Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd

Passion og faglig erfaring driver i høj grad filantropiske foreningers og fondes indsatser. I takt med at problemfelterne bliver mere komplekse og projekterne længere, bliver måling og data i stigende grad afgørende – både før, under og efter.

At bedrive filantropi har alle dage været passion kombineret med erfaring og grundigt forarbejde. Som filantropisk forening eller fond har man noget, man brænder for og gerne vil understøtte. For Realdania er det at skabe øget livskvalitet gennem forskellige indsatser i det, vi kalder det byggede miljø.

Siden Realdania så dagens lys for lidt mere end 16 år siden, har vi støttet flere end 3.000 projekter – lige fra store komplicerede byudviklingsprojekter til små ildsjæleprojekter, hvor en mindre håndsrækning kan få et projekt helt i mål.

Vores arbejdsfelt er det byggede miljø – de fysiske rammer for vores liv. I Realdania tror vi på, at disse rammer er en effektiv motor for forandring og problemløsning i samfundet. Det gælder, uanset om vi arbejder med udsatte boligområder, Danmarks yderområder eller en truet bygningsarv. Et eksempel: Når vi i udsatte boligområder f.eks. arbejder med at skabe bedre fysiske forbindelser mellem områderne og resten af byen, skaber det også en positiv social udvikling. Der bliver en større mangfoldighed af beboere og besøgende i områderne, hvilket er med til at give en bedre social balance, tryghed og robusthed.

I de senere år er Realdanias indsats, ligesom en række andre filantropiske aktørers, blevet mere og mere orienteret imod nogle af samfundets mest komplekse problemer. Det er problemstillinger, vi skal være mange parter sammen om dels at identificere, dels at finde løsninger på. Og det er problemer, hvor der ikke er nogen quickfix – det er det lange seje træk, der tæller, hvor der også kan komme bump på vejen.

I takt med denne fokusering er data blevet en mere og mere central ingrediens i den filantropiske cocktail. Det gælder både før, under og efter projektet. Når parterne rundt om bordet skal identificere problemet og finde ud af, hvordan det skal angribes. Når vi, i de nogle gange mangeårige projekter, skal gøre status, pejle og justere. Og når projektet er færdigt, og vi skal måle på, hvad vores indsats så har udrettet.

Vi har i en årrække arbejdet meget vidensbaseret med vores filantropiske indsats. Vi har støttet masser af forskning, og i mange af vores projekter arbejder vi med både grundige foranalyser og modningsprojekter. Data er blot endnu en sten, vi kan lægge oven i denne tilgang. Og et af de nye og meget nyttige dataredskaber er muligheden for at generere og forholde os til realtidsdata undervejs i projekterne.

I indsatser, der strækker sig over flere år, og som har mange involverede, bliver aktuelle data afgørende for fremtidens filantropi. Vi kan måle løbende undervejs i projektet og se, om vores indsats virker efter hensigten. Kort sagt: Se, om vi er på rette vej. Og hvis dette ikke er tilfældet, så har vi et udgangspunkt for at justere på tingene. Aktuelle og opdaterede data er et rigtig godt udgangspunkt for at forventningsafstemme mellem flere parter og tage beslutninger. Det er på den måde med til at skabe et grundlag for, at vi – og dermed samfundet – får mest muligt ud af de filantropiske kroner.

Data fra Tøndermarsken

Lad mig i det følgende udfolde et konkret eksempel på det, vi kalder dataunderstøttet filantropi. Som led i Realdanias indsats for at styrke yderområdernes potentiale og sikre kulturarven er vi sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune i færd med et omfattende initiativ i Tøndermarsken og Højer by. Byen og området skal udvikles, så turismen øges, erhvervslivet styrkes, og det bliver endnu mere attraktivt at bo i og besøge området. Mulighederne er til stede. Området er kendt for sine enorme fugletræk, kaldet ’sort sol’, og Vadehavet er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Allerede inden vi besluttede initiativet, der løber over fem år, brugte vi data til at identificere udviklingsbehovene. De viste et fald i befolkningstallet på 23 pct. i Højer og på 13 pct. i Tønder Kommune i perioden 2000-2015, en stigende andel af ældre borgere og generelt lave indkomster. Samtidig faldt boligpriserne, og mange huse stod tomme.

