemfelterne bliver mere komplekse og projekterne længere, bliver måling og data i stigende grad afgørende – både før, under og efter.

At bedrive filantropi har alle dage været passion kombineret med erfaring og grundigt forarbejde. Som filantropisk forening eller fond har man noget, man brænder for og gerne vil understøtte. For Realdania er det at skabe øget livskvalitet gennem forskellige indsatser i det, vi kalder det byggede miljø.

Siden Realdania så dagens lys for lidt mere end 16 år siden, har vi støttet flere end 3.000 projekter – lige fra store komplicerede byudviklingsprojekter til små ildsjæleprojekter, hvor en mindre håndsrækning kan få et projekt helt i mål.

Vores arbejdsfelt er det byggede miljø – de fysiske rammer for vores liv. I Realdania tror vi på, at disse rammer er en effektiv motor for forandring og problemløsning i samfundet. Det gælder, uanset om vi arbejder med udsatte boligområder, Danmarks yderområder eller en truet bygningsarv. Et eksempel: Når vi i udsatte boligområder f.eks. arbejder med at skabe bedre fysiske forbindelser mellem områderne og resten af byen, skaber det også en positiv social udvikling. Der bliver en større mangfoldighed af beboere og besøgende i områderne, hvilket er med til at give en bedre social balance, tryghed og robusthed.

I de senere år er Realdanias indsats, ligesom en række andre filantropiske aktørers, blevet mere og mere orienteret imod nogle af samfundets mest komplekse problemer. Det er problemstillinger, vi skal være mange parter sammen om dels at identificere, dels at finde løsninger på. Og det er problemer, hvor der ikke er nogen quickfix – det er det lange seje træk, der tæller, hvor der også kan komme bump på vejen.

I takt med denne fokusering er data blevet en mere og mere central ingrediens i den filantropiske cocktail. Det gælder både før, under og efter projektet. Når parterne rundt om bordet skal identificere problemet og finde ud af, hvordan det skal angribes. Når vi, i de nogle gange mangeårige projekter, skal gøre status, pejle og justere. Og når projektet er færdigt, og vi skal måle på, hvad vores indsats så har udrettet.

Vi har i en årrække arbejdet meget vidensbaseret med vores filantropiske indsats. Vi har støttet masser af forskning, og i mange af vores projekter arbejder vi med både grundige foranalyser og modningsprojekter. Data er blot endnu en sten, vi kan lægge oven i denne tilgang. Og et af de nye og meget nyttige dataredskaber er muligheden for at generere og forholde os til realtidsdata undervejs i projekterne.

I indsatser, der strækker sig over flere år, og som har mange involverede, bliver aktuelle data afgørende for fremtidens filantropi. Vi kan måle løbende undervejs i projektet og se, om vores indsats virker efter hensigten. Kort sagt: Se, om vi er på rette vej. Og hvis dette ikke er tilfældet, så har vi et udgangspunkt for at justere på tingene. Aktuelle og opdaterede data er et rigtig godt udgangspunkt for at forventningsafstemme mellem flere parter og tage beslutninger. Det er på den måde med til at skabe et grundlag for, at vi – og dermed samfundet – får mest muligt ud af de filantropiske kroner.

Data fra Tøndermarsken

Lad mig i det følgende udfolde et konkret eksempel på det, vi kalder dataunderstøttet filantropi. Som led i Realdanias indsats for at styrke yderområdernes potentiale og sikre kulturarven er vi sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune i færd med et omfattende initiativ i Tøndermarsken og Højer by. Byen og området skal udvikles, så turismen øges, erhvervslivet styrkes, og det bliver endnu mere attraktivt at bo i og besøge området. Mulighederne er til stede. Området er kendt for sine enorme fugletræk, kaldet ’sort sol’, og Vadehavet er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Allerede inden vi besluttede initiativet, der løber over fem år, brugte vi data til at identificere udviklingsbehovene. De viste et fald i befolkningstallet på 23 pct. i Højer og på 13 pct. i Tønder Kommune i perioden 2000-2015, en stigende andel af ældre borgere og generelt lave indkomster. Samtidig faldt boligpriserne, og mange huse stod tomme.

