Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd

Passion og faglig erfaring driver i høj grad filantropiske foreningers og fondes indsatser. I takt med at problemfelterne bliver mere komplekse og projekterne længere, bliver måling og data i stigende grad afgørende – både før, under og efter.

At bedrive filantropi har alle dage været passion kombineret med erfaring og grundigt forarbejde. Som filantropisk forening eller fond har man noget, man brænder for og gerne vil understøtte. For Realdania er det at skabe øget livskvalitet gennem forskellige indsatser i det, vi kalder det byggede miljø.

Siden Realdania så dagens lys for lidt mere end 16 år siden, har vi støttet flere end 3.000 projekter – lige fra store komplicerede byudviklingsprojekter til små ildsjæleprojekter, hvor en mindre håndsrækning kan få et projekt helt i mål.

Vores arbejdsfelt er det byggede miljø – de fysiske rammer for vores liv. I Realdania tror vi på, at disse rammer er en effektiv motor for forandring og problemløsning i samfundet. Det gælder, uanset om vi arbejder med udsatte boligområder, Danmarks yderområder eller en truet bygningsarv. Et eksempel: Når vi i udsatte boligområder f.eks. arbejder med at skabe bedre fysiske forbindelser mellem områderne og resten af byen, skaber det også en positiv social udvikling. Der bliver en større mangfoldighed af beboere og besøgende i områderne, hvilket er med til at give en bedre social balance, tryghed og robusthed.

I de senere år er Realdanias indsats, ligesom en række andre filantropiske aktørers, blevet mere og mere orienteret imod nogle af samfundets mest komplekse problemer. Det er problemstillinger, vi skal være mange parter sammen om dels at identificere, dels at finde løsninger på. Og det er problemer, hvor der ikke er nogen quickfix – det er det lange seje træk, der tæller, hvor der også kan komme bump på vejen.

I takt med denne fokusering er data blevet en mere og mere central ingrediens i den filantropiske cocktail. Det gælder både før, under og efter projektet. Når parterne rundt om bordet skal identificere problemet og finde ud af, hvordan det skal angribes. Når vi, i de nogle gange mangeårige projekter, skal gøre status, pejle og justere. Og når projektet er færdigt, og vi skal måle på, hvad vores indsats så har udrettet.

Vi har i en årrække arbejdet meget vidensbaseret med vores filantropiske indsats. Vi har støttet masser af forskning, og i mange af vores projekter arbejder vi med både grundige foranalyser og modningsprojekter. Data er blot endnu en sten, vi kan lægge oven i denne tilgang. Og et af de nye og meget nyttige dataredskaber er muligheden for at generere og forholde os til realtidsdata undervejs i projekterne.

I indsatser, der strækker sig over flere år, og som har mange involverede, bliver aktuelle data afgørende for fremtidens filantropi. Vi kan måle løbende undervejs i projektet og se, om vores indsats virker efter hensigten. Kort sagt: Se, om vi er på rette vej. Og hvis dette ikke er tilfældet, så har vi et udgangspunkt for at justere på tingene. Aktuelle og opdaterede data er et rigtig godt udgangspunkt for at forventningsafstemme mellem flere parter og tage beslutninger. Det er på den måde med til at skabe et grundlag for, at vi – og dermed samfundet – får mest muligt ud af de filantropiske kroner.

Data fra Tøndermarsken

Lad mig i det følgende udfolde et konkret eksempel på det, vi kalder dataunderstøttet filantropi. Som led i Realdanias indsats for at styrke yderområdernes potentiale og sikre kulturarven er vi sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune i færd med et omfattende initiativ i Tøndermarsken og Højer by. Byen og området skal udvikles, så turismen øges, erhvervslivet styrkes, og det bliver endnu mere attraktivt at bo i og besøge området. Mulighederne er til stede. Området er kendt for sine enorme fugletræk, kaldet ’sort sol’, og Vadehavet er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Allerede inden vi besluttede initiativet, der løber over fem år, brugte vi data til at identificere udviklingsbehovene. De viste et fald i befolkningstallet på 23 pct. i Højer og på 13 pct. i Tønder Kommune i perioden 2000-2015, en stigende andel af ældre borgere og generelt lave indkomster. Samtidig faldt boligpriserne, og mange huse stod tomme.