Nyere analyser viste på den anden side, at særligt tyske turister efterspørger kultur- og naturoplevelser og kulinariske tilbud, men at tilbuddene i Vadehavsregionen var for ringe i forhold til prisen. Samtidig har Højer en høj andel af bevaringsværdige huse. Og vi ved fra bl.a. Christiansfeld og Ribe, at bygningsarven, hvis den vedligeholdes rigtigt, rummer et stort potentiale i henseende til udvikling, turisme, boligpriser og lokal stolthed.

Data og analyser viste nogle problemfelter – og ikke mindst en masse potentiale – og gjorde det muligt for kommunen, A.P. Møller Fonden og os at blive enige om udfordringen og målet. Initiativet skal bl.a. sikre, at Højer by får et løft, at bygninger bliver renoveret, og at marsken gøres mere tilgængelig, ved at der anlægges ruter i området, samt at formidlingen af stedet styrkes. Derudover skal en turismeplan bl.a. sikre, at området markedsfører sig over for netop de grupper, der sætter pris på de kvaliteter, som området byder på.

Mål og justér

Realdania har andre steder haft succes med en række af de redskaber, som vi nu sætter i spil i Tøndermarsken. Med andre ord har vi en faglig erfaring med, at det virker. Men vi har jo aldrig gjort det lige præcis i dette område. Og vi har samtidig ønsket undervejs at blive klogere på, hvordan både lokale og besøgende bevæger sig i det område, vi arbejder med.

Derfor følger vi udviklingen tæt bl.a. gennem en række realtidsdata, der selvfølgelig er anonymiseret. Vi opstiller sensorer i Tøndermarsken, så vi løbende ved, om der kommer flere besøgende. Vi kan se, hvilket land de besøgende biler kommer fra, så vi kan måle, om der eksempelvis kommer flere tyske turister. Altså om markedsføringsindsatserne virker, eller om der skal ændres på planerne.

Dertil kommer, at vi vil monitorere, om Højer og Tøndermarsken får flere omtaler på sociale medier som Facebook og Instagram, og om der bliver søgt mere på området på Google. Vi følger turisternes kunderejse fra søgningen på nettet til besøget i området. Endelig vil vi følge udviklingen i befolkningstal og boligernes salgspriser og liggetider samt hente data på antallet af overnatninger fra områdets hoteller og sommerhuse.

Det er alt sammen data, som sætter os i stand til løbende at justere kursen, så Tøndermarsken og Højer by får maksimalt udbytte af initiativet. Netop ved at monitorere projektets udvikling med realtidsdata sikrer de tre partnere desuden, at vi også undervejs har det rigtige grundlag at træffe de nødvendige beslutninger på.

I 2021, hvor initiativet slutter, vil vi så bruge data til at evaluere: Hvad virker, og hvad virker ikke, og hvad kan andre lære af vores erfaringer. Den viden kan både Realdania og andre aktører efterfølgende anvende i lignende indsatser rundt omkring i Danmark.

I Realdania arbejder vi med at skabe eksempelprojekter – projekter, andre kan kopiere eller lade sig inspirere af. Sådan er indsatsen i Tøndermarsken også tænkt. Det er altid et mål for os at dele vores viden og erfaringer, så andre kan få glæde af dem. Vi forventer, at både nogle af de konkrete tal og målinger samt hele måden at arbejde med data i projektet kan være interessant for andre, f.eks. kommuner, både undervejs i projektet og efterfølgende.

Realdania kan desværre ikke løfte alle yderområder i landet, ligesom vi heller ikke kan løse udfordringerne i alle landets udsatte boligområder. Men vi kan ved at gå ind i projekter med tålmodighed, viden og økonomisk støtte være med til at skabe ideer, endnu mere viden, solide data og gode eksempler til efterfølgelse og inspiration.

Det er i vores øjne en vigtig opgave for filantropiske aktører nu og fremover, og vi er ikke i tvivl om, at data i en række forskellige afskygninger vil være et centralt og vigtigt redskab for at nå målet.

Forrige artikel Syv pejlemærker for lederen i 2017 Næste artikel EU-lande bør boykotte Trump
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.