Nyere analyser viste på den anden side, at særligt tyske turister efterspørger kultur- og naturoplevelser og kulinariske tilbud, men at tilbuddene i Vadehavsregionen var for ringe i forhold til prisen. Samtidig har Højer en høj andel af bevaringsværdige huse. Og vi ved fra bl.a. Christiansfeld og Ribe, at bygningsarven, hvis den vedligeholdes rigtigt, rummer et stort potentiale i henseende til udvikling, turisme, boligpriser og lokal stolthed.

Data og analyser viste nogle problemfelter – og ikke mindst en masse potentiale – og gjorde det muligt for kommunen, A.P. Møller Fonden og os at blive enige om udfordringen og målet. Initiativet skal bl.a. sikre, at Højer by får et løft, at bygninger bliver renoveret, og at marsken gøres mere tilgængelig, ved at der anlægges ruter i området, samt at formidlingen af stedet styrkes. Derudover skal en turismeplan bl.a. sikre, at området markedsfører sig over for netop de grupper, der sætter pris på de kvaliteter, som området byder på.

Mål og justér

Realdania har andre steder haft succes med en række af de redskaber, som vi nu sætter i spil i Tøndermarsken. Med andre ord har vi en faglig erfaring med, at det virker. Men vi har jo aldrig gjort det lige præcis i dette område. Og vi har samtidig ønsket undervejs at blive klogere på, hvordan både lokale og besøgende bevæger sig i det område, vi arbejder med.

Derfor følger vi udviklingen tæt bl.a. gennem en række realtidsdata, der selvfølgelig er anonymiseret. Vi opstiller sensorer i Tøndermarsken, så vi løbende ved, om der kommer flere besøgende. Vi kan se, hvilket land de besøgende biler kommer fra, så vi kan måle, om der eksempelvis kommer flere tyske turister. Altså om markedsføringsindsatserne virker, eller om der skal ændres på planerne.

Dertil kommer, at vi vil monitorere, om Højer og Tøndermarsken får flere omtaler på sociale medier som Facebook og Instagram, og om der bliver søgt mere på området på Google. Vi følger turisternes kunderejse fra søgningen på nettet til besøget i området. Endelig vil vi følge udviklingen i befolkningstal og boligernes salgspriser og liggetider samt hente data på antallet af overnatninger fra områdets hoteller og sommerhuse.

Det er alt sammen data, som sætter os i stand til løbende at justere kursen, så Tøndermarsken og Højer by får maksimalt udbytte af initiativet. Netop ved at monitorere projektets udvikling med realtidsdata sikrer de tre partnere desuden, at vi også undervejs har det rigtige grundlag at træffe de nødvendige beslutninger på.

I 2021, hvor initiativet slutter, vil vi så bruge data til at evaluere: Hvad virker, og hvad virker ikke, og hvad kan andre lære af vores erfaringer. Den viden kan både Realdania og andre aktører efterfølgende anvende i lignende indsatser rundt omkring i Danmark.

I Realdania arbejder vi med at skabe eksempelprojekter – projekter, andre kan kopiere eller lade sig inspirere af. Sådan er indsatsen i Tøndermarsken også tænkt. Det er altid et mål for os at dele vores viden og erfaringer, så andre kan få glæde af dem. Vi forventer, at både nogle af de konkrete tal og målinger samt hele måden at arbejde med data i projektet kan være interessant for andre, f.eks. kommuner, både undervejs i projektet og efterfølgende.

Realdania kan desværre ikke løfte alle yderområder i landet, ligesom vi heller ikke kan løse udfordringerne i alle landets udsatte boligområder. Men vi kan ved at gå ind i projekter med tålmodighed, viden og økonomisk støtte være med til at skabe ideer, endnu mere viden, solide data og gode eksempler til efterfølgelse og inspiration.

Det er i vores øjne en vigtig opgave for filantropiske aktører nu og fremover, og vi er ikke i tvivl om, at data i en række forskellige afskygninger vil være et centralt og vigtigt redskab for at nå målet.

Forrige artikel Syv pejlemærker for lederen i 2017 Næste artikel EU-lande bør boykotte Trump

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.