Nyere analyser viste på den anden side, at særligt tyske turister efterspørger kultur- og naturoplevelser og kulinariske tilbud, men at tilbuddene i Vadehavsregionen var for ringe i forhold til prisen. Samtidig har Højer en høj andel af bevaringsværdige huse. Og vi ved fra bl.a. Christiansfeld og Ribe, at bygningsarven, hvis den vedligeholdes rigtigt, rummer et stort potentiale i henseende til udvikling, turisme, boligpriser og lokal stolthed.

Data og analyser viste nogle problemfelter – og ikke mindst en masse potentiale – og gjorde det muligt for kommunen, A.P. Møller Fonden og os at blive enige om udfordringen og målet. Initiativet skal bl.a. sikre, at Højer by får et løft, at bygninger bliver renoveret, og at marsken gøres mere tilgængelig, ved at der anlægges ruter i området, samt at formidlingen af stedet styrkes. Derudover skal en turismeplan bl.a. sikre, at området markedsfører sig over for netop de grupper, der sætter pris på de kvaliteter, som området byder på.

Mål og justér

Realdania har andre steder haft succes med en række af de redskaber, som vi nu sætter i spil i Tøndermarsken. Med andre ord har vi en faglig erfaring med, at det virker. Men vi har jo aldrig gjort det lige præcis i dette område. Og vi har samtidig ønsket undervejs at blive klogere på, hvordan både lokale og besøgende bevæger sig i det område, vi arbejder med.

Derfor følger vi udviklingen tæt bl.a. gennem en række realtidsdata, der selvfølgelig er anonymiseret. Vi opstiller sensorer i Tøndermarsken, så vi løbende ved, om der kommer flere besøgende. Vi kan se, hvilket land de besøgende biler kommer fra, så vi kan måle, om der eksempelvis kommer flere tyske turister. Altså om markedsføringsindsatserne virker, eller om der skal ændres på planerne.

Dertil kommer, at vi vil monitorere, om Højer og Tøndermarsken får flere omtaler på sociale medier som Facebook og Instagram, og om der bliver søgt mere på området på Google. Vi følger turisternes kunderejse fra søgningen på nettet til besøget i området. Endelig vil vi følge udviklingen i befolkningstal og boligernes salgspriser og liggetider samt hente data på antallet af overnatninger fra områdets hoteller og sommerhuse.

Det er alt sammen data, som sætter os i stand til løbende at justere kursen, så Tøndermarsken og Højer by får maksimalt udbytte af initiativet. Netop ved at monitorere projektets udvikling med realtidsdata sikrer de tre partnere desuden, at vi også undervejs har det rigtige grundlag at træffe de nødvendige beslutninger på.

I 2021, hvor initiativet slutter, vil vi så bruge data til at evaluere: Hvad virker, og hvad virker ikke, og hvad kan andre lære af vores erfaringer. Den viden kan både Realdania og andre aktører efterfølgende anvende i lignende indsatser rundt omkring i Danmark.

I Realdania arbejder vi med at skabe eksempelprojekter – projekter, andre kan kopiere eller lade sig inspirere af. Sådan er indsatsen i Tøndermarsken også tænkt. Det er altid et mål for os at dele vores viden og erfaringer, så andre kan få glæde af dem. Vi forventer, at både nogle af de konkrete tal og målinger samt hele måden at arbejde med data i projektet kan være interessant for andre, f.eks. kommuner, både undervejs i projektet og efterfølgende.

Realdania kan desværre ikke løfte alle yderområder i landet, ligesom vi heller ikke kan løse udfordringerne i alle landets udsatte boligområder. Men vi kan ved at gå ind i projekter med tålmodighed, viden og økonomisk støtte være med til at skabe ideer, endnu mere viden, solide data og gode eksempler til efterfølgelse og inspiration.

Det er i vores øjne en vigtig opgave for filantropiske aktører nu og fremover, og vi er ikke i tvivl om, at data i en række forskellige afskygninger vil være et centralt og vigtigt redskab for at nå målet.

Forrige artikel Syv pejlemærker for lederen i 2017 Næste artikel EU-lande bør boykotte Trump
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.